Atuagagdliutit - 16.10.1997, Blaðsíða 9

Nr. 80 • 1997
9
Co. ajpajpc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Nunatsinni A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-mi inissarsiorlutik utaqqisut
allattorsimmaffianniittut 3.490-iugaluartut nunatsinni pemaataasumik Paamiuni
inissiarsuaq ataaseq isatemeqamialerpoq.
Mens der står 3.490 personer skrevet op på A/S Boliselskabet INIs ventelister bliver der nu
for første gang i Grønland revet en hel boligblok ned i Paamiut.
Tomme boliger i Paamiut
kan bruges som kollegier
Landsstyret har dog ingen aktuelle planer om at flytte
nye uddannelsesinstitutioner til Paamiut
Paamiuni missiat inoqanngitsut
kollegiatut atomeqarsinnaapput
Taamaakkaluartoq naalakkersuisut ilinniarfinnik
nutaanik Paamiunut nuussinissamut
pilersaaruteqanngillat
NUUK(KK) - Forleden stod
der i AG en annonce, hvis
lige vi aldrig før har set. Og
avisen har trods alt været
udgivet siden 1861.
»Offentlig licitation: Ned-
rivning af boligblok i Paa-
miut«, lød teksten i A/S Bo-
ligselskabet INI’s annonce.
Sådan.
Nedrivning af en boligblok
midt i en tid, hvor manglen på
boliger er et af Grønlands
allerstørste og mest påtræn-
gende problemer.
A/S Boligselskabet INI
seneste opgørelse fra den 31.
juli viser, at der i hele Grøn-
land stod 3.490 personer skre-
vet op på den almindelige
venteliste og 1.018 på listen
over ønskeflytninger.
Og så bliver der samtidig i
Paamiut jævnet en boligblok
med jorden og sået græs på
tomten.
Det lyder som et paradoks,
men er nok mere fortællingen
om udviklingen i Paamiut i de
seneste årtier.
De store planer i G-60 for
åbentvandsbyen Paamiut for-
svandt sammen med torsken,
og ved årets begyndelse var
indbyggertallet i Paamiut fal-
det til under 2.000 - eller
1.972 for at være helt præcis.
Bulldozere på boligblok
I Paamiut er der i takt med det
dalende befolkningstal op-
stået et overskud på udlej-
ningsboligere.
70 af hjemmestyrets udlej-
ningsboliger står permanent
tomme, og det betyder samti-
digt et årligt tab på husleje og
varme på 1,8 millioner kro-
ner.
Landsstyret har derfor i
1997 iværksat en handlings-
plan for boligudviklingen i
Paamiut, som blandt andet
indeholder en nedrivning af
nogle af de ældste og mest
nedslidte boligblokke for at
afpasse udbuddet til efter-
spørgslen.
Og den første boligblok,
som falder for en sanering, er
Blok G på Aqqusinertaaq.
Boligblokken i fire etager,
som rummer 20 lejligheder,
blev opført i 1964. Den er i
dag i så dårlig en stand, at det
ikke kan betale sig at renove-
re den - og slet ikke i lyset af
det store overskud af boliger i
Paamiut.
Efter licitationen vil bulld-
ozerne blive pudset på bolig-
blokken i begyndelsen af
november.
To fluer med et smæk
På baggrund af den hidtige
udvikling i boligsituationen i
Paamiut vil landsstyret over-
veje nye initiativer inden ud-
gangen af 1997.
Dermed erkender landsty-
ret, at den nuværende situati-
on slet ikke er tilfredsstillen-
de.
I forbindelse med Landstin-
gets debat omkring den anden
tillægsbevillingslov for 1997
blev landsstyret fra forskellig
sider af landstingssalen ryk-
ket for konkrete planer om at
løse den paradoksale situatio-
nen i Paamiut.
Tuusi Motzfeldt fra Inuit
Ataqatigiit peger på mulighe-
den for at udflytte uddannel-
sesinstitutioner til Paamiut.
I de store uddannelsesbyer
er manglen på kollegiepladser
en alvorlig flaskehals, som
kan være bremsende for ud-
dannelsen af den grønlandske
ungdom.
Ved at flytte uddannelserne
fra de store byer som Nuuk,
Ilulissat og Qaqortoq til Paa-
miut kan de tomme lejlighe-
der blive taget i brug som kol-
legierværelser.
Derved vil der blive slået to
fluer med et smæk. Manglen
på kollegiepladser vil blive
afhjulpet i Nuuk, Ilulissat og
Qaqortoq, mens boligerne vil
blive fyldt op i Paamiut.
Men Tuusi Motzfeldt er
mest indstillet på at genskabe
den generelle vækst i Paa-
miut:
-1 stedet for at rive bolig-
blokkene ned vil det være
bedst for Paamiut og hele det
grønlandske samfund at satse
på etableringen af blivende
arbejdspladser i byen, så de
tomme boliger kan blive be-
folket igen.
Ingen nye planer
Landsstyremedlemmet for
uddannelser Konrad Steen-
holdt, Atassut, er fortsat ind-
stillet på at decentralisere ud-
dannelser fra Nuuk til byerne
på kysten.
For Paamiut har denne stra-
tegi betydet, at Skipperskolen
(godt nok under stor tumult)
blev flyttet fra Nuuk til byen i
1996, og at søfarts- og fiskeri-
skolen Imarsiomermik Ilinni-
arfiks afdeling i Ilulissat er
blevet hjemtaget den 1. au-
gust i år.
I alt er der i dag 76 uddan-
nelsessøgende på Imarsior-
nermik Iliniarfik i Paamiut.
44 unge på søfartsuddannel-
sen, mens 12 læser til fiske-
skipper af 1. grad og 20 til
fiskeskipper af 3. grad.
- Vi er opmærksomme på
den vanskelige situation i
Paamiut, men vi har godt nok
ingen aktuelle planer om at
flytte andre uddannelsesinsti-
tutioner til Paamiut, siger
Konrad Steenholdt.
- Kom til Paamiut
Borgmesteren i Paamiut,
landsstyremedlem Lars Sø-
rensen, Inuit Ataqatigiit:
- I stedet for hele tiden at
fare rundt i det store udland
vil jeg foreslå landsstyret at
komme en tur til Paamiut og
se problemerne med egne
øjne.
Denne invitation vil lands-
styreformand Jonathan Motz-
feldt, Siumut, gerne tage
imod:
- Det er min plan at besøge
alle kommuner, også Paa-
miut, inden denne valgperio-
des afslutning.
Og Paamiut skal vide, at
landsstyret ser det som sin
opgave at skaffe byen en bed-
re udnyttelse af de tomme bo-
liger, for eksempel ved at
styrke uddannelsesområdet,
siger Jonathan Motzfeldt.
NUUK(KK) - Ippassigami si-
I omatigut takusimanngisaan-
nakkatsinnik AG-kkut annon-
o ciliisoqarpoq. Aviisilu 1861-
imili saqqummertalerpoq.
»Tamanut suliarinnittussar-
siuussineq: Paamiuni inissiar-
suarmik isaterineq«, A/S Inis-
siaatileqatigiiffik INI-p an-
nonciliussaa taama oqaaserta-
qarpoq.
Kalaallit Nunaanni inissaa-
leqineq ajomartorsiutini an-
nersaaleruttortoq malunnar-
nerpaaruttortorlu inissiarsuar-
mik isaterisoqamialerpoq.
A/S Inissiaatileqatigiiffik
INI-p naatsorsugai julip 31-
ianeersut malillugit nunatsin-
ni tamarmi inissarsiorlutik
utaqqisut 3.490-iupput, inissi-
amut allamut nuunnissamut
kissaateqarlutik utaqqisut
1.018-iusut.
Tamatumunngalu peqatigi-
tillugu Paamiuni inissiarsuaq
isatemiameqalerpoq, toqqavi-
anilu ivikkanik naatitsisoqar-
nialerluni.
Tamanna eqqumiiginarsin-
naavoq, kisiannili immaqa
ukiuni qulikkaani kingullemi
Paamiut ineriartorsimanera-
nik oqaluttuamerulluni.
G-60-ip Paamiut imarsior-
tunut illoqarfinngortinnis-
saannut pilersaarussui saarul-
liit tammakameri ilutigalugit
tamarsimapput, ukiullu aal-
lartinnerani Paamiuni innut-
taasut 2.000-it inulerlugit iki-
lisimapput - imaluunniit eq-
qornerusumik oqaatigalugu
1,972-iinnanngorlutik.
Inissiarsuaq bulldozerinik
piiameqassaaq
Paamiuni innuttaasut ikiliar-
tomerat ilutigalugu inissiat at-
tartortittakkat sinneqalersi-
mapput.
Namminersomerullutik O-
qartussat inissiaataat attartor-
tittakkat 70-it inuneqqittus-
saanatik inuerussimapput,
taamaalillunilu attartomermut
kiassarnermullu akiliutinit
ukiumut 1,8 millioner kronit
annaaneqartalersimallutik.
Taamaammat naalakkersu-
isut 1997-imi Paamiuni inis-
siaatit iliuuseqarfiginissaan-
nut pilersaarusiorput, tassani-
lu ilaatigut inissiat pisoqaane-
rusut aserfallassimanerillu i-
laannik isaterinissaq ilaatin-
neqarpoq, neqerooruteqarsin-
naanermut naleqqusaasoqas-
sammat.
Inissiarlu isatemeqartussaq
siulleq tassaavoq Blok G,
Aqqusinersuarmiittoq.
Inissiarsuaq sisamanik qu-
leriinngorlugu sanaajusoq 20-
inillu inissiartaqartoq 1964-
imi sanaajuvoq. Ullumikkut
aserfallassimangaarami ilu-
arsaanneqassalluni imminut
akilersinnaanngilaq - pingaar-
tumik Paamiuni inissiat sinni-
lissuit pigineqarmata.
Suliarinnittussarsiuussinerup
kingoma novemberip aallartin-
nerani inissiarsuaq bulldozerit
atorlugit isatemeqassaaq.
Ataatsikkut
Paamiuni ineqamerup maan-
namut inissisimanera tunnga-
vigalugu naalakkersuisut
1997-ip naatinnagu suliniutis-
sanik nutaanik isumaliutersu-
uteqassapput.
Naalakkersuisut taamaalil-
lutik nassuerutigaat maannar-
piaq atukkat naammaginan-
ngilluinnartut.
1997-imut aningaasaliissu-
tinut ilassutissat aappassaan-
neerneqamerannut atatillugu
inatsisartut oqallinneranni
naalakkersuisut inatsisartut
ataatsimiittarfianni assigiin-
ngitsunit piumaffigineqarput,
Paamiuni pissutsit imaan-
naanngitsut aaqqinniarlugit
pilertortumik pilersaarusioq-
qullugit.
Inuit Ataqatigiinnit Tuusi
Motzfeldt-ip ilinniarfinnik
Paamiunut nuussisinnaaneq
periarfissat ilaattut tikkuar-
paa.
Illoqarfinni ilinniarfeqartu-
ni annemi ilinniartut inissaa-
leqinerat akimmiffiusarpoq,
tamannalu kalaallit inuusuttut
ilinniarnerannut akornutaa-
sinnaasarluni.
Illoqarfinni annemi Nuut-
tut, Ilulissatut Qaqortutul-
luunniit ittuni ilinniartitaane-
rit Paamiunut nuunnerisigut
inissiat inoqanngitsut ilinni-
artunut inissianngortinneqar-
sinnaapput.
Taamaalilluni ajomartorsi-
utit marluk ataatsikkut aaq-
qinneqarsinnaapput. Nuum-
mi, Ilulissani Qaqortumilu
ilinniartunut inissaaleqineq
ikiorsemeqarsinnaavoq, Paa-
miunilu inissiat tamarmik
atomeqalersinnaallutik.
Kisianni Tuusi Motzfeldt-
ip Paamiuni tamakkiisumik
ineriartortitseqqilersinnaaneq
eqqarsaatigineruaa:
- Inissiat isatinngikkaluar-
lugit Paamiunut nunatsinnilu
inuiaqatigiinnut tamanut pit-
saanerussaaq illoqarfimmi su-
liffiit piujuartussat pilersinne-
qamissaat pingaarnerutikka-
anni, taamaalilluni inissiat
inoqanngitsut inoqaleqqissin-
naammata.
Nutaanik
pilersaaruteqanngilaq
Ilinniartitaanemut naalakker-
suisoq Konrad Steenholdt,
Atassut, suli ilinniarfinnik
Nuummiittunik sinerissamut
siammarterinissamik isu-ma-
qarpoq.
Taamatut suliniartoqame-
rata kingunerisaanik 1996-
imi umiarsuaaqqani naala-
ganngomiat ilinniarfiat (pis-
oqarfiugaluaqisumik) Nuum-
mit Paamiunut nuunneqar-
poq, aammalu Imarsiomer-
mik Uinniarfiup Ilulissani
immikkoortortaa ukioq man-
na augustip aallaqqaataani
nuunneqarluni.
Ullumikkut Imarsiomer-
mik Ilinniarfik Paamiuniittoq
76-inik ilinniartoqarpoq. I-
nuusuttut 44-t imarsiortun-
ngorniartuupput, aqqaneq
marluk aalisariutini naalagan-
ngomiani 1. gradimi ilinniar-
tuullutik 20-it 3. gradimi ilin-
niartuusut.
- Paamiuni pissutsit ilu-
ngersunartut eqqumaffigaa-
vut, kisianni ilinniarfinnik
allanik Paamiunut nuussiniar-
luta pilersaaruteqanngilagut,
Konrad Steenholdt oqarpoq.
- Paamiunukamiaritsi
Paamiuni borgmesteri, naa-
lakkersuisunut ilaasortaq Lars
Sørensen, Inuit Ataqatigiit:
- Nunanut allanut angala-
junnaarlusi Paamiunukarlusi
ajornartorsiutit nammineq
isissinnik takusaqqullugit si-
unnersomiarpassi.
Qaaqqusissut taanna naa-
lakkersuisunut siulittaasup
Jonathan Motzfeldt-ip, Siu-
mut, akuersaamartippaa:
- Piffissap qinigaaffiusup
naannginnerani kommuninut
tamanut, aammattaaq Paami-
unut, tikeraaqattaamissara pi-
lersaamtigaara.
Paamiunullu paaseqquaa
naalakkersuisut suliassamisut
isigimmassuk illoqarfimmi
inissiat atomeqanngitsut pit-
saanemsumik atomeqalemis-
saat, soorlu ilinniartitaanerup
nakussassaavigineqameratigut,
Jonathan Motzfeldt oqarpoq.
Ajornartorsiummik aaqqiissutaasinnaasut ilagaat ilinniar-
finnik Paamiunut nussuinissaq, taamaalillunilu inissiat
inoqanngitsut ilinniartut inaat atomeqarsinnaammata.
Maanna Imarsiomermik Ilinniarfik Paamiuniittoq 76-inik
ilinniartoqarpoq, assigiinngitsunik ilinniagaqartunik.
En måde at løse problemet med de tomme boliger i Paamiut
vil være at trække flere uddannelsesinstitutioner til byen og
derefter bruge lejlighederne til kollegieværelser. I forvejen
rummer Paamiut den maritime skole Imarsiomermik
Ilinniarfik, som for tiden har 76 under uddannelse på
forskellige niveauer.
ASSJ FOTO: VIVI MØLLER-REIMER