Atuagagdliutit - 23.12.1997, Side 9

Nr. 99 • 1997
9
fftaap'gjZ'c/é/a Éft
GRØNLANDSPOSTEN
Meeqqanik atuartitsisoq
pisortaimgortiimeqartoq
Niuernermik Ilinniarfimmi pisortaq soraarsitaasoq
pillugu suliaq namminersornerullutik oqartussani
kigaalaarullugu suliarineqartillugu pisortaq nutaaq
atorfinitsinneqarpoq. 15. januar sulilissaaq
(JB) - Nuummi Niuernermik
Ilinniarfimmi pisortaq John
Philip soraarsitaasoq pillugu
suliaq Namminersornerullu-
tik Oqartussani kigaalaarullu-
gu suliarineqartillugu, pisor-
taq nutaaq atorfinitsinneqar-
poq. 15. januar 1998-imi ator-
finitsinneqassaaq, ateqarluni
Bo Nørreslet, mannalu tikillu-
gu Kultureqamermut, Ilinni-
artitaanermut Ilageeqarner-
mullu Pisortaqarfimmi piler-
saarusiomermi siunnersortitut
atorfeqarsimalluni.
Bo Nørreslet 1975-imili
Kalaallit Nunaanni atuarfe-
qarfimmi sulisimavoq, taa-
maalillunilu pissutsit iluaniit
ilisimallugit. Immaqalu naat-
sorsuutigisariaqanngilaa John
Philip-itut nunatsinnit »anisi-
taasutut« pineqarnissani. John
Philip-ip Niuernermik Ilinni-
arfimmi suleriaaseq sungiuk-
kuminaatsissimavaa, kisian-
nili sulisut amerlasoorpassuit
ajunngitsumik atassuteqarfi-
gisimallugit, amerlasoorpas-
suillu isumaqarsimapput John
Philip sulilinngikkallarmat
ilinniarfimmi naammaginan-
ngitsumik immikkoortitsiso-
qartarsimasoq.
Arlalinnit AG-mut oqaati-
gineqarpoq qallunaat Niuer-
nermik Ilinniarfimmi sulisut
akunnerminni pisortassamik
isertuussaminnik piukkussa-
qarsimasut. Tamannali John
Philip-imit akomusemeqarsi-
mavoq, taamaattumillu qallu-
naanit sulisunit qinngarsor-
neqalersimalluni.
Sulisut pineqartut naamma-
gittaalliomerat pissutigalugu
John Philip soraarsitaavoq, su-
lisullu allat tamanna kamaati-
gaat. John Philip tapersersor-
niarlugu allagaqaateqartoqar-
poq, pisortaaqatigiillu John
Philip-imik pisortaqartut so-
raarsitsineq naammagittaalliu-
tigalugu pisortaanerminnit tu-
nuarput, John Philip-imillu ta-
persersuinertik pillugu pisorta-
qarfimmut allagaqaateqarlutik.
Misissuineq
Tamannali kinguneqanngit-
soorpoq. Ilinniarfimmi pisor-
taq soraarsitaavoq, allamillu ili-
oqqittoqarsinnaanngilaq! Ilinni-
arfimmili eqqissisimannginneq
sulisullu qisuariamerat pissuti-
galugit naalakkersuisut isuma-
qarput isumatusaamerussasoq
sumulluunniit attuumassuteqan-
ngitsunik misissuisitsisoqamis-
saa, tamatumani paasiniarlugu
soraarsitsineq iluameersumik
ingerlanneqarsimanersoq.
Taamaattumik Namminer-
somerullutik Oqartussat ator-
finitsippaat eqqartuussissuse-
risoq Kalaallit Nunaanni pis-
sutsinik aatsaat ilinniagaqa-
lersoq, pissutsinillu iluamik
ilisimasaqannginnermigut su-
mulluunniit attuumassuteqan-
nginnissamik qularnaarisin-
naalluartoq.
Misissuineq kingusinaarlu-
ni naammassineqarpoq, nalu-
naarusiarlu qangali Inatsisar-
tut Allattoqarfiannut tunniun-
neqarpoq, tassanili saqqum-
miiunneqarumanani paarillu-
arneqarpoq.
Sumulluunniit attuumassu-
teqanngitsut misissuineranni
ilanngunneqarpoq pisortat su-
liaannik ilisimatinneqartar-
nissamut inatsit aamma suliat
ingerlanneqartamerannut ina-
tsit. Siulleq taaneqartoq tun-
ngavigalugu AG-p qinnute-
qarneratigut nalunaarusiaq
tunniunneqarsinnaavoq, ki-
ngullerlu taaneqartoq tunnga-
vigalugu suliap ingerlasima-
neranik nalunaarusiaq John
Philip-imut tunniunneqassa-
luni, taassumammi piginnaa-
titaaffigimmagu soraarsitaasi-
manini pillugu sumulluunniit
attuumassuteqanngitsut mi-
sissuisimanerata takunissaa.
Kisiannili nalunaarusiaq
AG-mut imaluunniit John
Philip-imut tunniukkumane-
qanngilaq. Namminersome-
rullutik Oqartussat innersuus-
sutigaat eqqartuussivimmut
suliassanngortitsisoqassaga-
luarpat nalunaarusiaq upper-
narsaatissaassammat, taa-
maattumillu allanut saqqum-
miunneqarsinnaanani.
Paasissutissat
Taamatulli isumaqameq tun-
ngavissaqanngilaq, eqqortor-
lu unaagunarpoq, nalunaaru-
siaq imaqartoq Namminersor-
nerullutik Oqartussanut ar-
tukkiisussamik. Immaqa ima-
qarpoq unioqqutitsisumik so-
raarsitsisoqarsimaneranik, ta-
matumalu kingunerisaanik
Namminersornerullutik Oqar-
tussat aammaloorlutik ani-
ngaasarpassuamik taarsiissu-
teqartariaqassapput.
Pisortap soraarsitaasup
ungasinngitsoq tikillugu
Nuummi Niuernermik Ilinni-
arfimmi pisortatut sulileqqin-
nissaminik neriuuteqartup na-
lunaarusiap imminut tunniun-
neqamissaa arlaleriarluni piu-
masaqaatigisarsimagaluarpaa.
Kisiannili akineqarsiman-
ngisaannarpoq. Nalunaarusi-
ap tunniunneqamissaa qaam-
matini pingasuni utaqqereer-
lugu novemberip naalemerani
allagarsivoq, nalunaarusiap
tunniunneqarnissaanik kis-
saataa pillugu akissuteqarfi-
gineqanngitsumik, erseqqis-
sumilli nalunaarutigineqarlu-
ni suliaq imminerminut tunn-
gasoq Namminersornerullutik
Oqartussani suliarneqartoq
eqqartuussissuserisumut Pe-
ter Møller Nielsen-imut tun-
niunneqarsimasoq, eqqar-
tuussissuserisorlu taannarpia-
avoq namminersornerullutik
oqartussat sinnerlugit sumul-
luunniit attuumassuteqanngi-
tsut misissuinerannik inger-
latsisimasoq.
- Taamaattumik qinnuigi-
neqarputit suliaq pillugu siu-
nissami apeqqutissaqaruit
saaffigisassagit Dansk Magi-
sterforening, namminersor-
nerullutik oqartussat allatto-
qarfianneersoq Lise Lind al-
lappoq.
John Philip-ip aalajangiusi-
mavaa piumasaqaatigisinnaal-
lugu nalunaarusiap imminut
tunniunneqamissaa, maan-
nakkullu naalakkersuisut siu-
littaasuat Jonathan Motzfeldt
qanoq iliuuseqamissaanik
qinnuigisimallugu. Decembe-
rip aallartinnerani naalakker-
suisut siulittaasuat allaffigaa,
namminersornerullutik oqar-
tussanut allakkami arfinillit/-
arfineq-marluk 6. augustip ki-
ngoma allassimasami akine-
qarsimanngitsut akineqamis-
saat kissaatigalugu.
Niuernermik Ilinniarfimmi
pisortaasimasoq allamik peri-
arfissaqannginnami naalak-
kersuisut siulittaasuannut
saaffiginnissimavoq. Soraar-
sitsinerlu erloqinartoq pillugu
naalakkersuisut upperineqar-
sinnaanerat taassuma maan-
nakkut akissuteqarfigisaria-
qalerpaa.
Paarlaattut: Ippassiga-
mi Hans Egede-p llluani
inuulluaqqusisoqarluni-
lu tikilluaqqusisoqar-
poq. Inuulluaqquneqar-
poq Aatsitassaleriffimmi
pisortaq Lars Vesterbirk
(talerpilleq), tikilluaqqu-
neqarporlu ujarassiooq
Hans Kristian Schøn-
wandt (saamilleq) Aat-
sitassaleriffimmi pisor-
tanngortoq, ukiortaamit
pisortaq arfinngortussaq.
Lars Vesterbirk,
1995-imilli aatsitassale-
riffik ineriartortippaa,
maanna Bruxelles-imi
Nunatsinnut sinniisunn-
gussaaq; 1992-imit 1995-imut taamatut atorfeqareersimalluni. Bruxelles-imi suliassat pin-
gaamerit ilagaat EU-mik aalisarnennik isumaqatiissutissap nutaap isumaqatigiissutiginiar-
nissaa. Maanna isumaqatigiissutaasoq, 31. december 2000 taamaatittussaq, Nunatsinnut
ukiumut 273 millioner kroninik pissarsissutaasarpoq.
Hans Kristian Schønwandt ujarassiuutut ilinniamikuuvoq ukiullu kingulliit qulit Nunat-
sinni aatsitassat saanrisaralugit. Suleriaasissamut suleqatigiinnut aallamiisuuvoq, ukiuni ki-
ngulliunerusuni Nunatsinni ujarlemerit annertusiartomerannut 1990-imili aallamiutaasoq.
Hans Kristian Schønwandt Københavnimi Danmarks og Grønlands Geologiske Under-
søgelser aatsitassanut tunngasuni pisortatut atoifik qimappaa.
Vagtskifte: Der blev forleden sagt farvel og goddag i Hans Egedes Hus i Kolonihavnen
i Nuuk. Farvel til lederen af Grønlands Hjemmestyres Råstofkontor Lars Vesterbirk (til
højre) og goddag til statgeolog Hans Kristian Schønwandt (til venstre) som ny leder af
Råstofkontoret, der ved nytårsskiftet bliver omdannet til et direktorat.
Lars Vesterbirk, der siden 1995 har opbygget hjemmestyrets eget råstofkontor, er ble-
vet ansat som Grønlands repræsentant i Bruxelles; en stilling som han også bestred fra
1992 til 1995. En af de væsentligste opgaver i Bruxelles bliver at forhandle en ny fiskeri-
aftale med EU på plads. Den nuværende aftale, der udløber den 31. december 2000, giver
Grønland et udbytte på 273 millioner kroner om året.
Hans Kristian Schønwandt er uddannet geolog og har de seneste 10 år arbejdet med
mineraler i Grønland. Han var en af initiativtagerne til den strategigruppe, som i 1990 lag-
de grunden til de senere års vækst i efterforskningsaktiviteterne i Grønland. Hans Kristi-
an Schønwandt forlader en stilling som chef for den malmgeologiske afdeling i Danmarks
og Grønlands Geologiske Undersøgelser i København.
Skolelærer ansat som
chef på handelsskolen
Mens sagen om den afskedigede handelsskoleforstander syltes i
hjemmestyret, er en ny på banen. Han tiltræder 15. januar
ke klager fra denne gruppe, hed. Efter den første skal AG
(JB) - Mens sagen om den
fyrede forstander John Philip
fra handelsskolen i Nuuk bli-
ver syltet af Grønlands Hjem-
mestyre, er der nu ansat en ny
forstander til skolen. Han til-
træder den 15. januar 1998,
hedder Bo Nørreslet og har
indtil nu været planlægnings-
konsulent i Direktoratet for
Kultur, Uddannelse og Kirke.
Bo Nørreslet har været an-
sat i det grønlandske system
siden 1975 og kender det
således indefra. Han risikerer
derfor næppe den behandling,
som blev John Philip til del,
da han blev »sparket« ud af
landet. John Philip havde
svært ved at begå sig i syste-
met, men havde et godt for-
hold til langt størstedelen af
medarbejderne, hvoraf mange
havde ment, at der før John
Philips ansættelse var en
uheldig forskelsbehandling af
medarbejderne.
Overfor AG er det fra flere
sider blevet oplyst, at danske
medarbejdere tidligere havde
en skjult lederposition på sko-
len. Dette skulle John Philip
angiveligt have ryddet op i og
var derfor blevet lagt for had
af den dansksprogede medar-
bejdergruppe.
Fyringen af John Philip
skete på baggrund af en ræk-
og det rejste vrede blandt den
øvrige medarbejderstab. Der
blev skrevet støtteerklæringer
til John Philip, og ledergrup-
pen, der var ansat under ham,
trak sig som ledere i protest
over fyringen og sendte per-
sonlige støtterklæringer for
John Philip til direktoratet.
Uvildig undersøgelse
Men her hjalp ingen »kære
mor«. Forstanderen var fyret,
færdigt arbejde! Men på
grund af den megen uro på
skolen og medarbejdernes
reaktioner fandt landsstyret
det klogeligst at få foretaget
en uvildig undersøgelse, som
skulle vise, om fyringen nu
også var gået rigtigt til.
Derfor ansatte hjemmesty-
ret en i Grønland særdeles
»grøn« advokat, som med sit
manglende lokalkendskab
måtte være i stand til sikre
uvildighed.
Undersøgelsen blev med
nogen forsinkelse gennem-
ført, og en rapport er for
længst afleveret til Landstin-
gets Sekretariat, hvor den
bevogtes med næb og klør.
Den uvildige undersøgelse
er omfattet af loven om
offentlighed i forvaltningen
og loven om partsoffentlig-
efter anmodning have rappor-
ten udleveret, og ifølge den
sidste skal den udleveres til
John Philip, der naturligvis
har ret til at se en uvildig un-
dersøgelse om hans egen af-
skedigelsessag.
Men hverken John Philip
eller AG har kunnet få rap-
porten udleveret. Hjemmesty-
ret henholder sig til, at den
kan blive agtstykke i en even-
tuel retssag, og som sådan er
den undtaget offentligheds-
princippet.
Belastende oplysninger
Den betragtning holder bare
ikke, og sandheden er nok
snarere, at rapporten indehol-
der oplysninger, som belaster
hjemmestyret. Måske viser
den, at der er tale om en ube-
rettiget afskedigelse, hvis
konsekvenser endnu engang
kan blive, at hjemmestyret må
punge ud med store beløb i
erstatning. Den afskedigede
forstander, der indtil for nylig
stadig håbede at blive genind-
sat i sin stilling på handels-
skolen i Nuuk, har mange
gange rykket for at få rappor-
ten udleveret.
Han har imidlertid aldrig
fået noget svar. Efter at have
ventet på rapporten i tre må-
neder, fik han med udgangen
af november et brev, der ikke
besvarede anmodningen om
at få rapporten udleveret, men
kontant oplyste, at behandlin-
gen af hans sag i hjemmesty-
ret er overgivet til advokat
Peter Møller Nielsen, den
selvsamme advokat, der gen-
nemførte den udvildige un-
dersøgelse for hjemmestyret.
- Du bedes derfor fremti-
digt rette henvendelse gen-
nem Dansk Magisterforening
med eventuelle forespørgsler
til sagen, skrev Lise Lind fra
hjemmestyresekretariatet.
John Philip fastholder, at
han har krav på at få udleveret
rapporten og har nu bedt
landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt om at tage affære. I
begyndelsen af december
skrev han til landsstyrefor-
manden, og rykker for svar på
de seks-syv breve, han har
sendt til hjemmestyret siden
den 6. august, men som han
ingen reaktion har fået på.
Den tidligere handelsskole-
forstander har ikke kunne se
nogen anden mulighed end
henvendelsen til landsstyre-
formanden. Nu må han svare
for landsstyrets troværdighed
i den nu mere end pinligefy-
ringssag.