Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 23.12.1997, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 23.12.1997, Blaðsíða 7
Nr. 99 • 1997 7 GRØNLANDSPOSTEN Anngiortumik eqqusseriaq pineqaatissiimeqarpoq Ikiaroomartut pillugit inatsirnmik arfmileriarluni unioqqutitsisimasutut qaammatini sisamani pineqaatissinneqarsimasunut irdssiisarfiminiittussaringortoq NUUK (PM) - Sisamanngor- mat kingullermik amaq 43- nik ukiulik ikiaroomartumik anngiortumik eqqusseriaralu- arluni politiinit tigusaasoq, qaammatini sisamani pine- qaatissinneqarsimasunut inis- siisarfimmiittussatut eqqar- tuunneqarpoq. Arnap ikia- roornartoq 289 gram eqqute- riaraluarpaa, ikiortigisamisul- lu ingerlaqataa 556 gramimik nassarsimalluni. Amat mar- luullutik Nuup mittarfiani ti- gusaapput. Sap. akunnerani kingullermi pingasunngormat Nuup eqqartuussiviani eqqar- tuussisoqarpoq, eqqartuussi- sullu tamarmik isumaqatigiil- lutik aalajangiipput. Amaq pineqartoq arfmileriarluni an- ngiortumik eqqusseriamemut peqataasarsimavoq, Kalaallit Nunaanni ikinngutini ilisari- simasanilu ikiaroomartumik Christiania-mi pisiniarneran- ni ikiortarnerisigut, imaluun- niit ikiaroomartumik Kalaal- lit Nunaanni tuniniarneqar- tussamik nassiussisarnermi- gut. Ikiaroomartoq tamatu- mani pineqartoq 2 1/2 kilo- mik oqimaassuseqarsimavoq. Unnerluussutit siulliit sisa- mat 1994-imit aamma 1995- imit pisuupput, taamalu piso- qaatiginerat pissutigalugu po- litik piumasaraat qaammatini sisamani pineqaatissinneqar- simasunut inissiisarfimmiis- sasoq, naak eqqartuussisar- nermi periaaseq malillugu ikiaroomartoq 2 1/2 kilo pi- neqarsimappat qaammatini arfinilinni pineqaatissinne- qarsimasunut inissiisarfim- minnissaq piumasaqaatigine- qartaraluartoq. Amap 43-nik ukiullup eqqartuunneqarnini akueraa. Eqqartuunneqartoq 1971-ip kingoma Christiania-mi naju- gaqarsimavoq. Ukioq taanna sioqqullugu Danmark-imut ti- kissimavoq, tamimikkut in- narluutilinnut angerlarsimaf- fiutiigisumi sullivimmilu An- ders Vænge-mi Vestsjælland- ip Amt-ianiittumi uninngas- salluni. Nakorsat aalajangii- nerat malillugu tassunga unit- sinneqartussaavoq, angerlar- simaffillu taanna ukiuni siul- lerni kalaallit tarnimikkut amigartumik ineriartortut uninngavigisarsimavaat. Qimaasoq - Taamanikkut isumaqarsima- vunga Danmark-imut atuari- artortitaallunga, taamaattu- mik tupigutsassimavunga napparsimmavimmut unitsi- taagama, amaq 43-nik ukiulik oqaluttuarpoq. Ukiumi ataatsimi naamma- gittarluni uninngavoq, tassa- niinninili qatsukkamiuk Kø- benha vn-iliarpoq. Tamatuma kingoma Christiania-mi aala- jangersimasumik najugaqar- simavoq, ullumikkullu siu- moortumik soraarnerussutisi- aqarneq inuussutigalugu. Ukiuni qulini kingullemi a- ngummik inooqateqarsima- voq, inuutissimasaminik so- raarnerussutisiani atorlugit. Marluullutik imigassamik atomerluinermik annertuu- mik ajomartorsiuteqarput. Taamaakkaluartoq akile- raarutinut akiliivallaarsima- voq, ungasinngitsukkullu aki- leraamtinit 12.000 koruuninik utertitsisimalluni. Taamaattu- mik Kalaallit Nunaanni ikiar- oornartumik tuniniaanermi iluanaamtaasinnaasorpassuit eqqarsaatigilersimavai. Eqqaartuussinerup ingerla- nerani oqaluttuarpoq Christi- ania-mi Stjemeskib-imi naju- gartik oqorsartariaqarluinnar- toq. Inaat suertartorujussuu- voq, ikiaroomartumillu tuni- niaanermi iluanaarutigineqar- tut atussamaarsimavaat ini- mik nutaamik natilemissaa- nut. Amalli unnerluunneqartup pasitsaassimavaa politiit qa- noq iliomini alaatsinaalluin- nassagaat, taamaattumik ar- naq inuusunnemsoq isuma- qatigiissuteqarfigisimavaa Kalaallit Nunaannut angala- qatigaluni eqqusseriaqatigis- sagaani. Amap 43-nik ukiul- lup ikiaroomartoq Kalaallit Nunaannullu angalanissamut bilitsit ilaassutissat akilersi- Siomagut unioqqutitsinerit Aasakkut 1994-imi amap iki- aroomartoq 110 gram Aasi- annut nassiuppaa, ikiaroor- nartorli nassiussaa inussami- nut anngutinngitsoorpoq, al- lakkerivimmi paasineqarluni oqartussaasunit tiguneqarmat. Ikinngutini ikiommallugu iki- aroomartumik nassissimavaa. Amaq aalajangersimasu- mik Christiania-mi najuga- qarmat kalaallit arlallit saaffi- gisarsimavaat, ikiaroomartu- mik pisiniameq nassiussinis- sarlu pillugit. Taamaalilluni upemaakkut 1995-imi angu- mit isumaqatigiisuteqarusut- tumit saaffigineqarpoq. Nam- mineerluni eqqusseriarnissani qunugisimavaa, taamaattu- millu unnerluunneqartoq isumaqatigiissuteqarfigalugu Kalaallit Nunaannut apuute- reeruni ikiaroomartumik 200 graminik oqimaassuseqartu- mik marloriarluni nassissa- gaani. Isumaqatigiissut ta- manna naammassivaa, naak aningaasanik iluanaaruteqan- ngikkaluarluni. Upernaaq aamma taanna arnaq saaffiginnippoq ikia- roomartumik pisiniartoq. Pi- siniarneq ajornartorsiutaan- ngilaq, ikiaroomartumillu Kalaallit Nunaanni tuninia- gassamik pisinermini saniati- gut 40 gramimik tunineqarlu- ni. Arnap 43-nik ukiullup naatsorsuutigaa tuniniaaner- mini 7 aamma 8.000 koruunit akornanni iluanaarutigisin- naallugit. Ikiaroornartorli Kastrup-imi mittarfimmut taamaallaat annguppoq, tassa- ni ilanngaaserisut arsaarinnis- sutigimmassuk. Ikiuisartunit bilitsi Ikiaroomartoq tulleq Aasian- nut nassiunneqartoq 562 graminik oqimaassuseqarpoq. Aamma tassani ikinngutini ikiorniarlugu nassitsisima- voq, poortugarli aamma al- lakkerivimmi arsaarinnissuti- gineqarpoq. Unnerluunneqartoq aasaq inunnik ikiuisartunit Kalaallit Nunaannut tikeraarnissami- nik akiliunneqarpoq. Ikia- roomartup Kalaallit Nunaan- ni tuniniameqartamerani an- nertoomjussuarmik iluanaa- mteqartameq amap ussemar- torsiorfigisimagamiuk aam- maloorluni anngiortumik eq- qusseriarpoq. Kisiannili taa- manikkut amap pasitsaassi- magunaramiuk ilanngaaseri- sunit unitsinneqamissani, ka- laaleq amaq alla Qeqertar- suup Tunuanut tikeraartussaq isumaqatigiissuteqarfigisima- vaa. Pilersaamlli qatangiin- narpoq, ikiortaa politiinit pa- sineqalermat. Pisumi eqqartomeqartumi amap ikiortaa isumaqarsima- voq pasineqassanani misis- suiffigineqassananilu. Taa- matut qularunnaarsissimava arnaq 43-nik ukiulik, taa- maattumik ikiaroomartumik anngiortumik eqqusseriamer- minni 43-nik ukiullup aap- paata ikiaroomartoq anneq tigumiarsimavaa. Københavnimi Christianiami kalaallit najugaqarfiat »Stjemeskibet«. De grønlandske Christianitters hus »Stjerneskibet«. Fire måneder i anstalt for hashsmugling Overtrådte loven om euforisenrende stoffer seks gange Eqqarsartaatsimikkut innarluutillinnut angerlarsimaffiutigaluni sullivik Anders Vænge arlalissuarnik illuuteqarpoq Vest-sjællandimilu inissisimalluni. En af de mange bygninger som institutionen Anders Vænge har til huse. Anders Vænge ligger på Vestsjællands amt. NUUK(PM) - Den 43-årige kvinde der blev tilbageholdt af politiet torsdag i forrige uge for hashsmugling, blev dømt til et ophold på en anstalt af fire måneders varig- hed. Kvinden prøvede at smugle 289 gram, mens hen- des kurer havde 556 gram på sig. De blev begge anholdt i lufthavnen i Nuuk. Dommen faldt i Nuuk kredsret onsdag i sidste uge og blev afsagt af et enigt dommerpanel. I alt hav- de kvinden været involveret i seks forsøg på indsmugling, enten ved at gøre venner og bekendte i Grønland en tjene- ste fra Christiania, eller hun sendte hash til Grønland med salg for øje. Tilsammen drejer det sig om knap to et halvt kilo hash. De fire første anklagepunk- ter stammer helt tilbage til 1994 og ’95, og på grund af sagernes ældre dato var politi- ets påstand på fire måneder, og ikke seks måneder som de knap to et halvt kilo ville være takseret til efter rets- praksis. Den 43-årige modtog dommen. Den tiltalte har boet på Christiania siden 1971. Hun kom til Danmark året før, til et ophold på institutionen Anders Vænge på Vestsjæl- lands amt. Efter lægeligt skøn blev hun overført til denne institution, som tidligere var den der tog sig af de grøn- landske psykisk udviklings- hæmmede. Flygtede - Jeg troede dengang jeg skul- le på skole i Danmark, så jeg var forundret over at komme på institution, fortæller den 43-årige. Hun holdt ud i lidt over et år, men en dag fik hun nok af institutionslivet og tog til København. Siden den dag har hun været fastboende på Christiania, og lever i dag som førtidspensionist. Igen- nem de sidste ti år har hun delt sin tilværelse med en mand, som hun har forsørget med sin pension. De er begge meget belastede af deres alko- holmisbrug. Alligevel har hun betalt for meget i skat, i hvert fald fik hun 12.000 kroner tilbage fra skattevæsenet for nylig. Det fik hende til at tænke på de mange penge, der kunne tje- nes på det Grønlandske hash- marked. Hun fortalte under retsmø- det, at parrets værelse på Stjerneskibet i Christiania trænger til isolering. Det er hundekoldt, og de penge hun kunne tjene på hashsalget skulle bruges til et nyt gulv. Den tiltalte havde dog mis- tanke om, at politiet nok ville holde et ekstra vågent øje med hende, så hun lavede en aftale med den yngre kvinde om at rejse med til Grønland som kurer. Den 43-årige betalte både hash og enkelt- billetter til Grønland. Tidligere overtrædelser Tilbage i sommeren 1994 sendte den tiltalte et parti på 110 gram hash til Aasiaat, pakken nåede ikke frem til indkøberen af stoffet, fordi det blev opsnappet af post- væsenet. Det var en såkaldt vennetjeneste. På grund af kvindens faste bopæl på Christiania er der flere grønlændere der har henvendt sig til hende om- kring hashkøb og forsendelse. Hun fik således en henven- delse af en mand i foråret 1995, der ville indgå en aftale med hende. Han turde ikke selv smugle hashen, så han aftalte med den tiltalte, at hun skulle sende to gange 200 gram hash, efter han var kom- met hjem til Grønland. En aftale hun holdt uden at tjene penge på det. Samme forår var det en kvinde der henvendte sig for at købe hash. det var der ingen problemer i, og hun fik 40 gram ekstra til gadesalget i Grønland. Den 43-årige reg- nede med, at kunne få en for- tjeneste på mellem syv og 8.000 kroner. Hashen nåede ikke længere end til Kastrup lufthavn, hvor tolderne opda- gede smugleriet. Billet fra socialen Det næste var et parti på 562 gram, der blev sendt til Aasi- aat. Det drejede sig igen om en vennetjeneste, men pakken blev også denne gang opsnap- pet af postvæsenet. I sommer fik den tiltalte en billet af de sociale myndighe- der til et besøg i Grønland. De grønlandske priser på det meget efterspurgte stof, har uden tvivl fristet kvinden til at prøve at smugle et parti. På dette tidspunkt må hun have haft en mistanke om, at tol- derne ville stoppe hende, så hun indgik en aftale med en anden grønlandsk kvinde, der skulle på ferie i Diskobugten. Planen gik i vasken, da politi- et fattede mistanke til kure- ren. I den aktuelle sag mente kvindens kurer ikke, at hun ville blive mistænkt eller visi- teret. Det havde hun overbe- vist den 43-årige om, og det var derfor, hun havde den største del af den indsmugle- de hash på sig. ASS J FOTO: AG

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.