Atuagagdliutit - 23.12.1997, Blaðsíða 5

Nr. 99 • 1997
5
----------------
GRØNLANDSPOSTEN
Royal Greenland-ip KNAPK aseromiaraa
Akinik aalajangiisarfik sumulluunniit attuumassuteqanngitsoq siunissami akinik
aalajangiisalissasoq KNAPK-p kissaatigaa
(JB) - KNAPK siulittaasorlu
Anthon Siegstad assut tupaal-
lapput sisamanngormat ul-
laap’tungaa - kingullersaallu-
tik - paasitinneqaramik Royal
Greenland aalajangersimasoq
kattuffimmik isumaqatigiis-
sutini tamaasa atorunnaarsik-
kumallugit. Isumaqatigiissutit
atuuffissaat atorunnaartaler-
sillugit atorneqarsinnaajun-
naassapput akit pillugit isu-
maqatigiissutit, tunisisamer-
mi ilitsersuutit, qaammarsaa-
nermut ilinniartitaanermullu
aningaasaateqarfik, ilaasortat
akiliutaasa akilemeqartame-
rat allallu. Royal Greenland-
ip nammineq aalajangertassa-
vaa aalisakkat qanoq akeqas-
sanersut. Tassalu »akuerini-
anngikkukku taamaatiinna-
ruk«.
Anthon Siegstad aamma
Aalunnguaq Olsen quarsaar-
simasutut isikkoqarput, sisa-
manngormat ualikkut tupat-
sinneqarujussuarnermik ki-
ngorna pisut iluamik eqqar-
saatigisinnaaleramikkit.
KNAPK-p Royal Greenland-
illu akomanni pissutsini inat-
sisinik tunngavissaqanngitsu-
ni amerlasoorpassuamik na-
kutitsiniutissaqarpoq, aalisar-
tummi maannakkut sunniu-
taarulluinnarmata. Aap, Roy-
al Greenland-imut tunisineq
unitsissinnaavaat, kisiannili
aalisartut ilaqutaasalu suna i-
nuuniutigissavaat?
Quarsaarsimagaluarpum-
mi, kisiannili suli anguniaga-
qarusupput. Piffissami sivi-
suumi KNAPK-mi oqallisis-
siaq suliarineqarsimavoq, aq-
qutissiuunneqassammat Roy-
al Greenland-ip kisermaas-
sisutut ingerlatsinerata ato-
runnaarsinneqamissaa. Oqal-
lisissiaq naammassineqarlu-
innalerpoq, tassanilu ilaatigut
sulissutigineqarpoq sumul-
luunniit attuumassuteqanngi-
tsumik akinik aalajangersaa-
sartunik pilersitsinissaq, ta-
matumani qulamaamiarlugu
nammineemikkut akit appa-
sippallaamik aalajangerne-
qartannginnissaat.
- Aalisakkat raajallu akii
manna tikillugu aalajanger-
sameqartarput Royal Green-
land-ip nunarsuarmi tuniniaa-
sarfinni angusartagai tunnga-
vigalugit, tamatumalu kingu-
nerisaanik kalaallit aalisartut
ukiut ingerlaneranni nammat-
tarsimavaat amigaataasinnaa-
sut tunisassiomermilu inger-
latat ilaat imminnut akilersin-
naanngitsut, Anthon Siegstad
oqarpoq. - Tamanna pissutaa-
qataavoq nutaamik akinik aa-
lajangiisalemissaq kissaatigi-
gatsigu, isumassarsiallu ilaat
maannakkut atorsinnaalerpa-
vut.
Taamaattumik naatsorsuu-
tigineqarsinnaasutut KNAPK
piareersarluarsimanngitsutut
misigisimanngilaq.
Susinnaajunnaarsitsineq
Taamaakkaluartoq KNAPK
maannakkut nuanninngitsu-
nik toqqissisimananngitsunil-
lu atugaqarpoq:
- Isumaqarpunga Royal
Greenland-ip KNAPK susin-
naajunnaarsinniaraa, Anthon
Siegstad oqarpoq. - Tunisi-
nermi ilaasortaanermut akili-
utit ingerlaannartumik ilan-
ngaatigineqartamerat atorun-
naarpoq, aalisartullu ataasiak-
kaat maannakkut nammineer-
lutik qinnutigisalissavaat tu-
nisinerminni akissarsiamik
tunniunneqameranni ilaasor-
taanermut akiliutit ilanngaati-
gineqartarnissaat. Taamaali-
ornikkut soorunami ersissuti-
gineqarsinnaavoq aningaasa-
tigut tunngavissatta atorun-
naarsinneqamissaat. Tamatu-
ma saniatigut Lars Emil Jo-
hansen-ip ilaasortavut isuma-
qartinniarsarai aalisartut siu-
nissami kattuffeqamikkut su-
liassaarutissasut. Taamaattu-
mik qularutissaanngilaq akor-
nusemiarluta taamaaliortoq.
- Kinali oqarpa Lars Emil
Johansen-ip isumaliutai ma-
lillugit pissutsit ingerlaju-
maartut, KNAPK-mi pisortat
marluk oqarput. - Takorluu-
gaqarpoq, Aalunnguaq Olsen
oqarpoq, - mannalu tikillugu
tamanna takorluugaannaa-
voq, paasinarsiumaarporlu ta-
korluugaata naatsorsuutigi-
saanit piviusunngomissaanut
piffissaq sivisooq ingerlaju-
maartoq.
- Qujanartumilli Royal
Greenland ingerlatsiviuvoq
namminersomerullutik oqar-
tussanit pigineqartoq, naallu
soorunami nalunngikkaluar-
lugu ingerlatsivik aktietigut
ingerlatsivittut ingerlanneqar-
toq aqunneqartorlu, taamaat-
toq isumaqarpugut paasissal-
lugu soqutiginassasoq Inatsi-
sartut/namminersornerullutik
oqartussat soqutigineraat taa-
maaliomikkut Royal Green-
land-ip aalisamerup tungaati-
gut kisérmaassillu ingerlatsi-
suulemissaa.
- Niuemermi periaatsit taa-
maattut Inatsisartut soqutigi-
sarinerpaat ingerlatsivimmik
atussagai, Aalunnguaq Olsen
aperivoq.
- KNAPK maannakkut qa-
noq iliussava?
- Oqaatigiuminaappoq, An-
(JB) - KNAPK og formand
Anthon Siegstad blev noget
overraskede, da de torsdag
formiddag - sidst af alle - blev
orienteret om Royal Green-
lands beslutning om at opsige
samtlige aftaler med organi-
sationen. Efterhånden, som
aftalerne nu udløber, er der
hverken noget, der hedder
prisaftaler, indhandlingsin-
strukser, oplysnings- og ud-
dannelsesfond, indbetaling af
medlemskontingent eller
noget andet. Royal Greenland
bestemmer, hvad fisken skal
koste. Det er »take it or lea-
ve«.
Både Anthon Siegstad og
Aalunnguaq Olsen virkede
noget lange i ansigtet, da de
torsdag eftermiddag havde haft
tid til at sunde sig over det
værste chok. De ser mange
indbyggede fælder i det lov-
løse KNAPK/Royal Green-
land-forhold, hvor fiskerne nu
har mistet enhver indflydelse.
Ja, de kunne naturligvis lade
være med at indhandle til Roy-
al Greenland, men hvad skal
de og deres familier så leve af?
Nok var de lange i angsig-
tet, men de var ikke målløse.
Igennem længere tid har
KNAPK nemlig arbejdet på
et oplægt, der skal skabe mu-
lighed for ophævelse af Roy-
> al Greenlands monopolstil-
1 ling. Oplægget er stort set
færdigt, og heri arbejdes der
blandt andet med et uafhæn-
gigt prisnævn, som skal sikre,
at priserne ikke fastsættes
ensidigt for lavt.
- Priserne på fisk og rejer er
hidtil bestemt af de resultater,
Royal Greenland opnår på
thon Siegstad akivoq. - Ulloq
ulapaarfiusimaqaaq, ulluin-
namilu aqutsisut oqaloqatigi-
nissaat suli piffissaqarfigisi-
manngilarput. Tassa siulleq.
Tamatuma kingoma siuler-
suisuunerit ataatsimeeqatigis-
savavut - tamannalu telefon-
ikkut pissagunarpoq - qanoq
iliortoqamissaa pilersaarusi-
ussallugu. Pissutissaqarlua-
rama qanoq pisoqarnissaa o-
qaatigisinnaanngilluinnarpara.
Qularutigineqassanngilarli pi-
sinnaatitaaffivut sorsuutigis-
sagatsigit!
Periaaseq
- Oqaatigisariaqarparput uki-
ut ingerlaneranni Royal
Greenland-imik akerleriissu-
teqartamitsinni pisoq manna
nutaajusoq. Periaaseq taa-
maattoq siomagut naammat-
toorsimanngisaannarparput.
Kikkullu tamarmik paasissu-
tissinneqareersut uagut paasi-
tinneqarsimannginnitta erseq-
eksportmarkederne, og det
betyder, at de grønlandske
fiskere gennem tiden har
båret byrden af eventuelle
mangler og irrationelle pro-
duktionsled, siger Anthon
Siegstad. - Det har været en af
grundene til, at vi ønskede en
ny form for prissætning, og
nu kan vi så bruge nogle af
ideerne.
KNAPK føler sig derfor
ikke så dårligt forberedt, som
man kunne vente.
Trækker tæppet væk
Men det er alligevel en ube-
hagelig og utryg situation,
KNAPK befinder sig i:
- Jeg tror, Royal Greenland
er ude på at trække tæppet
væk under KNAPK, siger
Anthon Siegstad. - Det auto-
matiske træk af kontingentet i
indhandlingen bortfalder, og
det skal nu være den enkelte
fisker, der beder om at få kon-
tingentet tilbageholdt ved af-
regningen. På den måde kun-
ne man naturligvis frygte, at
vort økonomiske grundlag
smuldrer bort. Herudover for-
søger Lars Emil at manipule-
re med vore medlemmer ved
at give udtryk for, at der i
fremtiden ikke bliver flere
landsorganisatoriske opgaver
for fiskerne. Der er ingen
tvivl om, at han er ude på at
sabotere os.
- Men hvem siger, der
kommer til at gå efter den
drejebog, Lars Emil har skre-
vet, siger de to KNAPK-lede-
re. - Han har en drøm, siger
Aalunnguaq Olsen, - fore-
løbig er det dog kun en drøm,
og det kan vise sig, at der er
qissumik takutippaa tamatu-
mani Lars Emil Johansen isu-
maginnittuusimasoq, isuma-
qarpugullu tamanna Royal
Greenland-imut aalisamerul-
lu inuussutissarsiutaasup ilua-
ni suleqatigiinnermi ineriar-
tomerusoq nuanninngitsoq.
- Qanorli periaaseqartoq
nalunngilarput. Assagiarsuit
akerleriissutaanerat qaange-
ruminaatsippaa, maannakkul-
lu uagut akiniameqassaagut.
Tunisassiassanik Royal
Greenland-imut pilersuineq
isumaqatigiinniutaasinnaa-
galuarpoq isumaqatigiissu-
taasut taama pikkunarsaarti-
gisumik atorunnaarsinngik-
kaluarlugit.
- Royal Greenland tunisas-
siassanik pilersomeqarani aa-
lisartunillu tunioraavigineqa-
rani ingerlasinnaanngilaq.
Uagut imaani tamaviaarluta
sulisarpugut tunisassiassanik
pilersuiniarluta, isumarpullu
malillugu pineqartariaqanngi-
længere til dens opfyldelse,
end han er klar over.
- Det er jo heldigvis sådan,
at Royal Greenland er et
hjemmestyreejet selskab, og
selvom vi naturligvis er klar
over, at det drives og ledes
som et aktieselskab, så synes
vi alligevel, det kunne være
interessant at vide, om Lands-
tinget/hjemmestyret er inter-
esseret i, at Royal Greenland
på denne måde kommer til at
herske alene og enerådigt
over fiskeriområdet.
- Er det sådanne forret-
ningsmetoder, Landstinget er
interesseret i, at deres selskab
skal benytte sig af, spørger
Aalunnguaq Olsen.
-Hvad gør KNAPK nu?
- Det er vanskeligt at sige,
svarer Anthon Siegstad. - Det
har været en hektisk dag, og
vi har endnu ikke haft tid til at
tale med forretningsudvalget.
Det er det første. Dernæst skal
vi holde møde med hovedbe-
styrelsen - formentlig over
telefonen - for at tilrettelægge
slagets gang. Hvad der skal
ske, kan jeg af gode grund
ikke sige noget som helst om
endnu. Men vær sikker på, at
vi vil kæmpe for vore rettig-
heder!
Sisamanngormat
ullaap ’tungaa aqqanermtt
KNAPK-mi siulittaasoq
Anthon Siegstad
tupatsinneqarujussuarpoq.
Formand for KNAPK
Anthon Siegstad fik sig et
slemt chok torsdag
klokken 11.
lagut - aalisamermik inuussu-
tissarsiuteqarnermi pingar-
nertut illua’tungiliuttoq - taa-
ma illuinnaasiortigisumik so-
qutigittaatsigisumillu.
Ny, ufin fremgangsmåde
- Vi vil godt sige, at dette her,
trods alt hvad vi i tidens løb
har haft af konflikter med
Royal Greenland, er noget
nyt. Denne fremgangsmåde
har vi ikke tidligere oplevet.
Måden at holde os uden for
på, indtil alle andre er oriente-
ret, bærer tydeligt Lars Emil
Johansens fingeraftryk, og det
synes vi er en uheldig udvik-
ling for Royal Greenland og
for samarbejdet indenfor
fiskerierhvervet.
- Men vi kender ham. Han
kunne ikke tåle at tabe krab-
bekrigen, og nu skal vi kanøf-
les. Sikringen af råvaretilfør-
slerne til Royal Greenland
burde kunne være forhandlet
på plads uden denne bomba-
stiske opsigelse af samtlige
aftaler.
- Royal Greenland er ikke
noget værd uden råvaretilfør-
sleme, uden fiskerne. Det er
os, der udfører det hårde
arbejde til havs med at skaffe
råvarerne, og man kan efter
vor mening ikke behandle os -
en væsentlig part i fiskerier-
hvervet - på denne ensidige
og hensynsløse måde.
Allattoqarfimmi pisortaq Aalunnguaq Olsen isumaqarpoq
Royal Greenland-ip niuemermi periaatsit atugai Inatsisartut
akuersaartariaqanngikkaat.
Sekretariatschef Aalunnguaq Olsen mener ikke, Landstinget
kan være tjent med de forretningsmetoder, Royal Greenland
nu benytter sig af
Her skrabes kun de tal der råbes op
under TUSAANU-udsendelsen,
skrabes der andre tal end de råbte, gælder
GULD-SØLV-BRONCE-rubrikken IKKE
Royal Greenland er ude
på at ødelægge KNAPK
KNAPK vil have et uvildigt prisnævn til at fastsætte priser i fremtiden
ASS7 FOTO: VMR