Atuagagdliutit - 23.12.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 99 • 1997
INUIAQATIGHTTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkuliu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq

Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
—J
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration

Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl,9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik 8
Chefredaktion ..._J
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
—J
Paornånguaq Kleist
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Reimer (ass./foto)
Hans-Hendrik Johansen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversaatter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
Utertok Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
^<orrespondente^
J
Nanortallk:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Manlitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqortoormlit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møiler
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
■J
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Annoncekonsulent i Danmark:
Mediacentralen
Henriette Trant
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunnlusslfflssaq klngulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Piaartagaqarneq
Abonnement

J
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150424-7
Suliarinnittut
Produktion
m^iåå
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqitemeqarfia
Tryk
i
—
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nisslk Reklame
Atu.y.^vtkTEridmp,
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47

f^taaa'a&c/f/ct £/£
--------------------
GRØNLANDSPOSTEN
TUSAGASSIUUTTT
TILLITANIKISERTUISIJTUT
ROYAL GREENLAND sulisoqalerpoq Lars
Emil Johansen-imik piffissaq eqqorlugu iliuuse-
qallaqqissumik, aaqqissuussillaqqissumik »oqal-
lorilluinnartumillu«. Suut tamaasa ajunngitsumik
oqaatigalugit uppilersitsisinnaasoq. Uppemassu-
seq tunngavilersomeqarpoq eqqarsaatigiuame-
qassammat nammineq oqaatsini upperisutut o-
qaatigisarmagit.
Matumani pineqassanngillat KNAPK-mik
isumaqatigiissutinik tamanik Royal Greenland-ip
atorunnaarsitsisimanera tamatumalu kinguneri-
sassai, taakkumi - KNAPK-tulli - ullumikkut ta-
kulluarsinnaagatsigit. Pissutsilli nutaat pinngortut
- allaalluinnartullu - qanoq isummerfiginissaat
pisariaqartoq tusagassiuutitigut nalunaarut arlale-
riarlugu atuaqqaarlugu.
Tamatumani pineqarpoq isumaqatigiissutit
atorunnaamerat pillugu KNAPK-mut tamanullu
nalunaaruteqameq. AG-mit aallartitaq pingasun-
ngormat ualikkut arfemup qeqqa Royal Green-
land-ip qullersaqarfianiittoq isummersinneqar-
poq Royal Greenland-ip aalajangersimanerata
sapinngisamik sallaannerpaamik tusagassiuutinut
nalunaarutigineqamissaanik. Nalunaarut inuiaqa-
tigiinnut nalunaarutigineqassaaq isumaqatigine-
qarluartussamik - akomusersomeqarani.
Taamaattumik isumaqatigiissutit atorunnaar-
sinneqamissaata pinnginnerani piffissaagallartil-
lugu tusagassiuutit pitsaasumik peqqissaartumil-
lu ilisimatinneqassapput. Taamaattumik aamma
pisariaqarpoq piffissaq eqqorlugu iliuuseqamis-
saq isumaqatigiissutit pisortatigoortumik atorun-
naarsinnissaannut atatillugu, taamaalilluni nu-
taarsiassap saqqummiunneqarnerani siullermi
KNAPK peqataasinnaaqqunagu.
Qanorlu iliortoqassava?
Aap, tusagassiuutinik ilisimasaqarluartoq sas-
sartinneqassaaq. Kakkalluinnartoq. Ajunngitsu-
nik ajortunillu pisoqartillugu tusagassiuutinik
ilisimasaqarluartoq. Aviisip aaqqissuunneqarne-
rata naammassinissaanik tusagassiuutillu nuki-
laassutigisinnaasaanik ilisimasaqarluartoq: tusa-
gassiuutit pissutsinik amerlasoorpassuamik ilisi-
masaqannginnerat, sulisussanik amigaateqartar-
neranik ilisimasaqamera, ulapaartamerat tamatu-
malu kingunerisaanik amigartumik allaaserisas-
sanik paasiniaasamerat.
Angut taamaattoq tassaavoq ingerlatsivissu-
armi pisortaanerup tullia Lars Emil Johansen,
angullu taanna kakkattorujussuuvoq.
Nalunngilaa tusagassiuutinik katersortitsinerup
kingusinaartumik ingerlanneragut - siumoortu-
mik paasissutissiinermik taasami - ualikkullu ar-
femup qeqqanut pineragut nutaarsiassaq radiu-
aviisimit ilanngunneqarsinnaanngitsoq. Qano-
ruullu aaqqissuunneqamerata naammassinissaa
eqqarsaatigalugu nutaarsiassaq aamma ilanngun-
neqarsinnaanngilaq. Tusagassiortunillu katersor-
titsinermi tusagassiortut paasisaminnik ullup tul-
lianut ullup’qeqqata tungaanut isertuussiniarlutik
akuersimmata, taava qularutigineqarunnaassaaq
ullup tulliani aatsaat ullup’qeqqata qaangemera-
tigut nutaarsiassap radiuaviisikkut ilanngun-
neqarsinnaanera.
Sisamanngomikkut ullaap’tungaa aqqanermut
KNAPK-p ataatsimeeqatigineqameratigut qular-
naamiameqarpoq KNAPK-p aamma Athon Sieg-
stad-ip qoqassineqamissaat, imaluunniit sivi-
kitsuinnarmik eqqarsarfissiinikkut ataatsimiinner-
mut peqataanissaat pinngitsoomiameqarunarluni.
Royal Greenland-ip aalajangersimanera pillugu
tusagassiuutit erseqqissumik paasissutissinne-
risigut, inuiaqatigiinnut tunngassuteqamera, sulif-
fiit pillugit ingerlatsivissuup (tassanngaannaq)
ingerlatiinnagassatut isummerfigisai, aalajanger-
nermi aalisartut iluaqutissaqamissaat - allarpas-
suillu paasissutissiissutiginerisigut - ullup tulliani
aatsaat radiuaviiseqameratigut oqaluttuarineqas-
sapput Royal Greenland-ip tusamaartartunit paa-
silluameqamissaa. Tamatumanilu KNAPK oqaa-
seqaateqamissaminut periarfissinneqassanngilaq.
ATORLUAAVA Lars Emil tusagassiuutinik.
Aap, ilumorluinnaq. Allaat kanngusarsinnaasu-
mik. Kisiannili tusagassiuutit kanngusarsinnaap-
put. Lars Emil-iuna kakkalluinnartoq!
Taamaakkaluartoq aaqqissuisoqarfimmi maani
KNAPK-p siulittaasua Anthon Siegstad ka-
maammersimammat paasilluarsinnaavarput, taa-
matut ajortigisumik Lars Emil-imit pineqarsima-
sutut misigisimammat. Kingullersaalluni paasis-
sutissinneqarpoq katuffimmik isumaqatigiissutit
tamarmik atomnnaarsinneqassasut.
Isumaqarluinnarpugut kanngunartuusoq ukior-
passuit ingerlaneranni suleqatigisimasaminik
Royal Greenland-ip taamatut pinnissinnaanera.
Kikkut allat tamaasa paasissutissinnerisigut taa-
malu aalajangemermik taama pingaaruteqartigi-
sumik suleqatini paasissutissinnginneratigut,
Royal Greenland kanngunartuliorpoq, nammi-
nersomerullutik oqartussat oqaluttuarisaaneranni
assersuunneqarsinnaanngilluinnartumik.
Taamatut iliomeq sikkisaanngitsuliomeruvoq.
KNAPK-mi pisortat pitsaanerusumik pinerisigut
Royal Greenland isorineqamavianngikkaluarpoq,
taamalu kattuffiup isorineqamissaa pinngitsoor-
tissinnaagaluarlugu.
TUSAGASSIUUTIT tamatumani aamma anner-
tuumik akisussaaffeqarput. Tusagassiortutut iluari-
nanngilaq nutaarsiassaq taamatut pingaarute-
qartigisoq pillugu Lars Emil-imik nipangersima-
nissamik isumaqatigiissuteqamissaq. Nutaarsias-
saq taanna ullaakkut radiuaviisimi ilanngussima-
sariaqaraluarpoq, Anthon Siegstad oqaaseqaate-
qartillugu. Eqqunngitsuliorfigineqamermi tusagas-
siuutit illersuisinnaanngillat, akerliliisariaqarlutilli.
Assortuillutik. Nipangersimagallamissamik taasaq
atomagu, paasissutissiigallamermilu oqaatigine-
qartut tusagassiuutinut nalunaamtitut atorlugit.
Taamaappammi tusagassiuutit mikrofoninik tigu-
miartuuinnassapput tillitanillu isertuussisuullutik.
Royal Greenland-ip anguniakkani anguaa.
Royal Greenland-ip nammineerluni pingaarute-
qarluinnartimik aalajangemera akerlilemeqarani.
Nalunaarut tusagassiuutinit amerlanemit paasil-
luameqarpoq, KNAPK-llu pisortaa tupigusulluni
sianiitsutut isiginnaartuuvoq, Royal Greenland-ip
taamatut isikkoqartikkumammani.
PRESSEN SOM HÆLER
ROYAL GREENLAND har i Lars Emil Johan-
sen fået en mesterlig timer, en god strateg og et
»snakkeøre« af mesterligt format. Og han er i
stand til at få tingene til at lyde helt rigtigt. Tro-
værdigheden underbygges af, at man ikke kan
løsrive sig fra tanken om, at han virkelig selv
mener det, han siger.
Her skal det ikke handle om Royal Greenlands
opsigelse af samtlige aftaler med KNAPK og føl-
gevirkningerne af det, for det har vi - så lidt som
KNAPK - ganske overblik over i dag. Det er så
ny en situation - og så anderledes - at der skal
mere end en gennemgang af pressemeddelelsen
til for at forholde sig til det.
Det handler mere om måden, opsigelsen blev
meddelt KNAPK og offentligheden på. AG’s ud-
sendte i Royal Greenland-bunkeren onsdag klok-
ken 17,30 havde en fornemmelse af, at pressen
skulle rustes bedst muligt for at kunne formidle
Royal Greenlands beslutning så gnidningsløst
som muligt. Budskabet skulle gå rent ind hos
befolkningen - og helst uden hindringer.
Derfor var det ikke bare vigtigt at informere
pressen godt og grundigt i god tid før opsigelsen
af aftalerne. Det var også nødvendigt at time den
officielle opsigelse sådan, at KNAPK ikke var i
stand til at medvirke i forbindelse med den første
offentliggørelse af nyheden.
Og hvordan gør man så det?
Jo, man spiller et godt mediekort ud. Et Es. En,
der virkelig kender pressen på godt og ondt. En,
der ved alt om deadlines og om pressens svag-
hed:dens uforstand på mange ting, dens mand-
skabsmæssige mangler, travlhed og heraf følgen-
de lidt overfladiske research.
En sådan mand er vicekoncemchef Lars Emil
Johansen, og han er meget, meget dygtig.
Han ved, at han ved at trække pressemødet -
eller briefingen (i dette tilfælde forhåndsoriente-
ringen), som det lidt fordækt blev kaldt - til klok-
ken 17,30, ville forhindre radioavisen i at nå det
samme aften. Heller ikke Qanorooq’s deadline
matcher med så sen en nyhed. Og da pressens
repræsentanter ydermere indvilgede i at holde
kæft med den viden, den fik på pressemødet, ind-
til næste dag klokken 12, ja så kunne man også
være sikker på, at der ikke slap noget ud før i
radioavisen klokken 12,15 næste dag.
Ved at placere mødet med KNAPK til klokken
11 torsdag formiddag ville det været helt sikkert,
at pressen enten tog KNAPK og Anthon Siegstad
»med bukserne nede« eller, at den på grund af
den korte betænkningstid ikke kunne lokke ham
til at medvirke.
Ved at give pressen en grundig orientering om
baggrunden for Royal Greenlands beslutning, om
det samfundsrelevante, om arbejdspladserne,
som koncernen nu (pludselig) ser det som en
opgave at bevare, ved at fremhæve fiskemes ube-
tingede fordele ved beslutningen - og så videre og
så videre - så ville der allerede tidligt før næste
dags radioavis ligge historier klar, som banede
Royal Greenland vejen til lytternes forståelse.
Uden at KNAPK fik en mulighed for at kom-
mentere det.
UDNYTTEDE Lars Emil pressen? Ja, så ubetin-
get. Og på en skammelig måde. Men det er pres-
sen, der er skammelig. Lars Emil er bare dygtig!
Alligevel kan vi her på redaktionen godt forstå
KNAPK-formand Anthon Siegstads harme over,
at Lars Emil har jokket ham så hårdt over tæerne.
Sidst af alle fik han meddelelsen om, at de for
organisationen så livsvigtige aftaler skulle opsi-
ges.
Vi finder det simpelthen uanstændigt, at Royal
Greenland i den grad sjofler en samarbejdspart-
ner gennem mange år. Ved at orientere alle andre
og holde en storleverandør i uvidenhed om så
vigtig en beslutning optræder Royal Greenland så
uhørt uartigt og uforskammet, at det er umuligt at
finde noget sidestykke i hjemmestyrets historie.
Det er simpelthen for smart at lave sådan et
nummer. En mere fair behandling af KNAPK-
ledelsen havde ikke stillet Royal Greenland rin-
gere og havde i alt fald sikret organisationen
imod kritik for her beskrevne rævekage.
PRESSEN har sin store del af ansvaret. Det er
journalistisk helt hen i vejret at spise hold-kæft-
bolsjer med Lars Emil og indgå aftale om så vidt-
gående en nyhed. Den burde have prydet morge-
nens radioavis med en foreløbig kommentar af
Anthon Siegstad. Pressen skal ikke spille sin part
af et rævekagedrama, men vende sig imod det.
Gøre op med det. Bryde det såkaldte nyhedsklau-
sul og bruge informationerne fra briefingen, som
om der havde været tale om et regulært presse-
møde. Ellers er pressens repræsentanter mikron-
fonholdere og nyhedshælere.
Royal Greenland opnåede, hvad koncernen vil-
le. En stort set uforbeholden og helt uimodsagt
promovering af Royal Greenlands radikale be-
slutning. Budskabet gik rent ind hos det meste af
pressen, og KNAPK’s formand stod midt i arena-
en som den måbende nørd, Royal Greenland
ønskede at fremstille ham som.