Atuagagdliutit - 10.02.1998, Blaðsíða 24

Qaamaneq uteraangat
Sverigemiut marluk Qalasersuaq Avannarleq kaajallassimavaat
NUUK(KK) - »Februarip 13-
iani qaamaneq siulleq aap-
pillerluni kujataata qilaanit
malunnarsivoq, seqemup sivi-
suumik utaqqisap nuilaamis-
saanut oqariartuuteqarluni.
Ullup qiteqqunnerani minut-
sialunnguani tiguartisimanar-
tuni qeqertat Kiataap Appar-
suillu akomanni qilak aapila-
rujuttumik qalipaateqalerluni
qaammarpoq.«
Sverigemiut assiliisut atu-
akkiortullu marluk, Magnus
Elander aamma Staffan Wid-
strand februarip 13-iani seqer-
nup Qaanaamut nueqqaamera
pillugu taamatut allapput.
Tamanna atuakkiaminni
»Ajunngilaq - Arktiske øje-
blikke«-mi, inuit Qalasersuar-
mut Avannarlermut qanittut
tikittarlugit angalaamertik pil-
lugu atuakkiaminni allappaat.
Assersuutigalugu Vassilij Ar-
gejev, taassumami pas-iani al-
lassimavoq »avannarpasissu-
mi masarsummi qeriuartumi
inunngorsimasoq«.
Magnus Elander aamma
Staffan Widstrand marluullu-
tik assiliillaqqissuupput, atuak-
kamilu assilisarpassuisa ilaat
qaqutigoortumik kusanassuse-
qarput. Sverigemiulli mar-
luullutik nunami issittumi i-
nuuneq isornartoqartinnagu
saqqummiunniarsimanngilaat.
Akerlianik Elander-ip Wid-
strand-illu nunarujussuit taak-
ku inuiisa ajomartorsiutit a-
ngisuut akiomiagaat erseqqis-
sarpaat. Aammattaarmi mar-
luullutik apeqquserpaat nuna-
ni issittuni inuit siunissami
sunik inuuniuteqassanersut.
Dansk Polarcenter-ip direk-
tøria Morten Meldgard atuak-
kami siulequtsiilluni allappoq,
ukiuni makkunani nunani is-
sittuni politikikkut, aningaasa-
qarnikkut inuuniarnikkullu
annertuunik allanngoriartorto-
qartoq:
- Rusland nutaaq pinngorsi-
mavoq, Canada-mi Nunavut
pilersinneqaleriartorput, nu-
nap iluata pisuussutai atome-
qaleriartuinnarput, mingut-
sitsineq killissanik qaangiillu-
ni annertusiartorpoq takoma-
rissallu amerliartorput. Tama-
tuma saniatigut nunani issittu-
ni inuit pisariaqartitaannut a-
tugaannullu naleqquttumik,
nunat issittut pinngortitaq a-
jortiasoq illersomiarlugu, nu-
ngusaataanngitsumillu ineri-
artortitsineq qulakkeemiarlu-
gu suleqatigiinnerat nukittor-
simavoq.
Atuagassiaq
nikallomartoq
Sovjetunioniusimasumili nu-
nani issittuni inuit atugarlior-
nerpaapput.
Magnus Elander-ip Staffan
Widstrand-illu Chukotka-mi
tikeraarsimanerat atuagassiaa-
voq nikallomartoq. Nuanna-
rinnilluarlutik Beringshavip
sineriaani arfanniat, ukiorpas-
suami Moskva-mit akuleruffi-
gineqartareerlutik piniariaasi-
toqqaminnik aallartitseqqissi-
masut allaaseraat.
Sumulli iluaqutaava?
Sovjet-imi naalagaaffiup
uppisitaanerata kingunerisaa-
nik Sibiriap immikkoortua ta-
manna attaveqatigiinnikkut a-
jalusoorsimavoq. Arfattat aaf-
fattallu pisarineqartut affaasa
neqaat aggorlugit issittup teri-
anniaanut 5.000-inut, terian-
nianik kinguaassiortitsivinni
inipalaannguaniitinneqartunut
nerliunneqartarput.
Ammit akikillingaatsiarsi-
mapput, naalagaaffiullu pisi-
niartartui atorunnaarsinneqar-
simallutik, ingerlatsivimmik
nutaamik taarserneqaratik.
Taamaammat teriannissat a-
mii toqqorsivinniitinneqartar-
put imaluunniit aqqutit ajor-
nakusoortut atorlugit akikit-
suaranngorlugit tunineqartar-
lutik.
Taamaaliornerlu siunissa-
qarpallaanngilaq.
Illoqarfissuarmilu suliffis-
suaqarfiusumi Norilsk-imi
pissutsit ajorsilluinnarsimap-
put, taannalu nunani issittuni
avatangiisinut ulorianarsillu-
innarsimavoq.
Atuarfik ulorianartoq
7888
0000
17
Otto Simigaq
Siorapalummeersoq
februarip 13-iani
seqinersiortoq.
Otto Simigaq fra
Siorapaluk hilser
solen velkommen
den 13. februar.
Kalaallit Nunaat immikkoor-
tuni pingasuni sammineqar-
poq.
Magnus Elander-ip Staffan
Widstrand-illu Siorapalummi
Otto Simigaq, Ittoqqortoormi-
ini Simon Kunak aamma
Kong Oscars Fjord-imi Siriu-
sikkunnit angalaartut qallu-
naat marluk, Tommy Peder-
sen aamma Asger Fredslund
Pedersen pulaarsimavaat.
Kalaallit Nunaanni piniar-
tutut inuussutissarsiomeq an-
nikillisimagaluaq Elander-ip
Widstrand-illu ileqqutoqqanik
annaasaqarpallaanngikkaluar-
luni ullunut nutaanut naleq-
qussamissamut piumassuseq
piginnaanerlu malussarfigaat.
Piniartutut inuussutissar-
siomermi ileqqut arlalitsigut
ulorianartorsiortinneqaraluar-
put.
Qaanaamit Tukummeq Qaa-
vigaq sverigemiunut marlun-
nut taakkununnga oqarpoq: -
Eqqumiiginaraluartumik ullu-
mikkut atuarfik inooriaatsi-
toqqatsinnut ulorianartorsior-
titsinerpaavoq. Atuarfik maani
inuunitsinnit allaanerujussuar-
mik inuuneqalemissamut ilin-
niartitsisarpoq. Atuarfillu ileq-
qunik ingerlatseqqinniartunut
akomusersuisarpoq.
Kisianni Tukummeq Qaa-
vigaq isumaqarpoq suli pi-
niartut siunissaqartut:
80 95
' - Inuuvugut usorsisimaar-
tut, aammalu piniartutut inuu-
neq suli ataqqineqartorujus-
suuvoq. Neriuutigilluinnar-
para inooriaatsitoqqami ileq-
qut naleqassusii inooriaatsip
nutaap pitsaanersaanik akullu-
git pigiinnameqarsinnaasut.
Tamannattaarlu Magnus
Elander-ip aamma Straffan
Widstrand-ip oqariartuutigaat:
- Nunani issittuni inuit nalun-
ngissuseqamerat nutaaq peq-
qissorlu nukittoriartorpoq,
aammalu ileqqut naleqassu-
saat pisinnaasaallu ataqqine-
qaleriartuinnarput, ukiorpas-
suit pinngitsaaliissummik
tammartikkiartorneqarsima-
galuit. Pisoqqat inuiaqatigiit
IT-p teknikikkut periarfissari-
titaanut nutaanerpaanut aku-
lerussuullugit naleqqussame-
qarput.
Magnus Elander aamma
Staffan Widstrand:
Ajunngilaq -
Arktiske øjeblikke
Atuagassiivik Rhodos,
Dansk Polarcenter aamma
Atuagkat suleqatigalugit.
Quppemerit 208,
298,00 kroner.
Når lyset vender tilbage til Qaanaaq
To svenskere har taget turen rundt om Nordpolen
NUUK(KK) - »Den 13. fe-
bruar åbner morgengryet for
første gang et rosa øje på
sydhimlen og bebuder den
længe ventede solskive. 1
nogle tryllebundne minutter
midt på dagen intensiveres
det orangefarvede lys om-
kring et bestemt punkt i hori-
sonten mellem øerne Kiatak
og Apparsuit«.
Sådan beskriver de to
svenske fotografer og forfat-
tere Magnus Elander og Staf-
fan Widstrand solens tilbage-
komst i Qaannaq den 13.
februar.
Det sker i bogen »Ajun-
ngilaq - Arktiske øjeblikke«,
som er en rundrejse til de
folk, der har Nordpolen som
nabo. For eksempel Vassilij
Argejev, i hvis pas står »født
på tundraen«.
Magnus Elander og Staf-
fan Widstrand er begge
fremragende fotografer, og
deres mange billeder i bogen
er af sjælden skønhed. Det er
imidlertid ikke de to sven-
skeres mål at tegne et ukri-
tisk glansbillede af livet i de
arktiske områder.
Tværtimod peger Elander
og Widstrand på de store
problemer, som de oprindeli-
ge folk i dette enorme områ-
der slås med. De stiller da
også sig selv spørgsmålet,
hvad folk i Arktis skal leve af
fremover.
Direktøren for Dansk Po-
larcenter Morten Meldgard
skriver i bogens forord, at
der sker store politiske, øko-
nomiske og sociale foran-
dringer i det arktiske område
i disse år:
- Et nyt Rusland er skabt,
Nunavut er under etablering i
Canada, rigdomene i under-
grunden udnyttes i stigende
omfang, der grænseoverskri-
dende forurening øges og
turiststrømmen tager til.
Samtidig styrkes samarbej-
det mellem de arktiske lande
for at beskytte den sårbare
natur og sikre en bæredygtig
udvikling, der er i samklang
med de arktiske folks behov
og velfærd.
Bedrøvelig læsning
Værst ser det ud i for de ark-
tiske folkeslag i det tidligere
Sovjetunionen.
Magnus Elanders og Staf-
fan Widstrands besøg i Chu-
kotka er bedrøvelig læsning.
Med stor entusiasme skildrer
de to svenskere godt nok
hvalfangsten på Berings-
havets kyst, som efter mange
års indblanding fra Moskva
er blevet genoptaget med de
gamle fangsttraditioner som
grundlag.
Men til hvilken nytte?
Sovjetstatens undergang
har betydet, at infrastruktu-
ren i dette hjørne af Sibirien
er brudt sammen. Mere end
halvdelen af hval- og hval-
roskødet bliver hakket til fars
og serveret for de fem tusin-
de polarræve, som vokser op
i små, elendige bure i stedets
rævefarm.
Skindpriseme er styrtdyk-
ket og den statslige opkøb-
sorganisation er nedlagt uden
at blive afløst af en ny orga-
nisation. Ræveskindene læg-
ges derfor på lager eller sæl-
ges til lave priser ad besvær-
lige omveje.
Det er der ikke meget
fremtid i.
Og helt galt ser det ud i den
store industriby Norilsk, der
er en tikkende miljøbombe
under hele det arktiske om-
råde.
Skolen er en trussel
1 tre afsnit gælder det Grøn-
land.
Magnus Elander og Staf-
fan Widstrand besøger Otto
Simigaq i Siorapaluk, Simon
Kunak i Ittoqqortoormiit og
de to danske Sirius-folk
Tommy Pedersen og Asger
Fredslund Pedersen i Kong
Oscars Fjord.
Selv om fangererhvervet i
Grønland er trængt, sporer
Elander og Widstrand en vil-
je og evne til at tilpasse sig
nye tider uden at give for
meget køb på traditionerne.
Der er ellers faldgruber
nok for det traditionelle fan-
gererhverv.
Tukumeq Qaavigaq fra
Qaanaaq siger til de to sven-
skere: -1 dag er skolen mær-
kelig nok den største trussel
mod vor oprindelige livs-
form. Skolen underviser i
ting til et helt andet liv end
det, vi lever heroppe. Og
skolen lægger forhindringer i
vejen for dem, som vil føre
traditionerne videre.
Men Tukumeq Qaavigaq
ser fortsat en fremtid for fan-
geren:
- Vi er stolte mennesker,
og det giver stadig høj status
at være fanger. Jeg håber vir-
kelig, at de traditionelle vær-
dier fra den gamle livsform
kan bevares sammen med det
bedste af det nye.
Og det er netop også
Magnus Elanders og Staffans
Widstrands budskab: - En ny
og sund selvbevidsthed i
Arktis vokser sig stærkere,
og mange traditionelle vær-
dier og kundskaber kommer
igen til ære og værdighed,
efter årtiers påtvungen kul-
turopløsning. Det gamle
væves nu sammen i et dyna-
misk samspil med IT-sam-
fundets allernyeste tekniske
muligheder.
Magnus Elander og
Staffan Widstrand:
Ajunngilaq -
Arktiske øjeblikke
Forlaget Rhodos
i samarbejde med
Dansk Polarcenter
og Atuagkat.
208 sider,
298,00 kroner.
Allakkerivimmi immersugassaq - Reserveret, postvæsenet