Atuagagdliutit - 11.12.1997, Blaðsíða 7

Nr. 96 • 1997
7
GRØNLANDSPOSTEN
Atomerluisup iperagaanera
naammagittaalliutigigaat
Angutip nukappiaqqanik kinguaassiuutitigut atornerluisartup iperagaanera
Aasianni angajoqqaat naammagittaalliutigigaat
AASIAAT (PM) - Qaamma-
tit 14-it matuma sioma taama-
nikkut angut 44-nik ukiulik
Aasiaat eqqartuussivianni
ukiuni pingasuni pineqaatis-
sinneqarsimasunut inissiisar-
fimmiittussatut eqqartuunne-
qarpoq, pisuutinneqarami
minnerpaamik nukappiaqqa-
nik 18-inik kinguaassiuutitig-
ut atornerluisarsimasutut.
Angutip eqqartuunneqarnini
Nunatta Eqqartuussivianut
pinngitsuutinneqarumalluni
suliassanngorteqqippaa, kisi-
annili unnerluussisut ukiuni
pingasuni pineqaatissinneqar-
nera atortussanngortippaat.
Aasianni eqqartuussiviup
aalajangiuppaa Nunatta
Eqqartuussivianut suliassan-
ngortitseqqinnerata suliarin-
eqamissaata tungaanut angut
tigummineqarallassasoq, kisi-
annili maannakkut Nunatta
Eqqartuussiviani suliassaq
suli suliarineqanngitsoq angut
iperameqarsimavoq. Aalajan-
giunneqarsimavoq eqqartuus-
sinissaq pissasoq Aasianni
19. januar.
Tamanna Aasianni kamaat-
igineqarsimavoq, nukappi-
aqqallu atomerlunneqarsima-
sut angajoqqaavi Nunatta
Eqqartuussivianut naamma-
gittaalliuummik allagaqarsi-
mapput, oqaatigisimallugu
akuersaarsinnaanngilluinnar-
lugu Nunatta Eqqartuussivia-
ni aalajangiinikkut angut iper-
agaatinneqarsimammat.
Angajoqqaat emumassutigaat
nukappiaqqat angut aqqusi-
nermi maannakkut naapissin-
naalermassuk, ilaatigut isum-
aqaramik meeqqat erloqinart-
unik misigisaqartarnermik
kingorna toqqissiartornerat
maannakkut akomusemeqar-
sinnaammat. Angajoqqaat
ilanngullugu allapput ersissu-
tigalugu angutip nukappi-
aqqat sunnemiarsinnaassam-
magit.
Sivitsuisamerit
Sioma 8. september Aasianni
eqqartuussinerup kingorna
angut siullermik sap. akunne-
rini sisamani tigummineqar-
tussanngortitaavoq, tamatu-
mani tunngavigalugu eqqart-
uussisamermik inatsimmi
aalajangersarneqarsimammat
pasilligaasoq tigummisaasin-
naasoq qularutissaanngivissu-
mik pasilliutissaqarpat inats-
isinik unioqqutitsisimasoq
inatsisinik naalatsitsiniamer-
mut mianerinninneq tunnga-
vigalugu pasilligaasup ilagin-
naannarneqannginnissaata
piumasarineqarsorisaaneratut
immikkut peqqamiissusilim-
mik.
Taamatut aalajangiinerup
kingorna politiit piumasari-
sarsimavaat sap. akunneri
sisamat qaangiunneri tamaasa
angutip tigummisaanissaa,
kisiannili kingullermik politi-
it tigumminninnemp sivitsor-
neqarnissaanik piumasaqar-
mata Nunatta Eqqartuussivia
isumaqarsimavoq angut sivi-
suallaamik tigummineqarsi-
masoq, taamaattumillu ipera-
gaatillugu. Tamanna 29.
november pivoq.
Angutip illersuisua Gert
Drews Jensen AG-mut oqar-
poq, eqqartuussisarnermik
inatsimmi aalajangersagaq
tamatumani atorneqarsinna-
anngitsoq, angutip taama
sivisutigisumik tigummin-
eqarsimanera pissutigalugu.
- Sioma ukiakkut Aasiaat
eqqartuussivianni eqqartuus-
sinerup kinguninngua angut
iperagaasimasuuppat pissutsit
allaassagaluarput, kisiannili
taamatut pisoqarsimanngilaq.
Højesteret-imi aalajangiinerit
arlallit nassaarisimavakka,
tigummineqartut sivisuner-
usumik tigummineqarnermik
kingorna iperagaasarsimasut
pillugit. Pisumi ataatsimi
angut ataaseq qaammatini 14-
ini tigummineqarsimavoq,
Højesteret-imilu aalajangii-
nerup kingorna iperagaatin-
neqarsimalluni.
Sulisut ikippallaartut
Politiit akuersaarpallaarsi-
manngillat angut 45-nik ukiu-
lik iperagaammat. Politifuld-
mægtig Anders Rohde AG-
mut oqarpoq, politiit isum-
aqarluinnartut angut suli tig-
ummineqarallartariaqartoq.
Nunatta Eqqartuussiviani
aalajangiineq pillugu oqaa-
seqaateqarpoq illersuisup
oqaatiginiagai taamatut aala-
jangiinermi atorneqarsinna-
anngitsut, tassami Højesteret-
imi aalajangiinerit aningaa-
satigut peqquserlunnermut
tunngassuteqarmata.
- Novemberimi politiit pia-
reersimasimapput eqqartuus-
sinissamut, Nunattalu Eqqar-
tuussivia tuavisaartarsimavar-
put piaamerpaamik eqqartu-
ussisoqamissaa kissaatigalu-
gu.
Protester imod løsladelse af
seksualforbryder i Aasiaat
Forældrene til de misbrugte drenge protesterer imod løsladelse
AASIAAT(PM) - For 14
måneder siden fik en dengang
44-årig mand i Aasiaat kreds-
ret en dom på tre år i en
anstalt for domfældte, da han
blev kendt skyldig i seksuel
udnyttelse af mindst 18 dren-
ge. Manden ankede sagen til
Grønlands landsret med
påstand om frifindelse, mens
anklagemyndigheden fast-
holdt sin påstand om tre års
anstaltsophold.
Retten i Aasiaat besluttede
at tilbageholde manden indtil
landsretten kunne behandle
ankesagen, men endnu inden
sagsbehandlingen i landsret-
ten er fundet sted, er manden
sat på fri fod. Retshandlingen
er berammet til at finde sted i
Aasiaat den 19. januar.
Det har sat sindene i kog i
Aasiaat, og forældrene til de
misbrugte drenge har skrevet
en protestskrivelse til lands-
retten, hvor de påpeger, at de
ikke på nogen måde kan
acceptere, at man ved en ken-
delse i landsretten har sat
manden på fri fod. Forældre-
ne er utrygge ved, at drengene
nu kan træffe manden på
gaden, fordi de blandt andet
mener, at det kan skade den
positive udvikling drengene
er inde i. Forældrene skriver
også, at de er bange for, at
manden nu får mulighed for
at prøve at påvirke drengene.
Tilbageholdelsen forlæn-
get adskillige gange
Efter domsafsigelsen den 8.
september sidste år i Aasiaat,
blev manden tilbageholdt i
første omgang i fire uger efter
en bestemmelse i retsplejelo-
ven, der siger, at en sigtet kan
tilbageholdes, når der forelig-
ger en særlig bestyrket mis-
tanke om, at sigtede har be-
gået en lovovertrædelse af en
sådan særlig grovhed, at hen-
synet til retshåndhævelsen
skønnes at kræve, at sigtede
ikke er på fri fod.
Politiet har siden denne
afgørelse krævet manden til-
bageholdt med fire ugers mel-
lemrum, men sidste gang
politiet krævede endnu en for-
længelse fandt landsretten
frem til, at manden havde sid-
det længe nok, og satte ham
på fri fod. Det var den 29.
november.
Mandens bisidder, Gert
Drews Jensen, siger til AG, at
bestemmelsen i retsplejelo-
ven ikke kan anvendes, når
manden har været tilbage-
holdt så længe.
- Det ville være noget
andet, hvis han var blevet løs-
ladt kort efter domsafsigelsen
i kredsretten sidste efterår,
men det er der på ingen måde
tale om. Jeg har fundet frem
til flere afgørelser i Højeste-
ret, der har sat folk på fri fod,
efter at de har siddet tilbage-
holdt i længere tid. I et kon-
kret tilfælde var en mand ble-
vet tilbageholdt i 14 måneder,
og sat på fri fod efter en af-
gørelse i Højesteret.
For lidt personale
Det er ikke med politiets gode
vilje, at den 45-årige er sat på
fri fod. Politifuldmægtig
Anders Rohde siger til AG, at
det er politiets overbevisning
at manden fortsat burde være
tilbageholdt. Han siger som
en kommentar til landsrettens
afgørelse, at de argumenter
bisidderen er kommet med,
ikke kan anvendes i denne af-
gørelse, fordi afgørelserne i
Højesteret var afsagt i forbin-
delse med økonomisk krimi-
nalitet.
- Politiet har været klar til
domsforhandling siden no-
vember, og vi har rykket
landsretten for at få sagen
behandlet så hurtigt som mu-
ligt.
Landsdommer Søren Søn-
dergaard Hansen siger til AG,
at man ikke har haft kapacitet
i landsretten til at behandle
denne sag på et tidligere tids-
punkt.
- Det skyldes bemandings-
situationen. Vi har i nogen tid
manglet en retsassessor og en
dommerfuldmægtig i lands-
retten. Det har betydet, at vi
ikke har kunnet beramme
retssagen på et tidligere tids-
punkt. Det er en omfattende
sag med mange vidner, derfor
skal retshandlingen finde sted
i Aasiaat og landsretten har
afsat en uge til at behandle
sagen. Hvis landsretten havde
været fuldt bemandet, havde
retshandlingen været beram-
met på et tidligere tidspunkt.
Landsdommeren siger til
AG, at han endnu ikke har
haft tid til at kigge på protest-
skrivelsen fra forældrene,
men bekræfter at han har
modtaget den.
Nunatsinni eqqartuussisuuneq Søren Søndergaard Hansen
oqarpoq landsrettimi sulisussaaleqineq peqqutaalluni suliaq
Aasianniit Nunatta eqqartussivianut nangitinneqartoq
siusinnerusukkut suliarineqarsinnaasimanngitsoq.
Landsdommer Søren Søndergaard Hansen siger, at det er
på grund af personalemangel i landsretten, at ankesagen fra
Aasiaat først kan behandles den 19. januar.
Landsdommer Søren Søn-
dergaard Hansen AG-mut
oqarpoq, Nunatta Eqqartuus-
siviani sulisussaaleqineq pis-
sutigalugu suliassaq siusin-
nerusukkut suliarineqarsinna-
asimanngitsoq.
- Tamatumunnga sulisoqar-
neq pissutaavoq. Nunatta
Eqqartuussiviani sivisulaartu-
mik amigaatigisimavavut ret-
sassessori aamma dommer-
fuldmægtigi. Tamanna pissu-
tigalugu eqqartuussinissaq
siusinnerusukkut ingerlassin-
naasimanngilarput. Suliassaq
annertoorujussuuvoq, ilisi-
mannittut killisiugassat amer-
lasoorpassuullutik, taamaattu-
mik eqqartuussineq Aasianni
ingerlanneqassaaq, eqqartu-
ussinissarlu sap. akunneranik
ataatsimik sivisussuseqartus-
satut aalajangiunneqarsima-
voq. Nunatta Eqqartuussivia-
ni sulisut naammassimasuup-
pata eqqartuussineq siusin-
nerusukkut ingerlanneqarsi-
massagaluarpoq.
Landsdommeri AG-mut
oqarpoq, angaajoqqaat naam-
magittaalliorlutik allagaat
atuassallugu suli piffissaqarfi-
gisimanagu, ilumoomerarlu-
guli tigusimallugu.
Akiniaasoqar-
niaqinani
AASLAAT(PM) - Aasianni
angajoqqaat pineriuffigine-
qarsimasunik meeraqartut
landsrettimut naammagit-
taalliummik allagaqarner-
minni ilanngullugu nuna-
qatitik qinnuigaat akikiaa-
niaqqunagit. Akiniaaniarto-
qassappat angajoqqaat er-
sissutigaat tamanna pine-
qaatissinneqarsimasumit
iluaqutaaginnarsinnaanera.
Tamimikkut nappaatillit
feriarsinnaatitaapput
NUUK - Peqqinnissamut
naalakkersuisoq Marianne
Jensen erseqqissaateqar-
poq Amtshospitalimi Vor-
dingborg-imiittumi unin-
ngasut ilaqutaasa angala-
sinnaatitaanerat arlaanna-
atigulluunniit peerneqarsi-
manngitsoq. Kisianni
1997-imi ilaqutaasut,
Danmarkimi uninngasuu-
timinnut tikeraarusuttut
qinnuteqaataannik tigusi-
soqarsimanngilaq.
Tamatuma saniatigut
Marianne Jensen ilisima-
titsivoq piffissami sivi-
suumi uninngasussat feri-
arsinnaatitaanerisigut u-
ninngasut ilaquttaminnut
Kalaallillu Nunaannut at-
taveqamerannik allan-
ngortinnaveersaarneqar-
tussaasoq. Ukioq manna
piffissami sivisuumi unin-
ngasussat aqqaneq marluk
Kalaallit Nunaannukar-
nissaat pilersaarutaalluni-
lu aningaasaliiffigineqar-
simasoq oqaatigaa.
Psykiatriske patienter
har ret til ferierejser
NUUK - Landsstyremed-
lem for sundhed, Marian-
ne Jensen, gør opmærk-
som på, at direktoratet
ikke på nogen måde har
fjernet muligheden for rej-
ser for de pårørende til
patienter indlagt på Amts-
hospitalet i Vordingborg.
Direktoratet har blot ikke
modtaget anmodninger
fra pårørende, som ønsker
rejser til patienter i Dan-
mark i 1997.
Samtidig oplyser Mari-
anne Jensen, at ferierejser
for langtidsindlagte pati-
enter skal medvirke til at
opretholde patientens
kontakt til familien og
Grønland. I år er der plan-
lagt og bevilget 12 ferie-
rejser til Grønland for
langtidsindlagte patienter,
siger hun.
ASS J FOTO: VMR