Atuagagdliutit - 02.10.1997, Side 16

16
Nr. 76 • 1997
7^ajpajpc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Ammip qalipaataa pillugu assigiinngisitsineq allatullu isumalinnik
akaarisaqannginneq akiomiarlugu - Kalaallit Nunaat 1997-1998
All. Roland Thomsen, Amnesty International suleqatigalugu aaqqissuisoq
»Ammip qalipaataa pillugu
assigiinngisitsineq allatullu
isumalinnik akaarisaqanngin-
neq akiomiarlugu« aaqqis-
suussinerit siulliit ilaat pis-
saaq Katuami 7.-9. oktober.
Siullermeerluni ataatsimiin-
nermi qulequtarineqassaaq
upperisaq Islam aamma Nu-
narsuup Kitaa/inooqatigiin-
neq imaluunniit akerleriin-
neq. Aaqqissuussineq qallu-
naatut ingerlanneqassaaq.
Siunertaq: 1998-imi - Nu-
narsuaq tamakkerlugu i-
nuttut pisinnaatitaafTiit pil-
lugit FN naiunaaruteqar-
mat ukiut 50-nngorneranni
- inuttut pisinnaatitaaner-
mik misigisimaneq erseq-
qissarniarlugu siuarsarni-
arlugu aaqqissuussinerit
piviusunngortinnissaannik
sulissuteqarnissaq
Inuttut pisinnaatitaaffiit nu-
nami sumiluunniit eqqortin-
neqassappata apeqqutaasoq
siulleq tassaasariaqarpoq inu-
it taakkuninnga ilisimasaqar-
nissaat. Nunarsuup ilarujus-
suani taamaattoqanngilaq,
tassaluuna nunani taakkunani
unioqqutitsinerit amerlaner-
paat ajornerpaallu pisartut.
Inuttut pisinnaatitaaffinnik
paasisaqamissaq ilaatigut pi-
sinnaavoq ilinniartitaanikkut,
oqalugiarnertigut, oqallinner-
tigut assigisaasigullu.
Ammip qalipaataa pillugu
assigiinngisitsineq takomarta-
nullu akerartomeq ukiuni ki-
ngullemi qulini annertuseriar-
simavoq inuppassuillu a-kom-
anni nalinginnaalersimavoq
ajortitsiniartameq, allatut kul-
tuillit, allatut upperisallit alla-
tullu qalipaatilinnik amillit pil-
lugit. Ammip qalipaataa pillu-
gu assigiinngisitsinerit tamak-
ku ilarpassui pissuteqarput
ilisimaatsunermik aamma aa-
lajangiutiinnakkanik isum-
mertamermik. - Aamma Ka-
laallit Nunaanni tusagassiutini
ukiuni kingullemi ammip qali-
paataa pillugu assigiinngisit-
sineq allaaserineqartarlunilu
oqallisigineqartarsimavoq...
Kalaallit Nunaanni aamma
pisariaqartinneqarpoq »atuar-
titsinissaq« inuttut pisinnaa-
titaaffinnik. Tamanna pisin-
naavoq meeqqat atuarfiini,
GU-ni, aammali ilinnartit-
sisut, politikerit allallut paasi-
tinniameqamerisigut...
Suliariniagarli tamanna isi-
gineqassanngilaq maanna Ka-
laallit Nunaanni ilinniarfinni
atuartitsinermut akuliunner-
tut, kisiannili neqeroorutitut,
neqeroorfigineqartut sammi-
sareriikkamik saniatigut i-
ngerlatissallugu kissaatigisin-
naasaattut. - Nuummi ilinni-
artitsiviit tamarmik sineris-
samilu ataasiakkaat 1997 al-
lartimmat atassuteqarfigine-
qarput suleqatigiinnissamik
neqeroorfigineqarlutik, saaf-
fugineqartullu ilagaat Kalaal-
lit Nunaata Seminaariaa, Tu-
sagassiortunngomiat Ilinniar-
fiat, Peqqinnissakkut Ilinniar-
titsinermi Qitiusoq aamma
Qaqortumi GU. Taakkulu ta-
marmik akuersaarlutik akip-
put. Tamatuma saniatigut
aamma tamanut ammasumik
aaqqissuussinissani Katuami,
taamatullu KNR Radiomi
TV-milu pisussat programmii
agguaanneqassapput, suleqa-
tigiinnissamik neqeroorute-
qarluni.
Suliariniagaq ukiup aap-
paata affaa ingerlanneqas-
saaq, sammineqartussallu u-
kuupput:
Inuit naalakkersueqataane-
rat, demokrati, qimaasunut ta-
kornartanullu akerartomeq,
muamaakkuussuseq Islam
aamma Nunat Killiit, naqisi-
maneqanngitsumik oqaase-
qarsinnaatitaaneq aamma tu-
sagassiuutit naqisimaneqan-
nginnerat, ammip qalipaataa
pillugu assigiinngisitsineq
allatullu isumalinnik akaari-
saqannginneq, 1948-mi Nu-
narsuaq tamakkerlugu FN-
imit nalunaamt, inuit ikinner-
ussuteqartut/Nunap inoqqaa-
visa pisinnaatitaaffii, inooqa-
tigiit marluinnik oqaasillitA
oqaatsit ikittuinnamit atome-
qartut illersornissaat atatin-
nissaallu.
Nunanit Avannarlemit ta-
manit peqataasoqartussaavoq
taarhatumalu saniatigut inuit
ataasiakkaat soorlu atuakki-
ortut oqalugiartullu, Inuttut
Pisinnaatitaaffiit pillugit Dan-
markimi Qitiusoqarfimmik
attaviginnissimasut. Peqa-
taassapputtaaq Qimaasunik
Ikiuiniarfik, Amnesty Inter-
national, Dansk PEN, UN
tusarliisarfik, DANIDA, Nu-
nanut allanut Ministereqarfik
allallu. Nipilersortartunit
peqataassapput: Savage Ro-
se, Bjørn Afzelius Band, Povl
Dissing aamma Benny An-
dersen allallu. Soorunami
aamma kalaallinik nipiler-
sortartunik erinarsortartunillu
peqataasoqassaaq.
Atuakkiortut/oqallittar-
tut peqataajumasut: Marta
Tikkanen, atuakkiortoq
(FIN), Ebbe Kløvedal Reich,
atuakkiortoq (DK), Per West-
berg, atuakkiortoq (SV), Pe-
ter Wallengren, Amnesty
Intemationalimi siulersuisu-
nut ilaasortaq (DK), Klaus
Slavensky, Det Danske Cen-
ter for Menneskerettigheder
(DK), Jørgen Bæk Simonsen,
lektor dr. phil. Carsten Niebu-
hr Institutte (DK), Klaus
Rohnstein, Dansk Flygtnin-
gehjælpimi informationschef
aamma Ame Piel Christen-
sen, Dansk Flygtningehjælpi-
mi generalsekretær, Thorvald
Steen, atuakkiortoq (N), Ole
Korneliussen, atuakkiortoq
(GR), Else Lidegaard, Dansk
PEN., Yasar Goadal, Pakista-
nimiu ilinniagalik (DK), Finn
Lynge, FN Menneskerettig-
hedskommission (GR), An-
nette Faye Jakobsen, cand.
phil. Det Danske Center
(DK), Henriette Rasmussen,
FN ILO, Geneve (GR), Mary
Ailonieida Somby aamma
Rauvni Magga Sukkari,
Saamit Atuakkiortut Peqati-
giiffiat kiisalu Saamit siulit-
taasorisimasaat Ole Henrik
Magga (N), Thue Christian-
sen, Karl Chr. Olsen (Pujo)
allallu.
Suli isumaqatigiissuteqarfi-
gineqanngillat peqataasussat
ilaat Kalaallit Nunaannit,
Islandimit Savalimmiunillu.
Aaqqissu ussinermu t
assersuut:
Oqalugiarneq/oqallin-
neq: »Islam aamma Nunat
Killiit«, tamanut ammasumik
aaqqissuussineq pisussaq
1997-imi ukiakkut:
Pakistanimiut Danmarkimi
ilinniagaqartut atassuteqarfi-
gineqarput, ingeniørinngomi-
aq Yasar Goandal oqalugiar-
tuujumalluni nalunaarluni
»Islam aamma Nunat Killiit«
pillugit oqallinnissami. Tas-
sani peqataassaaq Islamimik
immikkut paasisimasalik o-
qallittartorlu dr. phil. lektor
Jørgen Bæk Simonsen, Kø-
benhavns Universitet.
Oqalugiarneq/oqallin-
neq: »Ikinnerussuteqartut
oqaasii atorlugit atuakkior-
toq - inuioqatigiit marluin-
nik oqaasillit«
Qulequtaq pingaaruteqar-
tuuvoq ikittuinnaat oqaaseri-
saasa pingaaruteqarnerannik
imaqarami. Tamatumani n-
qallisissapput kalaallit Nunal-
lu Avannarliit allat atuakki-
ortui, atuakkiatik saqqummi-
utissallugit oqaluttuarissallu-
gillu Islandimi, Saamit Nu-
naanni, Savalimmiuni Kalaal-
lit Nunaannilu atuakkiortut a-
tugarisaat.
1948-mi Nunarsuaq tamak-
kerlugu nalunaaruteqamermit
ukiut 50-inngomeranni meeq-
qat atuarfii kajumissaameqas-
sapput atuartut peqataatinne-
qaqqullugit, siunnersuutigin-
eqarpoq titartakkanik oqalut-
tualiaaqqanillu unammisitsi-
nissaq Nunarsuaq tamakker-
lugu nalunaarut aamma am-
mip qalipaataa pillugu assi-
giinngisitsineq takornartanul-
lu akerartomeq pillugit.
1998-imi pilersaarutigine-
qarpoq aningaasaliisut ikiu-
unneratigut paasisitsiniaanis-
saq Nunarsuaq tamakkerlugu
nalunaarummi allaatigisat
naafferaarlugit kalaallisut qal-
lunaatullu ilanngunneqartas-
sallutik Kalaallit Nunaanni
tusagassiuutini.
Kalaallit Nunaanni suleqa-
taassapput KATUAQ aamma
ilinniarfiit peqataajumallutik
nalunaarsimasut. Ajoraluartu-
mik saaffiginnissummut akis-
suteqanngillat Nuummi atuar-
fiit USK. ASK aamma GU.
Aningaasalemissaa
Annermik aningaasaliisuuvoq
Nordisk Kulturfond, aammali
ikiuukkumallutik neriorsuip-
put Kalaallit Nunaanni Nor-
dens Institut, NUNA Fonden
taamatullu Namminersome-
rullutik Oqartussat.
Taakku saniatigut ilimagi-
neqarpoq tapiissuteqartoqas-
sasoq Islandimi Grønlands-
fondimit, Dansk- Grønlandsk
Kulturfondimit aamma FN-
imit. Aningaasalersornissaa
iluatsissappat tapiisussat allat
suli amigaataapput, naam-
mattunillu tapiissuteqamissaq
apeqqutaavoq suliariniakkap
naammassinissaanut.
Bjørn Afzelius Bandip ok-
toberimi 1997 tusamaartitsi-
nissaanut aningaasaliipput
SAS aamma Grønlandsfly.
Taakku saniatigut aningaa-
saliisussanik noqqaasoqarpoq
Kalaallit Nunaanni suliffeqar-
fiinnit.
Naatsorsuutit saqqummi-
unnissaanni kukkunersiui-
sartoq akuerisaasoq atorne-
qassaaq.
Mod racisme og intolerance - Kalaallit Nunaat 1997-1998
Af Roland Thomsen, arrangør sammen med Amnesty International
. Det første af en række arran-
gementer i forbindelse med
emnet »mod racisme og into-
lerance« vil blive afviklet 7.-
9. oktober i Katuaq. Over-
skriften for det første møde
bliver Islam og Vesten/-
sameksistens eller konfronta-
tion. Arrangementet foregår
på dansk.
Målsætning:At tage initi-
ativ til igangsætning og gen-
nemførelse af arrangemen-
ter, der belyser og fremmer
bevidstheden om menne-
skerettighederne i 1998 - 50
år for FN’s Verdenerklæ-
ring om Menneskerettighe-
derne.
Den første forudsætning
for, at menneskerettighederne
kan overholdes i et givet land,
må være, at befolkningen har
kendskab til den. I store dele
af verden er dette ikke tilfæl-
det, og det er netop i de lande
med manglende kendskab til
menneskerettighederne, at de
fleste og værste overtrædelser
finder sted. Viden om menne-
skerettighederne kan blandt
andet opnås gennem en større
udbredelse ved undervisning,
foredrag, debat og så videre.
Racisme og fremmehadet
er i det sidste tiår voksét, og
det er i brede kredse blevet
almindeligt, at udtale sig ned-
sættende om andre kulturer,
religioner og hudfarve. Man-
ge af disse racistiske tenden-
ser udspringer blandt andet af
fordomme og uvidenhed. -
Også i den grønlandske pres-
se har der i de senere år været
talt og skrevet en del om
racisme.
Der er behov, også i Grøn-
land, for »menneskerettig-
hedsundervisning«. Dels i
folkeskolen og i gymnaiser,
men også for undervisere,
politikere med flere.
Dette projekt skal dog ikke
ses som en indblanding i den
nuværende undervisning på
uddannelesstedeme i Grøn-
land, men som tilbud af for-
skellig art, der sideløbende
kan tilpasses tid og sted, osm
de respektive tilbudsmodta-
gere måtte ønske. - Samtlige
undervisningsinstitutioner i
Nuuk og enkelte på kysten er
primo 1997 blevet kontaktet
med tilbud om samarbejde og
flere, herunder Grønlands
Seminarium, Journalistsko-
len, Center for Sundhedsud-
dannelser, Gymnasiet i Qa-
qortoq har svæaret yderst
positivt. Derudover vil samt-
lige programmer blive offent-
lige arrangementer i Katuaq,
ligesom KNR, Grønlands Ra-
dio og TV, vil blive tilbudt
samarbejde.
Projektet vil øbe over halv-
andet år, og emnerne, der vil
blive taget op er:
Demokrati, flygtningen og
fremmedhad, Islam og
Vesten, etniske minoriteter/-
rettigheder for oprindelige
folk, ytringsfrihed og presse-
frihed, racisme og intoleran-
ce, FN’s Verdenserklæring af
1948, og tosprogede sam-
fund/bevarelse og beskyttelse
af de små sprog.
Der vil blive deltagelse fra
samtlige nordiske lande, og
udover en del enkeltpersoner,
som forfattere og foredrags-
holdere, er der blandt andet
taget kontakt med Det Dan-
ske Center for Menneskeret-
tigheder, Flygtningehjælpen,
Amnesty International,
Dansk PEN, UN’s informati-
onskontor, Danida, Udenrigs-
ministeriet. På musikfronten:
Savage Rose, Åmi Johnsen,
Povl Dissing og Benny
Andersen, Ulf Lundell med
flere. Derudover skal der
naturligvis være deltagelse af
grønlandske musikere og san-
gere.
Forfattere/debattører som
er interesseret i at deltage:
Marta Tikkanen, finsk forfat-
ter, Ebbe Kløvedal Reich, for-
fatter, Per Westberg, svensk
forfatter, Peter Wallengreen,
bestyrelsesmedlem i Amne-
sty International, Klaus Sla-
vensky fra Det Danske Center
for Menneskerettigheder, Jør-
gen Bæk Simonsen, lektor
dr.phil fra Carsten Niebuhr
Instituttet, Klaus Rohnstein,
fionfmrmationschef, Arne
Piel Christensen, generalse-
kretær begge Dansk Flygtnin-
gehjælp, Thorvald Steen,
norsk forfatter, Ole Komeli-
ussen, Else Lidegaard, med-
lem af Dansk PEn, Zahid
Abdullah, pakistaner, Finn
Lynge, medlem af FN’s Men-
neskerettighedskommission,
Anette Faye Jakobsen,
cand.phil, Det Danske Center,
Henriette Rasmussen, FN’s
ILO, Marry Ailonieda Somby
og Rauvni Magga Sukkari fra
Samisk Forfatterforening
samt tidligere samepresident
Ole Hmrik Magga fra Norge,
Thue Christiansen, Karl Chr.
Olsen (Pujo), med flere.
Der mangler endnu at blive
truffet aftale med nogle delta-
gere fra Grønland, fra Ilsand
og Færøerne.
Eksempel på et del-arran-
gement:
Foredrag/debat: »Islam og
Vesten« - Offentligt arrange-
ment programsat til 8. okto-
ber 1997:
Der er truffet aftale med
Jørgen Bæk Simonsen, lektor,
dr.phil og institutleder ved
Carsten Niebuhr Instituttet for
Nærorientalske Studier ved
Købenahavns Universitet
samt pakistaneren Zahid
Abdullah, foredragsholder i
FASM, forenignen af stude-
rende msulimer samt redaktør
af nyhedsbrevet Islam.
Emne:Islam og muslimer,
spekteme i at være muslim i
det danske samfudn. Desuden
belyses de multikulturelle og
multireligiøse smafund. Der
er truffet aftale med flere
uddannelsessinstitutioner om
specielle arrangemtner for
eleverne.
Foredrag/debat: »Forfatter
på minoritetssprog - tospro-
gede samfund«. Offentligtar-
rangement i Katuaq pro-
gramsat til den 12. november
1997:
Et vigtigt indslag »det at
være forfatter på et minori-
tetssprog« samt debat om
betydningen af bevarelsen af
de små sprog. Et forfattertræf,
hvor Marry Ailonieida Som-
by og Rauvni Magga Sukkari,
begge repræsentanter for
Samisk Forfatterfoming sam-
men med Jogvan Isaksen for-
fatter fra Færøerne og Thue
Christiansen og Karl Christi-
an Olsen vil komme med ind-
læg.
I 1998 - i 50 året for Ver-
denserklæringen - vil folke-
skolerne blive opfordret til at
inddrage eleverne, således at
der foreslås igangsat tegne-
og novellekonkurrencer med
emner fra Verdenserklærin-
gen, for eksempel med
»Racisme og fremmedhad«.
I 1998 vil der søges gen-
nemført en sponsordækket
kampagne, hvor samtlige
artikler i Verdenserklæringen,
stykvis, løbende vil blive
offentliggjort i den gømland-
ske presse på grønlandsk og
på dansk.
Samarbejdspartner i Grøn-
land bliver Nordens Hus, Ka-
tuaq, samt de uddannelsesin-
stitutioner, der som før nævnt,
ønsker at deltage.
Hovedsponsor er Nordisk
Kulturfond, men også Nor-
dens Institut i Grønland,
Nuna Fonden samt Grønlands
Hjemmestyre har givet støtte
til arrangementerne i 1997.
Derudover foreventes støtte
fra Grønlandsfonden på Is-
land, Dansk-Grønlands Kul-
turfond samt fra FN. Der
mangler endnu en del sponso-
rering, før økonomien er på
plads, hvileket er en forud-
sætning for, at projektet kan
gennemføres.
Der søges ligeledes spons-
ordækning fra firmaer og
institutioner i Grønland.