Atuagagdliutit - 16.10.1997, Page 12

12
Nr. 80 • 1997
ajpajpc/é/a. £/£
Inuttut oqaatsit
GRØNLANDSPOSTEN
All. Aqqaluk Petersen
Karen Parbst aamma Dorthe
Korneliussenip videoliaata
»Mit sprog som menneske«
(inuttut oqaatsikka) takut-
eqqaamerani Rigshospitalimi
nakorsaanerugallartoq Aq-
qaluk Petersen, kalaallit o-
qaasii avatangiisiilu pillugit
allaaserisaqarpoq. Takuteq-
qaameqarpoq Københavnimi
Filmhusetimi pingasunngor-
neq 8. oktober.
- Kalaallit Nunaanni oqaatsit
oqaatsinullu politikki pillugu
videoliaq nersualaarlugu aal-
lartissaanga. Oqaatsit pillugit
oqallinnermi ilanngunneqar-
sinnaasut tamarmik ilaapput,
arnap utoqqaap uggorigaa
qallunnaatut iluamik ilinniar-
simannginnami, angut inuu-
suttoq kalaalinngorsaaneru-
nissamik kissaateqartoq, qal-
lunaarlu sanasoq qallunaatu-
innaq oqaluttoq. Aalajanger-
sumik isummertoqamani vi-
deomi suut tamarmik eqqar-
tomeqarput, inuiaqatigiit ka-
laallit qanoq tamatigoortigi-
sut, aamma oqaatsitigut.
Oqaatsit politikkilikkat
Qularutissaanngilaq kalaallit
oqaasii ukiuni kingullemi 25-
30-ni assorsuaq politikkiler-
someqartut. Imaaginnanngit-
soq oqaatsit politikkikkut o-
qallisaasameri, kalaalinngor-
saaneq pingaartinneqartarlu-
ni. Aammali politikkilersor-
neqarput, imaassinnaasoq ka-
laallit oqaasiinik piitsunngu-
allatsitsisunik, paarlattuanik
politikkikkut oqariartaatsinik
ilaartorlugit, oqariartaatsillu
paasiuminarsakkat salliutin-
neqamerannit peqquteqartu-
mik. Politikkikkut paasinneri-
aaseq, oqaatsit suugaluilluun-
niit atoraluaraanni tupinnan-
ngitsumik assigiissut oqaase-
rineqartarlutik. Qularutigine-
qartariaqarpoq kalaallit oqaa-
sii navianartorsiortinneqarsi-
masut, taamaatinneqariaan-
naasimallutilluunniit.
1950-ikkunni 1960-ikkun-
nilu qallunaanngorsaaneru-
jussuulluunniit nalaani anger-
larsimaffmni amerlanemi o-
qaasiunerusimapput. Atuak-
kiat kalaallisuut radiokkut
atuffassissutigineqartarput,
ima tusarnaartoqartigalutik
ullumikkut radionik ingerlat-
sisunik sinngatitserujussin-
naallutik. Oqaatsit allat ator-
lugit atuakkiat amerlaqisut
kalaallisuunngortinneqartar-
put, nukappiaqqamullu ala-
pernaatsumut silarsuarmik
ilisimanngisamik ammaassip-
put.
Radiokkut nutaarsiassat
aamma kalaallisut saqqummi-
unneqartarput. Ilagiit kalaal-
lit, kalaallisut soorunami i-
ngerlanneqartoq, kalaallit o-
qaasiinik tusarliussinissamut
pingaaruteqanngitsoorsiman-
ngilaq, oqaluussinikkut tussi-
amitsigullu. Kalaallit oqaasii
uummaaripput navianartorsi-
ortinneqamatillu, oqaatsitul-
lumi allatulli sukkasuumik
ineriartorput, aamma avataa-
nit sunnemeqarlutik.
Oqaatsit ilinniartitsinerlu
Aappaatigulli kalaallit oqaasii
nukittorsamiartillugit qallu-
naat oqaasii imminiiginnar-
neqassanngillat. Ullumikkut
akunnattumik sivisussusilim-
mik ilinniartoqarsinnaanngi-
laq, annertusakkamilluunniit
ilinnia’rtoqarsinnaanngilluin-
narluni, qallunaat oqaasiinik
piginnaasaqarlualaanngik-
kaanni. Peqqutaaginnanngi-
laq ilinniartitsisut avataanit
pissarsiarisariaqaratsigit, qal-
lunaatut ilinniuteqaratta ima-
luunniit ilinniaqqiffiit amerla-
nerit eqqarsaatigalugit inuu-
suttagut pikkorinnerit ukiuni
arlalinni Danmarkimiittaria-
qarmata ilinniariartorlutik.
Apeqqutit tunngaviunerusut
marluk akuerisariaqarpagut.
Siullermik, inuit 50.000-
iinnaavugut, immikkuullaris-
sumillu siammasilluta. Taa-
maattumik ilinniamerit akun-
nattumik sivisussusillit nam-
mineq pilersissinnaanngilagut
- imaluunnit ilinniaqqiffiit
inuiaqatigiinni ineriartorluar-
tuni atorfissaqarteqisagut.
Peqqinnissaqarfik uanga
nammineq ilisimasaqarfigi-
sara assersuutigalugu avataa-
nit sulisussarsiortuartariaqar-
poq, napparsimasullu ilaat
nunanut allanut ingerlatittari-
aqarlutigit katsorsartikkiar-
torlugit. Aamma qaquguussa-
nersoq politikkikkut nammi-
nersuli vissagaluarutta...
Danskit kulturiat kalaallini
Aappaatigut, pingaameruvor-
lu, ukiuni 300-ngajanni Dan-
markilu ataatsimut oqaluttu-
assartaqatigiippugut. Kultu-
rikkut ileqqorisagut, kalaalli-
sut kulturitsigut pingaartita-
gut, oqaatsitigut pissutsit ilan-
ngullugit, ataatsimut oqalut-
tuassartaqatigiinnitsinnit sun-
nemeqarsimaqaat. Erinarsor-
nermi nipilersomermillu eria-
gisagut, upperisarput, atuar-
figut politikkikkullu suliaqar-
figut kisiisa pinnagit, aamma-
li kalaallisuugut asasagut,
europamiut (qallunnaat) pian-
nik inuillu kultureqqaavannik
akuugaalluarput. Kalaallit
kulturikkut ilisamaataat pin-
gaarutilik, kaffillertarneq,
kulturitsinni qallunaanit sun-
nigaasut amerlasuut assigalu-
git, Jyllandimiunit sunneme-
qaatigaarput.
Sulinermik inuussutissarsi-
omikkut peqatigiiffiit nukittu-
nissaannik pingaartitsinerput
kiisalu højskoli sulisartullu
højskoliat allanit qallunaanga-
soqartiginngingajappoq. Pi-
ginneqatigiinnermik (andel)
isuma, aamma qallunaat piler-
sitaat, takomartarinngilarput
Brugseneqamikkut nunatsinni
illoqarfinni arlalinni malunna-
ateqarluartoq.
Kalaallisut kulturitsinni
oqaluttuarisaanitsinnilu ta-
makku akuerissavagut kingu-
aassatta iluaqutissaannik qal-
lunaatut ilinnartitsineq nukit-
torsarlugu. Qallunaatut pisin-
naagaanni oqaatsit allat ilinni-
amissaat aamma ajomaanne-
ruvoq, aamma tuluit oqaasii.
Imaaginnanngitsoq qallunaat
oqaasii ukiuni makkunani tu-
luit oqaasiinit sunnersimane-
qarluarmata, aammali oqaat-
sit taakku marluk imminnut
qanillutik assigiissuteqarluar-
nerat peqqutigalugu.
Qularutissaanngilaq siunis-
sami katataasussat tassaassa-
sut - aamma kalaallit ilinniar-
titseriaasianni - atuakkatigut
piginnaanikillutik sanngiitsut
kiisalu ilaqutariit kalaallisuin-
naq oqaluttut. Taamaattumik
pingaaruteqarluinnarpoq qal-
lunaatut ilisamaatit kulturik-
kut oqaluttuarisaanitsinnut
ilaalluinnartut, meeqqat atu-
arfianni nukittorsarnissaat,
imaaginnanngitsoq oqaatsinik
pikkorissarfinnik taallugit nu-
kittorsameqassasut, tamakku-
mi aaqqipallannerinnartut isi-
gineqartariaqarmata. Oqaatsit
kulturitsinni allarpassuartulli
ilaalluinnarput, kulturi taanna
soorunami ilinniartitseriaa-
serput tamaat ilaatinneqartus-
sat, meeqqat atuarfiannit
qummut.
»Itsarnitsat« (Per Lang-
gaard issuarluaannarlugu) -
angutit kalaalliunerusut 40-
nit 50-inut ukiullit pisortaa-
tinneqartut, nunaqarfimmiuu-
nerminnik suli pingaartitsisut,
qallunaallu oqaasiinut Dan-
markimullu erloqinartumik
pissuseqartut - kinguaariinnik
tulliuttunik kalaallinik nunar-
suarmioqataasunik ineriar-
tornissaannut unitsitsisoris-
sanngilagut. Attaveqaqatigi-
innerup sukkasuumik ineriar-
tomera ilutigalugu nunarsuaq
milliartupiloorpoq. Ineriartor-
neq pinngitsoomata peqataaf-
figisariaqagarput, kalaallisut
oqalussinnaanerinnarmik pi-
sariaqartitsiffissarput, aam-
mali minnerunngitsumik qal-
lunaat oqaasiinik.
Aqqaluk Petersen
København, den 8. oktober
1997.
Video-liaq Inuttut
Oqaatsikka, København-imi
Filmhuset-imi
takut eqqaa rneqa rpoq.
Kingusinnerusukkut Nuummi
Katuami takutinneqassaaq.
Videofdmen Inuttut
Oqaatsikka - Mit sprog som
menneske - har haft
premiere i Filmhuset i
København. Senere bliver
den vist i Katuaq i Nuuk.
Menneskesprog
Af Aqqaluk Petersen
I forbindelse med premieren
på »Mit sprog som menne-
ske« (inuttut oqaatsikka) af
Karin Parbst og Dorthe Kor-
neliussen holdt konstitueret
overlæge Aqqaluk Petersen,
Rigshospitalet, et indlæg om
det grønlandske sprog og om-
verdenen., Premieren fandt
sted i Filmhuset i København
onsdag den 8. oktober.
- Jeg vil gerne starte med at
rose denne videoproduktion
om sprog og sprogpolitik i
Grønland. Alle positioner i
den verserende sprogdebat er
her smukt repræsenterede,
lige fra den ældre dame, der
er ked af, at hun aldrig fik lært
sig ordentligt dansk, over den
unge fyr, der gerne vil grøn-
landisere yderligere, til den
rent dansksprogede hånd-
værksmester. Uden at tage
stilling giver videoen derved
netop et tværsnitsbillede af
det grønlandske samfunds
mangfoldighed, også sprog-
ligt.
Det politiserede sprog
Der er ingen tvivl om, at det
grønlandske sprog gennem de
sidste 25-30 år har været end-
og særdeles politiseret. Der-
med mener jeg ikke kun, at
sproget har været på den poli-
tiske dagsorden, hvor grønlan-
diseringen har haft en frem-
trædende plads. Men og-så en
politisering, der måske endog
har gjort det grønlandske
sprog fattigere på nuancer og
til gengæld tilført det det poli-
tiske sprogs fraseologi og for-
kærlighed for letfattelige kli-
cheer. En politisk begrebsver-
den, der ikke overraskende er
ens, uanset hvilket sprog, der
bliver talt. Man kan stille sig
tvivlende overfor, om det
grønlandske sprog nogensin-
de har været truet, endsige
udryddelsestruet. Det har selv
under den værste fordansk-
ning i 1950’emeog 1960’eme
været talt i de fleste hjem som
primærsproget. Grønlandske
romaner blev læst op i radioen
med en lytterdækning, der må
få enhver administrator af en
radiostation til at lyse grøn af
misundelse. Der blev oversat
mange romaner fra andre
sprog til grønlandsk og for en
videbegærlig dreng åbnede de
en verden udenfor den kendte.
Nyhederne i radioen blev også
altid serveret på grønlandsk.
Den grønlandske kirke, der
netop er grønlandsk, har haft
en ikke specielt anerkendt vig-
tig rolle for at videreformidle
det grønlandske sprog, både
ved prædikener og ved vores
salmesang. Det grønlandske
sprog lever og har det godt og
som alle andre sprog udvikler
det sig dynamisk, også med
påvirkninger udefra.
Sprog og uddannelse
På den anden side skal be-
stræbelserne for at styrke det
grønlandske sprog ikke med-
føre, at dansk bliver kastet ud
med badevandet. I dag kan
man næsten ikke gennemføre
en mellemlang uddannelse og
slet ikke en videregående ud-
dannelse, hvis man ikke beher-
sker dansk på et rimeligt
niveau. Det skyldes ikke kun,
at vi er nødt til at rekruttere
lærerkræfter udefra, har dansk-
sprogede lærebøger eller for de
fleste videregående uddannel-
sers vedkommende er nødt til
at sende de dygtigste af vores
unge til mange års studier i
Danmark. Der er to mere
grundlæggende faktorer, vi er
nødt til at forholde os til.
For det første er vi kun godt
50.000 mennesker, oven i
købet med et særdeles spredt
bosætningsmønster. Derfor vil
vi aldrig selv kunne op-bygge
alle mellemlange - eller vide-
regående uddannelser, som et
veludviklet samfund vil have
brug for. Eksempelvis vil
sundhedsvæsenet, et område
jeg selv kender lidt til, altid
have brug for at kunne rekrut-
tere ar-bejdskraft udefra og for
at kunne sende patienter til
videre behandling udenfor lan-
det. Også selvom vi politisk
bliver helt selvstændige....
Den danske kultur i det
grønlandske
For det andet og vigtigere, har
vi nu en næsten 300 år gam-
mel fælles historie med Dan-
mark. Mange af de kultur-
træk, vi lægger vægt på i
vores grønlandske kultur,
inklusive sproglige elemen-
ter, er dybt prægede af denne
fælles historie. Det gælder
ikke kun vores sangskat og
musik, vores religiøse institu-
tioner, vores skoler og politi-
ske institutioner men sågar
også vores elskede national-
dragt, der er en rigtig hybrid
mellem europæiske (danske)
elementer og den oprindelige
inuit kultur. Et vigtigt grøn-
landsk kulturtræk, vores kaf-
fe-mik, er som så mange dan-
ske træk i vores kultur, jysk
inspireret. At vi lægger vægt
på at have stærke fagforenin-
ger og både har en almindelig
- og en arbejderhøjskole er
næsten så dansk, som det kan
blive. Andelstanken, endnu
en dansk opfindelse, er os
heller ikke fremmed med
Brugsen som et dominerende
islæt i de grønlandske bysam-
fund. Vi skal vedkende os de
sider i den grønlandske kultur
og historie og bruge dem til at
styrke danskundervisningen
til glæde for de kommende
generationer. Er man rimelig
god til dansk, bliver det også
nemmere at tilegne sig andre
sprog, inklusive engelsk. Ikke
kun fordi det danske sprog i
disse år bliver endog meget
stærkt præget af engelsk, men
også på grund af det nære
slægtsskab mellem de to
sprog.
Der er ingen tvivl om, at
taberne i fremtiden - også i et
grønlandsk uddannelsessy-
stem - vil komme fra de bog-
ligt svage og rent grønlandsk
sprogede familier. Derfor er
det tvingende nødvendigt, at
det danske element, der er så
stor en del af vores kulturhi-
storie styrkes i vores folke-
skole og ikke kun ved de
såkaldte sprogskoler, der må
betragtes som rene lappe-
løsninger. Sprog er som så
meget andet en integreret del
af vores kultur, en kultur der
selvfølgelig skal udtrykkes i
hele vores uddannelsessystem
fra folkeskolen og opefter. Vi
må ikke lade »dinosaurerne«
(frit citeret efter Per Langga-
ard) - en gruppe af hovedsa-
geligt grønlandske mænd i 40
og 50 års alderen på ledende
poster, med bygderomantik-
ken frisk i erindringen og et
traumatisk forhold til det dan-
ske sprog og Danmark - ude-
lukke de kommende grøn-
landske generationer fra ver-
denssamfundet. Verden bli-
ver hastigt mindre i takt med
revolutionen i telekommuni-
kation. En udvikling vi natur-
ligt skal deltage i, og hvor vi
vil have brug for ikke kun
grønlandsk, men i høj grad
for det danske sprog.
Aqqaluk Petersen
København, den 8. oktober
1997.