Atuagagdliutit - 16.10.1997, Side 17

Nr. 80 • 1997
17
GRØNLANDSPOSTEN
garden
5. juni 1973, Grønlandsministeriap eqqaani Kultorvet-imi
akerliussutsimik takutitsineq. Oqariartuutaasoq paatsuugas-
saanngilaq.
5. juni 1973, demonstration på Kultorvet ved grønlandsmini
steriet. Budskabet er der ikke tvivl om.
Mere kulturchok
Det var ikke slut med kultur-
chok for Aqqaluk Lynge.
Efter realeksamen blev fem
plukket ud til gymnasium i
Danmark. Det var blandt
andre Mike Siegstad, Poul
Bisgaard, der i dag er psykia-
trisk overlæge, og landsstyre-
medlem Marianne Jensen.
- Også det var en omvælt-
ning, og bedre blev det ikke
af, at jeg jo havde været en af
de bedste - blandt andet med
10 i dansk stil til realeksamen
- men i Danmark fik at vide, at
jeg ikke var særlig god. Det
blev min studentereksamen
heller ikke.
- Den tog jeg på Birkerød
Statskole, som det hed den-
gang, og her var jeg den første
grønlænder, siden Ammalor-
toq Olsen frekventerede den
mange år tidligere. Kollegie-
inspektøren, som åbenbart
havde været der i mange år,
sagde til mig, at han nok skul-
le sørge for, at jeg kom til at
opføre mig bedre end den for-
rige (Ammalortoq). Han må
have været en uvorn unge.
- I tre år var jeg ikke hjem-
me. Det kunne man ikke den-
gang, og efter studentereksa-
men begyndte jeg at læse so-
ciologi på Universitetet. Mini-
steriet ville have mig til at
læse til ingeniør, men mine
matematik-karakterer var så
dårlige, at jeg ikke turde det.
Mange jern i ilden
- Efter et lille sabbatår, starte-
de jeg igen på universitetet,
men fik efterhånden gang i så
mange andre ting, at studiet
gik dårligt. Blandt andet var
jeg timelærer på Ellekilde
Ungdomsskole, hvor Aqqis-
siaq var dengang. Jeg var også
stærkt engageret i Unge Grøn-
lænderes Råd, hvor min politi-
ske rod nok for alvor begynd-
te at spire.
- Jeg opgav studiet på uni-
versitetet og læste fra 1973 til
1976 til socialrådgiver.
- Der skete mange ting i
Danmark i mine studieår. I
1968 styrtede B-52’eren ned i
Thule, Vietnamkrigen rasede,
der var atomdebat og atom-
marcher, og alt dette var med
til at skabe en politisk bevidst-
gørelse, som for mit vedkom-
mende uundgåeligt førte til et
politisk engagement.
- Var det er oprør mod Dan-
mark?
- Det var det naturligvis, og
der var god grund til det.
Rundt om i verden blev der
gjort op med kolonimagterne.
Vi havde under skole- og
uddannelsesophold oplevet
den formynderiske og mani-
pulerende danske holdning til
os og vor fremtid og til Grøn-
land som sådan. Det var en
herrefolksmentalitet, som vi
uundgåeligt måtte opponere
imod.
Siumut og IA
- Hvorfor blev du ikke Siumut-
ter? De havde jo dengang det
samme modsætningsforhold
til den danske dominans og
regnedes for ret rabiate?
- Jeg havde ikke rod i det
samme miljø, som skabte Siu-
mut. Jonathan var hjemme
igen, og Lars Emil og flere
andre havde fået deres uddan-
nelse i Grønland, langt væk
fra verdens tumulter og over-
greb. Der var ikke fjernsyn, og
aviserne var længe undervejs,
hvis der overhovedet var
nogle.
- Vi andre derimod var midt
i brændpunktet og måtte for-
holde os til det. Vi kunne se,
hvor svært det var at blive for-
stået af mennesker, der var
helt anderledes end vi selv og
indså, at meget af den såkald-
te frivillighed, der havde be-
grundet udviklingen i Grøn-
land, måske i virkeligheden
byggede på misforståelser. En
dansk embedsmand i Grøn-
land kunne med baggrund i
kolonitidens selvfølgeligheder
lægge hvad som helst i de
svar, han fik fra befolkningens
repræsentanter.
- Nogle siger, at du har
været medlem af Siumut?
- Det har jeg også hørt, men
det er historieforfalskere. Jeg
havde et tæt samarbejde med
Moses Olsen, da han var fol-
ketingsmedlem, og han havde
på mange måder tanker og
holdninger, som stemte godt
overens med mine. Men da
Lars Emil kom ned og afløste,
blev det noget helt andet, og
den politiske udvikling, som
jeg var isbryder for, var uund-
gåelig. Et af vore kardinal-
punkter var ejendomsretten til
»jorden« i Grønland, et andet
var spørgsmålet om at aner-
kende det grønlandske folk
indenfor det danske rige.
Biografi
I 1976 startede Inuit Ataqati-
giit som forening. Udgangs-
punktet var KIA - Kalaallit
Inuit Ataqatigiit, der havde
igen sit udspring i Unge Grøn-
lænderes Råd. I 1977 stiftedes
Siumut-partiet og i 1978 Atas-
sut.
Aqqaluk Lynge er i dag
præsident (formand - red.) for
ICC. Efter en tid som social-
rådgiver i Aasiaat blev han
journalist. Han har været
landsstyremedlem, landstings-
medlem, medlem af bestyrel-
sen for »Unge Grønlænderes
Råd«, medstifter, formand og
kasserer for Aasivik-fonden.
Han har desuden haft en lang
række politiske poster og var i
en periode formand for KNI.
Han er også formand for for-
fatterforeningen, har instrueret
flere film, udgivet digtsamlin-
ger og danske og grønlandske
antologier. Forleden udkom
desuden »Isuma - Syns-
punkt«, som omtales på siden
før dette portræt.
Af Jens Brønden
Aqqaluk Lynge ilaquttanilu kalaallit. Angut kusanartoq talerperliusoq tassaavoq Aqqaluk,
qeqqanilu qallunaaq kusanartoq tassaalluni Ole Gjedde Olsen, GTO-mi ingeniøriulluni
nunatsinni ikaartarfiit siullersaannik Qullissani sanasoq. Paniata Anne-Marie-p saniani
Ole-p nulia Juliane issiavoq.
Aqqaluk Lynge i sin danske families skød. Den elegante herre til højre er Aqqaluk, og den
anderledes elegante qallunaq i midten er Ole Gjedde Olsen, der som GTO-ingeniør byggede
Grønlands første bro i Qullissat. Ved siden af datteren Anne-Marie sidder Oles kone Juliane.
Ole, Johannes aamma/og Aqqaluk.
Aqqaluk, Johannes aamnm/åg Ole.
Nykøbing Falsterimi isikkamik arsaanneq. Aqqaluk
ailerni saamerliuvoq.
Fodbold i Nykøbing Falster. Aqqaluk nederst til
venstre.
Lynge, tunorlemilu nasalik tassaavoq Ado Lynge,
KANUKOKA-p siulittaasua siulleq.
bagved med tophuen Ado Lynge, KANUKOKA 's
forstc formand.
AQQALUK LYNGE
MENNESKER