Atuagagdliutit - 10.02.1998, Blaðsíða 2

2
Nr. 11 • 1998
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
J
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersulsut
^testjrrelse^
J
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allafflssorneq
Administration
■li
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Konfortid:
Mandag-fredag: Kl, 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
■HlJI
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
.j
Paornånguaq Kleist
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Moller
Vivi Møller-Reimer (ass./foto)
Hans-Hendrik Johansen (assifoto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts,/oversætter)
Aage Lennert (nuts,/oversætter)
Utertox Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortallk:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamlut:
Maniitsoq:
Kangaatslaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasillaq:
Ittoqqortoormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
J
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf, (00299) 32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: Kl, 09-12 og 13-16
Annoncekonsulent i Danmark:
Mediacentralen
Henriette Trant
Tlf. 87 3018 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Uiloq tunniussiffissaq klngulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq |
Abonnement^
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaariugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro: 9 06 85 70
Grønlandsbanken: 150424-7
Suliarinnittut
Produktion
ml
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Esklmo Pi
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47
rosa
i
GRØNLANDSPOSTEN
TUSAGASSIORNEQ QILERSORSIMASOQ
TUSAGASSIORNEQ QILERSORSIMANN-
GITSOQ »innermik aniatitsisoq« Kalaallit Nu-
naanni tusagassiomermi assigiinngitsumik aggu-
ataarsimavoq. Radiuaviisi oqaqqusaajunnaarpoq.
Qanorooq qanorluunniit iliorsinnaatitaavoq,
tamannalu tunngavissaqanngitsumik piumasaan-
naliortumillu tusagassiomermini atorlugu. Avi-
sillu sorsuutigaat atuartartut pigiinnamissaat eq-
qortoq pillugu allat isumaannut akuliunnaveer-
saarluni (tamatumani AG eqqarsaatigissagaanni).
Nuummi Sulisitsisut Peqatigiiffiat ataatsimeer-
suarsimavoq, taamalu kattuffik kajumissaarsi-
mallugu tusagassiomermut nævn-imut naamma-
gittaallioqqullugu, kattuffiup Qanoruumi eqqar-
tomeqarsimanera pillugu.
Taamatut naammagittaalliomissaq tunngavis-
saqarluarsorinarpoq. Qanorooq pisoq pillugu illu-
innaasiortuarluni saqqummiussisarsimavoq, o-
qaatiginiarlugu Sulisitsisut Peqatigiiffianni im-
mikkoortitsisoqartartoq. Tusagassiortup pisumik
tusagassiortuusup isornartorsiornerup eqqun-
nginneranik peqatigiiffimmit uppemarsaatissa-
limmik ilumuunnginneraanera tusaajumasiman-
ngilaa, oqaatsillu tunngavissaqanngitsut atortar-
simallugit, oqaatsillu aaqqissuisoqarfimmiit pisut
oqarluartaamiutit atorlugit, soorlu »sulisitsisut pe-
qatigiiffiat peqqusersooq« assigisaallu atorlugit.
Qanoruumi oqallinneq sap. akunnerata kingul-
liup annersaa atorlugu ingerlavoq, peqatigiiffim-
milu assigiinngitsunik marlunnik oqaasillit aker-
leriilersillugit, akerleriinneq ammip qalipaataa
pillugu immikkoortitsinermik nipaqaannanngit-
soq, aammali imaqartomjussuulluni qallunaat pe-
qatigiiffimmut ilaasortat qanoq pissuseqameran-
nik oqaamiamemik.
Qanomup ilanngutaminut tunngavigaa naam-
magittaalliomeq pillugu oqaluttuat annertuner-
paamik tunngavissaqanngitsut, issuaavigalugillu
mesterit namminersortullu peqatigiiffimmut ilaa-
sortaanngitsulluunniit.
Amigaateqartumik imaluunniit piaaraluni alla-
mut saasaaraluni Qanomup tusagassiomermigut
akerleriilersitsinermigut ajomartorsiutit nassaas-
saasut soorunalumi aaqqittariaqartut sammitikkun-
naarpai. Qularutissaanngilaq inuussutissarsiutinik
ingerlatsiviusumi qallunaatut oqaluffiusumi ka-
laallit mesterit imaluunniit namminersortut assigi-
immik atugassaqartitaallutik ajomartorsiuteqar-
tartut. Ajomartorsiutit tamakku aaqqiivigeqataa-
nissaat sulisitsisut peqatigiiffiata suleqataaffigisin-
naavaa, tamannali ajomakusoomemlerpoq aker-
leriinneq ajortitsiniaanerlu aallartinneqarmata.
TUSAGASSIORNERLU QILERSORSIMA-
SOQ ajuusaamartumik KNR-imi aammma atu-
gaavoq. Radiuaviisi oqaqqusaajunnaarpoq. Ilaati-
gut Radiuavisiimi msagassiortut ungasinngitsuk-
kut KNR-imi direktøriugallartumut naveersikki-
artorsimapput, tusagassiortullu piumaffigineqar-
simapput sulisut sinniisaannik ilaqassasut. Na-
veersiniameq paatsuugassanngilluinnartoq. Ta-
matumani pineqarpoq tusagassiortup »naalanngi-
saarluni« KNR-imi siulersuisut siulittaasuannik
apersuisimanera, KNR-imilu direktørimik so-
raarsinneqartumik nutaarsiassamik saqqummius-
sisimanera.
Tamatumunnga atatillugu tusatsiakkat saq-
qummertuaannarput oqamiartut, Radiuaviisimi
Qanorooq sulisitsisullu peqatigiiffiat eqqartome-
qassanngitsut, sisamanngorpat pisortat ataatsi-
meereertinnagit. Pisoq kingulleq ilumoomerar-
sinnaanngilarput, kisiannili sap. akunnerani ki-
ngullermili sisamanngomermit Radiuaviisimi ta-
manna pillugu ilanngutassiisoqarsimanngilaq.
Tusagassiortut tungaannit isigalugu radiuaviisi
qilersomeqarsimasoq oqaqqusaanngitsorlu ajor-
nartorsiutaavoq erloqinartoq, KNR kisiat eqqar-
saatiginagu aammali inuiaqatigiit tamaasa eq-
qarsaatigalugit. Radiuaviisi Kalaallit Nunaanni
»aviisit ullut tamaasa saqqummersartut« kisiar-
taraat, pisariaqarluinnarporlu ilanngutassiarine-
qartut tamarmik upperineqarsinnaanissaat. Ilann-
gutassiarineqartut tamatigoortuunissaat, tunnga-
veqamissaat upperineqarsinnaanerallu tatigisin-
naasariaqarparput. Ullumikkullu taamaaliorsin-
naanngilagut.
AG-mit tusameqarpoq maannakkut KNR-imi
suleqatigiittoqartoq najoqqutassanik nassaamiar-
tussamik, KNR-ip isornartorsiorneqarnerani
KNR-ip tusagassiuutai qanoq ilillutik sulianik
ingerlatsisassanersut.
Tamanna aamma eqqarsamartoqartorujussuu-
voq. KNR immikkut pineqartariaqanngilaq kuk-
kussuteqarsimaguni. Tusagassiortut qilersorsi-
masutut pineqassanngillat, soorlu KNR-ip siuler-
suisuini siulittaasumik apersuissagunik imaluun-
niit direktøri soraarsitaasimasoq pillugu ilanngu-
tassiissagunik. Tusagassiortullu akomusemeqas-
sanngillat Radiuaviisi imaluunniit Qanorooq AG-
mi pingaamertut allaaserisamik issuaaniamnik -
soorlu uani pingaamertut allaaserisami - KNR
isomartorsiorlugu allaaserisamik.
KNR-imi assuamaassutsip pequserlunnemllu a-
komanni ingerlatsisoqaannanngilaq. Pisortat qa-
ngali takutereersimavaat uppemanngissusertik.
Tamannalu naammaginanngilaq. KNR-imi tusa-
gassiuutit tatigineqamerat pilerseqqittariaqarpoq.
Suliffimmilu tamanna anguneqarsinnaanngippat
taava ikiomeqartariaqarput.
Taamaattumik aamma eqqortuuvoq Sulisitsisut
Peqatigiiffiata Nuummi immikkoortortaata kat-
tuffik kajumissaarsimammagu Qanomup illuin-
naasiortumik suliamik ingerlatsisimanera pillugu
tusagassiomermut nævnimut maalaaruteqamis-
saanik. Tamatumani »eqqartuussutissaq« qular-
nanngilaq tassaassasoq Qanorooq naveemeqassa-
soq, piumasaqaatigalugu illuinnaasiortumik tusa-
gassiomemp utoqqatsissutigineqamissaa.
Kalaallit Nunaanni Tusagassiortut Peqatigiiffi-
anni Qanomup sulisitsisut peqatigiiffiannik »am-
mip qalipaataanik immikkoortitsiniamera« aam-
ma oqallisigineqarsimavoq, pisortatigoortumillu
isumaqatiginninnginneq aalajangiunneqangajal-
luni. Suleqatit illersomiarlugit taama pisoqan-
ngilaq. Tamannali pissusissamisoorsimassagalu-
arpoq. Tusagassiortut isumaqarsimapput tusagas-
siortut upperineqamerat navianartorsiortinneqar-
simasoq Qanomup illuinnaasiortumik suliamik
ingerlatsineragut.
KNR tamatigoortumik tusagassiomermik i-
ngerlatsisussaavoq. Tamanna allassimavoq Radi-
ukkut TV-kullu aallakaatitsisamerit pillugu nalu-
naammmi. Taamaattumik KNR-ip anguniagaa -
tassalu KNR-ip immikkut pineqamissaa - inatsi-
siliomermut akerliuvoq. Tamatumanilu nammi-
nersornemllutik oqartussat akuliuttariaqarput.
Taamaaliortariaqarluinnarpullu.
DEN DERI PRESSE
DEN FRI OG ildspmdlende presse er noget
ujævnt fordelt på de grønlandske medier. Radio-
avisen har mundkurv på. Qanorooq har frit slag
og bmger det på tendentiøs og løs journalistik.
Og aviserne kæmper for at fastholde læserne
uden at gå på kompromis med sandheden (i alt
fald for AG’s vedkommende).
Grønlands Arbejdsgiverforening i Nuuk har
haft generalforsamling og har fundet anledning til
at opfordre hovedorganisationen til at klage til
pressenævnet over den behandling, organisatio-
nen har fået i Qanorooq.
Den klage synes at være berettiget. Qanorooq
har konsekvent fremført den ene side af en sag
om påstået forskelsbehandling indenfor arbejds-
giverforeningen. Journalisten, der har kørt sagen,
har ignoreret foreningens dokumentation for, at
kritikken ikke passer og har anvendt et tendiøst
sprog, spækket med redaktionelle superlativer
som »den snu arbejdsgiverforening« og lignende.
Debatten i Qanorooq kørte det meste af sidste
uge og har skabt en konflikt mellem de to sprog-
grupper i foreningen, en konflikt der ikke bare
har racistiske undertoner, men til overmål er fyldt
med generaliserende påstande om foreningens
danske medlemsskare.
Qanorooq bygger sine historier på en utilfreds-
hed, der i alt væsentligt er ubegrundet, og citerer
mestre eller erhvervsdrivende, som end ikke er
medlem af foreningen.
Med de grøfter, Qanorooq her har gravet med
sin utilstrækkelige eller bevidst fordrejende jour-
nalistik, afledes opmærksomheden fra de proble-
mer, der trods alt er, og som naturligvis må løses.
Der er næppe tvivl om, at der er grønlandske
mestre eller erhvervsdrivende, der har vanskeligt
ved at klare sig på lige vilkår i et dansksproget
erhvervsmiljø. Det er problemer, som arbejdsgi-
verforeningen kan være med til at løse, men det
vanskeliggøres naturligvis af, at der kastes med
mudder og dårligdom.
DEN UFRI PRESSE er desværre også repræsen-
teret i KNR-regi. Radioavisen har fået mundkurv
på. Dels var en af Radioavisens journalister for
nylig til revselse hos den konstituerede KNR-
direktør, der havde bedt journalisten om at tage
sin tillidsmand med. Det er et kraftigt vink med
en vognstang. Sagen handlede om journalistens
»illoyale« interview med KNR-bestyrelsens for-
mand og hans nyhed om den fyrede KNR-direk-
tør.
Samtidig går der for øjeblikket et hårdnakket
rygte om, at Radioavisen ikke må behandle sagen
omkring Qanorooq og arbejdsgiverforeningen før
efter et ledermøde torsdag. Dette sidste har vi
ikke fået bekræftet, men Radioavisens har i alt
fald været tavs omkring emnet siden torsdag i
sidste uge.
Set ud fra et journalistisk synspunkt er den bag-
bundne og kneblede radioavis et meget alvorligt
problem, ikke bare for KNR, men for hele sam-
fundet. Radioavisen er den eneste dagsaktuelle
nyhedskilde i Grønland, og det er uomgængelig
nødvendigt, at vi kan regne med den. Vi skal kun-
ne stole på, at den er alsidig, objektiv og trovær-
dig. Det kan vi ikke i dag.
Det er kommet AG for øre, at der i øjeblikket
sidder en arbejdsgruppe i KNR, som skal finde
frem til nogle retningslinier for, hvordan KNR’s
nyhedmedier skal takle kritik af KNR.
Også det er dybt betænkeligt. KNR skal ikke
have særbehandling, når institutionen klokker i
det. Der skal ikke lægges bånd på journalisterne,
når for eksempel formanden for KNR-bestyrel-
sen interviewes, eller direktøren fyres. Og der
skal ikke lægges hindringer i vejen, hvis Radio-
avisen eller Qanorooq finder anledning til at cite-
re en AG-leder, der - som denne - forholder sig
kritisk til institutionen.
I KNR vader man ikke bare rundt i en gråzone
mellem hæderlighed og svig. Ledelsen er for-
længst drattet i utroværdighedens afgrund. Det
går selvfølgelig ikke. Tilliden til KNR’s medier
må retableres. Og hvis institutionen ikke kan fin-
de ud af det selv, må de have hjælp til det.
Derfor er det også rigtigt, at Nuuk-afdelingen
af Grønlands Arbejdsgiverforening har opfordret
hovedorganisationen til at indbringe Qanorooq’s
ensidige sagsbehandling for pressenævnet. Her er
der ingen tvivl om, at »dommen« bliver en næse
til Qanorooq med krav om en beklagelse af den
førte journalistik.
Også den grønlandske presseforening har be-
handlet Qanorooq’s »racistiske« kampagne mod
arbejdsgiverforeningen og var tæt på en officiel
afstandtagen. Så vidt kom det af kollegiale grun-
de ikke. Men det havde været berettiget. Journa-
listerne mente, at den journalistiske troværdighed
i almindelighed kom i fare gennem Qanorooq’s
ensidige behandling af emnet.
KNR’s skal være alsidig. Det står der i be-
kendtgørelse om radio- og TV-virksomhed. Det
KNR lægger op til med en særbehandling af
KNR selv er derfor i strid med lovgivningen. Det
kan hjemmestyret sætte ind imod. Og de bør gøre
det.