Atuagagdliutit - 23.12.1997, Blaðsíða 12

12
Nr. 99 • 1997
7^ftaa^a^c/é/a t/t
GRØNLANDSPOSTEN
Nuummi katersortarfimmi utoqqaat jullerpalaarlutik katerisimaarmata nereqatigiinneqar-
poq, nuannisaartoqarluni juullisiutinillu tussiartarlutik.
Der var fællesspisning, julehygge og julesang, da pensionisterne i Nuuk mødtes til julear-
rangement i forsamlingshuset.
Nuup Kommunia juullerpalaartumik katerisimaartitsimmat utoqqaat 250-it peqataaniarlutik
nalunaarsimapput.
250 pensionister havde meldt sig til julearrangementet arrangeret af Nuup Kommunea.
Nostalgisk julehygge for pensionister
250 pensionister tog imod Nuup Kommuneas invitation til julehygge i forsamlingshuset
NUUK(LRH) - En stor del af
den ældste del af befolknin-
gen i Nuuk havde sagt ja til at
deltage i Nuup Kommuneas
julearrangement for pensioni-
ster i forsamlingshuset i sidste
uge. Og stemningen var fra
start præget af højtidelighed
og hygge. Pensionisterne hav-
de klædt sig fint og bordene
var dækket med juledug og
sterinlys.
Arrangementet bød på jule-
sange og -salmer, taler og
underholdning. Vi har valgt at
bringe Adam Lynges fortæl-
ling om sin jul i 1920-erne og
30-erne. For som han selv
sagde:- Min barndomsjul
adskiller sig nok ikke meget
fra den jul, I holdt som børn.
Jul i 20-erne
Adam Lynge fortalte:
- I vores bygd (Qoomgoq
ved Nuuk red.) begyndte jule-
forberedelserne allerede om
foråret. Når robådene i
begyndelsen af maj tog afsted
mod Qussuk for at fiske efter
hellefisk, var der ikke mangel
på passagere. De der deltog
var nemlig sikret de bedste
fisk og tørret sælkød, som
blev tilberedt på samme tur.
På det tidspunkt var der ikke
kommet fluer, som kunne
ødelægge det sælkød, man
hængte til tørre, ligesom kød
tørret i forårsluften smagte
bedre. Det var konen i huset,
der fordelte vinterforrådet;
disse til 1. søndag i advendt,
og disse til jul. På samme
måde tog vores bedste fange-
re afsted om sommeren på
rensdyrjagt og tilberedte
tørret rensdyr og talg, som
skulle bruges i højtiden.
Ved efterårstid begyndte
man at tænke på brænde til
vinteren. Vi børn blev ikke
skånet. Ved disse lejligheder
benyttede man også tiden til
at indsamle bær. Robådene
blev fyldt til randen afbrænde
til vinteren og blev roet frem
og tilbage to til tre gange, før
resultatet var tilfredsstillende.
Alle disse ting blev der sør-
get før, før sneen satte ind. Vi
havde også et vinterforård af
brænde, som vi hentede til
advendtsøndagene og til jul.
Bamdomsjul
Som alle andre børn, glædede
jeg mig til jul. Det var både en
dejlig og spændende tid. Des-
værre for mig, var der hjem-
me hos os tradition for, at
julepyntet først blev fremstil-
let, når vi børn var lagt i seng.
Når vi dagen efter kunne se
spor af juleklip på bordet og
på gulvet, enten fordi de
voksne havde glemt at rydde
ordentligt op eller netop hav-
de ladet det ligge for, at vi
kunne se, hvad der var fore-
gået, så steg spændingen.
Dengang blev vi lagt tidligt i
seng, specielt de mindste
børn, som endnu ikke kunne
hjælpe til med noget praktisk.
Jeg ved ikke, hvor mange
gange jeg har plaget min sto-
rebror om at klippe julepynt
med mig. Da jeg blev ældre
fik jeg selvfølgelig lov til at
være med til at lave julepynt,
og den dag i dag laver jeg
roser, som er meget eftertrag-
tede.
Da jeg blev skoleelev var
det en tradition, at vi elever
hver især skulle fremsige en
del af juleevangeliet, som vi
havde lært udenad. Det var et
værre terperi at skulle lære
teksten udenad, men også
meget spændende.
Da jeg var barn, var det kun
de ældste elever, der sang
julesange fra dør til dør. Hold
op, hvor sang de godt!
Juleaften
Og så kom lillejuleaften. Sik-
ke en lang dag. Vi børn var på
intet tidspunkt dovne, alt,
hvad vi blev bedt om at
udføre, gjorde vi på ingen tid,
og kun forventningen var til-
bage. Det var på den tid, hvor
intet tøj kunne købes færdig-
lavet, og da der var en del
børn i vores familie, havde
vores mor travlt. Der skulle
være tid til at ordne vores
kamikker og den hvide anno-
rak, og det hele blev lavet i
hånden. Og jeg glemmer
aldrig, hvordan sveden drev
af min far, når han æltede
dejen til sigtebrødet, som
sammen med mors kager var
en fast del af julen. Om afte-
nen fik mor endnu en opgave
oveni alle de andre. Hun skul-
le sørge for »årets bad«. Vi
bøm havde i løbet af dagen
sørget for, at der var vand nok
hjemme og havde hjulpet de,
som ikke selv kunne klare
det. Selvom det var hårdt at
blive sendt i seng, før der blev
pyntet op, så kom vi også
over det, men at blive bedt
om at sove, det var en svær
opgave at opfylde. Det var
meget svært at sove, når vi
hørte far gå i gang med saven
for at lave vores juletræ af
enebær.
Det lykkedes dog ikke altid
at hemmeligholde juletræet til
næste morgen, for selvom vi
lod som om vi sov, så lykke-
des det os ind imellem at åbne
det ene øje, og når alt var klar
og de voksne gået i seng og
alt var slukket, så kunne øjne-
ne ikke længere holdes lukke-
de. Sikke en lykke! Vores
barnlige lykke blev fuldendt,
når øjnene vænnede sig til
mørket, og vi kunne se julet-
ræet, som var omkring 75
centimeter højt. Der stod det,
med sit smukke julepynt og
glimtede i mørket.
Mit venstre øje er beskadi-
get, og jeg min forklaring er,
at vores rævesøvn lillejuleaf-
ten har anstrengt mit øje for
meget, og det dårlige øje er
»straffen«.
Utoqqaat juullerpalaartumik katerisimaartinneqarmata juullisiutinik Deltagerne i julearrangementet for pensionister fik både sunget julesange,
tussiartoqarpoq, qanga juullertarnernik tusarnaagassinneqarput, lyttet til jul i gamle dage og moret sig til underholdning frembragt af de
utoqqaallu namminneq aliikkusersuinerat nuannisaarutigineqarlutik. ældre selv.
ASS./ FOTO: HHJ