Atuagagdliutit - 11.12.1997, Síða 6

6
Nr. 96 • 1997
ap'O^i/é/'a
GRØNLANDSPOSTEN
Angut 45-inik
ukiulik nukapppi-
aqqanik ikinner-
paamik 18-inik
atornerluisarsima-
soq qaammatini
14-ini Aasianni
tigummigallar-
neqareerluni
iperagaavoq.
Den 45-årige der
fik en dom for sek-
sulet misbrug af
ikke færre end 18
drenge er nu løs-
ladt efter at have
været tilbageholdt
i 14 måneder.
Nukappiaqqat atomerlunneqartut
suliniuteqamikkut ikiomiarpaat
Suliniuteqarneq aningaasaliiffigineqarpoq 1999-ip tungaanut atorneqartussanik
AASIAAT (PM) - Nukappi-
aqqat kinguaassiuutitigut
Aasianni atomerlunneqarsi-
masut paasineqarmata Aasi-
aat Kommuneat suliniummik
aallartitsivoq, tassanilu
nukappiaqqat angajoqqaavilu
ajomartorsiutit assigiinngitsut
taamatut erloqinartumik pin-
eqamerup kingoma pilersart-
ut qaangemiameranni ikior-
neqarsinnaassapput.
»Suliniut Nukappiaqqat«-
mi ukioq manna martsimi aal-
lartinneqartumi Peter Frede-
rik Gedionsen ataqatigiissits-
isuuvoq. AG-mut oqarpoq
sap. akunneri tamaasa nukap-
piaqqat oqaloqatigineqartart-
ut, taamatullu oqaloqatigin-
nittamerup saniatigut nukap-
piaqqat anguniagaqartumik
sullinneqarput, assigiinngit-
sunik sammisassaqartin-
neqartarlutik.
- Aasiaat Kommuneata
saaffigaa siunnersuisarfik
»Inuk Consult« Nuumeersoq.
Taanna inunnik isumaginnin-
nermut tunngasunik siunner-
AASIAAT(PM) - Så snart det
seksuelle misbrug af drenge-
ne i Aasiaat kom for dagens
lys tog Aasiaat Kommuneat
initiativ til et projekt, der skal
hjælpe drengene og deres
familier med at bearbejde de
forskellige problemer, der
følger i kølvandet på de alvor-
lige overgreb.
Peter Frederik Gedionsen
er projektkoordinator på
»Projekt Nukappiaqqat« der
blev påbegyndt i marts i år.
Han siger til AG, at drengene
er i samtaleterapi hver uge, og
foruden disse samtaler arbej-
der man målrettet med dren-
gene igennem forskellige fri-
tidsaktiviter.
- Aasiaat Kommuneat kon-
taktede firmaet »Inuk Con-
sult« i Nuuk, der er et konsu-
suisarfiuvoq, piareersarlunilu
ataatsimiinneq februarimi
Aasianni ingerlapparput,
Peter Frederik Gedionsen
oqaluttuarpoq.
- Isumaginninnermi siun-
nersortit Asii Narup aamma
Nukakkuluk Kreutzmann
»Inuk Consult«-imik ingerlat-
sisut suleqatigaat tamit pis-
susaannik ilisimasalik Else
Poulsen Qaqortumeersoq,
ataatsimiinnermilu siullermi
suliniutip imassaa qanorlu
ingerlanissaa pilersaarusior-
parput. Siunnersuisartullu
qaammat allortarlugu Aasian-
nut tikittarput anguneqarsi-
masut nalilersomiartorlugit.
Oqaloqateqartamerit
»Suliniut Nukappiaqqat«
Aasiaaat Kommuneannit
1999 tikillugu atomeqartussa-
nik aningaasaliiffigineqarsi-
mavoq. Aallaqqaataani arfi-
neq-pingasut suleqatigineqar-
put, tallimat oqaloqatiginnin-
nermik pingasullu sunngif-
fimmi sammisassaqartitsini-
lentfirma som rådgiver i soci-
ale anliggender og vi havde et
forberedende møde i februar i
Aasiaat, fortæller Peter Fre-
derik Gedionsen.
- Socialrådgiverne Asii Nar-
up og Nukakkuluk Kreutz-
mann der udgør firmaet »Inuk
Consult« arbejder sammen
med psykolog Else Poulsen
fra Qaqortoq, og under det
første møde tilrettelagde vi
projektets indhold og form.
Konsulenterne kommer også
til Aasiaat og evaluerer for-
løbet hver anden måned.
Samtaler
Aasiaat Kommuneat har fore-
løbig sat penge af til »Projekt
Nukappiaqqat« til og med
1999. I starten var der otte
medarbejdere tilknyttet arbej-
amermik isumaginnittuullu-
tik. Ullumikkut oqal-
oqateqartartut ataatsimik ilan-
eqarsimapput, sunngiffimmi-
lu sammisassaqartitsiniartart-
ut marlunnik ilaneqarsimallu-
tik.
- Nukappiaqqat 24-t sap.
akunneranut nal. akunnerini
marlunni pingasuniluunniit
oqaloqatigineqartarput, talli-
makkaarlugillu immikkoort-
inneqartarlutik, Peter Frede-
rik Gedionsen oqarpoq.
- Nukappiaqqat ilaat oqal-
oqatiginnittarnermik pisari-
aqartitsiunnaarsimapput, tul-
lianilli ilaqutariinnermi ajor-
nartorsiutit sammineqartas-
sapput. Ajomartorsiutit qaan-
gemiameqassapput, ajomart-
orsiutillu tamakku pilersi-
mapput kinguaassiuutitigut
atomerlunneqamerup kingor-
na.
Sunngiffimmi sammisassat
assigiinngitsut peqataaffigi-
nissaat nukappiaqqat toqqars-
innaavaat. Neqeroorutigin-
eqartut ilagaat videoliomeq,
det, med fem personer til
samtaler og tre til at tilrette-
lægge de forskellige fritidsak-
tiviteter. I dag er samtalegrup-
pen blevet forøget med én
person, mens gruppen der
beskæftiger sig med fritidsak-
tiviter har fået to mere medar-
bejdere.
-1 alt er der 24 drenge der
går til samtaler to eller tre
timer ugentligt, og de opdeles
i grupper på fem, siger Peter
Frederik Gedionsen.
- For nogle af drengene er
der ikke længere behov for
denne samtaleterapi, men det
næste bliver at tage fat på
problemerne i familielivet.
Der er problemer der skal be-
arbejdes, problemer der også
er opstået i forbindelse med
det seksuelle misbmg.
nipilersomeq, isiginnaartits-
ineq, nerisassiorneq aamma
qarasaasiamik atuinermik
ilinniartitsineq, suliniuteqar-
nermillu ingerlatsisut pinga-
artissimavaat nukappiaqqat
piginnaasaasa eqeersameqar-
nissaat.
- Piginnaasallu eqeersar-
neqamerisigut misigissutsit
saqqummersinneqartarput,
taamaattumik pingaaruteqar-
poq meeqqat inuusuttuaqqal-
lu taamatut neqeroorfigin-
eqartamissaat. Nukappiaqqa-
nut pineqartunuinnaanngits-
oq, aammali illoqarfimmi
nukappiaqqanut inuusuttu-
aqqanullu allanut.
Ikippallaartut
Suliniutip ingerlanneqamera-
ni paasinarsisimavoq meeq-
qat piginnaassuseqartut peri-
arfissaat ikippallaartut. Taam-
aattumik kommunep aningaa-
saliiffigisimavaa atuarfimmi
nipilersomermik ilinniartits-
isoqartalemissaa, ukioq man-
nalu atuamerup aallartinnera-
Der er forskellige fritidsak-
tiviteter som drengene kan
vælge imellem. Der er tilbud
om videoproduktion, musik,
drama, madlavning og timer i
brugen af computer, og man
har i projektgruppen lagt vægt
på, at drengene kan bruge
deres kreative evner.
- Det er igennem de kreati-
ve aktiviteter man kan give
udtryk for sine følelser, derfor
er det vigtigt, at der er disse
tilbud for børn og unge. Ikke
kun for de omtalte drenge,
men også for alle andre børn
og unge i byen.
For få kreative aktiviteter
Under arbejdet med dette pro-
jekt har det vist sig, at der er
for få muligheder for børn
med kreative interesser. Der-
ta kingoma meeqqat atuartut
nipilersomeq immikkut sam-
misassamissut toqqarsinnaa-
lersimavaat.
Suliniuteqamermi ataqati-
giissitsisoq Peter Frederik
Gedionsen oqarpoq, meeqqat
sullinneqartut timersortarfim-
mi timersomermik sammisas-
saqartinniamissaat ajuusaar-
nartumik iluatsinneqarsiman-
ngitsoq.
- Isumaqarpugut pingaarut-
eqartoq nukappiaqqat aamma
timerminnik atuisarnissaat.
Taamaattumik suliniuteqar-
nermi timersomeq ilanngun-
niameqarpoq, pilersaarutaav-
orlu illoqarfimmi timersoqati-
giiffiit suleqatiginiameqamis-
saat. Anguniarneqarporlu
meeqqat inuusuttuaqqallu
sunngiffimmi sammisass-
aqartinneqartarnerat siunis-
sami annertuserujussuar-
neqassasoq, Peter Frederik
Gedionsen AG-mut oqarpoq.
for har kommunen bevilget
penge til musikundervisning i
folkeskolen, og skolebørnene
har siden skoleårets start kun-
net vælge musikundervisning
som fag.
Projektkoordinator Peter
Frederik Gedionsen siger, at
man desværre ikke har kunnet
skaffe tid i hallen til at dyrke
sport med drengene i gruppen.
- Vi mener, det er meget
vigtigt, at drengene også ud-
folder sig fysisk. Derfor inde-
holder projektet også sport-
saktiviteter, og det er planen
at samarbejde med de forskel-
lige sportsklubber i byen. I
det hele taget skal fritidsakti-
viteterne for børn og unge
udbygges kraftigt i fremtiden,
siger Peter Frederik Gedion-
sen til AG.
Eqqartuunne-
qaatissat 29-t
AASIAAT (PM) - Angutip
Aasianneersup 45-nik uki-
ullup nukappiaqqanik ukiu-
kitsunik kinguaassiuutitigut
atornerluisarsimasutut pi-
suutinneqartup eqqartuus-
saanera pivoq sioma ukiak-
kut Aasiaat eqqartuussivi-
anni. Suliassaq annertooru-
jussuuvoq, eqqartuunne-
qaatissat 29-ullutik, nukap-
piaqqallu atomerlunneqar-
simaut 12-iniit 15-inut uki-
ullit 18-iupput.
Nukappiaqqat illersoru-
mallugit eqqartuussinerit
matut matoqqatillugit i-
ngerlanneqartarput. Eqqar-
tuussinermi suliassat ta-
maasa naammassinissaan-
nut sap. akunneri pingasut
atomeqarsimapput. Pisuu-
tinneqamermini tamani
angut pinngitsuunerarpoq,
Aasiannilu eqqartuussivim-
mi ukiuni pingasuni pi-
neqaatissinneqarsimasunut
inissiisarfimminnissamik
eqqartuunneqamini Nunat-
ta Eqqartuussivianut sulias-
sanngorteqqillugu.
Ilisimannittut nassuiaata-
at tunngavigalugit pineqaa-
tissinneqarsimasunut inis-
siisarfimmiitsitsinissaq
dommerit aalajangiuppaat.
Politiit malillugit angutip
nukappiaqqat atomerluttar-
simavai 1995-ip aallartin-
neraniilli, september 1996-
imi tigusaanissami tungaa-
nut. Angutip 45-nik ukiul-
lup nukappiaqqat akuersi-
sittarsimavai inimimut
angerlaqatiginissaannik,
tassanilu kinguaassiuutiti-
gut atomerluttarsimallugit.
I alt 29
tiltaleforhold
AASIAAT(PM) - Sagen
mod den 45-årige mand fra
Aasiaat, der blev fundet
skyldig i seksuelt misbrug
af mindreårige drenge blev
behandlet i Aasiaat kredsret
sidste efterår. Sagen er
meget omfattende med i alt
29 tiltaleforhold og omfat-
ter ikke færre end 18 dren-
ge i alderen 12 til 15 år.
For at beskytte drengene
blev retsmøderne holdt for
lukkede døre. Det tog
kredsretten tre uger at nå
igennem alle sagens akter.
Manden nægtede sig skyl-
dig i alle forhold, og anke-
de kredsrettens afgørelse
om anstaltsanbringelse af
tre års varighed til Grøn-
lands Landsret.
Dommerne lagde vidner-
nes forklaringer til grund
for afgørelsen om anstalts-
anbringelsen. Manden har i
følge politiet misbrugt
drengene siden begyndel-
sen af 1995 indtil han blev
anholdt i september 1996.
Den 45-årige overtalte
drengene til at tage hjem til
sin lejlighed og forbrød sig
mod dem der.
Ingen
hævnaktioner
AASIAAT(PM) - Protest-
skrivelsen fra de misbrugte
drenges forældre indehol-
der også en opfordring til
medborgeme i Aasiaat om,
ikke på nogen måde at tæn-
ke på at hævne sig imod
den 45-årige mand. Foræl-
drene er bange for, at man-
den vil kunne bruge even-
tuelle hævnaktioner til at
fremme sin egen sag.
Projekt skal hjælpe de seksuelt
udnyttede drenge i Aasiaat
Projektet har fået bevilget penge til og med 1999