Atuagagdliutit - 11.12.1997, Blaðsíða 9

Nr. 96 • 1997
9
7rf£aa&a&c/é/’a £/£
y-ty--------
GRØNLANDSPOSTEN
Tamimikkut nappaatillit
angerlartiimeqassapput
Apeqqutaaginnarporli qaqugu taama pisoqassanersoq. Misissuinerit
pisariaqartut aningaasanullu tunngassuteqartut maannakkut ingerlanneqarput,
upernaakkullu ataatsimiinnissami saqqummiunneqassallutik
NUUK (LRH - Naalakkersui-
sunut ilaasortaq Marianne
Jensen qularuteqarsimanngi-
saannarpoq. Tarnimikkut
nappaatillit nunaminni kat-
sorsameqartariaqarput. Ullu-
mikkulli tamanna ajornaral-
larpoq, kisiannili Marianne
Jensen-ip qularutiginngilaa
piffissap ingerlanerani nunat-
sinni katsorsameqartalissasut.
1996-imi Inatsisartut uper-
naakkut ataatsimiinneranni
peqqinnissamut naalakkersui-
soq tarnimikkut nappaatillit
angerlartinneqamissaat pillu-
gu misissuinissamik Inatsi-
sartunit akuersaarneqarpoq.
Tamimikkut nappaatillit Dan-
mark-imi inissinneqarsimasut
- eqqartuunneqarsimanertik
imaluunniit nappaateqarner-
tik pissutigalugu - angerlar-
tinneqamissaat pillugu mis-
sisuinerit pisariaqartinneqar-
tut aningaasanullu tunngas-
suteqartut maannakkut tuviu-
ullugu ingerlanneqarput, Inat-
sisartullu upernaakkut 1998-
imi ataatsimiinnissaanni saq-
qummiunneqassallutik.
- Pingaaruteqarpoq inissa-
qartitsisoqamissaa, Marianne
Jensen oqarpoq, isumaqarpu-
ngali pingaamerusoq sulisut
aalajaatsut sulisorineqartua-
annartussallu sulisorineqar-
nissaat, tamimikkut nappaati-
linnik kiffartuussisussat. Taa-
ma pisoqassanngippat pissut-
sit ajorneruliinnassapput.
Napparsimasut pineqartut an-
nertoorujussuarmik pisaria-
qartippaat aalajaatsunik suli-
soqamissaa, nappaateqamer-
tik ajomemleqqunagu.
Nappaatillit
Tarnimikkut nappaatillit
maannakkut Danmark-imii-
tinneqartut Kalaallit Nunaan-
ni katsorsameqarsinnaanerat
periarfissaqanngilaq.
- Ineqamerat pitsanngorsi-
magaluartoq aammalu qanor-
luunniit pitsaatigisunik ine-
qartinneqassagaluarpata kat-
sorsamiarnerat ajomakusoor-
tarpoq, Danmark-imi katsor-
sameqartariaqarnerat pissuti-
galugu, namminneq kulturi-
minnit ungasissorujussuarmi.
Napparsimasut ilaat qallu-
naatut oqalussinnaanngillat.
Napparsimasut taamaattut
ajomartorsiuteqareersut kat-
sorsarneqarnerminni malun-
naatilimmik pitsanngorias-
sappata, taava katsorsameqar-
nerat Kalaallit Nunaanni pisa-
riaqarpoq, Marianne Jensen
oqarpoq.
Kisiannili Marianne Jen-
sen-ip oqaatigisinnaanngilaa
tamimikkut nappaatillit qaqu-
gu nunatsinni katsorsameqar-
sinnaalissanersut.
- Misissuinerit annertuut
maannakkut ingerlanneqar-
put, pissutsillu amerlasoor-
passuit eqqarsaatigisariaqar-
put. Erseqqissumik paasiaria-
qarpoq katsorsaasamerup nu-
natsinnut nuunneqamera qa-
noq kinguneqassanersoq.
Upernaakkullu ataatsimiin-
nissami nassuiaat saqqummi-
utissavarput, oqaluttuartoq
nunatsinnut nuussinissaq qa-
noq kinguneqassanersoq, Ma-
rianne Jensen oqarpoq.
Naafferartumik
Tamimikkut nappaatillit nu-
natsinni katsorsarneqartaler-
nissaat pillugu paasiniaaneq
ingerlanneqaraluartoq, ta-
manna kinguneqartariaqan-
ngilaq tamatuma tungaatigut
ingerlaavartumik allanngor-
titsiartortoqanngitsoq.
- Tamatuma tungaatigut
annikitsumik siuariartortoqar-
poq, Marianne Jensen oqar-
poq.
- Ilaatigut katsorsameqar-
nissamik eqqartuunneqamer-
mi aalajangiisarnerit allan-
ngortinneqarsimapput. Sior-
nagut tamimikkut nappaatillit
Dronning Ingrid-ip Nappar-
simmavissuani Al-imut
angerlartinneqarsinnaanngillat,
naak inissaqartinneqaraluar-
lutik sulisussaqartinneqaralu-
arlutillu. Tamatumunnga pis-
sutaavoq eqqartuussinermi
aalajangerneqarsimammat
Danmark-imi katsorsarneqas-
sasut. Ullumikkut eqqartuus-
sisamermi katsorsameqartus-
sat pineqaatissinneqartarput
pisariaqassappat Danmark-
imi katsorsameqassasut. Taa-,
maaliornikkut eqqartuunne-
qartoq Al-imut unitsinneqar-
sinnaavoq, inuiaqatigiit akor-
nanni inooqataalinnginnermi-
ni, Marianne Jensen oqarpoq,
ilanngullugu oqaatigalugu
Peqqissaanermut Ilinniarfim-
mi maannakkut piareersar-
neqartoq napparsimasunik
paarsisut siunissami tamimik-
kut nappaatillit katsorsame-
qartarfissaanni sulilersussat
ilinniartinneqartamissaat, kat-
sorsaasarfimmik taamaattu-
mik nunatsinni pilersitsiso-
qarpat.
Tarnimikkut nappaatillit ukiut ingerlaneranni Kalaallit Nunaanni katsorsarneqartalissap-
put. Pissutsinik paasiniaaneq maannakkut ingerlanneqarpoq, misissuinermilu angusat
Inatsisartut upernaakkut 1998-imi ataatsimiinnissaanni saqqummiunneqassapput.
De psykisk syge vil med tiden kunne få behandling i Grønland. Et udredningsarbejde er
igang og undersøgelserne vil blive fremlagt for Landstinget på forårssamlingen 1998.
Peqqinnissamut naalakker-
suisoq Marianne Jensen: -
Tarnimikkut nappaatillit
katsorsarneqartalernissaat
pillugu pitsanngoriaatit
mikisut anguneqartuaannar-
put.
Landsstyremedlem for
sundhed, Marianne Jensen:
- Der sker hele tiden små
fremskridt på det
psykiatriske område.
De psykisk syge skal hjem
Spørgsmålet er blot, hvornår. Undersøgelser af praktiske og økonomiske
forhold bliver i øjeblikket gennemført og vil blive fremlagt på forårssamlingen
NUUK(LRH) - Der har aldrig
været tvivl i landsstyremed-
lem Marianne Jensens sind.
De psykisk syge skal behand-
les i deres hjemland. I øjeblik-
ket er det blot ikke praktisk
muligt, men Marianne Jensen
er sikker på, at de med tiden
vil blive behandlet herhjem-
me.
På forårssamlingen 1996
fik landsstyreområdet for
sundhed Landstingets opbak-
ning til at undersøge forhol-
dene omkring hjemtagningen
af psykiatrien, som det hed-
der. Undersøgelser af prakti-
ske og økonomiske forhold i
forbindelse med hjemtagning
af behandlingen af de psykisk
syge, som er anbragt i Dan-
mark enten på grund af en
dom eller på grund af syg-
dommens karakter, kører i
øjeblikket på fuld tryk og skal
være færdig til Landstingets
forårssamling 1998.
- Det er vigtigt, siger Mari-
anne Jensen, at de fysiske for-
hold selvfølgelig er til stede,
men endnu vigtigere, synes
jeg, det er, at der bliver sikret
kontinuitet og stabilitet blandt
det personale, der skal arbej-
de med de psykiatriske pati-
enter. Hvis ikke det sker,
mener jeg, det vil gøre ondt
værre. De patienter, vi taler
om, har et meget stort behov
for et stabilt personale om-
kring sig, så deres sygdom
ikke forværres.
Psykisk syge i Danmark
I øjeblikket er der ikke be-
handlingsmuligheder i Grøn-
land, for de patienter, der be-
finder sig i Danmark.
- Selvom de fysiske ram-
mer er blevet meget bedre og
næsten uanset, hvor gode
rammer man giver dem, så
vanskeliggør det behand-
lingsforløbet, at de er nødt til
at få behandlingen i Dan-
mark, hvor de er langt væk fra
deres egen kultur. Nogle af
patienterne taler blandt andet
ikke dansk. Hvis denne, i for-
vejen, nødlidende gruppe,
skal have en mærkbar forbed-
ring i deres sygdom, er der
større chancer for, at det kan
ske her i Grønland, siger Ma-
rianne Jensen.
Det er dog ikke muligt at få
ud af Marianne Jensen, hvor-
når hun forestiller sig, at psy-
kiatrien kan tages hjem.
- Det er meget omfattende
undersøgelser, der er igang i
øjeblikket, og der er mange
ting, der skal tages højde for.
Det er nødvendigt at vide
nøjagtigt, hvad det betyder at
tage området hjem. Og til for-
årssamlingen vil vi frem-
lægge en redegørelse, som
fortæller, hvad denne hjem-
tagning vil medføre, siger
Marianne Jensen.
Små skridt
Selvom der er et udrednings-
arbejde igang inden for hjem-
tagningen af psykiatrien, er
det ikke ensbetydende med, at
der ikke løbende foretages
ændringer inden for området.
- Der sker hele tiden små
fremskridt på området, siger
Marianne Jensen.
- Blandt andet er der nu
indført en ændring i behand-
lingsdommene. Tidligere var
det ikke muligt at tage en psy-
kisk syg hjem til behandling
på psykiatrisk afdeling, Al,
på Dronning Ingrids Hospital,
selvom der var plads og per-
sonale til det. Det skyldtes, at
der i dommen stod, at det var
til behandling i Danmark. I
dag er det således, at der i de
fleste tilfælde dømmes en
behandlingsdom om nødven-
digt i Danmark. På den måde
kan den dømte blive anbragt
på Al, før personen sluses
videre ud i samfundet, siger
Marianne Jensen, som også
oplyser, at man på sygeplejer-
skeskolen er gået igang med
at forberede sig på at uddanne
sygeplejersker, som kan ar-
bejde på den fremtidige psy-
kiatriske afdeling, når den
engang kommer til Grønland.
18.30 BIO: Det' bare mænd
19.30 TUSARNAARTITSINEQ/ :
KONCERT
ADRIAN VERNON FISH
Tuluk noqartilissortoq/fnge/sk *
flygel koncert. Per Rosing nassui- *
aasassaaq/Konferencier Per
Rosing. *
Inersuaaraq/l/V/e sal Kr. 30.00 •
21.00 BIO: Nothing to lose
TALLIMANNG./FREDAG 12. DEC.
I 18.00 BIO: Farlige teorier
* 21.00 BIO: GI Jane
ARFININNG./LØRDAG 13. DEC.
08.00 SANTA LUCIA Cafétuami »Luciar- •
palaartunik« ullaakkorsiuteqas- *
saaq. Juullip Inuata saqqummer- *
sitai ammassapput.
08.30 Meeqqat 25-t Kangillinnguit atu- I
arfianneersut Santa Luciarlutik *
ingerlaartut.
09.00 NIPE juullisiutinik tussiassaaq. •
15.30 -17.00 Meeqqat 45-t Kangillin- "
nguit atuarfianneersut aamma •
meeqqerivik Sikkersumeersut •
Santa Luciarlutik ingerlaartut. *
16.00 NIPE Inersuaaqqami erinarsussaaq. •
16.15 Laila Hansen, Miki Jacob*
sen. Kulo Lynge, Marti I
Lovstrom aliikkusersuisut. *
Cafétuaq juullisunnittunik neqe- •
rooruteqassaaq. Aaqqissuussineq*
Royal Greenland suleqatigalugu. *
16.00 BIO: Pippi Langstrømpe
(filmi titartagaq) PS: Pippi Lang- l
strømpi filmia takutinneqassaaq. *
Isiginnaariat 15.45 aggereeqqu- •
neqarput makitsisoqartussaammat
Inuusat Pippit 4-t aamma CD-t si-1
samat. Isertut siulliit 290-it Pippi •
plakatinik pissapput.
08.00 SANTA LUCIA OPTOG
Cafétuaq har tilbud på Lucia mor’
genbrød m.m. Julemandens udstil«
fing åbnes. I
08.30 25 børn fra Kangillinnguit skolen *
laver Lucia optog .
09.00 KORSANG med NIPE i Lille sal. I
15.30 - 17.00 45 børn fra KanaillinnguiC
skole og børnehaven Siklcersoq *
laver Lucia optog .
16.00 KORSANG med NIPE i Lille sal. I
16.15 UNDERHOLDNING: J
Laila Hansen, Mikl Jacob«
sen. Kulo Lynge og Marti *•
Lovstrom. Cafétuaq har tilbud l
på julekager m.m. Arr. i samar- •
bejae med Royal Greenland. •
16.00 BIO: Pippi Langstrømpe (tegnefilm) C
PS: Filmen Pippi Langstrømpe vises kl.*
Publikum skal være i salen kl. 15.45, •
da der skal trækkes lod om 4 Pippi l
dukker og 4 Pippi CD-er. Plakater til *
de første 290 aer kommer.
18.00 BIO: GI Jane l
21.00 BIO: Farlige teorier J
SAPAAT/SØNDAG 14. DEC.
16.00 SAPAAMMI ALIIKKUSERSUINEQ/ •
MUSIKALSK SØNDAG
Lars Pele Berthelsen - *
ilaqutaalu./ I samarbejde med •
Royal Greenland suleqatigalugu •
lnersuaaraq/t///e sal. I
16.00 BIO: Pippi Langstrømpe
18.00 BIO: Farlige teorier
21.00 BIO: GI Jane !
ATAASINNG./MANDAG 15. DEC.
* Matoqqavoq/lukket
MARLUNNG./TIRSDAG 16. DEC.
: MEEQQANUT BIO / BØRNE BIO:
t 10.00 * 11.30 Pippi Langstrømpe 1. I
• 12.30 - 14.00 Pippi Langstrømpe 2. •
/Nuup Kommunea •
: 18.00 BIO: GI Jane l
•21.00 BIO: Farlige teorier •
PINGASUNNG./ONSDAG 17. DEC.
MEEQQANUT BIO/ BØRNE BIO:
12.30 - 14.00 Pippi Langstrømpe III. ,
/Nuup kommunea
SAQQUMMERSITSINERIT/UDSTILLINGER:
»ARCTOS« en rejseudstilling af Kurt •
Edvin B. Hansen, Norge. 28.10.-04.1.98*
JUULLIP INUATA SAQQUMMERSITAÉ
JULEMANDENS EGEN UDSTILUNG: ?
13. december 1997 - 6. januar 1998. •
Billetit 30 min. filmip aallartinnissaanut l
aaneqanngitsoortut allanut tuniniarne- *
qartarput /
Uafhentede billetter i biografen sælges •
30 minutter før forestillingen starter. "
Allannguisinnaaneq sillimaffigineqassaaq/ •
Med forbehold for ændringer.
Eqqaamallugu bussit aallassammata
Kuussuarmiit 00.01 & 00.31.
Katuamiit taxa- nut toqqaanarlugu
sianertoqarsinnaavoq.
Husk biograf bussen fra Kuussuaq
00.01 & 00.31. Katuaq har også egen l
direkte linie til taxaerne.
Katuaa har Abant i
Tirsdag-lørdag 10-18/ Søndag 13*18^^
Mandage lukket
SKIBSHAVNSVEJ 21
Tlf.32 3300« Telefax 32 3301