Atuagagdliutit - 20.01.1998, Blaðsíða 16

16
Nr. 5-1998

GRØNLANDSPOSTEN
Inuussutissarsiomeimik ilinniarfiit
isorineqarput - ilumuukkajuttumik!
Isumaliutissiisoq Kåre Hendriksen, Qeqertarsuaq, imm. 1
Tasiilami, Aasianni, Qasigi-
annguani, Ilulissani, Uum-
mannami og Upemavimmilu
inuussutissarsiomermik ilin-
niarfiit suleqatigalugit Kåre
Hendriksen Qeqertarsuar-
meersoq isumaliutissiissum-
mik allappoq, manna immik-
koortut siulleraat. Tullia
akunnerup tulliani ilanngutis-
saaq.
Inuussutissarsiomermik tun-
ngaviusumik ilinniarfiit isori-
neqaleraluttuinnarput, sak-
kortusivorlu Inuussutissarsi-
omeq pillugu Kangerlussu-
armi ataatsimmeersuartoqar-
nerani Sulisitsisut Peqatigiif-
fiata nalunaamsiaq »Najoq-
qutassat sisamaat« saqqum-
miummagu.
Qisuariaateqartoqarpianngi-
laq (STI-nit, Brancheskole-nit
aamma KUP-mit), qisuariaa-
titualli ilisimariikkatut akissu-
taapput, soorlu »ilinniamerit
ataatsimut isigalugit inger-
lanissamittut ingerlapput«.
Siammasissumit Tunngavi-
usumik Ilinniartitsinitsinni
isorisat amerlanersaat ilisa-
raagut. Ujartorneqartut ta-
makkiisumik piviusunngor-
tissinnaanngilagut: Sulisartut
nunaqavissut piginnaasallit!
Nassuerutigineqarput
Inuiaqatigiit ilinniakkanut a-
ningaasaajaqaat, inuussutis-
sarsiomermik ilinniarfiit ilan-
ngullugit. Taamaakkaluaq i-
nuusuttorpassuit ilinnialertan-
ngillat, imaluunniit ilinniaga-
qartarput pitsaavallaanngitsu-
nik.
Maannangaaq paasinareer-
poq tikisitat pisariaqartinnerat
milliartortoq.
Ilinniagaqartut taamaatit-
tartut ataatsimut naatsorsuusi-
omeqanngillat, paasinarporli
taamaatittartut amerlaqisut,
naak ukiuni kingullemi ikili-
artorsorinartut.
Tamanna naalakkersuisut,
KIlP-p brancheskolillu ilaati-
gut nassuemtigaat.
Ukiuni arlaqalersuni kom-
munit allanngortitemissaan-
nut atasumik STI-nut ataatsi-
miititaliortoqartarpoq, ilinni-
amerit allanngortitemissaan-
nut siunnersuisartussat, soor-
luliuna utaqqilussinnartitsiin-
nartut. Ajomersaavorli uagut
ajornartorsiutinut qanittugut
tusarniarneqartannginnatta
siunnersiorneqartamatalu.
November 1997-ip aallar-
tinnerani KIIP-p inuussutis-
sarsiomermik ilinniarfinni pi-
sortat ataatsimeeqatigai. Tas-
sani taaneqarpoq KUP inatsi-
sartut upernaakkut ataatsi-
miinnginnerani STI pillugu
nalunaarummut nutaamut si-
unnersuuteqassasoq. Imas-
saani taaneqartutuaq tassa
aaqqissuussinermi allannguu-
teqartoqassasoq, suussaner-
sulli taaneqamatik! Aperine-
qanngilaguttaaq sunik siun-
nersuuteqamsunnersugut kis-
saateqamersugulluunniit.
Upernaamut ataatsimiin-
nissamut KIIP naalakkersui-
sullu STI pillugu nalunaa-
msiap imassaanik suli eqqar-
saatersuuteqarsimanngippata
akisussaassuseqannginnertut
isummerfigisariaqarparput.
Piaaraluni piaarinaniluunniit
inuussutissarsiomermik ilin-
niarfiit peqataatinniameqan-
ngippata misilittakkanillu pi-
gisatsinnik tusamiaaffigissan-
ngippatigut aamma taama a-
kisussaassuseqanngitsigaaq.
Isorinninneq
Arlallit isummerput STI-p il-
loqarfinni 14-ini aaqqissuun-
nera akisuallaartoq, taamaat-
tumillu ilinniartut nunap im-
mikkoortukkaarlugit ima-
luunniit brancheskolinut toq-
qaannartumik katersuunne-
qartassasut. Piviusut qimer-
luulaariartigit.
Inuussutissarsiomermik i-
linniarfinnut KIIP 1998-imut
ataatsimoortumik 118 millio-
ner kronit atugassarai. Taak-
kunannga 18 millioner kronit
illoqarfinni 14-ini ilinniarfin-
nut atugassaapput.
Isorinninnerit ataatsimut
isigalugit tassaapput, STI-mi
ilinniamerit pitsaanngillat.
Kukkusumik isumaqartoqar-
tarpoq STI-p illoqarfikkaani
inuussutissarsiomermik ilin-
niarfiit assigigaat - uffa STI-
mi ilinniamermi ilinniamemp
ingerlanera taamaat ingerlan-
neqartartoq, brancheskoli-
miinnerit praktikkernerillu
ilanngullugit. Taama isuma-
qartamermi amerlasuut isum-
mertarput ajomartorsiut tas-
saasoq STI-t (illoqarfikkaani
inuussutissarsiomermik ilin-
niarfiit) pitsaavallaanngitsut.
Tamanna tunngavigalugu
brancheskolini arlalinni suli-
sut arlallit aalajangertarput
ingialluiinnarlutik »Qanormi
oqarpugut« imaluunniit ingil-
lutik malaatiinnarlugu isum-
mertarlutik isomartorsiuinerit
namminneq susassarinagit.
Praktikkerfippassuit isum-
mertarput, ilinnartoq naam-
mattunik ilinnianngippat
praktikkerfiup kukkussutigin-
ngilaa, peqqutaasorli STI-mi
(inuussutissarsiomermik ilin-
niarfimmi) naammattunik
ilinniagaqanngimmat.
Ajomaluartumik silarsuaq
taama ajomaatsigisumik aaq-
qissuutanngilaq. Nunaqavis-
sut piginnaasaqarluartuni su-
lisoqamissamut piumasaqaa-
tit STI-p naammassisinnaan-
ngippagit ataatsimoortunik
nipilersortoqarpoq.
STI-mi atuarfiit
STI-t oqallisigineranni pinga-
ruteqarpoq ilinniamemp aaq-
qissuunnera paasissallu eq-
qaamassalluguluunniit. STI-
mi ilinniartitaanerup annersaa
praktikkerfinni ingerlanne-
qartarpoq. Tamatuma nassa-
taraa praktikkerfiit pitsaassu-
saannut annertuumik piuma-
saqaateqamissaq, ilinniartu-
nillu ilinniartitsinissaannut
piginnaasaqameq piumassu-
seqamerlu.
Ukioq siulleq taamaallaat
illoqarfikkaani ilinniartunik
atuarfinni atuartitsisoqartar-
poq, tassanilu qaammatit 18-
iinnaat atuartitsiffigisarpagut!
Ukiup aappaani ilinniartut
ataatsimiinnerni ataasiakkaa-
ginnami takusarpagut, atuar-
fimmi katersuuttarami prak-
tikkerfimminni qanoq inger-
lanertik saqqummiuttarlugu,
brancheskolinilu sunik ilinni-
arsimanersut.
Ukiumullu ilinniartut mar-
lussoriarlugit aamma takusar-
pagut praktikkerfiat pillugu
ataatsimiittamemi assigisaan-
nilu.
Ilinniamemp sivisunersaa
brancheskolini ingerlanneqar-
tarpoq. Tassani suliamut tun-
ngasunik ilinniartinneqartar-
put. Praktikkerfinni ilinniar-
tup brancheskolimi ilinniak-
kani atortarpai, taamaalilluni
suliaqarfimmini ineriartortar-
luni.
Brancheskolit isorisaat
Brancheskolit inuussutissarsi-
omermik ilinniarfinni ilinniu-
tissat suliarisussaavaat, ilinni-
artitsinermullu ilitsersuillutik.
Taamaalillutik atuarfinni ilin-
niartitsinemp pitsaassusaanut
sunniuteqarsinnaapput, taa-
maaliomerli brancheskolit a-
taasiakkaaginnaat ilungersuu-
tigaat.
Taamaakkaluartoq bran-
cheskolit atuarfiit illoqarfik-
kaartut isomartorsiorpaat ilin-
niartut atuartilikkatik pikkor-
lunnerarlugit. Arlaleriarluta
brancheskolit isumaqatigisa-
riaqartarpagut nassuerlutalu
qularsimalluta ilinniartoq
taanna suliaqarfimmut tun-
ngasunut brancheskolimi piu-
masaqaatit naammassisinnaa-
nerai, imaluunniit anersaak-
kut inooqatigiinnikkullu illo-
qarfini taama sivisutigisumik
qimassimallugu sapissan-
nginneraa.
Ilinniartut brancheskolili-
annginnemi sapaatit akunne-
rini 18-iinnami atuartittaratsi-
git killeqaqaaq suliaqarfianni
piginnaanerat qanoq pitsan-
ngorsarsinnaatigalugu, tun-
ngaviusumik ilisimasassat
piginngippatigit.
Taamaalilluta pingaarute-
qarluartoq tikipparput: Suku-
mertumik nassuiarluakkanik
peqanngilagut, ilinniartup
STI-mi aallartinnissaanut
suut piumasaqaataanersut.
Inuussutissarsiomermik ilin-
niarfiit amerlanersaat piuma-
saraat »meeqqat atuarfianni
11. klassimi naammaginartu-
Erhvervsuddarmelseme i Grønland
kritiseres - ofte med rette!
Kronik af Kåre Hendriksen, Qeqertarsuaq, 1. del
I samarbejde med erhvervs-
uddannelserne i Tasiilaq, Aa-
siaat, Qasigiannguit, Ilulis-
sat, Uummannaq og Upema-
vik har Kåre Hendriksen fra
Qeqertarsuaq skrevet denne
kroniks første del. Anden og
sidste del kan læses i et af de
kommende numre.
Kritikken af de erhvervsfagli-
ge grunduddannelser har
igennem længere tid været til-
tagende og nåede sit foreløbi-
ge højdepunkt i forbindelse
med afholdelsen af Erhvervs-
konferencen i Kangerlussuaq,
hvor Grønlands Arbejdsgi-
verforening offentliggjorde
rapporten »Den fjerde søjle«.
Det har været meget spar-
somt med reaktioner fra offi-
ciel side (STI skoler, Bran-
cheskoler og KIIP), og de
reaktioner, der har været, har
primært været standardpara-
der og replikker som, »at ud-
dannelserne i det store og hele
fungerer, som de skal«.
I vores daglige arbejde med
at uddanne unge indenfor de
erhvervsfaglige grunduddan-
nelser (STI) må vi nikke gen-
kendende til en meget stor del
af kritikken. Vi kan langt fra
altid levere den vare, som
efterlyses: Kvalificeret hjem-
mehørende arbejdskraft!
Problemerne er
delvist erkendt
Det grønlandske samfund
ofrer meget store summer på
uddannelse, herunder er-
hvervsfaglige grunduddan-
nelser. På trods af det får en
meget stor del af ungdommen
ikke en uddannelse, eller de
får en uddannelse, der reelt
ikke er god nok.
Samtidig er der intet, der
tyder på, at behovet for til-
kaldt arbejdskraft nævnevær-
digt er faldende.
Der er aldrig udarbejdet
nogen samlet statistik over
frafaldet i erhvervsuddannel-
serne, men vi kan konstatere,
at frafaldet gennem det sam-
lede uddannelsesforløb er
meget stort, selvom der gen-
nem de sidste år har været en
faldende tendens.
Problemerne er delvist er-
kendt af landsstyret, KIIP og
brancheskoleme.
Der har igennem flere år
været nedsat et STI-udvalg
under kommunalreformkom-
missionen, som skal barsle
med nogle reformforslag for
erhvervsuddannelserne, men
det tegner til at blive en lang
fødsel. Det værste er dog, at
vi, der sidder meget tæt på
problemerne, stort set ikke
bliver hørt eller rådspurgt.
I begyndelsen af november
1997 afholdt KIIP et møde for
samtlige ledere af de lokale
erhvervsskoler. Her blev det
nævnt, at KIIP inden Lands-
tingets forårssamling skal ud-
arbejde et nyt forslag til STI
bekendtgørelse. Det eneste,
der på mødet blev nævnt om
indholdet, var, at der skal ske
nogle strukturelle ændringer,
men intet om hvilke! Lige-
som vi ikke blev spurgt, om
vi havde nogle forslag eller
ønsker.
Hvis man i KIIP og lands-
styret endnu ikke har gjort sig
nogle tanker om indholdet af
en ny STI bekendtgørelse, der
skal fremsættes på forårssam-
lingen, må vi opfatte det som
dybt uansvarligt. Hvis man
bevidst eller ubevidst holder
de lokale erhvervsskoler uden
for og ikke ønsker at høste af
de mange erfaringer, vi ligger
inde med, er det lige så uan-
svarligt.
Kritikken
Fra flere sider hævdes det, at
STI-uddannelsemes struktur
med de 14 lokale erhvervs-
skoler er alt for dyr, og at man
derfor skal samle lærlingene
(eleverne) enten regionsvis
eller direkte på branchesko-
leme. Lad os et kort øjeblik
se på realiteterne.
KIIP’s samlede budget for
erhvervsuddannelserne i
1998 er 118 millioner kroner.
Heraf går 18 millioner kroner
til de 14 lokale erhvervssko-
ler.
Over en bred kam går kri-
tikken på, at STI-uddannel-
seme ikke er gode nok. Fejl-
agtigt opfattes STI-uddannel-
seme som synonym på de
lokale erhvervsskoler - uag-
tet, at STI-uddannelsernes
dækker det samlede uddan-
nelseforløb inklusiv branche-
skoleophold og praktikplad-
sen. Denne faglige opfattelse
får mange til at konkludere, at
problemet er, at STI-skoleme
(de lokale erhvervsskoler)
ikke er gode nok.
På den baggrund vælger en
del af brancheskolemes per-
sonale enten at istemme koret
»Hvad sagde vi« eller læne
sig tilbage i stolen og konklu-
dere, at kritikken ikke ved-
kommer dem.
Det får mange praktikplad-
ser til at konkludere, at hvis
lærlingen (eleven) ikke lærer
nok, er det ikke praktikplad-
sens fejl, men fordi de ikke
lærer nok på STI-skolen (den
lokale erhvervsskole).
Så simpel er verden des-
værre ikke. Når STI-uddan-
nelseme ikke kan indfri kra-
vet om kvalificeret hjemme-
hørende arbejdskraft, er det et
samspil af stort set samtlige
faktorer.
De lokale erhvervsskoler
(STI-skolerne)
Det er vigtigt i debatten om
STI-skoleme at forstå eller
huske uddannelsernes struk-
tur. I erhvervsuddannelserne
(STI-uddannelseme) foregår
størstedelen af uddannelsen
på praktikpladsen. Det bety-
der, at der skal stilles rimeligt
store krav til praktikpladser-
nes kvalitet log til deres evne
og vilje til at oplære lærlingen
(eleven).
Det er kun det første år,
lærlingene modtager under-
visning på de lokale erhvervs-
skoler, og her har vi kun 18
uger til at undervise dem i!
Andenårslærlingene ser vi
kun til nogle enkeltstående
»praktikmøder«, hvor de
kommer på den lokale er-
hvervsskole for at følge op
på, hvad der sker på praktik-
pladsen, og hvad de har lært
på brancheskolen.
Endelig ser vi alle lærlinge-
ne et par gange om året i for-
bindelse med praktikplads-
møder med videre.
Størstedelen af undervis-
ningen foregår på de respekti-