Atuagagdliutit - 20.11.1997, Qupperneq 12

12
Nr. 90 • 1997
7^1£a ajpajpc/é/'a. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
NUUK(LRH) - Som barn
drømte Jørgen Meyer, som så
mange andre drenge, om at
komme til at flyve. Hos ham
blev det blot ikke ved drøm-
men. Allerede i gymnasie-
tiden blev noget af drømmen
opfyldt, da han begyndte at
flyve svæveflyvning. Men det
var ikke nok. Han ønskede at
komme højere op og flyve
hurtigere. Trangen var så
stærk, at han i 1971 søgte om
at komme ind på pilotuddan-
nelsen i flyvevåbnet.
- Det var meget spændende,
om det kunne lade sig gøre,
fortæller Jørgen Meyer i sin
hyggelige stue i politimeste-
rens hus på Herrnhutvej i
Nuuk. Her sidder han sammen
med sin hustru Eva og fortæl-
ler om fortid og nutid. Den
ældste søn Kristian har pænt
været inde og hilse på og var
så længe i stuen, at han nåede
at fortælle, at det er godt at gå
på gymnasiet, og at der ikke er
den store forskel mellem det
gymnasium han gik på sidste
år i Danmark og det han går på
i Nuuk.
- Jeg har så mange kamme-
rater her, at det var ligesom at
komme hjem igen, siger Kri-
stian smilende, før han smut-
ter ud af døren for at tage sig
af sine egne gøremål.
Vicepolitimester
Jørgen Meyer har været vice-
politimester i Grønland i fire
år fra 1992 til 1996, hvor
familien flyttede til Odense.
Og det var i Odense Kristian
kom i gymnasiet.
- Jo, vi talte da om, hvordan
det ville blive for vore tre
drenge at komme i skole i
Danmark efter skolegangen
Eva aamma Jørgen Meyer marluullutik Vojens-imi peroriart-
orsimapput, ilinniamertuunngorniarfimminnerminnilu »tiin-
gaartalereersimallutik«. Ukiunili tallimani qimasimareerlutik
aatsaat asaqatigiinnerat sakkortutsippoq.
Eva og Jørgen Meyer er begge vokset op i Vojens, og var
faktisk »en lille smule kærester« i gymnasiet. Der skulle dog
fem års adskillelse til, før kærligheden for alvor blussede op.
(Ass./Foto:Hans Hendrik Johansen)
her i Nuuk. Men der var ingen
problemer overhovedet. De
har fået en meget fin undervis-
ning her, siger Jørgen og Eva,
som udover den 17-årige Kri-
stian har sønnerne Martin på
14 og Jakob på otte.
- Da vi fortalte drengene, at
vi skulle flytte tilbage til Nuuk
røg Kristians mund helt op til
ørerne af glæde. Og de to
andre var lige så glade. Så det
var ikke nogen svær beslut-
ning at flytte tilbage. Vi havde
besluttet, at hvis vi skulle flyt-
te fra Odense, som vi boede i
så kort tid, at vi ikke rigtigt
nåede at få et forhold til det, så
skulle det være til et sted, som
vi kendte, og hvor vi havde
boet før.
- Det var en nem beslutning
at tage imod stillingen som
politimester og at flytte tilbage
hertil. Vi voksne ville meget
gerne tilbage, og det ville
drengene heldigvis også.
Som uddannet sygeplejer-
ske var det heller ikke svært
for Eva at få et job på Dron-
ning Ingrids Hospital. Et job
hun er meget glad for.
Politimester ad omveje
Når man sidder og taler med
Jørgen Meyer, kan man godt
få den tro, at han har været
meget strategisk, fremad-
stræbende og har fulgt en lige
linie frem til stolen som politi-
mester i Grønland. Alligevel
viser samtalen, at også livets
små mere eller mindre alvor-
lige pudsigheder eller tilfæl-
digheder har krydset hans
bane. Det var nemlig oprinde-
lig Jørgen Meyers mening at
gøre karriere inden for flyve-
våbnet. Det var skæbnen, der
ville noget andet.
Men det var ikke tilfældig-
heder, der førte Jørgen Meyer
ind i flyvevåbnet. Det var først
og fremmest hans interesse for
flyvningen, men hans evner til
at håndtere stressede situatio-
ner, til at styre en flyvemaski-
ne, til at klare hårdt fysisk
arbejde og mange andre opga-
ver, var den egentlige årsag til,
at han kom gennem nåleøjet.
Af de 100, der begyndte på
optagelsesprøverne, var han
den ene af de tre, der efter en
hård uge fik besked om, at de
var optaget på pilotuddannel-
sen inden for flyvevåbnet. Og
blandt de 60, der begyndte på
uddannelsen var han en af de
omkring 20, der et år efter
bestod og kunne kalde sig
pilot. Da var han 20 år og året
var 1972.
Inden for flyvevåbnet kun-
ne Jørgen Meyer vælge at
gøre karriere enten som pilot
eller som officer, og han valg-
te det sidste. I 1972 frem til
1975 var han på officersskole,
hvorefter han tog til USA for
at tage den et-årige jetuddan-
nelse.
Færdselsuheld
I mellemtiden havde Jørgen
Meyer været ude for et alvor-
ligt trafikuheld, mens han gik
på officersskole. Det var dog
først under uddannelsen som
jetpilot i USA, at det for alvor
blev konstateret, at han havde
taget så meget skade af færd-
selsuheldet, at han på grund af
balanceproblemer måtte ind-
se, at drømmen om livet som
pilot sluttede her. Han blev
»grounded«.
- Det indretter man sig efter,
Nalugaanni nalunartoq. Saamerlerniilli tulliulluni issiasoq
tassaavoq Jørgen Meyer. 1975-imi USA-mi ilinniarnerata
nalaani una assilisaavoq.
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men det
er rent faktisk Jørgen Meyer, som sidder nr. to fra venstre.
Billedet er taget i forbindelse med hans uddannelse til jet-
pilot i USA i 1975.
siger Jørgen Meyer til spørgs-
målet om, hvad det betød for
ham, at han ikke længere kun-
ne sætte sig bag styrepinden i
et fly.
- Efter nogle undersøgelser i
USA, blev det konstateret, at
jeg på grund af det meget
alvorlige færdselsuheld, jeg
havde været involveret i, hav-
de fået spoleret min balance-
evne. Jeg led af søsyge, og det
blev altså mere udtalt, da jeg
kom til USA på jetuddannel-
sen. Og det er rimeligt kede-
ligt at blive svimmel og kaste
op på hver tur, man tager ud
på. Jeg tror jeg tabte omkring
10 kilo i den periode. Så det er
nok grunden til, at jeg ikke
blev så ked af det, da jeg blev
»grounded« og fik læge-
erklæring på, at jeg ikke læn-
gere kunne fungere som pilot.
Da Jørgen Meyer vendte
hjem igen, besluttede han sig
derfor til at blive flyveleder.
Han gik på forsvarsakademiet
frem til 1980 og fik en stabs-
uddannelse.
Jura
1 1980 skete der en del ting for
Jørgen Meyer. Han valgte at
begynde i forsvarskomman-
doen, han begyndte at læse
jura, og han fik en søn.
Eva husker tydeligt, hvor-
når Jørgen begyndte at læse
jura.
- Det var den 8. september
1980. Den dag vores ældste
blev født.
- Ja, supplerer Jørgen. - Jeg
sad i venteværelset og læste i
mine nye bøger, mens jeg ven-
tede på, at Eva skulle føde.
I tiden herefter tog Jørgen
tre til fire aftner om ugen
direkte fra arbejde videre til
universitetet og var først
hjemme sent på aftenen. Det
blev til meget arbejde og stu-
deren i den tid.
- I starten var det rimeligt
nemt, men efterhånden som
børnene kom til og eksamener
skulle overstås, var det rime-
ligt hårdt. Men det var det
værd, da jeg blev færdig som
cand. jur i 1985, fortæller Jør-
gen Meyer.
Efter den juridiske eksamen
FRA JETPILOT
valgte Jørgen Meyer at tage
orlov fra forsvarskomman-
doen.
- Nu havde jeg jo taget en
uddannelse, hvor jeg havde
snuset til strafferet, så jeg hav-
de lyst til at prøve det i daglig-
dagen. Jeg fik en stilling som
fuldmægtig ved Københavns
politi og var anklager i Køben-
havns byret i tre år. Da min
orlovstid udløb efter de tre år,
var jeg meget i tvivl om, hvor-
vidt jeg skulle vende tilbage til
flyvevåbnet, som jeg stadig
syntes var et spændende arbej-
de, eller jeg skulle vælge at
blive ved med det juridiske.
Rigspolitiet
- Jeg valgte at blive. Jeg blev
medhjælp hos statsadvokaten
for København, Abildtrup.
Han var en meget morsom og
spændende mand at arbejde
sammen med. Samtidig kom
jeg til Rigspolitiets afdeling
A. Det er den afdeling, hvor
rejseholdet, interpol og alle de
der spændende ting foregår.
Så jeg fik virkelig nogle in-
teressante år frem til 1991,
hvor jeg kom til politiets efter-
retningstjeneste.
I maj 1989 fik Jørgen Mey-
er mulighed for at komme til
Grønland. Han var anklager
og efterforsker i sagen om-
kring oliespild i drikkevandet i
Cirkussøen ved Nuuk.
Da Jørgen Meyer derfor fik
tilbudt stillingen som vice-
politimester i Grønland i
1992, var han ikke helt uvillig.
Eva og han tog til Nuuk for at
se på forholdene. Egentlig
skulle de blot have været her i
tre-fire dage, men det endte
med at blive en uges tid. Ikke
fordi de faldt for stedet og
måtte blive... Vejret og teknik
gav forsinkelsen.
- Det, der rystede mig mest,
var folks holdning, fortæller
Eva. - Vi sad i lufthavnen og
så, at det ene fly efter det
andet blev aflyst. Næste
afgang torsdag, blev der så
oplyst. Så trak folk på skuldre-
ne, hankede op i kufferterne
og gik. Men i dag har vi jo
selv fået samme holdning til
tingene, smiler Eva.
Et færdselsuheld ændrede Jørgen Meyers livsbane - fra en karriere
inden for flyvevåbenet gik han den juridiske vej, som har gjort ham til
politimester i Grønland i en alder af 45 år
TIL POLITIMESTER