Atuagagdliutit - 30.10.1997, Side 17

Nr. 84 • 1997
17
GRØNLANDSPOSTEN
Iisaap inuunermini ilisarnaataasa ilaat. Halv-marathon-erlu-
ni. Danmarkimi, Sverigemi, Norgemi Kalaallillu Nunaanni
marathon-imut peqataasarnikuuvoq, nalunaaquttalli akunne-
ri pingasut inorlugit ingerlasimanngilaq. Pissaqqaarpoq...
Et typisk situation fra Isaks liv. Her en pæn halv-marathon.
Hans hel-marathon 'er er løbet i både Danmark, Sverige,
Norge og Grønland, dog aldrig under tre timer. Men det
kommer...
han har ingen grund til at
møblere om på det.
Hans måde at bevæge sig
på, hans spændstighed, ranke
og energiske holdning, place-
rer ham i hans egen kategori.
Det er typisk for »Verden iføl-
ge Isak«, at byens yngre løbe-
re for nogle år siden klagede
til løbsledelsen over, at resul-
tatlisten ikke blev gjort op i
aldersklasser, så også de kun-
ne få en chance for at vinde.
Største oplevelse
- Hvad er din største idræts-
oplevelse?
- Dem har jeg heldigvis haft
mange af, men en af dem, jeg
husker var Wasa-loppet - det
89 kilometer lange svenske
skiløb - hvor jeg dødtræt
kæmpede mig op ad en stig-
ning, mutters alene i verden
og i et fremmed land. Hvad
gjorde jeg dog her?
- Så pludselig hørte jeg
nogle stemmer, der råbte:
Heja Isak, heja Isak... Og de
blev ved, trakfast, bravt og
opmuntrende. Jeg blev tændt
af en hellig ild. Ikke bare var
der nogen, der kendte mig,
men de heppede, holdt med
mig. Og jeg følte, at styrken
vendte tilbage i musklerne og
tog mig sammen og ydede det
bedste, jeg havde i mig.
- Oppe for enden af stignin-
gen så jeg dem så. Det var
ikke nogle, jeg kendte, og det
forvirrede mig. Først da jeg
skulle til at passere dem, gik
det op for mig, hvad det hand-
lede om. Heppekoret skiftede:
- Heja Robert, heja Robert...
Og jeg blev klar over, at nede
bag mig kom en træt Robert,
der nu ville opleve et kort øje-
bliks storhed.
- Tilskuerne havde naturlig-
vis en deltagerliste, og ved
hjælp at startnumrene kunne
de finde frem til navnene.
Under tre timer
Isak Heilmann har en drøm.
Den er vi mange, der har. Men
i modsætning til de fleste
motionister har Isak i mange
år kunnet opfylde den. Han vil
gerne løbe et marathon-løb
(42.195 meter) på under tre
timer. Han har været tæt på,
mere end én gang, men det er
aldrig lykkedes.
Første gang var i Køben-
havn til Wonderful Copen-
hagen, hvor han løb på 3 timer
og 1 minut efter et alt for hur-
tigt udlæg. Og både anden og
tredie gang var det på den fla-
de rute i Ørebro i Sverige,
hvor hans to bedste løb begge
var på 3,01. Det har ikke nød-
vendigvis noget med den evi-
ge to’er at gøre, for i marathon
løber man mod sig selv. Men
det minder alligevel om det.
Ikke desto mindre har Isak
stadig chancen. Sidste år løb
han halvmarathon i Nuuk på 1
time og 28 minutter, så med
den fart på den dobbelt distan-
ce skulle den være hjemme.
Og selvom det lyder som en
stor mundfuld, så kan han kla-
re det.
Meditationen
Isak mindes ikke, at han er
blevet høj af at løbe. Det taler
andre om. Men han kender til
den følelse af komfort, der
indtræffer, når rytmen er fun-
det, og kroppen er gennem-
varm. Måske er det det sam-
me.
Under de lange seje træ-
ningsture, hvor komforten har
overtaget, og smerter og små-
skavanker er døvet, slår hjer-
nen til. Nogle siger, de medi-
terer. Andre lader fantasien
flyve og drømmer med åbne
øjne.
Isak planlægger sin tid.
- Denne tilstand er simpelt-
hen den bedste til at planlægge
de kommende dage. hvordan
skal arbejdsdagen tilrette-
lægges, og hvad skal jeg have
gjort privat. Planlægning af
enkelte opgaver har også de
bedste betingelser under de
lange løb.
Så Isak mediterer ikke, men
han får styr på sin dagligdag,
og det er ikke noget ueffent
udbytte af løberiet.
Sportsidiot
- Det kan da godt være, at jeg
i nogens øjne er en sportsidiot,
men det afhænger vel af, hvil-
ken synsvinkel, man betragter
det fra. Derfor har det været
mig en stor glæde at kunne
dele mine interesser med
meningsfæller og udveksle
erfaringer og synspunkter.
- Men selvfølgelig piner det
mig, at nogle synes, det er
tåbeligt.
- Alligevel lader jeg det
ikke påvirke mig. For jeg ved,
hvad dette bringer mig både
fysisk og psykisk, og det har
jeg ikke i sinde at lave om på.
Måske er det en hjælp at være
lidt gal for disciplinært at gen-
nemføre træningen, når vejret
er kedeligt. Men der er me-
ning med galskaben...
Af Jens Brønden
Uilup uia norgemiu Øystein (saamerleq), Parnuna aappaalu Anders Brøns Qoornumeeqati-
galugit. Øystein-ip arnaa saarliuvoq.
I Qoorngooq med Uiloqs mand, norske Øystein (tv.), Parnuna og hendes Anders Brøns.
I forgrunden Øysteins mor.
Uani lisaaq 60-iliivoq. Eqaarsaartatfitoqqami panim
minit marlunnit, Parnunamit Uilumillu ungalusima-
neqarpoq.
Her fylder Isak 60 år. Flankeret af de to døtre
Parnuna og Uiloq i Den gamle Gymnastisal.
Isak Heilmann inuusukkallarami aammalu nulii Astrid
naapitsiarlugu. 1960-imi Itinnerani itsamisarsiuunut
assaaqataavoq, tassanngaanniillu tuttunik paarsisus-
satut ilinniartoq Abel Bertlielsen ilagalugu nalunaa- :
quttap akunneri 40-t atorlugit pisullutik Nuuliarput,
kunngikkut milidlu takuniarlugit. Dronning Ingrid-ip
ilungersuanerat tusarsimallugu pingaartumik Isak
qungujullugu aalateriffigaa: - Uanga kunngikkunnik
pingaartitsisorsuunngikkaluarlunga pisiinnerput pis-
sarsiaqaifigilhuirparput. ::.: v: v> '
Isak Heilmann som ung og kort efter, at han havde
mødt sin kone Astrid. I 1960 var lum med til arkæolo-
giske udgravninger i Itivnera, hvorfra han sammen
med renvogterelev Abel Berthelsen på 40 limer gik til
Nuuk for at se det daværende kongepar. Dronning
Ingrid hørte om strabadsturen og smilede og vinkede
specielt til Isak: - Det var hele turen værd, selvom jeg
ikke er særlig royalistisk, siger han.
ISAK HEILMAN
MENNESKER
xvAiaa / ovsroid oxnihwvn -oxod /ssv •;__________________________________ xwiaa; ovsioid OBNmwyN oxcu r ssv