Atuagagdliutit - 30.10.1997, Qupperneq 18

18
Nr. 84 • 1997
..-...ey—^— ---...
GRØNLANDSPOSTEN
Peqqmnissaqarfunmi pissutsit Norgemisut ittut
Allattoq, nakorsaanertut paarlatsi Finn Becker-Christensen Børneafdelingen, Fylkessjukhuset Ålesund, Norge
1997-imi qaammatini kingul-
lerni sisamani maanna Manii-
tsumi distriktslæge-tut ator-
finnit sulinngiffeqamiarlunga
qinnuteqarpunga. Ilaquttakka
Danmarkimiittut ilaginiarlu-
git, akunnaatsulilluni inuuis-
siornissaq piareersamiarlugu
aamma meeqqat nappaataan-
nik ilisimatusameq aallunni-
arlugu taamaaliorpunga. Nu-
nani allani atorfininnissannut
qinnuteqarniarlunga taamaa-
liunngilanga. Taamaakkalu-
artoq ulluni 14-ini Norgemi
paarlattaanissamut neqeroor-
figineqarama itigartitsisin-
naasimanngilanga. Immikkut
ilisimasannik ilaartuinissa-
mut, Norgemi pinngortitap
alianaatsup nuannaarutiginis-
saanut aammalu Kalaallit Nu-
naanni akissarsiannit ajun-
ngeqisunit 50 procentinik
amerlanerusunik akissarsia-
qamiarlunga periarfissarsivu-
nga. Nammineerlunga akis-
sarsiaritinneqartut uannut tul-
luussorinngilakka. Aamma
qallunaaqatinnut paarlattaa-
sunut tulluussorinngilakka,
naak uannit pikkorinnerugu-
naraluartut. Ulluinnami Dan-
markimi napparsimavinni na-
korsaanertut nakorsatulluun-
niit immikkut ilisimasalittut
atorfeqartiterput. Norge ajor-
nartorsiuteqarpoq. Qallunaat
suliffeqarfiutaasa Norgemut
nakorsanik immikkut ilisima-
salinnik aallartitsisameq im-
mikkut suliarilersimavaat. A-
kissarsiaqaatigilluarlugu. Ta-
manna soorunami Norge-mut
akisuvoq, kisianni »Nordsø-
mi uuliamik annerusumik
milluaanissaq« periarfissar-
siffigisimavaat.
Sapinngisara tamaat norge-
mi suleqatikka oqilisaanniar-
saraakka, pitsaavissuunngi-
larli, nappaatit pillugit oqalut-
tuat nutaat paasiniartuarlugil-
lu napparsimasut nutaat ilisa-
risimalerniartariaqartarakkit.
Aamma isumaqarpunga ta-
rnanna norgemiut nakorsaan-
nut sulisuinullu paarlatseqar-
tuameq qatsunnassasoq, toq-
qarlugilli aperigaanni akisar-
put ikiorteqamertik nakorsal-
lu immikkut ilisimasallit nas-
sataannik nutaanik ilisimasa-
qalertarnertik nuannaralugu.
Nakorsiartartut norgemiut qa-
noq isumaqartamersut nalu-
ara. Nakorsat norskit inuusut-
tut amigaataanngillat. Kikkut
isorliunerusunukassanersut
immeraassutigisarpaat. Iluat-
sitsinngitsoortut toqqagas-
saamttarput. Atorfimmut in-
nersuunneqarunik itigartitsi-
sinnaapput, nakorsatulli suli-
nissamut akuersissummik
pissarsinngitsoorutigisarpaat.
Pissutsit taamaapput.
Norgep Kalaallillu
Nunaata
assigiinngissutaat
Taamatut oqaluttuarninnut
pissutigaara Kalaallit Nunaan-
ni peqqinnissaqarfmp iluani
norgemiut atugaasa assiginik
atugaqalemissaq ilimagigak-
ku. Aammattaaq Kalaallit Nu-
naanni nakorsat amigaataap-
put. Ajoraluartumilli annila-
anngatigaara pissutsit Norge-
mi akuersaamartumik ingerla-
sut Kalaallit Nunaanni inger-
lalluarsinnaanngimmata. Taa-
maattoqarnissaanut nakorsa-
nut atugarititaasut nunani
marlunni taakkunani assigiin-
ngippallaaqaat.
Nunanit avannarlemit na-
korsanik Norgemukartitsisar-
nerup akuersaamartumik i-
ngerlaneranut peqqutaavoq,
nunani avannarlerni peqqin-
nissaqarfmnik (SHV)= inger-
latsisamerup assigiiaartumik
aaqqissuussaanera. Nakorsat
pilattaasartut, nakorsaasersui-
sartut meeqqalluunniit nakor-
saat Norgemi, Sverigemi
Danmarkimilu assigiinnik su-
liaqarput. Kalaallit Nunaanni
allarluinnaavoq. Isumaqarsin-
naavungali norgemi pissutsit
Nuummi atorsinnaasut.
Nuummiissimanngisaannar-
punga, isumaqarpungali
Nuummi peqqinnissaqarfik
nunani allanisut ingerlasoq,
immikkut ilisimasalinnik na-
linginnaasunillu sulialinnik
nakorsaqarluni, imminnut
innersuuteqattaarsinnaasunik.
Nuummi nakorsat nalingin-
naasunik suliallit pilattaaner-
mik sinitsitsisamermillu suli-
aqanngillat. Nuummi nakor-
sat pilattaasartut meeqqanik
meningitisertunik inersimasu-
nilluunniit isimik ameraasaa-
sigut aseruuttoortunik sulia-
qameq ajorput, tassa kalaallit
nappaatigisartagarpassuini
nukingiuttarialinni taasinnaa-
satsinni marlussuit taassagut-
sigit.
Sinerissami nakorsat nap-
paatit nukingiuttariallit anner-
tuut ilisimasariaqarpaat, ilar-
paaluilu katsorsarsinnaasaria-
qarlugit. Skandinaviami na-
korsarpassuit tamanna eq-
qarsaatigiinnarlugu amiilaar-
tassapput.
Vejlep napparsimavia
ukiut 30-it matuma sioma
Pissutsit ukiut 30-it matuma
siorna allaapput. Nakorsat
qallunaat inuusuttut, nalingin-
namik sulialittut ilinniarusut-
tut illoqarfiit pingaamersaasa
avataanni napparsimavinni
ilinniartinneqartarput, assi-
giinngiiaartunik misileraatin-
neqartarlutik, soorlu pilattaa-
nemik, emisussiortunut ikior-
titut sinitsitsisartutullu il.il.
Tamatuma kingorna Kalaallit
Nunaanni sulisinnaasutut pi-
ukkunnarsisarput. Taamatut
ilinniartitsisameq Danmarki-
mi atorneerussimavoq. Isu-
maqarpunga Kalaallit Nunaa-
ta nammineq nakorsassani
ilinniartittariaqalerai.
DIH napparsimavissuartut
ilinniartitsivittut allanngortin-
neqarli, kisianni ukiut 30-it
matuma siomatigulli qalluna-
at napparsimaviattut itsiinnar-
lugu, soorlu Vejlemi, uanga
qaammatini pingasuni ilinni-
artuullunga paarlattaavigisara.
Vejlemiinninni siuller-
meerlunga qipinnguersillunga
pilattaavunga. Niviarsiaraq
qulinik ukiulik suliaraara. Ar-
naq 1. reservelægetut atorfilik
ikiortigaara, taassumalu siun-
nersorpaanga akuaatigut pi-
lannera attatip ikkuffissaanit
annerussanngitsoq. Kingor-
nagut pilattaasarfiup torsuu-
sarsuani wienerbrødillerpu-
nga. Ullumikkut ilinniartut
taamaaliortinneqarsinnaan-
ngilluinnarput, immaqalu
aamma nakorsat inuusuttut
ikittuarannguit.
Taamani Vejlemi napparsi-
mavik pitsaasuuvoq pikkoris-
sunik nakorsaanilik. Pissutsit
maannakkutut paasiuminaat-
siginngillat.
Sallulluni
nakorsaanerartoq
Sallulluni nakorsaanerartoq
Vejlep napparsimaviani na-
korsiartarfimmi atorfinitsin-
neqarpoq nakkutilliisussan-
ngortinneqarluni, qaammatilli
arlallit qaangiummata aatsaat
paasineqarpoq. Nakorsatut
sulinermini kukkusimanera
peqqutaanngilaq, peqqutaa-
sorli tassaavoq illoqarfimmi
ataatsimiiuaartunut nalliut-
torsiualaartunullu ilaanissa-
mut soqutiginninnerujussua.
Sydslesvigip napparsimaviani
portøriusimavoq. Taamani
Danmarkimi nakorsat ami-
gaataapput, aammalu atorfi-
ninniarlutik qinnuteqartut
pappiaraanik pimoorussilluni
misissuisoqartarani.
Naluara Kalaallit Nunaanni
sallullutik nakorsaanerarto-
qartarrnersoq. Taamaattoqar-
simaguni suli paasineqanngil-
lat. Norgemi sallullutik na-
korsaanerartut piumaneqan-
ngillat. Nakorsalluunniit na-
linginnaasumik suliallit nuna-
nit allanit tikisinneqaruman-
ngillat. Immikkut ilisimasallit
piumaneqarput, pappiaraallu
misissorluameqartarput.
Norgemi nakorsat immikkut
ilisimasallit isorliunerusunu-
karusunngillat. Allaammi qiti-
usumik napparsimaveqarfiit
ipunnik 150000-inik sullitallit,
Ålelund-imi najukkannitut it-
tut immikkut ilisimasalinnik
naammattunik pissarsisin-naa-
neq ajorput. Taamaammat na-
korsat immikkut ilisimasallit
Danmarkimit Sverigemillu ti-
kisinneqartarput, najukkamin-
ni freerfissaminnik katersisi-
mallutik ulluni 14-ini atorfe-
qartinneqartarlutik.
Suliassat aaqqitassat
Skandinaviami nakorsatut i-
linniakkaminnik naammas-
sisut amerlanersaat immikkut
ilinniarsimasuusarput. Taa-
matut suliaqamerminni inger-
lalluartarput. Kisianni immik-
kut ilisimasamik saniatigut
suliassinneqamissamut ilinni-
arsimanngillat, allaalluun-
niimmi immaqa immikkut ili-
simasatik Kalaallit Nunaanni
ingerlatissallugit annilaanga-
gaat, najukkaminni atortumik
hr * ;
Norske tilstande i sundhedsvæsenet
Af vikarierende overlæge Finn Becker-Christensen Børneafdelingen, Fylkessjukhuset Ålesund, Norge
De sidste 4 måneder af 1997
har jeg søgt orlov fra min stil-
ling som distriktslæge i Ma-
niitsoq. Det er for at være
sammen med min familie i
Danmark, forberede en rund
fødselsdag og fordybe mig i
pædiatrisk forskning. Det er
ikke for at søge arbejde i
andre lande. Alligevel kunne
jeg ikke sige nej, da jeg blev
tilbudt to 14-dages vikariater i
Norge. Jeg fik mulighed for at
opdatere min specialistviden,
nyde den smukke norske
natur og få en hyre, der er 50
procent højre end min ud-
mærkede løn i Grønland. Selv
tror jeg ikke, at jeg er lønnen
værd. Det tror jeg heller ikke,
at mine danske vikarkolleger
er, selvom de sikkert er dygti-
gere end jeg. Til daglig er de
overlæger eller speciallæger
på sygehuse i Danmark. Nor-
ge har et problem. Danske fir-
maer har specialiseret sig i at
rekruttere speciallæger til
Norge. Det tjener de godt på
det. Det er selvfølgeligt dyrt
for Norge, men man har jo
muligheden for at stikke
snablen ned i Nordsøen og
suge noget mere olie op.
Jeg forsøger, så godt jeg
kan at aflaste mine .norske
kolleger, men effektivt er det
ikke, fordi jeg skal hele tiden
skal sætte mig ind i nye syge-
historier og lære nye patienter
at kende. Jeg synes også, det
må være trættende for norske
læger og personale med de
mange vikarer, men direkte
adspurgt siger de, at de er gla-
de for assistancen og de nye
kundskaber, som specialister-
ne medbringer. Hvad norske
patienter mener, ved jeg ikke.
Yngre norske læger er der
ikke mangel på. De trækker
lod om, hvem der skal til
yderdistrikteme. De som er
uheldige, har ingen valgmu-
ligheder. De kan godt sige nej
til en anvist stilling, men så
får de ingen lægeautorisation.
Så enkelt er det.
Forskel på Norge og
Grønland
Når jeg fortæller dette, er det
fordi, jeg tror, at Grønland
kan komme til at opleve nor-
ske tilstande i sundhedsvæse-
net. Grønland har også læge-
mangel. Desværre er jeg ban-
ge for, at det som fungerer
acceptabelt i Norge ikke vil
fungere ligeså godt i Grøn-
land. Dertil er vilkårene for
lægegerning alt for forskellig
i de to lande.
Når lægerekrutteringen fra
broderlandene til Norge fun-
gerer forsvarligt, er det fordi
sundhedsvæsenet (SHV) er
nogenlunde ens skruet sam-
men i de skandinaviske lande.
At være kirurg, mediciner
eller børnelæge er det samme
i Norge, Sverige og Danmark.
Det er noget andet i Grøn-
land. Jeg vil dog tro, at norske
tilstande kan fungere i Nuuk.
Jeg har aldrig været i Nuuk,
men jeg tror, at SHV fungerer
på samme måde som i de nor-
diske lande med speciallæger
og almenlæger, der henviser
til hinanden. Almenlæger i
Nuuk beskæftiger sig ikke
med operationer og narkose.
Kirurger i Nuuk ser ikke børn
med meningitis eller voksne
med betændelse i øjets regn-
buehinde for at nævne bare
nogle få af de alvorlige akutte
diagnoser i det grønlandske
sygdomspanorama.
På Kysten må lægerne ken-
de de alvorlige akutte syg-
domme og selv kunne be-
handle en del af dem. Mange
skandinaviske læger er for-
modentligt skrækslagne ved
tanken.
Vejle sygehus
for 30 år siden
Situationen var en anden for
30 år siden. Yngre danske
læger, der ville være almen-
medicinere blev uddannet på
provinsens sygehuse, hvor de
fik lov til at prøve lidt af
hvert, fx. kirurgi, fødsels-
hjælp og narkose m.m. Heref-
ter var de velegnede til at
arbejde i Grønland. Den form
for uddannelse findes ikke
længere i Danmark. Jeg tror
Grønland selv må uddanne
dens slags læger.
Lav DIH om til et undervis-
ningshospital, men lad det
fungere på det niveau, som
fandtes på et dansk sygehus
for 30 år siden, fx. Vejle, hvor
jeg var studentervikar i 3
måneder.
I Vejle opererede jeg min
første blindtarm. Patienten
var en ti-årig pige. Jeg blev
assisteret af en kvindelig 1-
reservelæge, der insisterede
på, at hullet i bugvæggen ikke
måtte være større end et knap-
hul. Bagefter gav jeg wiener-
brød på operationsgangen. I
dag får ingen studenter lov til
det og sikkert også meget få
yngre læger.
Vejle havde et godt syge-
hus med nogle dygtige over-
læger. Tingene var ikke så
indviklede som nu.
En falsk læge
Det lykkedes faktisk en falsk
læge at blive ansat og passe
skadestuen på Vejle sygehus i
nogle måneder, inden han
blev afsløret. Det skete ikke
på grund af lægefejl, men på
grund af hans store interesse
for byens selskabsliv og fest-
banketter. Han var portør fra
et sygehus i Sydslesvig. Den-
gang var der lægemangel i
Danmark, og man var ikke så
grundig med at kontrollere
stillingsansøgeres papirer.
Jeg ved ikke, om der er fal-
ske læger i Grønland. I så fald
er de endnu ikke blevet af-
sløret. Norge vil ikke have
falske læger. Man vil ikke
engang have almindelige
læger fra udlandet. Norge vil
have speciallæger, hvis papi-
rer checkes grundigt.
Norske speciallæger vil
ikke ud til yderdistrikteme.
Selv centralsygehuse, der be-
tjener 150000 mennesker som
Alesund, hvor jeg har været,
har svært ved at skaffe speci-
alister. Derfor rekrutteres spe-
ciallæger fra Danmark og
Sverige, der i 14-dages perio-
der afspadserer optjent frihed
hjemmefra.
Opgaver der skal løses
De fleste færdiguddannede
læger i Skandinavien er nu en
slags speciallæger. Som
sådan fungerer de godt. De er
bare ikke uddannet til at tage
sig af opgaver uden for deres
eget speciale, og de tør måske
ikke engang udøve dette spe-
ciale i Grønland, fordi de
mangler de hjælpemidler, de
er vant til hjemmefra. Selv
om man måske kunne skaffe
lægerne, mener jeg, at norske
tilstande ikke vil være godt
for Grønland, i hvert fald ikke
for Kysten. Dyrt ville det bli-
ve, ikke bare på grund af høj
løn til vikarlæger, men også
på grund af, at opgaverne vil
blive løst på en ikke grøn-
landsrelevant måde. Det sid-
ste kommer jeg tilbage til.
Jeg vil først nævne nogle af
de mest nærliggende opgaver,
nemlig akutte operationer.
Der er i Grønland på årsbasis
behov for at at foretage ca. 50
kejsersnit, noget over 50 ope-
rationer for graviditet uden
for livmoderen og ca. 100
operationer for blindtarmsbe-
tændelse. Tallene har jeg an-
slået ud fra en undersøgelse af
akutte operationer i Maniit-
soq i årene 1992-1993. Resul-
taterne er publiceret i Uge-
skrift for Læger 1994.
Derudover er der behov for
en række hver for sig mindre
hyppige, men vigtige vent.
livsreddende akutte operatio-
ner, herunder behandling af
mere eller mindre svært til-
skadekomne patienter. Der
snakkes ikke meget om det,
men alle ved det. Jeg tror, det
er derfor mange iøvrigt inter-
esserede læger afholder sig
fra at søge arbejde i Grønland.
De tør ikke. Hvad det drejer
sig om kan jeg illustrere med
min erfaringer fra 7 års ansæt-
telse i Aasiaat. Jeg gav over
100 narkoser, men opererede
selv kun lidt. Jeg søgte i sin