Atuagagdliutit - 11.12.1997, Blaðsíða 5

Nr. 96 • 1997
5
ap^a^c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Mikael eqqissisaavoq
- Timimikkut innarluutillit tapersemeqartameranni nal. akunneri atomeqartartut
10 procentimik ikilineqaraluarpataluunniit pissutsit ajornerulernavianngillat,
isumaginninnermut naalakkersuisoq Mikael Petersen oqarpoq
NUUK (LRH) - Allakkat 17.
Isumaginninnermut naalakkersuisoq Mikael Petersen: - Ani-
ngaasat timimikkut innarluutilinnut atugassanngortinneqart-
artut tamarmik timimikkut innarluutilinnut atorneqarneq
ajorput.
Landsstyremedlem for sociale anliggender, Mikael Peter-
sen: - Det er ikke alle midler, der gives til de handicappede,
der bruges til handciappede.
november 1997-imeersut, nu-
nap immikkoortuini allaffe-
qarfinnut aamma tusilartunut
allaffimmut nassiunneqarsi-
masut pillugit, naalakkersui-
sunut ilaasortaq Mikael Peter-
sen oqaaseqarpallaaruman-
ngilaq. Allakkami pisortap
Kjeld Stigsen-ip erseqqissaa-
tigaa, 1997-imut atugassan-
ngortinneqarsimasunut na-
leqqiullugu timimikkut innar-
luutilinnik tapersiisarnermi
nal. akunneri atomeqartartut
10 procentimik ikilineqassa-
sut.
Oqallisigiumaneruaa timi-
mikkut innarluutillit pillugit
nalunaarut maannakkut qa-
noq isumaqarfigineqarnersoq
tusamiameqartoq, sulilu naa-
lakkersuisunit aalajangiiffi-
gineqarsimanngitsoq.
Tamatuma saniatigut Mi-
kael Petersen isumaqarpoq
pingaaruteqarluinnartoq timi-
mikkut innarluutillit paasissa-
gaat aningaasat 1998-imut
atugassanngortinneqarsima-
sut ukioq manna atugassan-
ngortinneqarsimasunut na-
leqqiullugit ikileriarsiman-
ngitsut. Akerlianilli.
- 1997-imut atugassan-
ngortinneqarsimapput 172,4
millioner koruunit, 1998-
imullu atugassanngortinne-
qarsimallutik 187,8 millioner
komunit, isumaginninnermut
naalakkersuisoq Mikael Pe-
tersen oqarpoq.
Saneqqutiinnarlugu
- Oqallinneq maannakkut i-
ngerlanneqartoq saneqqut-
siinnarluni ingerlavoq. Kia-
luunniit angunianngilaa timi-
mikkut innarluutillit atugari-
saasa ajorseriamissaat, Mika-
el Petersen oqarpoq.
- Isumaginninnermut naa-
lakkersuisutut kissaatigisima-
vara sakkortunerusumik i-
ngerlatsilemissaq utaqqikkal-
lameqassasoq pissutsit paa-
sineqanngitsut iluamik misis-
sorneqareernissaata tungaa-
nut. Kisiannili Inatsisartut aa-
lajangiisimapput, tamannalu
malittariaqarparput. Naallu
tapersiisamermut nal. akun-
neri atomeqartartut 10 pro-
centimik ikilineqassagaluar-
tut, taamaattoq nalunaarut
atorlugu timimikkut innarluu-
tillit allatut ikiorsinnaassava-
vut, Mikael Petersen oqarpoq.
Mikael Petersen oqarpoq,
ukiut tamaasa kommunet
ajornartorsiutigisaraat ani-
ngaasatigut missingersuusiat
sinnerneqartarnerat. Ukioq
manna 12 millioner koruuni-
nik sinnemeqassapput.
- Ingerlatsineq sakkortusi-
neqartariaqarpoq. Nal. akun-
neri timimikkut innarluutilin-
nut tapersiinermi atomeqar-
tartut ukiut ingerlaneranni
amerleriarnerpaasimapput,
naak timimikkut innarluutillit
malunnaatilimmik amerleri-
arsimanngikkaluartut. Isuma-
ga malillugu kiffartuussine-
rup assiginngilaa aningaasat
atugassanngortinneqartut a-
merleriamerat. Sulinerli aam-
ma allatut ingerlanneqarsin-
naavoq.
Atomeqartamerat
- Tamatumunnga atatillugu i-
sumaqarpunga erseqqissaati-
gissallugu pingaaruteqartoq,
aningaasat timimikkut innar-
luutilinnut atugassanngortin-
neqarsimasut tamarmik timi-
mikkut innarluutilinnut ator-
neqartannginnerat. Pisaria-
qarluinnarporlu maannakkut
aningaasanik atuinerup killi-
lersimaameqarnissaa, Mikael
Petersen oqarpoq.
- Kisiannili, Mikael Peter-
sen-ip erseqqissaatigaa, i-
maanngilaq timimikkut innar-
luutillit ikiorneerutissasut.
Maannakkut soorlu tusarsaa-
soq inuit innarluutilinnut ta-
persiisartut kisimik innarluu-
tilinnik kiffartuussisuusut,
taamaanngilluinnarporli. Na-
lunaamt 1. januar aallamerfi-
galugu atulersussaq timimik-
kut innarluutillit atugarisaasa
pitsannguutissannik amerla-
soorpassuarnik imaqarpoq.
Mikael beroliger handicappede
- Selvom der bliver skåret 10 procent på støttetimerne for de handicappede,
vil forholdene ikke forværres, siger landsstyremedlem for sociale
anliggender, Mikael Petersen
NUUK(LRH) - Landsstyre-
medlem Mikael Petersen er
ikke meget for at tale om bre-
vet af 17. november 1997,
udsendt til direktoratets regio-
nalkontorer og døvekontoret.
I brevet gør direktør Kjeld
Stigsen klart, at støttetimerne
for de handicappede skal
skæres ned med ti procent i
forhold til bevillingerne for
1997.
Mikael Petersen vil meget
hellere tale om bekendtgørel-
sen på handicapområdet, som
er ude til høring i øjeblikket,
og som landsstyret endnu
ikke har truffet nogen beslut-
ning om endnu.
Derudover synes Mikael
Petersen det er meget vigtigt,
at det når ud til de handicap-
pede, at bevillingerne for
1998 ikke er faldet i forhold
til bevillingerne for i år.
Tværtimod.
- 1 1997 var bevillingen på
172,4 millioner, for 1998 er
den på 187,8 millioner kro-
ner, siger landsstyremedlem
for sociale anliggender Mika-
el Petersen.
Talt forbi
- Debatten, der i øjeblikket er
igang, kører på et sidespor.
Der er ingen, der har intentio-
ner om at forværre forholdene
for de handicappede, siger
Mikael Petersen.
- Som landsstyremedlem
for området, havde jeg
ønsket, at stramningerne kun-
ne have ventet til vi havde
haft tid til at undersøge de
uafklarede forhold nøjere.
Men Landstinget har truffet
en beslutning, og den må vi
følge. Og selvom, der bliver
skåret 10 procent på støtteti-
merne, vil vi med bekendt-
gørelsen kunne hjælpe de
handicappede på en anden
måde, siger Mikael Petersen.
Problemet er, siger Mikael
Petersen, at kommunerne år
efter år overskrider deres bud-
getter på handicapområdet. I
år bliver det til 12 millioner.
- Der skal ske en opstram-
ning på området. Og det er
støttetimerne til de handicap-
pede, der er steget mest i de
forløbne år, og det til trods
for, at der ikke er de store
stigninger i antallet af handi-
cappede. Efter min mening er
service ikke nødvendigvis det
samme som flere bevillinger.
Det kan også være en anden
måde at arbejde på.
Penge bruges forkert
- Samtidig synes jeg det er
vigtigt at gøre opmærksom
på, at ikke alle midler, der bli-
ver givet til handicappede,
bliver brugt til handicappede.
Og det er helt givet nødven-
digt med en opbremsning af
udgiftsstrømmen, der kører i
øjeblikket, siger Mikael
Petersen.
- Men, understreger Mikael
Petersen, det er ikke sådan, at
der ikke længere er hjælp til
de handicappede. I øjeblikket
lyder det som om, at det kun
er støttepersonerne, der arbej-
der for de handicappede, og
det er slet ikke tilfældet.
Bekendtgørelsen, der træder i
kraft 1. januar kommer til at
indeholde mange forbedrin-
ger for de handicappede.
Ilinniartut Canadami
periarfissaqamerulerput
(PK) - Kultureqamermut
ilinniartitaanennut ilagee-
qamermullu naalakkersui-
soq Konrad Steenholdt
decemberip pingajuani
Dr. Arthur W. May,
Newfoundlanimi Cana-
damiittumi Memorial
University-mi tullersor-
taajutigaluni siulittaasuu-
soq, suleqatigiinnissamik
atsioqatigaa Dr. Arthur
W. May-ip allaffiani.
Atsioqatigiinnerup ki-
ngunerissavaa nunatsinni
ilinniartut Kultureqamer-
mut, Ilinniartitaanennut
llageeqamermullu Pisor-
taqarfik aqqutigalugu Me-
morial Universitymi ilin-
nialerusullutik qinnute-
qarsinnaalernissaat.
Memorial University-
mi attakusiuutut, ingeni-
ør-itut, ilinniartitsisun-
ngorniatut allanillu ilinni-
arfiuvoq. Allaammi ilinni-
artitsisut Memorial Uni-
versity-mi pikkorissarsin-
naapput.
Decemberip aallaqqaa-
taani Konrad Steenholdt
aamma tassunga assingu-
sumik atsioqateqarpoq i-
ngerlaannaq atuutilersu-
mik.
Tassami Carleton Uni-
versity atsioqatigaa ukiuni
tallimani tulliuttuni sule-
qatiginiarlugu.
Carleton University-mi
oqaatsinik assigiinngitsu-
nik ilinniartoqarsinnaa-
voq. Carleton University-
mili salliunneqarpoq nu-
nanik assigiinngitsunik
tunngassuteqartunik ilisi-
matusamissaq.
Taamaalilluni nunatsin-
ni ilinniartut ilinnialemi-
artullu Canadamut ilinnia-
riarsinnaanerat periarfissi-
uunneqarpoq, ingasam-
mik nunani allani ilinnia-
rusunnermik soqutigisa-
linnut.
Studerende får flere
muligheder i Canada
(PK) - Landsstyremedlem
for kultur, uddannelse og
kirke Konrad Steenholdt
underskrev den 3. decem-
ber samarbejdsaftale med
Dr. Arthur W. May, der er
President og Vice-Chan-
cellor på Memorial Uni-
versity i Canada.
Aftalen betyder, at der
nu er åbnet muligheder for
at grønlanske studenter,
via KUP kan søge opta-
gelse på Memorial Uni-
versity.
Memorial University
tilbyder studier indenfor
adskillige uddannelser,
såsom arkæologi, inge-
niøruddannelse samt ud-
dannelse og efteruddan-
nelse af folkeskolelærere.
Konrad Steenholdt un-
derskrev den 1. december
en lignende samarbejdsaf-
tale, der træder i kraft
samme dag.
Det er femårig samar-
bejdsaftale med Carleton
University.
Carleton University til-
byder især kurser og un-
dervisning i forskellige
sprog. Carleton Universi-
ty fremhæver ligeledes
studier omhandlende in-
ternationale anliggender.
På den måde får grøn-
landske studerende mulig-
hed for at studere i Cana-
da, især unge, der har lyst
til at studere i udlandet.

AG NR. 96 • 11. DECEMBER 1997

fHJutfllip jjjHq qnppapåmfarfbiécj-pihgasim, ;

ukunaniippoq:

ATI

-—7T
-r-
■ri'N >r >
—•
NAJUGAQ:
r
POSTNR.,-' j ILL-OqiARFIK:
—
TLF.:r l

AG, Box 929, 3900 Nuuk. Eqqaamajuk AG’p
U sUq(}uipmernferi(1atpaasajuijllip,tungaarjtitU
y'..eqqomiagassaqass»irfn}Jit.
ASSILEQQITAT ATORSINNAANNGILLÅT
Eqqamajuk! allakkap qaavatigut
nalunaaqutsissavat: »Juullip inua«!