Atuagagdliutit - 30.10.1997, Side 5

Nr. 84 ■ 1997
5
GRØNLANDSPOSTEN
Busdirektørip soraarsitaanera
aalassatsitsisoq
Bussiutileqatigiiffimmili pisortanit pigineqartumi aaqqiagiinngissutaasut
pillugit nassuiaatitsiniarneq ajornakusoorpoq
NUUK(JB) - Bussiutileqati-
giiffimmi direktørip Freddy
Jensen-ip soraarsitaanera illu-
atungeriit kissaatigisaattut
nipangiunneqaannanngilaq.
Nuup Bussiinut attuumassu-
tillit nalunngisaminnik saq-
qummiussiniat amerliartor-
put, soraarsitaanissamulli an-
nilaanganitoqaq sulisut a-
komanni atuutiinnarsimagu-
narmat arlaannaataluunniit
aqutsisuni, siulersuisuni suli-
sunilu sukkut suleqatigiillu-
artoqannginnersoq oqaatigiu-
manngilaa.
Naak marlunngormat AG-
mi direktøri nammineq sora-
arsimanersoq soraarsitaasi-
manersorluunniit nalornissu-
tigineqarpoq, maannali qu-
larriaarlugu paasineqarpoq
Freddy Jensen siulersuisunit
soraarsitaasimasoq. Siulittaa-
sup Aggooraq taamatut oqar-
tuarpoq, Freddy Jensen-ili
arlaannik peqquteqarsimaner-
luni paarlattuanik AG-mut
oqaluppoq.
Aamma paasinarsivoq sor-
aarsitsinermut suleqatikkumi-
naannera, piffissami sivisuja-
ami atuussimasoq pissutaasi-
masoq. Tamatuma qulakkeer-
nissaa ajornakusoorpoq, kisi-
annili Industrivejimi bussiusi-
vimmit paasissutissanik assi-
giinngitsunik anillattoqallat-
taavoq.
AG-p paasisai malillugit di-
rektøriusimasup siulersui-
sunut isumaqatigiissummik
unioqqutitsilluni emini Nuup
Bussiini driftassistentitut a-
torfinitsissimavaa, atorfinit-
sitsineq siulersuisut kisimik
massuaatiginngisaat, aammat-
taarli sulisunut ilaqutariit aqu-
tsinerannik toqqissisimatin-
neeruttut massuaatigiligaat.
Akomusiivoq
Bussertitsisartut SIK-mut ata-
lemissartik kissaatigisimaga-
luarpaat. Tamannali direk-
tørip akomusersimavaa, suli-
sunut ataasiakkaanut isuma-
qatigiissusiortamerup inger-
laannamissaa kissaatigisima-
vaa, taamaalillunilu kattuf-
fimmi pissaanilimmi ilaasor-
taalernissaat pinngitsoortik-
kusussimallugu. Tamatuma-
nissaaq siulersuisut kissaataat
siunertaallu akerlilersimavai,
siulersuisullu sulisunik ataat-
simiititsimmat aqagukkut su-
lisuni isornartorsiuinerpaaq
direktørip aggersarsimavaa
soraarsillugulu.
Taamaaliorsimassanngikka-
luarporli. Siulersuisut isuma-
qaramik taamaaliomermigut
siulersuisut sulinerannut kissa-
ataannullu uniuingaatsiartoq
soraarsitsiniameq maanna pivi-
usunngortoq aallartippaat.
Tusakkalli eqquissiman-
ngillat. Bussiusiviup matuisa
matoqqasut iluannit tusagassa-
nik aniasoqartuarpoq. Asser-
suutigalugu bussertitsisartut
eqqumiigisimavaat angallassi-
nemit ataasiakkaanit karsimi
sinneqartoorutit uppemarsaa-
taannik tunineqassaaramik.
AG-p paasisai malillugit
akuttunngitsumik bussertitsi-
sartut aningaasivii billetinut
tunineqartunut naleqqiullugu
imaqamerusartut. Sinneqar-
toorutit soorlu piffissap ilaa-
soqarfiulluartup nalaani ikisut
arlallit aningaasanik tunnius-
siinnarlutik ingerlaannartar-
nerannit pissarsiarineqartar-
put. Soorunami bussertitsi-
sartut aningaasat tigummiatik
tamaasa bussiutileqatigiiffim-
mut tunniuttarpaat, qanittorlu
tikillugu billetinik kisitsi-
nermi uppemarsaatissartaqar-
simanatik sinneqartoorutaasut
uppernarsaataannik tunine-
qartarput.
Kisianni direktør Freddy
Jensen isumaqarsimavoq
uppemarsaat taanna bussertit-
sisartunut tunniutissallugu pi-
sariaqanngitsoq, taamaam-
mallu sulisut eqqumiigalugu
eqqarsaatigisarpaat aningaa-
sat taakku naatsorsuutini suk-
kut takuneqarsinnaanersut.
Uppemarsineqanngilaq
AG-mit bussiutileqatigiiffiup
siulittaasua Aggooraq Lynge
pissarsiariniaraluaratsigu ilu-
atsinngilarput. Aamma bussi-
utileqatigiiffimmi sulisut kat-
tuffeqarnikkut qanoq inissisi-
manersut oqaaseqarfigitinni-
arsimagaluarparput, SIK-li
Qaqortumi ataatsimeersuartit-
simmat paasissutissanik pis-
sarsiffiginngitsoorparput.
AG-mi marlunngormat
saqqummersumi Aggooraq
Lynge oqarpoq soraarsitsiner-
mut tunngatillugu suleqati-
giilluannginnerup saniatigut
allamik oqaaseqarfigerusun-
nagu.
- Suliami matumani inuk a-
taaseq pineqarpoq, taamaam-
mallu mikisualuit pillugit
oqaluttuarusunngilanga, nas-
suiaavoq.
Aamma taamatungajak
Freddy Jensen oqarpoq, kisi-
anni oqatsiallanngitsuunngi-
laq nammineq peeruni bussi-
utileqatigiiffik ingerlanerliu-
lissasoq qularinagu. Isuma-
qarpoq peeruni ingerlasinnaa-
junnaassasoq.
- Qanoq pitsaanerutigisumik
ingerlalemersoq pillugu ilisi-
matilaariga, nikagisuppalulluni
suleqatitsinnut oqarpoq.
AG-p tusagai malillugit
direktøriugallartussanngortin-
neqartup Svend Erik Rot-
hberg-ip kommunimit suliak-
kiissutaasoq naammassiniar-
tussaavaa. Kisianni atorfini-
vinnissamut qinnuteqaler-
saanngilaq.
Røre omkring fyringen
af Nuuks busdirektør
Men det er svært at få uoverensstemmelserne i det offentligt ejede selskab afdækket
NUUK(JB) - Fyringen af bus-
direktør Freddy Jensen får
alligevel ikke lov til at gå helt
så stille af, som parterne har
ønsket det. Flere involverede
i Nuup Bussii vil nu give
deres besyv med, men den
gamle frygt for fyringer nager
åbenbart stadig de ansatte, og
ingen ønsker at lægge navn til
udtalelser om de samarbejd-
svanskeligheder, der har
været mellem selskabets
ledelse, bestyrelse og medar-
bejdere.
Selvom der i tirsdagens AG
endnu var tvivl om, hvorvidt
direktøren selv havde sagt op
eller var blevet fyret, så er det
nu helt sikkert, at Freddy
Jensen er blevet sagt op af
bestyrelsen. Det er, hvad for-
manden Avgoraq har sagt
hele tiden, men af en eller
anden grund ønskede Freddy
Jensen at forplumre dette i
AG.
Det ligger også fast, at årsa-
gen til fyringen er nogle sam-
arbejdsvanskeligheder, der
har stået på i længere tid.
Hvilke har det været svært at
få klarlagt, men alligevel er
der sivet forskellige oplysnin-
ger ud fra busgaragerne på
Industrivej.
Den tidligere busdirektør
har ifølge det for AG oplyste i
strid med en aftale med besty-
relsen ansat sin søn som
driftsassistent i Nuup Bussii,
en ansættelse, der ikke bare
har fået bestyrelsen til at har-
celere, men også medarbej-
derne, som følte sig utryg ved
den sammenspiste familiele-
delse.
Fagvrøvl
Chaufførerne har ønsket at
organisere sig i S1K. Det har
direktøren spændt ben for og
har ønsket at fastholde de
individuelle ansættelseskon-
trakter for på den måde at hin-
dre en faglig magtdannelse.
Også på dette punkt har han
modarbejdet bestyrelsens
ønsker og hensigter, og dagen
efter et møde, som bestyrel-
sen havde indkaldt personalet
til, fyrede direktøren den mest
kritiske af medarbejderne.
Men det skulle han ikke
have gjort. Bestyrelsen opfat-
tede det som en decideret til-
sidesættelse af bestyrelsens
arbejde og ønsker, hvorefter
de første skridt til den nu gen-
neførte fyring blev taget.
Men særligt præcise er de
tilgængelige forlydender
ikke. Mere og mere siver dog
ud fra de ellers hermetisk luk-
kede garageporte. Det har for
eksempel undret chauffører-
ne, at direktøren på et tids-
punkt ikke mere gav kvitte-
ring for kasseoverskud på de
enkelte vagter.
Det skal ifølge det for AG
oplyste forstås sådan, at der
ofte er flere penge i chauffø-
rernes billettaske, end indtæg-
ten for udleverede billetter.
Denne positive difference op-
står ved for eksempel i myl-
dretiden, hvor en del kunder
ofte lægger pengene, men
ikke giver sig tid til at få bil-
letten med. Naturligvis afle-
verer chaufførerne hele beta-
lingen ved afregning til bus-
selskabet, og indtil for nogen
tid siden fik chaufførerne der-
for en kvittering for det beløb,
der ikke var billetdokumenta-
tion for.
Men denne kvittering har
direktør Freddy Jensen ikke
ment, det var værd at give
chaufførerne, og det har der-
for vakt nogen undren blandt
personalet over, hvordan dis-
se penge kommer til at figure-
re på regnskabet.
Ubekræftet
Vi har på AG forsøgt at få fat
på formanden for busselska-
bet Avgoraq Lynge, men har
ikke haft held til at træffe
ham. Vi har også søgt at hen-
te kommentarer til den faglige
situation blandt medarbejder-
ne i busselskabet, men på
grund af SIK-kongressen i
Qaqortoq har det ikke været
muligt at skaffe verificerede
oplysninger herfra.
Til AG’s tirsdagsudgave
forklarede Avgoraq Lynge, at
han ikke ønskede at kommen-
tere fyringen udover at angive
samarbejdsproblemer som år-
sagen. - Der er tale om enkelt-
personer i denne sag, og der-
for ønsker jeg ikke at afsløre
detaljer, forklarede han.
Nogenlunde det samme
gav Freddy Jensen udtryk for,
men han kunne ikke dy sig for
at hovere en smule, idet han
var overbevist om, at det nu
ville gå galt for busselskabet.
Uden ham ved roret mener
han ikke, det kan fungere.
- Giv mig venligst besked
om, hvor meget bedre, det nu
kommer til at gå, sagde han
spydigt til vor medarbejder.
Efter hvad AG erfarer vil
den konstituerede direktør
Svend Erik Rothberg løse den
opgave, kommunen nu har sat
ham til. Men han vil ikke
søge stillingen permanent.
Puisit amiinut tapit
NUUK(LRH) - Nammi-
nersomerullutik oqartussat
puisit amiinut tapiissutaat
piniartumut imaluunniit
Great Greenlandimut tun-
nuissaappat, inatsisartunut
ilaasorta Karl Lyberth, Siu-
mut, parteeqatiminut naa-
lakkersuisunut ilaasorta-
mut Paaviaaraq Heilmann-
imut aperaaq.
Apeqquteqarninnut
peq-qutaavoq, ilisimagak-
ku namminersortut puisit
amiinik piniartunit pisini-
artartutut aallartilersaar-
nerat. Puisit amiinik tuni-
sassiornermi tapiissutit
piniartunut tunniunneqar-
tarpata, pissusissamisuun-
nginnerluni piniarlut pui-
sit amiinik namminersor-
tunut tunisisartut aamma
tapi iffigineqart arunik,
Karl Lyberth aperaaq.
Paaviaaraq Heilmannip
Karl Lyberth akivaa, nam-
minersomerullutik oqar-
tussat amminik pisiortor-
nermut 1997-imi tapiissu-
taat Great Greenlandimit
aqunneqartut.
- Great Greenlandip
KNI, Royal Greenland
namminersortullu isurna-
qatigiissuteqarfigai, sine-
rissami pisiortornermut
tunngasunik isumaginnit-
luusut, ilaatinneqarluni pi-
niartunut akiliisarnerit.
Pisiortortut taamaaliomer-
tik akissarsissutigisarpaat.
Taamatuttaaq Great
Greenlandip pisiortomer-
mut atatillugu allaffissor-
nikkut aningaasartuutini
matussusertarpai. Taakku
qaavisigut assartuinermut
aningaasartuutit. Pisior-
tornermut tapiissutigine-
qartut katillutik 6 millio-
ner kronit missaanniip-
poq, Paaviaaraq Heilmann
oqarpoq.
N amminersortuttaaq
Namminersortuttaaq
Great Greenlandimik isu-
maqatigiissusiorlutik am-
minik pisisartunngorsin-
naapput, isumaqatigiissu-
tillu atuuttut naapertorlu-
git pisinermi akissarsitin-
neqarsinnaapput, soorlu a-
mermut tarajortikkamut
ataatsimut 65 kronit, Paa-
viaaraq Heilmann oqar-
poq.
Paaviaaraq Heilmann
aamma nalunaarpoq, Great
Greenlandip naammassin-
nissinnaassuseqarnermini
killissani suli angusiman-
ngikkaa.
- Taamaattumik naalak-
kersuisut tapeeqqinnissa-
mik pilersaaruteqanngil-
lat, soorlu ammerinermi
naammassinnissinnaaner-
mut atuilluannginnermut
peqquteqartunut, suliffe-
qarfinnut maanna ingerla-
sunut nutaanulluunniit,
oqarpoq.
- Naalakkersuisut isu-
maqarput ammit pitsaa-
nerit pisiarineqartarneri
amerlisariaqartut. Piffis-
sami qaninnermi puisit qi-
tulisakkat eqqarsaatigalu-
git Nunarput unnammil-
lerneqarnerunissaminik
naatsorsuuteqartariaqar-
poq, Canadami Namibia-
milu ammerivissuarnik
sanaartortoqarnissaanik
pilersaaruteqartoqarmat,
Paaviaaraq Heilmann
oqarpoq.
Tilskud til sælskind
NUUK(LRH) - Gives
hjemmestyrets tilskud til
sælskind til fangeren eller
til Great Greenland, har
landsstingsmedlem Karl
Lyberth, Siumut, spurgt
sin partikammerat lands-
styremedlem Paaviaaraq
Heilmann.
- Min egentlige grund
til forespørgslen er, at jeg
ved, at nogle private
næringsdrivende har pla-
ner om at starte som ind-
købere af sælskind fra
fangerne. Hvis tilskudde-
ne til produktion af sæl-
skind ydes til fangerne, vil
det så ikke være på sin
plads, at fangerne, som
afsætter sælskind til priva-
te næringsdrivende, også
får ydet tilskud, spørger
Karl Lyberth.
Paaviaaraq Heilmann
svarer Karl Lyberth, at
hjemmestyrets på 34,6
millioner til skindindhand-
ling i 1997 administreres
af Great Greenland.
- Great Greenland har
serviceaftaler med KNI,
Royal Greenland og pri-
vate indhandlere, som står
for det praktiske arbejde
med indhandlingen ude på
kysten, herunder afregnng
til fangerne. For dette
oppebærer indhandlerne
et vederlag. Great Green-
land får ligeledes dækket
sine omkostninger for
administrationnen af ind-
handlingen. Dertil kom-
mer udgifter til fragt. Den
samlede håndtering af
indhandlingstilskuddet
beløber sig til cirka seks
millioner kroner, siger
Paaviaaraq Heilmann.
Private kan også
- Private kan efter aftale
med great Greenland ned-
sætte sig som indhandlere
af skind og modtage ind-
handlingsvederlag efter de
gældende aftaler, for
eksempel 65 kroner pr.
saltet skind, siger Paavia-
araq Heilmann.
Samtidig oplyser Paavi-
aaraq Heilmann, at Great
Greenland ikke har nået
sin kapacitetsgrænse.
- Derfor har landsstyret
ingen aktuelle planer om
at yde støtte til aktiviteter,
som medfører en dårlig
kapacitetsudnyttelse på
garveriområdet, hverken
for eksisterende eller nye
virksomheder, siger han.
- Landsstyret mener,
der bør gøres en indsats
for at forhøje andelen af
de gode skindkvaliteter. I
den nærmeste fremtid må
Grønland tilmed forvente
en øget konkurrence på
garvede skind, da der
både i Canada og Namibia
er aktuelle planer om
opførelse al' store garveri-
er, siger Paaviaaraq Heil-
mann.