Atuagagdliutit - 10.02.1998, Blaðsíða 8

8
Nr. 11 • 1998
Seqemup nukinga
ilapittuutissatut
Ujarak Kreutzmann-ip suliffik
allilerniarpaa seqernup nukinga
atorlugu nukissiorfiliornermik
NUUK (LRH) - Ujarak
Kreutzmann naalagaaf-
fimmit akuerisaalluni el-
installatør-iusoq seqemup
anorillu nukingi atorlugit
nukissiortalernissamik
misissuinialerpoq, pisortat
innaallagissioifiannut ila-
pittuutissamik.
- Ullumikkut pisortat
innaallagissiorfii kisimik
atorneqarput, tassan-
ngaanniillu innaallagissap
sarfaanik pisiortortarpu-
gut, Ujarak Kreutzmann
oqarpoq, isumaqarluni se-
qernup anorillu nukingi
nunatsinni iluaqutiginiar-
neqarsinnaasut.
- Isumaqarpunga se-
qemup nukinga atorlugu
ineriartortitsisoqarsinnaa-
soq, pisortat innaallagissi-
orfiinut ilapittuutaasumik.
Pilersaarateqaminni inge-
niørimik suleqatissarsisi-
mavunga, immikkullu nu-
kissiornissaq siullermik
misilinniarparput uagut
illutsinni, Ujarak Kreutz-
mann oqarpoq.
- Najamma uiatalu ka-
ngerlummi illuat seqemup
nukinga atorlugu innaalla-
gissiorfimmik ikkussiffi-
gisimavara. Taannalu a-
junngitsumik ingerlavoq.
Sap. akunnerata ingerla-
nerani batterii immeru-
saartarpoq, ilaqutariillu
sap. akunnerisa naanerini
tikikkaangamik qulliit 220
voltimik sakkortussusillit
ikiinnartarpaat.
- Atortussamilli anne-
rusumik pilersitsiniarneq
ajornakusoornerullunilu
akisunemvoq. Ulluinnami
illumi innaallagissap sar-
faanik atuisamermi ator-
tumik sakkortunemsumik
peqarnissaq pisariaqar-
poq, soorlu kissarsuutip
innaallagialersomissaanut,
Ujarak Kreutzmann oqar-
poq. Neriuutigaalu unga-
sinngitsukkut atortumik
nassaarsinnaajumaarluni,
imminut akilersinnaasu-
mik ineriartortinneqarsin-
naasumik, ilaqutariillu il-
luutillit illuinut atortussa-
tut tuniniarneqarsinnaasu-
mik.
Solenergi som
supplement
Ujarak Kreutzmann vil udvide
forretningen med solenergi
NUUK(LRH) - Ujarak
Kreutzmann, som er auto-
riseret el-installatør, er
igang med at undersøge
muligheden for at lave
sol- og vindenergi, som
skal være et supplement
til de offentlige elværker.
- Der findes i dag kun
de offentlige elværker,
hvorfra man kan købe sin
energi, siger Ujarak
Kreutzmann, som mener
det må kunne lade sig
gøre at udnytte sol- og
vindenergi herhjemme.
- Jeg mener man kan
udvikle et produkt med
solenergi, som kan bruges
som supplement til den
offentlige energi. Jeg har
allieret mig med en ingen-
iør i projektet, og vi vil i
første omgang forsøge os
med den alternative energi
på mit eget hus, siger Uja-
rak Kreutzmann.
- Jeg har allerede sat et
lille system op for min
søster og svoger i deres
fritidshus i ijorden. Og det
virker fint. I løbet af ugen
kan batteriet stille og
roligt blive ladet op af sol-
og vindenergi, og når
familien kommer til huset
i weekenderne, kan de
tænde for lyset med 220
volt.
- Det er dog lidt mere
kompliceret og dyrt med
større systemer. Der skal
temmelig meget effekt til i
den daglige husholdning,
for eksempel til et komfur,
siger Ujarak Kreutzmann,
som alligevel håber, at
han i løbet af den nærme-
ste fremtid kan finde frem
til et system, som kan
betale sig at udvikle og
sælge til ejere af enfami-
liehuse.
Ujarak Kreutzmann
tfa ap'Op'c/^/a tf/C
GRØNLANDSPOSTEN
- Immiaaqqanik nassarsluni suliassarsiortameq maannakkut
qaangiussimavoq. Ullumikkut pisariaqarpoq ilinniagaqarsi-
manissaq sulijfeqarfiullu saqqumilaartinneqamera, Ujarak
Kreutzmann Godthåbs Skibs-, Wl- og Køleteknik-imik
piginneqataasoq oqarpoq.
- Tiden hvor man fik arbejde, fordi man kom med øl til
bygherren er forbi. I dag gælder det uddannelse og det
faktum, at man er kendt, siger Ujarak Kreutzmann medejer
af Godthåbs Skibs-, El- og Køleteknik.
Uddannelse er vejen til succes
Der er barnepigementalitet over ønsket om dannelsen af en rent grønlandsk
arbejdgiverforening, mener Ujarak Kreutzmann, som er medejer af et firma
NUUK(LRH) - Lysten til at
starte for sig selv, skal selv-
følgelig være til stede, men
det allervigtigste ved at starte
sit eget firma op er, at man
har en god uddannelse, siger
Ujarak Kreutzmann, som
sammen med Jørgen Chemni-
tz og Peter Banke ejer firmaet
Godthåb skibs-el og køletek-
nik. Firmaet har 15 lokale,
både danskere og grønlænde-
re, i beskæftigelse.
Ifølge Ujarak Kreutzmann
er det ikke alene vigtigt, at
man som selvstændig er-
hvervsdrivende har en god
uddannelse. Man skal hele
tiden dygtiggøre sig ved
løbende at tage kurser.
- Det er man nødt til for at
være forud for sine ansatte.
Når der er noget, de er i tvivl
om, så kommer de jo til dig,
for at høre, hvad de skal gøre,
forklarer Ujarak Kreutzmann,
som er uddannet autoriseret
elinstallatør.
- Men derudover skal man
som selvstændig også synlig-
gøre sig. Flere kalder det
kammerateri, jeg mener dog,
at det i bund og grund handler
om tillid. Hvis to lige dygtige
står overfor hinanden, tager
man den man kender. Det gør
jeg selv. Derfor må man som
mester ud og gøre sig og sit
firma kendt.
- Der er mange måder man
kan vise sit ansigt udad til.
Jeg er for eksempel med i ski-
klubben. Jeg får aviserne til at
skrive om de svende, der bli-
ver udlært herfra, og jeg skri-
ver selv til aviserne. Det gør
jeg ikke bare for svendens
skyld eller for den sags skyld
for min egen. Jeg gør det for
at gøre mit firma kendt, siger
Ujarak Kreutzmann.
Sprog
Der vil altid være en kløft
mellem danskere og grønlæn-
dere. Blandt andet sprogbarri-
eren vil være der, mener Uja-
rak Kreutzmann, som selv
primært er dansksproget. Det
samme er hans kompagnon
Jørgen Chemnitz, mens den
tredje medejer, Peter Banke,
har grønlandsk som sit første
sprog.
- Selvom sproget kan være
et problem, kan der stadig
bygges et tillidforhold op på
tværs af disse problemer.
Alligevel mener jeg, at frem-
medsprog er en nødvendig-
hed, når man vil starte op for
sig selv. De allerfleste tekni-
ske beskrivelser er på dansk,
hvis ikke de er på engelsk.
Derfor er det nødvendigt for
en mester at beherske dansk
og engelsk, siger Ujarak
Kreutzmann, som synes det er
godt, at der er taget hul på
debatten omkring kammera-
teri.
- Men jeg er imod, at man
laver en speciel undersøgelse
af emnet. Jeg mener nemlig
ikke, at der vil komme noget
resultat ud af en sådan under-
søgelse. En debat som foku-
serer på det, er meget bedre,
siger Ujarak Kreutzmann.
- For jeg vil da ikke afvise,
at det er et problem, når for
eksempel INI eller andre
offentlige selskaber vælger
ud fra kendskab eller tillids-
forhold. Men jeg synes nu
alligevel problemet kan kla-
res ved, at de enkelte mestre
selv gør en indsats for at få et
tillidsforhold til dem. Tiden
med at få arbejde, fordi man
kommer med en pose bajer til
bygherren, er forbi, mener
Ujarak Kreutzmann.
Etablering
Faktisk er det anden gang
Ujarak Kreutzmann er mede-
jer af et firma. Og begge gan-
ge var det ikke særligt van-
skeligt at skaffe indskudska-
pital.
- Tiderne var nemmere
dengang i begyndelsen af 80-
eme. Jeg gik bare i banken og
lånte 100.000 kroner, selvom
jeg havde en uddannelses-
gæld på 150.000 kroner, siger
Ujarak Kreutzmann.
Anden gang var han så hel-
dig, at ejeren, Burkahl, som
solgte ham sin anpart af Godt-
håb skibs-el og køleteknik,
lånte ham pengene.
- Jeg kunne ikke gå i ban-
ken dengang, fordi jeg i for-
vejen havde en stor gæld til
banken for det hus vi havde
købt. Men ordningen med Ole
Burkal var god. Han havde
ikke brug for pengene her og
nu, og den udbetaling han fik
fra mig hver måned var med
en rente, som lå over, hvad
han kunne få og under, hvad
jeg skulle give i banken, siger
Ujarak Kreutzmann.
- Men så heldig kan man
ikke være hver gang. Så jeg
mener godt, man kan bruge
en ESU-lignende ordning for
landbasserede erhverv. Man
kunne gøre det sådan, at
hjemmestyret gav en garanti
for hovedstolen og samtidig
gav et rentetilskud, synes
Ujarak Kreutzmann.
- Problemet er ikke at be-
gynde i det små. Det, der gør
det svært er nemlig at bygge
stort. Det kan ikke gøres uden
kapital. Og her kunne hjem-
mestyret hjælpe til, mener
Ujarak Kreutzmann.
Ny arbejdsgiverforening
Ujarak Kreutzmann tager
iøvrigt klart afstand fra den
nye rent grønlandske arbejds-
giverforening, der er igang
med at blive etableret.
- En ren grønlandsk ar-
bejdsgiverforening vil betyde,
at arbejdsgiverne bliver split-
tet. Og jeg synes det lyder
som ren bamepigementalitet,
at man vil danne denne fore-
ning. Man skal passe på al
den administration, man ser
mange steder. Det er ikke
værdigt at regne med, at
andre vil ordne tingene for én.
Hvis man er så interesseret i,
at tingene skal blive bedre i
Grønlands Arbejdsgiverfore-
ning, synes jeg det var bedre,
om man gik ind i arbejdet dér
for at gøre forholdene bedre,
siger Ujarak Kreutzmann.
ASS./ FOTO: AG