Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 14.10.1997, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 14.10.1997, Blaðsíða 3
Nr. 79 • 1997 3 7^1Cg ap'O^c/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Kitaani ammassattassiissutit 25.000 tonsiupput, aalisamermilli akuersissuteqartarnermut nakkutilliisoqarfiup naatsorsugai malillugit ataasiinnarmilluunniit pisaqartoqarsimanngilaq. 1 Vestgrønland må der fanges 25.000 tons ammassat, men der er ifølge fiskerilicenskontrollen ikke fanget en eneste . Kvoterne er endnu langt fra opfisket Det er først og fremmest de vestgrønlandske rejer, fiskeriet er ude efter, men der er stadig store ubrugte kvoter for andre arter Aalisagartassat suli sinnilissuupput Aalisartut kitaani raajat pingaarnerutillugit aalisarput, sulili pisassanit allanit amerlaqisut pisarineqanngillat (JB) - Kalaallit aalisameranni pisassat amigaatigineqarsi- magunanngillat. Aalisarner- mik akuersissuteqartamermi nakkutilliisoqarfik sapaatit a- kunneri tamaasa kalaallit aali- sagartassaanit pisarineqarsi- masut annertussusaat pillugit naatsorsukkaminik saqqum- mersitsisarpoq, tassanilu ersa- rilluinnarpoq aalisakkat raa- jallu pisassaritinneqartut ator- neqarsinnaasunit amerlane- rujussuusartut. o Nakkutilliisoqarfiup ilaati- § gut nalunaaruteqamera naa- g pertorlugu aalisakkat ilua- | naamamerusuinnaat aalisar- m neqarput. Assersuutigalugu 2 septemberip naanerani Ka- £ laallit Nunaata kitaata kuja- ® taani raajartassat nungungaja- | vissimapput. 30.000 tonsit pi- sarineqareersimapput, aali- sartullu allanik pisassarsiorta- riaqalersimallutik. Aamakorpassuuppulli. Tu- numi kalaallit aalisartut pisas- samik 4.188 tonsiusut 35 pro- centit missaannaat pisarisi- mavaat, kitaata avannaani ka- tillugit 7.549 tonsiusunit 22 procentiinnaat pisarisimallu- git. Taakku saniartigut Ka- laallit Nunaat russit imartaan- ni 1.400 tonsinik pisaqarsin- naatitaavoq. Taamaalilluni raajat 10.000 tonsit sinnerlu- git ukiup naannginnerani suli pisarineqarsinnaapput. Pisassat allat Kalaallilli Nunaanni pisassat raajaannaanngillat, naallu pi- sassat tamarmik pisarineqar- sinnaasutut isigineqarsin- naanngikkaluit - soorlu ka- laallinut saarullittassiissutit 50.000 tonsiusut - assigiin- ngitsunit arlalinnit pisassanit amerlangaatsiartorsuit suli pi- sarineqanngillat. Kalaallit Nunaata kitaani nataarnartassat 800 tonsit aamma Tunumi 200 tonsit suli pisaqarfigineqanngillat. Ningittagarsorluni qaleralin- niarnermi suli kitaani 400 tonsit aamma Tunumi 500 tonsit pisarineqanngillat. Aamma Kitaani kilisalluni qaleralittassanit 1.300 tonsit aamma Tunumi 100 tonsiin- naat suli pisarineqanngillat. Kingullertut taaneqartut pi- sassat ilaminiinnannguaraat - kitaani raajartassat eqqaas- sanngikkaanni - 91 procentii pisarineqareerlutik atorluar- neqarsimasunit. Uiluinniameq allanngorar- torujussuusimavoq - pingaar- tunik aalisamermik akuersis- suteqartamermi nakkutilliisut tungaannit isigalugu. Aalisar- fiit sisamat - Attu, Mudder- bugten, Nuuk kitaanilu su- miiffiit taaneqanngitsut pisas- saqartitsiffiunngitsumik misi- leraatitut 673 tonsit pisari- neqarsimapput. Pisassiissuti- nit 700 tonsinit 18 tonsit Attu- mi, aamma pisassiissutinit 300 tonsinit 14 tonsit Mud- derbugten-imi pisarineqarsi- mapput, kiisalu Nuup eqqaani pisat amerlanersaallutik pi- sassiissutinit 800 tonsinit 632 tonsit pisarineqarsimallutik. Suluppaagas- sartassarpassuit Taakku saniatigut kitaani qeeqqat 4.500 tonsit pisarine- qarsinnaatitaapput, taakku- nanngali kilo ataasiinnarluun- niit pisarineqarsimanngilaq. Tunumi pisassiissutit 1.000 tonsiupput, aalisartullu 5 ton- sinik tunisaqarsimallutik. Kitaani ammassaat 25.000 tonsit pisarineqarsinnaapput, nakkutilliisoqarfiulli takussu- tissiaa malillugu ataasiinnar- milluunniit pisaqartoqarsi- manngilaq. Tunumi ammas- saat 7.540 tonsit pisarineqar- simapput, 20.000 tonsit pisas- siissutigineqarsimallutik. Aamma aalisartut kalaallit suluppaakkanik 40.000 tonsi- nik pisaqarsinnaatitaapput, 1997-imili suli ataasiinnar- milluunnit pisaqartoqanngi- laq. Tunumissaaq 25.400 ton- sit pisassiissutigineqarput, ki- taani 13.700-t pisassiissuti- gineqartut. Aamma Tunumi avataasiorluni aalisartut su- luppaakkanik 3.500 tonsinik pisassinneqarsimapput, taak- kulu affaat pisarineqareersi- mallutik. Taakku saniatigut ammas- sassuarnit pisassiissutigine- qartunit 3.000 tonsiusunit 5 procentit, tupissutinit kitaani pisassiissutigineqartunit 675 tonsiusunit 33 procentit aam- ma tupissutinit Tunumi pisas- siissutigineqartunit 1.000 ton- siusunit 8 procentit pisarine- qarsimapput. (JB) - Det er tilsyneladende ikke kvoter, der mangler i det grønlandske fiskeri. Fiskerili- censkontrollen udsender hver eneste uge en oversigt over, hvor stor en del af de grøn- landske kvoter, der er fisket, og den viser med stor tydelig- hed, at der er mange flere fisk og rejer til rådighed, end fiskeriet kan udnytte. Det fremgår blandt andet af fiskerilicenskontrollen, at det kun er de mest lukrative arter og bestande, der fiskes på. For eksempel er der med udgangen af september stort set ingen rejer tilbage i Syd- vestgrønland. 30.000 tons er opfisket, og fiskerne er nødt til at finde andre fangstområ- der. Men dem er der også en del af. I Østgrønland har grøn- landske fiskere kun fanget cirka 35 procent af en kvote på 4.188 tons, og i Nordvest- grønland er der kun fanget 22 procent af i alt 7.549 tons. Herudover kan Grønland fan- ge 1.400 tons i russisk zone. Der er således mere end 10.000 tons rejer tilbage, som skal fiskes inden årets udgang. Andre arter Men der er ikke kun rejer at fiske i Grønland, og selvom man ganske vist ikke kan reg- ne alle kvoter for lige realisti- ske - for eksempel en torskek- vote på godt 50.000 tons for det grønlandske fiskeri - så er der alligevel betydelige kvo- ter for flere arter, som langt fra er opfisket. Således er der 800 tons endnu helt ubenyttede helle- flyndere ved Vestgrønland og 200 tons ved Østgrønland. Der er stadig 400 tons line- fangede hellefisk ved Vestg- rønland og 500 tons ved Østg- rønland. Og der kan endnu trawles 1.300 tons hellefisk ved Vestgrønland og små 100 tons ved Østgrønland. Den sidste kategori er en af de få kvoter - foruden de vestgrøn- landske rejer - som med en fangst på 91 procent af kvoten er udnyttet fuldt ud. Det har været temmelig svingende med kammuslinge- fiskeriet - i alt fald set fra fiskerilicenskontrollens bord. Her er der fire kvoteområder - Attu, Mudderbugten, Nuuk og det udefinerede Vestgrøn- land, hvor der uden kvote er fanget 673 tons på forsøgsba- sis. I Attu er der fanget 18 tons af en kvote på 700, i Mudderbugten 14 tons af en kvote på 300, mens fiskerne i Nuuk-området har taget godt fra med en fangst på 632 tons af en kvote på 800. Stor rødfiskekvote Herudover må der fanges 4.500 tons havkat i Vestgrøn- land, men der er ikke fisket så meget som et kilo. I Østgrøn- land har fiskerne indhandlet 5 tons af en kvote på 1.000. I Vestgrønland må der fan- ges 25.000 tons ammassat, men der er ifølge oversigten fra fiskerilicenskontrollen ikke fanget en eneste. I Østg- rønland er der fanget 7.540 tons ammassat af en kvote på 20.000. De grønlandske fiskere kan tillige fange næsten 40.000 tons rødfisk (bundfisk), men har i hele 1997 ikke fanget en eneste. I Østgrønland er der således en kvote på 25.400 og i Vestgrønland en kvote på 13.700 tons. I Østgrønland er der tillige en kvote på 3.500 tons rødfisk på det åbne hav, og heraf er næste halvdelen fanget. Herudover er der fanget 5 procent af en kvote på 3.000 tons sild, 33 procent af en kvote på 675 tons skolæst ved Vestgrønland og 8 procent af en kvote på godt 1.000 tons skolæst ved Østgrønland. Suluppaagaq kalaallit aalisartuinit aalisagassatut omigineqarpallaanngilaq. Rødfisken er ikke et populært fangstobjekt blandt de grønlandske fiskerere. ASSJFOTO:HANS JANUSSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.