Atuagagdliutit - 20.01.1998, Blaðsíða 5

Nr. 5-1998
5
GRØNLANDSPOSTEN
Inatsimmik killeqqutaarinissaq
pinngitsoorsinnaajurmaarpaa
N aalakkersuisunut
inassutiginngilaa. -
(JB) - Naalakkersuisunut ilaa-
sortap Marianne Jensen-ip su-
liaasa amerlanersarujussui o-
qitsuinnaanngillat. Peqqinnis-
saqarfimmut sulisussarsior-
neq aaqqiffiginiapiloornarsi-
mavoq, tamatumanilu inatsi-
sit killoqqutaartariaqarpaa.
- Qanormi iliussagama?
AG-mit oqaloqatigineqarluni
aperivoq. - Danmarkirrii na-
korsat oqarfigisariaqarpakka
affaannarmik akissarsiaqassa-
sut, qitornaat meeqqerivinni
inissaqartinngikkigut aappaa-
sullu suliffissaannik qulak-
keeriffigisinnaanatigit.
- Taamaammat kommunit
qinnuigaakka ajomartorsiuti-
nik aaqqiiniamermut atugas-
sarisinnaasatik isummatillu
pillugit ilisimatitseqqullugit.
Akissutit qanorluunniit anni-
kitsigigaluit amerlanerusunik
sulisussarsiorniaminni ikior-
tigisinnaavakka.
- Maanna sulisuusunut oqi-
lisaassiniarlunga atorsinnaa-
sakka tamaasa atomiartaria-
qarpakka, akimmisaarfissa-
qangaatsiarpungali. Periarfis-
sat killeqarput.
- Akisussaaffimmik tunni-
ussinianngilluinnarpunga,
naalakkersuisunut ilaasortaq
nassuiaavoq. - Kommuninut
ataasiakkaanut ajomartorsiu-
tinngortitsiniarsarinngilanga,
ilassineqamissamilli ujartui-
vunga, »uannga annikitsun-
nguaq taakanngalu annikit-
sunnguaq« sunaluunniit pit-
saanerusunik atugaqalernis-
ilaasortap Marianne Jensen-ip inatsisinik unioqqutitsinissaq kommuninut
Qanormi iliussagama, AG-mit apersorneqarluni aperivoq
samut tapertaasinnaammata.
Qanormi ililluni?
- Kommunit qanoq iliorlutik
peqqinnissaqarfimmi sulisu-
nut atugarissaarnerulersitsi-
sinnaanersut takorloorsin-
naaviuk?
- Siorna ilinniartitsisun-
ngortussat naammassingaja-
lersut Aasiaat borgmesteriat
saqqummiussivoq, ilinniartit-
sisunngortussat aarleqquteqa-
ratik Aasiannut qinnuteqar-
sinnaasut. Tassani inissianik,
meeqqerivinni inissanik alla-
nillu pissaqartinneqarmata.
Nalunaarutit taamaattut peq-
qinnissaqarfimmi sulisunut
atorluarsinnaagaluarpakka.
Kommunit atugassaqartitsip-
pat? Sunngiffimmi suut ne-
qeroorutigineqarsinnaappat?
Meeqqerivinni inissaqartitsi-
soqarpa?
- Kommunini atugassariti-
taasut pillugit nassuiaateqar-
nissaq kisiat soqutigalugu
oqaatiginiaannarpiuk ?
- Naamik, taama ajomaatsi-
ginngilaq. Isumaqarpunga
kommunit arlaannaalluunniit
meeqqerivinnut utaqqisunut
allattorsimasuuteqanngitsut,
taamaammallu tamanna pillu-
gu nalunaaruteqamissaq ajor-
nartorsiutinik qaangiissutaa-
sinnaanngilaq. Isertuutissan-
ngilara qinnuteqaatiga pine-
qartut iluini assigiinngisitsi-
nermik nassataqanngitsoor-
sinnaanngimmat.
- Taamaammat qinnutigi-
sat tassaavoq kommunit in-
nuttanik assigiinngisitsinis-
saa. Tamatuma aaqqiagiin-
ngissutaalersinnaanera taku-
sinnaanngiliuk?
- Soorunami takusinnaa-
vara. Aaqqiagiinngissutissar-
taqarluarpoq, apeqqullu akiu-
minaatsorujussuuvoq, pissut-
silliuku taamaalersitsisut.
Taamaammat peqqinnissa-
qarfimmi sulisut pineqartuni
kommuninit salliutinneqar-
nissaannik siunnersuuteqar-
nera tulluusimaarutigival-
laanngilara. Kisianni kommu-
nit suliniuteqamerisigut peq-
qinnissaqarfimmi sulisut atu-
gaannik pitsannguisinnaaneq
pinngitsoorani amerlanerusu-
nik sulisoqalersinnaanermik
kinguneqarsinnaavoq.
Assigiinngisitsinermut
inatsit
- Assigiinngisitsineq pillugu
inatsiseqarpugut.
- Tamanna ilumoorpoq,
aammalu soorunami inatsim-
mik tassannga kommunit uni-
oqqutitsinissaannut kaammat-
tuinianngilanga. Taamaam-
mat isumassarsianik isum-
mersuutinillu ujartuivunga,
pisariaqartitatut pigineqareer-
sut kikkulluunniit takusinnaa-
saat aaqqiiffiginiamerini ator-
sinnaasunik.
- Kommunimik pitsaasunik
neqeroorutissaqartumik salli-
utitsissavit?
- Naamik, pineqartoq soo-
runami kommuninik assigiin-
ngisitsinermik kinguneqas-
sanngilaq. Nuna tamakkerlu-
gu peqqinnissakkut pitsaasu-
nik atugassaqarnissamut a-
kisussaaneq pingaartittorujus-
suuara, qanorluunniit taman-
na ajomakusoortigigaluarpat.
Kisianni kommunip arlaata
ikiorsemiarpanga soorunami
allani »oqilisaanissamut« ta-
manna iluaqutaassaaq.
- Peqqinnissaqarfiup nam-
mineerluni inissianik, meeq-
qerivinnik suliffissaqarnissa-
mullu qulakkeerinernik pi-
lersitsinissaa pissusissami-
soomerunngila?
- Taamatut ilusiliisinnaa-
neq misissortariaqarparput.
Maannamut periarfissaq taan-
na immikkut eqqumaffigini-
arsimanngilarput, Namminer-
somerullutik Oqartussat kom-
munillu akunnerminni nam-
magassatigut suliassatigullu
agguaqatigiinnissaannut ma-
leruagassanik allannguisus-
saammat. Kiisalu tamanna il-
loqarfmni annerinnami, ima-
luunniit Nuummiinnaq peri-
arfissaqarsinnaavoq.
- Kisianni ilanngullugu mi-
sissuiffigissavarput.
Naalakkersuisunut ilaasor-
tap Marianne Jensen-ip ilan-
ngullugu oqaatigaa, paasisani
naapertorlugit Danmarkimi
peqqinnissaqarfimmi sulisut
akomanni Kalaallit Nunaan-
nukamissamut soqutiginnitto-
qartoq. Taamaammallu aam-
ma paarlatsissanik pissarsini-
artarneq ajornarpallaarun-
Naalakkersuisunut
ilaasortaq Marianne Jensen
isumaqarpoq kommunit
peqqinnissaqatfimmi
sulisunut immikkut
iliuuseqarsinnaasut.
Landsstyremedlem
Marianne Jensen mener,
kommunerne kan gøre noget
ekstra for
sundhedspersonalet.
naarsimasoq.
- Sivisunerusumilli atorfe-
qartitsinissaq eqqartorneqa-
leraangat allaasarpoq, Mari-
anne Jensen ilassusiivoq. -
Ilaqutariinnut najugaq qimal-
lugu nunamut allamut nuun-
nissaq imaannaanngitsuuvoq,
taamaammallu inuuniamermi
atugassarititaasut tikisitanut
pingaaruteqartorujussuupput.
Tvinges ud i gråzone på kanten af loven
Landsstyremedlem Marianne Jensen opfordrer ikke kommunerne til at bryde loven.
- Man hvad skal jeg næsten ellers gøre, spørger hun i et interview med AG
(JB) - Det er langt fra alt ved
landsstyremedlem Marianne
Jensens job, der er pærelet.
Rekrutteringen er personale
til sundhedsvæsenet er en
hård nød at knække, og den
tvinger hende ud i gråzonen
af det lovlige.
- Men hvad skal jeg gøre?
spørger hun i en samtale med
AG. - Jeg er nødt til at sige til
læger i Danmark, at de kun
får det halve i løn, at vi ikke
har institutionspladser til
deres børn, og at vi ikke kan
sikre den medfølgende ægte-
fælle arbejde.
- Det er derfor, jeg appelle-
rer til kommunerne om at
melde ud med oplysninger
om ressource og holdninger
til problemet. Enhver imøde-
kommenhed, hvor beskeden
den end er, hjælper mig lidt
på vej i mine forsøg på at
skaffe flere folk.
- Jeg er nødt til at spille på
alle tangenter for at lette på
det arbejdspres, det rettes
mod det nuvæmede persona-
le, men oddsene er imod mig.
Mulighederne er begrænsede.
- Det er langt fra sådan, at
jeg fralægger mig ansvaret,
forklarer landsstyremedlem-
met. - Jeg prøver ikke at gøre
det til de enkelte kommuners
problem, men efterlyser blot
imødekommenhed, fordi »lidt
her og lidt der« altsammen vil
bidrage til bedre forhold.
Men hvordan?
- Kan du selv forestille dig,
hvordan kommunerne skulle
kunne skabe gunstigere vilkår
for sundhedspersonale?
- Sidste år, kort før de nye
læreres dimission, meldte
Aasiaats borgmester ud med,
at lærerne roligt kunne søge
til Aasiaat. Her ville de få bo-
liger, institutionspladser og så
videre. Det er sådanne mel-
dinger, jeg godt kunne bruge
for sundhedspersonalets ved-
kommende. Har kommunerne
kapacitet? Hvad kan der tilby-
des på fritidsområdet? Er der
institutionspladser?
- Siger du i virkeligheden,
at du blot er interesseret i en
række redegørelser om kapa-
citeten i kommunerne?
- Nej, så enkelt er det ikke.
Jeg forestiller mig ikke, at der
er kommuner, der ikke har
venteliste på institutionsom-
rådet, så en meddelelse herom
løser ingen problemer. Jeg vil
ikke lægge skjul på, at min
appel uundgåeligt vil medføre
en forskelsbehandling inden-
for de pågældende områder.
- Det, du så beder om, er
altså, at kommunerne skal gøre
forskel på borgerne. Ser du
ikke den konflikt, der er i det?
- Naturligvis gør jeg det.
Det er konfliktfyldt, og det er
et utroligt vanskeligt spørgs-
mål, men det er omstændig-
hederne, der rejser det. Det er
bestemt ikke med min gode
vilje, at jeg foreslår, at kom-
munerne prioriterer sund-
hedspersonalet på de nævnte
områder. Men et kommunalt
initiativ, som kunne forbedre
sundhedspersonalets forhold,
har uundgåeligt den virkning,
at vi kan rekruttere mere per-
sonale.
Lov om
forskelsbehandling
- Der er en lov mod forskels-
behandling.
- Det er rigtigt, og jeg vil
naturligvis ikke appellere til,
at kommunerne bryder loven.
Det er derfor jeg efterlyser
ideer og holdninger, som kan
imødekomme det behov, en-
hver kan se, eksisterer.
- Vil du opprioritere en
kommune, der kommer med et
godt tilbud?
- Nej, det skal naturligvis
ikke føre til en forskelsbe-
handling af kommunerne. Jeg
påtager mig virkelig ansvaret
for at skabe ordentlige sund-
hedsforhold i hele landet,
hvor vanskeligt det end måtte
være. Det er klart, at hvis en
kommune kan række mig en
hjælpende hånd, så vil det og-
så være med til at »tage tryk-
ket« andre steder.
- Var det ikke mere rele-
vant, hvis sundhedsvæsenet
selv etablerer boliger, institu-
tionspladser og jobgaranti?
- Det er naturligvis en
model, vi må kigge på. Hidtil
har vi ikke vist den mulighed
særlig opmærksomhed, fordi
det ville vende op og ned på
reglerne for byrde- og opga-
vefordeling mellem hjemme-
styre og kommuner. Desuden
er det vel kun muligt at gen-
nemføre i de aller største
byer, eller måske kun i Nuuk.
- Men vi skal da se på det
også.
Landsstyremedlem Mari-
anne Jensen siger i øvrigt, at
det er hendes opfattelse, at der
blandt sundhedspersonale i
Danmark er mennesker, som
er interesseret i at rejse til
Grønland. Derfor ér det heller
ikke mere helt så svært at
skaffe vikarer.
- Men når det drejer sig om
længere ansættelser, så er det
en anden sag, tilføjer Marian-
ne Jensen. - Det er en alvorlig
ting for en familie at rykke
»rykke teltpælene op« og rej-
se til et fremmed land, og der-
for betyder levevilkårene me-
get for de tilkaldte.
Sulilluarnermut
nersornaat
UUMMANNAQ(PK) - Po-
litik ikiortaat Tobias Grøn-
vold tallimanngomermi 2.
januar ukiuni 25-ni sulisi-
manerminut nersomaaser-
neqarpoq.
Uummannami politee-
qarfiup pisortaa Bo Borg-
næs ilassinnittoqartillugu
nersornaasiisuuvoq. Ner-
sornaasigaq Tobias Grøn-
vold politiini sulissuarsi-
manerminut silivimik saq-
qarmiulemeqarpoq.
Saqqarmiuliinissaq april
1997-imi nalliussineqaq-
qaarpoq, malittarisassalli
malillugit aatsaat ukiortaap
nalaani nalliuttorsiortumut
ivertinneqarluni.
- 1964-imi »ikiorti« aal-
larnerpaa, aatsaalli 1972-
imi aalajangersimasumik
atorfinilluni, Tobias Grøn-
voldip nulia oqaluttuarpoq.
1964-imit 1972-imut Tobi-
as Grønvoldip politiini iki-
ortaanera akilersorpaa, taa-
maattumik ukiuni 33-ni po-
litiini sulisimagaluarpoq.
- Aallaqqaammut artor-
narpoq arlalinnik meeraqa-
ratta, politiilli nuliaaneq
sungiutipallannarpoq.
Hæderstegn for
god tjeneste
UUMMANNAQ(PK) - Re-
servebetjent Tobias Grøn-
vold blev uddelt hæders-
tegn, for 25 års tjeneste, fre-
dag den 2. januar.
Uddelingen skete på Po-
litistationen i Uummannaq,
af stationslederen Bo Borg-
næs under en reception.
Den tildelte, Tobias Grøn-
vold fik en medalje i sølv
for god tjeneste i Politiet.
Medaljen blev første
gang fejret i april 1997, men
blev først tildelt til jubilaren
ved nytårstid, som bestem-
melserne foreskriver.
- Han startede som »ikior-
ti« i 1964, men blev først
fastansat i 1972, fortæller
Tobias Grønvolds kone. Fra
1964 til 1972 var det kom-
munen, der betalte Tobias
Grønvolds løn som medhjæl-
per for Politiet, så egentlig
har han tjent Politiet i 33 år.
- Det var hård i starten,
fordi vi havde så mange
børn, men man vænner sig
hurtigt til at være politikone.
Omkostninger
i byggeriet
(JB) - Der er netop udsendt
et omkostningsindeks for
bygge- og anlægsopgaver i
Grønland. Modtagerne er
hjemmestyrets direktorater
og byggebranchen i Grøn-
land. Omkostningsindekset
bruges til regulering af
overslag for byggeri, byg-
gemodning og vand- og
kloakanlæg.
Indekset for enfamiliehu-
se er steget fra 109 til 110,
for flerfamiliehuse fra 110
til 111 og for byggenmod-
ning fra 106 til 107.
Der er også lavet en be-
regning af den gennemsnit-
lige omkostningsstigning
på boligbyggeri, som siden
1. juli 1997 er opgjort til
0,9 procent.
Det er ikke mange af byg-
geriets omkostninger, der er
faldet siden index 100 den 1.
januar 1992. Faktisk er det
kun fragten (index 87), mens
alle andre områder er steget.