Atuagagdliutit - 16.10.1997, Side 7

Nr. 80 • 1997
7
GRØNLANDSPOSTEN
Kigutigissaaneq
ajasooqqavoq
Pissutsit ajortikkaangata arlallit aallarusuttarput
tikikkusuttut ikilillutik. Kigutigissaaneq ajasooqqavoq,
kigutit nakorsaasa peqatigiiffiat isumaqarpoq
ILULISSAT(LRH) - Kalaal-
lit Nunaanni tigutit nakorsas-
saaleqineq nutaajunngilaq.
Kigutit nakorsaasa peqatigiif-
fiata ukiorpassuami malugi-
niaqqusimagaluarpaa.
- Qaqortumi majimili kigu-
tit nakorsaqanngilaq, Paamiu-
ni qaqutiguinnaq paarlatse-
qartarpoq, Maniitsoq aamma
Aasiaat kigutit nakorsaata tul-
lersortaanik qangali amigaa-
teqarput, allarpassuillu taane-
qarsinnaapput. Ukiuni arlaqa-
lersuni peqatigiiffitsinni ki-
ngutit nakorsassaaleqineq
atorfiillu allat amigaataaneri
maluginiaqqusimagaluarpa-
gut, kigutit nakorsaasa peqa-
tigiiffianni siulersuisunut i-
laasortaq Ole Mørup, Ilulis-
sat, AG-mut oqarpoq.
- Ajornartorsiulli aatsaat
Nuummi atugaalermat politi-
kerit malugilerpaat, Ole Mø-
rup oqarpoq.
- Maanna ajasoorluta qaa-
ngeruminaatsumut pivugut.
Ki-gutit nakorsaat sulisullu
allat qimagussorput, kigutigis-
saanermi pissutsit ajortinnerat
peqqutigalugu. Pissutsit ajorsi-
artuinnartillugit amerlanerit
qimagussorput, nutaallu kaju-
ngertinniameri ajomamin-
ngorluni, Ole Mørup oqarpoq.
Kigutit nakorsaasa peqati-
giiffiat isumaqarpoq sulisoo-
reersut sulisoriinnamiarlugit
iliuuseqamissaq pisariaqarlu-
innalersoq, pissutsillu taakku-
nunnga pitsaanngorsarlugit.
Akissarsiat
ilinniaqqinnerillu
- Kigutit nakorsaasa akissarsi-
aat ilinniaqqittarnerilu iliu-
useqarfiginissaat pisariaqar-
poq. Pisariaqarportaarli kigu-
tigissaanermi suliaqarfinni
sulisut allat sulisorinissaat.
AG: - Marianne Jensenip
siunnersuutigaa kigutigissaa-
nermi suliaqarfiit allat allaf-
fissomikkut akisussaaffimmik
tunineqassasut, kigutit na-
korsaasa allaffissomikkut su-
linerat annikillisinniarlugu ?
Ole Mørup: - Taamaalior-
toqarsinnaavoq. Pisariaqar-
porli sulisut tamakku sulisori-
nissaat. Maannakkorpiaq pe-
riarfissaqanngilaq. Kigutit
nakorsaannut ikiortit aamma
kigutigissaasut ilinniartinne-
qamerat unitseqqavoq, aat-
saallu 1998-imi aallarteqqit-
tussaalluni. Taamaalilluni nu-
taat aatsaat ukioq 2000 suli-
lissapput. Kigutit nakorsaasa
amigaatigineqarneri kiguti-
gissaanermi kisimi ajomar-
torsiutaanngilaq. Kigutigis-
saanermi suliaqarfinni tamani
sulisut amigaatigineqarput.
- Taamaattumik suliaqarfiit
tamaasa iliuuseqarfiginissaat
pisariaqarpoq. Maannakkut
sulisut inuusuttut Danmarki-
mit kajungertinneqarsinnaan-
ngillat. Kigutigissagassanut
kigutillu nakorsaannut naam-
maginnanngilluinnarpoq ajor-
nartoornermi pilersaarutit
tunngavigalugit sullissiniarto-
qamerani. Kigutit nakorsaat
kigutit nuuinik ilaartuinemik
kiisalu kigutaasanik kiguti-
vinnut attavilersuinemik suli-
aqartariaqarput, suliamillu
ineriartomerannut malinnaa-
sariaqarlutik, Danmarkimum-
mi uterunik tamakku inuussu-
tissarsiutigisussaavaat. Taa-
maattumik ilinniartitseqqit-
tameq pingaarluinnarpoq, Ole
Mørup oqarpoq.
Paasilluarpai
AG: - Naalakkersuisoqarpusi
ajomartorsiutissinnik paasin-
nittumik. Tamanna naam-
mappa?
Ole Mørup: - Ajomartorsi-
utigut Marianne Jensenip
paasilluarpai. Naammanngi-
larli. Marianne Jensenip ma-
luginiaqqunikuuaa atorfeqar-
nitsinni pitsaanerusunik atu-
gaqartariaqartugut. Allanilli
iliuuseqarsinnaanngilaq. Naa-
lakkersuisut tamarmiullutik
kigutigissaanermi ajomartor-
siutit isummerfigisariaqar-
paat, amerlanemillu aningaa-
saliinissaq isumaqatigiissu-
tigalugu.
- Uagutsinnut erseqqarip-
poq: akissarsiat pitsaanerusut
aamma atorfeqamitsinni a-
tukkat pitsaanerusut, tassa pi-
ngaamertut ilinniaqqinnissa-
mut periarfissat.
- Marianne Jensen isuma-
qatigaara oqarmat, atorfiusin-
naasut amerlanerusunngortin-
nissaat qinnutigineqarsin-
naanngitsoq, maannakkut a-
torfiusussaagaluit inuttassa-
qartissinnaanngikkaanni. Taa-
maattumik ullumikkut suli-
sooreersut sulisoriinnamissaat
ingerlaqqinnginnermi sulissu-
tigeqqaartariaqarpoq, Ole
Mørup oqarpoq.
Ullumikkut kigutigissaanermi sulisooreersut sulisoriinnamiaraanni pitsaanerusunik
akissarsiaqartitsisariaqarpoq, atorfeqamermilu pitsaanerusunik atugassaqartitsilluni,
kigutit nakorsaasa peqatigiiffiat isumaqarpoq.
For at fastholde det nuværende personale indenfor tandplejen, er det nødvendigt med bedre
løn og ansættelsesvilkår, mener tandlægeforeningen.
Kigutigissaaneq qaangeruminnaatsunik ajasooqqavoq. Suliffimmi atukkat
ajorsiartuinnarput. Tamatuma nassataraa sulisut allanut nussomeri, t
aamaalillunilu sulisut nutaat kajungertinnissaat ajomarninngorpoq.
Tandplejen er inde i en ond cirkel. Arbejdsforholdene bliver ringere og ringere.
Det medfører, at personalet søger andre steder hen, og det betyder igen,
at det er svært at tiltrække nyt personale.
Tandplejen inde i
en ond cirkel
Når forholdene forværres vil flere rejse og færre vil
ønske at komme hertil. Tandplejen er inde i en ond
cirkel, mener tandlægeforeningen
ILULISSAT(LRH) - Proble-
met med tandlægemangelen i
Grønland er ikke noget, der
lige er opstået. Det er et pro-
blem, som tandlægeforenin-
gen har forsøgt at gøre
opmærksom på igennem flere
år.
- 1 Qaqortoq har der ikke
været en tandlæge siden maj,
Paamiut har sporadisk en
tandlægevikar ansat, Maniit-
soq og Aasiaat har længe
manglet assisterende tand-
læger, og sådan kan man bli-
ve ved. Vi har i tandlægefore-
ningen i flere år forsøgt at
gøre opmærksom på mange-
len på tandlæger og iøvrigt
andet tandsundhedspersonale,
siger medlem af bestyrelsen
for tandlægeforeningen, Ole
Mørup, Ilulissat til AG.
- Men politikerne har først
fået øje på problemet, da det
nåede til NUuk, siger Ole
Mørup.
-1 øjeblikket er vi inde i en
ond cirkel. Tandlæger og
andet tandsundhedspersonale
søger væk, fordi forholdene
forværres inden for tandple-
jen. Og jo ringere forholdene
bliver, jo flere vil rejse, og det
bliver dermed svært at til-
trække nye, siger Ole Mørup.
Efter tandlægeforeningens
mening er det helt nødvendigt
nu at gøre en indsats for at
fastholde det tandsundheds-
personale, der er, og gøre for-
holdene for dem bedre.
Løn og efteruddannelse
- Det er nødvendigt at gøre
noget ved lønnen og efterud-
dannelsesforholdene for tand-
lægerne. Men det er også
nødvendigt, at de andre per-
sonalegrupper inden for tand-
plejen er til stede.
AG: - Marianne Jensen
foreslår, at der uddelegeres
administrativt ansvar til
andre tandplejegrupper, så
noget af presset tages af tand-
lægerne på det administrative
område?
Ole Mørup: - Det kan man
gøre. Men det forudsætter, at
de personalegrupper findes. I
øjebikket er det ikke muligt.
Uddannelsen af klinikassi-
stenter og kigutigissaasut er
stillet i bero og starter først
igen i 1998. Det vil sige, at
der først kommer nye til i år
2000. Tandplejens problem er
ikke kun, at der mangler tand-
læger. Mangelen på personale
findes i hele personalegrup-
pen under tandplejen.
- Det er derfor nødvendigt
at gøre en indsats på hele
området. I øjeblikket er det
umuligt at tiltrække unge kol-
leger fra Danmark. Det er
nemlig utilfredsstillende både
for patienter og tandlæger at
arbejde ud fra en nødplan.
Tandlæger er nødt til at kunne
arbejde med kroner og broer
og følge med i udviklingen
inden for deres område, for
det er det, de skal leve af, når
de kommer til Danmark igen.
Derfor er efteruddannelse en
nødvendighed, siger Ole
Mørup.
Klar forståelse
AG: -1 har et landsstyremed-
lem, der har forståelse for
jeres problemer. Er det nok?
Ole Mørup: - Marianne
Jensen har en klar forståelse
af vore problemer. Men det er
ikke tilstrækkeligt. Marianne
Jensen har gjort opmærksom
på, at det er nødvendigt med
bedre ansættelsesvilkår for
os. Og meget mere kan hun jo
ikke gøre. Det er det samlede
landsstyre, der må tage tilling
til problemerne inden for
tandplejeområdet og blive
enig om at tilføre det flere
penge.
- For os er det klart:bedre
løn og bedre ansættelsesvil-
kår, som først og fremmest er
mulighed for efteruddannelse.
- Jeg er enig med Marianne
Jensen i, at man ikke kan søge
om flere normerede stillinger,
når man ikke kan bestætte de,
som allerede findes. Derfor
må man gøre en indsats for at
fastholde, det personale, der
findes i dag, før man kan gå
videre, siger Ole Mørup.
ASSJ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN