Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 23.12.1997, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 23.12.1997, Blaðsíða 2
2 Nr. 99 • 1997 INUIAQATIGHTTUT AVIISI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkuliu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Naqiterisitsisoq Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 32 10 83 Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47 e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl Siulersuisut Bestyrelse —J Arxalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Ib Kristiansen Hans Anthon Lynge Allaffissorneq Administration Jan H. Nielsen (forretningsfører) Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl,9-12 og 13-16 Aaqqissuisuuneqarfik 8 Chefredaktion ..._J Jens Brønden (akis./ansv.) Laila Ramlau-Hansen (souschef) Aaqqissuisoqarfik Redaktion —J Paornånguaq Kleist Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Vivi Møller-Reimer (ass./foto) Hans-Hendrik Johansen (ass./foto) Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversaatter) Aage Lennert (nuts./oversætter) Utertok Nielsen (nuts./oversætter) llanngutassiortut ^<orrespondente^ J Nanortallk: Qaqortoq: Narsaq: Paamiut: Manlitsoq: Kangaatsiaq: Qeqertarsuaq: Uummannaq: Tasiilaq: Ittoqqortoormlit: Annoncet Annoncer Klaus Jakobsen Paulus Simonsen Johan Egede Karl M. Josefsen Søren Møiler Lone Madsen Hans Peter Grønvold Emil Kristensen Simon Jørgensen Jonas Brønlund ■J Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (00299) 32 10 83 Fax: (00299) 32 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Annoncekonsulent i Danmark: Mediacentralen Henriette Trant Tlf. 87 30 18 00 Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01 Ulloq tunnlusslfflssaq klngulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn.nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10 Piaartagaqarneq Abonnement J Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150424-7 Suliarinnittut Produktion m^iåå David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Naqitemeqarfia Tryk i — Nunatta naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri Nisslk Reklame Atu.y.^vtkTEridmp, Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 32 31 47 f^taaa'a&c/f/ct £/£ -------------------- GRØNLANDSPOSTEN TUSAGASSIUUTTT TILLITANIKISERTUISIJTUT ROYAL GREENLAND sulisoqalerpoq Lars Emil Johansen-imik piffissaq eqqorlugu iliuuse- qallaqqissumik, aaqqissuussillaqqissumik »oqal- lorilluinnartumillu«. Suut tamaasa ajunngitsumik oqaatigalugit uppilersitsisinnaasoq. Uppemassu- seq tunngavilersomeqarpoq eqqarsaatigiuame- qassammat nammineq oqaatsini upperisutut o- qaatigisarmagit. Matumani pineqassanngillat KNAPK-mik isumaqatigiissutinik tamanik Royal Greenland-ip atorunnaarsitsisimanera tamatumalu kinguneri- sassai, taakkumi - KNAPK-tulli - ullumikkut ta- kulluarsinnaagatsigit. Pissutsilli nutaat pinngortut - allaalluinnartullu - qanoq isummerfiginissaat pisariaqartoq tusagassiuutitigut nalunaarut arlale- riarlugu atuaqqaarlugu. Tamatumani pineqarpoq isumaqatigiissutit atorunnaamerat pillugu KNAPK-mut tamanullu nalunaaruteqameq. AG-mit aallartitaq pingasun- ngormat ualikkut arfemup qeqqa Royal Green- land-ip qullersaqarfianiittoq isummersinneqar- poq Royal Greenland-ip aalajangersimanerata sapinngisamik sallaannerpaamik tusagassiuutinut nalunaarutigineqamissaanik. Nalunaarut inuiaqa- tigiinnut nalunaarutigineqassaaq isumaqatigine- qarluartussamik - akomusersomeqarani. Taamaattumik isumaqatigiissutit atorunnaar- sinneqamissaata pinnginnerani piffissaagallartil- lugu tusagassiuutit pitsaasumik peqqissaartumil- lu ilisimatinneqassapput. Taamaattumik aamma pisariaqarpoq piffissaq eqqorlugu iliuuseqamis- saq isumaqatigiissutit pisortatigoortumik atorun- naarsinnissaannut atatillugu, taamaalilluni nu- taarsiassap saqqummiunneqarnerani siullermi KNAPK peqataasinnaaqqunagu. Qanorlu iliortoqassava? Aap, tusagassiuutinik ilisimasaqarluartoq sas- sartinneqassaaq. Kakkalluinnartoq. Ajunngitsu- nik ajortunillu pisoqartillugu tusagassiuutinik ilisimasaqarluartoq. Aviisip aaqqissuunneqarne- rata naammassinissaanik tusagassiuutillu nuki- laassutigisinnaasaanik ilisimasaqarluartoq: tusa- gassiuutit pissutsinik amerlasoorpassuamik ilisi- masaqannginnerat, sulisussanik amigaateqartar- neranik ilisimasaqamera, ulapaartamerat tamatu- malu kingunerisaanik amigartumik allaaserisas- sanik paasiniaasamerat. Angut taamaattoq tassaavoq ingerlatsivissu- armi pisortaanerup tullia Lars Emil Johansen, angullu taanna kakkattorujussuuvoq. Nalunngilaa tusagassiuutinik katersortitsinerup kingusinaartumik ingerlanneragut - siumoortu- mik paasissutissiinermik taasami - ualikkullu ar- femup qeqqanut pineragut nutaarsiassaq radiu- aviisimit ilanngunneqarsinnaanngitsoq. Qano- ruullu aaqqissuunneqamerata naammassinissaa eqqarsaatigalugu nutaarsiassaq aamma ilanngun- neqarsinnaanngilaq. Tusagassiortunillu katersor- titsinermi tusagassiortut paasisaminnik ullup tul- lianut ullup’qeqqata tungaanut isertuussiniarlutik akuersimmata, taava qularutigineqarunnaassaaq ullup tulliani aatsaat ullup’qeqqata qaangemera- tigut nutaarsiassap radiuaviisikkut ilanngun- neqarsinnaanera. Sisamanngomikkut ullaap’tungaa aqqanermut KNAPK-p ataatsimeeqatigineqameratigut qular- naamiameqarpoq KNAPK-p aamma Athon Sieg- stad-ip qoqassineqamissaat, imaluunniit sivi- kitsuinnarmik eqqarsarfissiinikkut ataatsimiinner- mut peqataanissaat pinngitsoomiameqarunarluni. Royal Greenland-ip aalajangersimanera pillugu tusagassiuutit erseqqissumik paasissutissinne- risigut, inuiaqatigiinnut tunngassuteqamera, sulif- fiit pillugit ingerlatsivissuup (tassanngaannaq) ingerlatiinnagassatut isummerfigisai, aalajanger- nermi aalisartut iluaqutissaqamissaat - allarpas- suillu paasissutissiissutiginerisigut - ullup tulliani aatsaat radiuaviiseqameratigut oqaluttuarineqas- sapput Royal Greenland-ip tusamaartartunit paa- silluameqamissaa. Tamatumanilu KNAPK oqaa- seqaateqamissaminut periarfissinneqassanngilaq. ATORLUAAVA Lars Emil tusagassiuutinik. Aap, ilumorluinnaq. Allaat kanngusarsinnaasu- mik. Kisiannili tusagassiuutit kanngusarsinnaap- put. Lars Emil-iuna kakkalluinnartoq! Taamaakkaluartoq aaqqissuisoqarfimmi maani KNAPK-p siulittaasua Anthon Siegstad ka- maammersimammat paasilluarsinnaavarput, taa- matut ajortigisumik Lars Emil-imit pineqarsima- sutut misigisimammat. Kingullersaalluni paasis- sutissinneqarpoq katuffimmik isumaqatigiissutit tamarmik atomnnaarsinneqassasut. Isumaqarluinnarpugut kanngunartuusoq ukior- passuit ingerlaneranni suleqatigisimasaminik Royal Greenland-ip taamatut pinnissinnaanera. Kikkut allat tamaasa paasissutissinnerisigut taa- malu aalajangemermik taama pingaaruteqartigi- sumik suleqatini paasissutissinnginneratigut, Royal Greenland kanngunartuliorpoq, nammi- nersomerullutik oqartussat oqaluttuarisaaneranni assersuunneqarsinnaanngilluinnartumik. Taamatut iliomeq sikkisaanngitsuliomeruvoq. KNAPK-mi pisortat pitsaanerusumik pinerisigut Royal Greenland isorineqamavianngikkaluarpoq, taamalu kattuffiup isorineqamissaa pinngitsoor- tissinnaagaluarlugu. TUSAGASSIUUTIT tamatumani aamma anner- tuumik akisussaaffeqarput. Tusagassiortutut iluari- nanngilaq nutaarsiassaq taamatut pingaarute- qartigisoq pillugu Lars Emil-imik nipangersima- nissamik isumaqatigiissuteqamissaq. Nutaarsias- saq taanna ullaakkut radiuaviisimi ilanngussima- sariaqaraluarpoq, Anthon Siegstad oqaaseqaate- qartillugu. Eqqunngitsuliorfigineqamermi tusagas- siuutit illersuisinnaanngillat, akerliliisariaqarlutilli. Assortuillutik. Nipangersimagallamissamik taasaq atomagu, paasissutissiigallamermilu oqaatigine- qartut tusagassiuutinut nalunaamtitut atorlugit. Taamaappammi tusagassiuutit mikrofoninik tigu- miartuuinnassapput tillitanillu isertuussisuullutik. Royal Greenland-ip anguniakkani anguaa. Royal Greenland-ip nammineerluni pingaarute- qarluinnartimik aalajangemera akerlilemeqarani. Nalunaarut tusagassiuutinit amerlanemit paasil- luameqarpoq, KNAPK-llu pisortaa tupigusulluni sianiitsutut isiginnaartuuvoq, Royal Greenland-ip taamatut isikkoqartikkumammani. PRESSEN SOM HÆLER ROYAL GREENLAND har i Lars Emil Johan- sen fået en mesterlig timer, en god strateg og et »snakkeøre« af mesterligt format. Og han er i stand til at få tingene til at lyde helt rigtigt. Tro- værdigheden underbygges af, at man ikke kan løsrive sig fra tanken om, at han virkelig selv mener det, han siger. Her skal det ikke handle om Royal Greenlands opsigelse af samtlige aftaler med KNAPK og føl- gevirkningerne af det, for det har vi - så lidt som KNAPK - ganske overblik over i dag. Det er så ny en situation - og så anderledes - at der skal mere end en gennemgang af pressemeddelelsen til for at forholde sig til det. Det handler mere om måden, opsigelsen blev meddelt KNAPK og offentligheden på. AG’s ud- sendte i Royal Greenland-bunkeren onsdag klok- ken 17,30 havde en fornemmelse af, at pressen skulle rustes bedst muligt for at kunne formidle Royal Greenlands beslutning så gnidningsløst som muligt. Budskabet skulle gå rent ind hos befolkningen - og helst uden hindringer. Derfor var det ikke bare vigtigt at informere pressen godt og grundigt i god tid før opsigelsen af aftalerne. Det var også nødvendigt at time den officielle opsigelse sådan, at KNAPK ikke var i stand til at medvirke i forbindelse med den første offentliggørelse af nyheden. Og hvordan gør man så det? Jo, man spiller et godt mediekort ud. Et Es. En, der virkelig kender pressen på godt og ondt. En, der ved alt om deadlines og om pressens svag- hed:dens uforstand på mange ting, dens mand- skabsmæssige mangler, travlhed og heraf følgen- de lidt overfladiske research. En sådan mand er vicekoncemchef Lars Emil Johansen, og han er meget, meget dygtig. Han ved, at han ved at trække pressemødet - eller briefingen (i dette tilfælde forhåndsoriente- ringen), som det lidt fordækt blev kaldt - til klok- ken 17,30, ville forhindre radioavisen i at nå det samme aften. Heller ikke Qanorooq’s deadline matcher med så sen en nyhed. Og da pressens repræsentanter ydermere indvilgede i at holde kæft med den viden, den fik på pressemødet, ind- til næste dag klokken 12, ja så kunne man også være sikker på, at der ikke slap noget ud før i radioavisen klokken 12,15 næste dag. Ved at placere mødet med KNAPK til klokken 11 torsdag formiddag ville det været helt sikkert, at pressen enten tog KNAPK og Anthon Siegstad »med bukserne nede« eller, at den på grund af den korte betænkningstid ikke kunne lokke ham til at medvirke. Ved at give pressen en grundig orientering om baggrunden for Royal Greenlands beslutning, om det samfundsrelevante, om arbejdspladserne, som koncernen nu (pludselig) ser det som en opgave at bevare, ved at fremhæve fiskemes ube- tingede fordele ved beslutningen - og så videre og så videre - så ville der allerede tidligt før næste dags radioavis ligge historier klar, som banede Royal Greenland vejen til lytternes forståelse. Uden at KNAPK fik en mulighed for at kom- mentere det. UDNYTTEDE Lars Emil pressen? Ja, så ubetin- get. Og på en skammelig måde. Men det er pres- sen, der er skammelig. Lars Emil er bare dygtig! Alligevel kan vi her på redaktionen godt forstå KNAPK-formand Anthon Siegstads harme over, at Lars Emil har jokket ham så hårdt over tæerne. Sidst af alle fik han meddelelsen om, at de for organisationen så livsvigtige aftaler skulle opsi- ges. Vi finder det simpelthen uanstændigt, at Royal Greenland i den grad sjofler en samarbejdspart- ner gennem mange år. Ved at orientere alle andre og holde en storleverandør i uvidenhed om så vigtig en beslutning optræder Royal Greenland så uhørt uartigt og uforskammet, at det er umuligt at finde noget sidestykke i hjemmestyrets historie. Det er simpelthen for smart at lave sådan et nummer. En mere fair behandling af KNAPK- ledelsen havde ikke stillet Royal Greenland rin- gere og havde i alt fald sikret organisationen imod kritik for her beskrevne rævekage. PRESSEN har sin store del af ansvaret. Det er journalistisk helt hen i vejret at spise hold-kæft- bolsjer med Lars Emil og indgå aftale om så vidt- gående en nyhed. Den burde have prydet morge- nens radioavis med en foreløbig kommentar af Anthon Siegstad. Pressen skal ikke spille sin part af et rævekagedrama, men vende sig imod det. Gøre op med det. Bryde det såkaldte nyhedsklau- sul og bruge informationerne fra briefingen, som om der havde været tale om et regulært presse- møde. Ellers er pressens repræsentanter mikron- fonholdere og nyhedshælere. Royal Greenland opnåede, hvad koncernen vil- le. En stort set uforbeholden og helt uimodsagt promovering af Royal Greenlands radikale be- slutning. Budskabet gik rent ind hos det meste af pressen, og KNAPK’s formand stod midt i arena- en som den måbende nørd, Royal Greenland ønskede at fremstille ham som.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.