Atuagagdliutit - 14.10.1997, Qupperneq 3

Nr. 79 • 1997
3
7^1Cg ap'O^c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Kitaani ammassattassiissutit 25.000 tonsiupput, aalisamermilli akuersissuteqartarnermut
nakkutilliisoqarfiup naatsorsugai malillugit ataasiinnarmilluunniit
pisaqartoqarsimanngilaq.
1 Vestgrønland må der fanges 25.000 tons ammassat, men der er ifølge
fiskerilicenskontrollen ikke fanget en eneste .
Kvoterne er endnu
langt fra opfisket
Det er først og fremmest de vestgrønlandske rejer,
fiskeriet er ude efter, men der er stadig store ubrugte
kvoter for andre arter
Aalisagartassat suli
sinnilissuupput
Aalisartut kitaani raajat pingaarnerutillugit aalisarput,
sulili pisassanit allanit amerlaqisut pisarineqanngillat
(JB) - Kalaallit aalisameranni
pisassat amigaatigineqarsi-
magunanngillat. Aalisarner-
mik akuersissuteqartamermi
nakkutilliisoqarfik sapaatit a-
kunneri tamaasa kalaallit aali-
sagartassaanit pisarineqarsi-
masut annertussusaat pillugit
naatsorsukkaminik saqqum-
mersitsisarpoq, tassanilu ersa-
rilluinnarpoq aalisakkat raa-
jallu pisassaritinneqartut ator-
neqarsinnaasunit amerlane-
rujussuusartut.
o Nakkutilliisoqarfiup ilaati-
§ gut nalunaaruteqamera naa-
g pertorlugu aalisakkat ilua-
| naamamerusuinnaat aalisar-
m neqarput. Assersuutigalugu
2 septemberip naanerani Ka-
£ laallit Nunaata kitaata kuja-
® taani raajartassat nungungaja-
| vissimapput. 30.000 tonsit pi-
sarineqareersimapput, aali-
sartullu allanik pisassarsiorta-
riaqalersimallutik.
Aamakorpassuuppulli. Tu-
numi kalaallit aalisartut pisas-
samik 4.188 tonsiusut 35 pro-
centit missaannaat pisarisi-
mavaat, kitaata avannaani ka-
tillugit 7.549 tonsiusunit 22
procentiinnaat pisarisimallu-
git. Taakku saniartigut Ka-
laallit Nunaat russit imartaan-
ni 1.400 tonsinik pisaqarsin-
naatitaavoq. Taamaalilluni
raajat 10.000 tonsit sinnerlu-
git ukiup naannginnerani suli
pisarineqarsinnaapput.
Pisassat allat
Kalaallilli Nunaanni pisassat
raajaannaanngillat, naallu pi-
sassat tamarmik pisarineqar-
sinnaasutut isigineqarsin-
naanngikkaluit - soorlu ka-
laallinut saarullittassiissutit
50.000 tonsiusut - assigiin-
ngitsunit arlalinnit pisassanit
amerlangaatsiartorsuit suli pi-
sarineqanngillat.
Kalaallit Nunaata kitaani
nataarnartassat 800 tonsit
aamma Tunumi 200 tonsit
suli pisaqarfigineqanngillat.
Ningittagarsorluni qaleralin-
niarnermi suli kitaani 400
tonsit aamma Tunumi 500
tonsit pisarineqanngillat.
Aamma Kitaani kilisalluni
qaleralittassanit 1.300 tonsit
aamma Tunumi 100 tonsiin-
naat suli pisarineqanngillat.
Kingullertut taaneqartut pi-
sassat ilaminiinnannguaraat -
kitaani raajartassat eqqaas-
sanngikkaanni - 91 procentii
pisarineqareerlutik atorluar-
neqarsimasunit.
Uiluinniameq allanngorar-
torujussuusimavoq - pingaar-
tunik aalisamermik akuersis-
suteqartamermi nakkutilliisut
tungaannit isigalugu. Aalisar-
fiit sisamat - Attu, Mudder-
bugten, Nuuk kitaanilu su-
miiffiit taaneqanngitsut pisas-
saqartitsiffiunngitsumik misi-
leraatitut 673 tonsit pisari-
neqarsimapput. Pisassiissuti-
nit 700 tonsinit 18 tonsit Attu-
mi, aamma pisassiissutinit
300 tonsinit 14 tonsit Mud-
derbugten-imi pisarineqarsi-
mapput, kiisalu Nuup eqqaani
pisat amerlanersaallutik pi-
sassiissutinit 800 tonsinit 632
tonsit pisarineqarsimallutik.
Suluppaagas-
sartassarpassuit
Taakku saniatigut kitaani
qeeqqat 4.500 tonsit pisarine-
qarsinnaatitaapput, taakku-
nanngali kilo ataasiinnarluun-
niit pisarineqarsimanngilaq.
Tunumi pisassiissutit 1.000
tonsiupput, aalisartullu 5 ton-
sinik tunisaqarsimallutik.
Kitaani ammassaat 25.000
tonsit pisarineqarsinnaapput,
nakkutilliisoqarfiulli takussu-
tissiaa malillugu ataasiinnar-
milluunniit pisaqartoqarsi-
manngilaq. Tunumi ammas-
saat 7.540 tonsit pisarineqar-
simapput, 20.000 tonsit pisas-
siissutigineqarsimallutik.
Aamma aalisartut kalaallit
suluppaakkanik 40.000 tonsi-
nik pisaqarsinnaatitaapput,
1997-imili suli ataasiinnar-
milluunnit pisaqartoqanngi-
laq. Tunumissaaq 25.400 ton-
sit pisassiissutigineqarput, ki-
taani 13.700-t pisassiissuti-
gineqartut. Aamma Tunumi
avataasiorluni aalisartut su-
luppaakkanik 3.500 tonsinik
pisassinneqarsimapput, taak-
kulu affaat pisarineqareersi-
mallutik.
Taakku saniatigut ammas-
sassuarnit pisassiissutigine-
qartunit 3.000 tonsiusunit 5
procentit, tupissutinit kitaani
pisassiissutigineqartunit 675
tonsiusunit 33 procentit aam-
ma tupissutinit Tunumi pisas-
siissutigineqartunit 1.000 ton-
siusunit 8 procentit pisarine-
qarsimapput.
(JB) - Det er tilsyneladende
ikke kvoter, der mangler i det
grønlandske fiskeri. Fiskerili-
censkontrollen udsender hver
eneste uge en oversigt over,
hvor stor en del af de grøn-
landske kvoter, der er fisket,
og den viser med stor tydelig-
hed, at der er mange flere fisk
og rejer til rådighed, end
fiskeriet kan udnytte.
Det fremgår blandt andet af
fiskerilicenskontrollen, at det
kun er de mest lukrative arter
og bestande, der fiskes på.
For eksempel er der med
udgangen af september stort
set ingen rejer tilbage i Syd-
vestgrønland. 30.000 tons er
opfisket, og fiskerne er nødt
til at finde andre fangstområ-
der.
Men dem er der også en del
af. I Østgrønland har grøn-
landske fiskere kun fanget
cirka 35 procent af en kvote
på 4.188 tons, og i Nordvest-
grønland er der kun fanget 22
procent af i alt 7.549 tons.
Herudover kan Grønland fan-
ge 1.400 tons i russisk zone.
Der er således mere end
10.000 tons rejer tilbage, som
skal fiskes inden årets
udgang.
Andre arter
Men der er ikke kun rejer at
fiske i Grønland, og selvom
man ganske vist ikke kan reg-
ne alle kvoter for lige realisti-
ske - for eksempel en torskek-
vote på godt 50.000 tons for
det grønlandske fiskeri - så er
der alligevel betydelige kvo-
ter for flere arter, som langt
fra er opfisket.
Således er der 800 tons
endnu helt ubenyttede helle-
flyndere ved Vestgrønland og
200 tons ved Østgrønland.
Der er stadig 400 tons line-
fangede hellefisk ved Vestg-
rønland og 500 tons ved Østg-
rønland. Og der kan endnu
trawles 1.300 tons hellefisk
ved Vestgrønland og små 100
tons ved Østgrønland. Den
sidste kategori er en af de få
kvoter - foruden de vestgrøn-
landske rejer - som med en
fangst på 91 procent af kvoten
er udnyttet fuldt ud.
Det har været temmelig
svingende med kammuslinge-
fiskeriet - i alt fald set fra
fiskerilicenskontrollens bord.
Her er der fire kvoteområder -
Attu, Mudderbugten, Nuuk
og det udefinerede Vestgrøn-
land, hvor der uden kvote er
fanget 673 tons på forsøgsba-
sis. I Attu er der fanget 18
tons af en kvote på 700, i
Mudderbugten 14 tons af en
kvote på 300, mens fiskerne i
Nuuk-området har taget godt
fra med en fangst på 632 tons
af en kvote på 800.
Stor rødfiskekvote
Herudover må der fanges
4.500 tons havkat i Vestgrøn-
land, men der er ikke fisket så
meget som et kilo. I Østgrøn-
land har fiskerne indhandlet 5
tons af en kvote på 1.000.
I Vestgrønland må der fan-
ges 25.000 tons ammassat,
men der er ifølge oversigten
fra fiskerilicenskontrollen
ikke fanget en eneste. I Østg-
rønland er der fanget 7.540
tons ammassat af en kvote på
20.000.
De grønlandske fiskere kan
tillige fange næsten 40.000
tons rødfisk (bundfisk), men
har i hele 1997 ikke fanget en
eneste. I Østgrønland er der
således en kvote på 25.400 og
i Vestgrønland en kvote på
13.700 tons. I Østgrønland er
der tillige en kvote på 3.500
tons rødfisk på det åbne hav,
og heraf er næste halvdelen
fanget.
Herudover er der fanget 5
procent af en kvote på 3.000
tons sild, 33 procent af en
kvote på 675 tons skolæst ved
Vestgrønland og 8 procent af
en kvote på godt 1.000 tons
skolæst ved Østgrønland.
Suluppaagaq kalaallit aalisartuinit aalisagassatut omigineqarpallaanngilaq.
Rødfisken er ikke et populært fangstobjekt blandt de grønlandske fiskerere.
ASSJFOTO:HANS JANUSSEN