Atuagagdliutit - 10.02.1998, Blaðsíða 3

Nr. 11 • 1998
3
7^Caa^q^(/^/'a tf/tf
GRØNLANDSPOSTEN
Tusagassiomemiut
ataatsimiititamut
Nuummi sulisitsisut
maalaaqqusipput
Nuummi Sulisitsisut Peqatigiiffiata immikkoortortaata
ataatsimeersuarnerani Qanoruup illuinnaasiortumik
tusagassiisarnera oqallisigineqartoq
NUUK (JB) - Nuummi Suli-
sitsisut Peqatigiiffiata immik-
koortortaa nutaamik siulittaa-
sortaarpoq. Mogens 0. Lar-
sen siulittaasutut ingerlaqqik-
kumanngitsoq taarserlugu
Ujarak Kreutzmann siulittaa-
sunngormat. Taassuma sania-
dgut siulersuisunut ilaasor-
tanngorput John Rasmussen,
Lars Peter Petersen, Peter
Mathæussen, Mogens 0. Lar-
sen, Poul Krarup aamma J. P.
Knudsen.
Ataatsimeersuarnermi o-
qallisigineqarpoq piffissami
kingullermi Qanoruumi eq-
qartorneqartartut, tassanilu
sulisitsisut peqatigiiffiat illu-
innaasiorluinnartumik eqqar-
torneqartarsimavoq. Sulisit-
sisut Peqatigiiffianni direktøri
pisoq pillugu nassuiaateqar-
poq, ilaatigullu nassuiaatiga-
lugu peqatigiiffik pillugu* i-
somartorsiut sulisitsisut pe-
qatigiiffiata ilumuunnginne-
rarlugu uppemarsaatissaqar-
titaa Qanoruumit ilanngukku-
maneqarsimanngitsoq.
Tamatuma kingoma oqallin-
nermi kattuffik kajumissaame-
qarpoq Kalaallit Nunaanni
Tusagassiomermut Nævnimut
maalaaruteqaqqullugu.
Siulittaasup tunuartup Mo-
gens 0. Larsen-ip ukiumoor-
tumik nalunaarummini ujar-
torpaa suliaqarfiit assigiin-
ngitsut immikkoortortaannik
Nuummi pilersitsisoqarnis-
saa, soorlu Sulisitsisut Peqati-
giiffianni taamaattoqartoq.
Tamanna pillugu aalajangii-
soqanngilaq, siulittaasun-
ngortorli Ujarak Kreutzmann
AG-mut oqarpoq, Sulisitsisut
Peqatigiiffiata immikkoor-
tortaqarfiini suliaqarfinnut as-
sigiinngitsunut immikkoor-
tortaqalernissaq tunngavis-
saqarunanngitsoq. Nuummi
soorunami eqqarsaatigineqar-
sinnaavoq qalipoaasut ilaa-
sortanit 120-usunit 15-inik
ilaasortaqartut tamatumani
iluaqutissarsisinnaasut, isu-
mali tamanna ataatsimeersu-
aqataasunit isumaqatigineqar-
pallaanngilaq.
Oqaatsit
a j ornartorsiutaasut
Ataatsimeersuamerup kingor-
na siulittaasunngortoq AG-mit
aperineqarpoq namminersor-
tut kalaallisuinnaq oqaasillit
ajomartorsiuteqannginnersut.
- Ilumut, taamaattoqarpoq,
Ujarak Kreutzmann nassuiaa-
voq. - Ilumoorpoq namminer-
sortut qallunaat oqaasiinik
ajomartorsiuteqartut inuussu-
tissarsiutinik ingerlatsisut qal-
lunaat oqaasiinik annertuner-
paamik atuiffiusut akomanni
assigiimmik atugassaqarti-
taallutik ajomartorsiussappa-
ta. Qallunaalli oqaasiisa an-
nertunermik atorneqarnerat
sulisitsisut namminersortut a-
komanni- taamaallaat ajomar-
torsiutaanngilaq. Aamma pi-
sortat suliffeqarfii inuussutis-
sarsiutinik ingerlatsisut an-
nertunermik qallunaat oqaa-
siinik atuiffiupput, tamannalu
namminersortut ilaannut qu-
lamanngitsumik ajomartorsi-
ortitsisassaaq.
- Isumaqarpungalu ajomar-
torsiutip tamatuma qaanger-
niamerani Sulisitsisut Peqati-
giiffiat aaqqiiniaqataasinnaa-
soq, Ujarak Kreutzmann na-
ngilluni oqarpoq. - Soorlu su-
liassamik neqerooruteqartar-
nermi atortussat oqaatsit mar-
luit atorlugit suliarineqartaler-
nissaata paasineqamissaa pe-
qataaffigisinnaavarput.
- Kalaallisuinnaq oqaluttut
sulisitsisut peqadgiiffiannik
pilersitsinissaq pisariaqan-
ngitsutut isigaat?
- Tamatumani oqaaseqas-
sallunga immaqa uanga piuk-
kunnarnerpaanngilanga.
Nammineerlungali isumaqar-
punga pitsaanerusoq peqati-
giiffinnik arlalinnik pilersitsi-
nermut taarsiullugu peqati-
giiffimmut pilersinneqareer-
sumut nukittuumut ataatsi-
moorluni ilaasortaagaanni.
Taamaattumik Frederik Lan-
ge kalaallit sulisitsisut peqati-
giiffiannik aallartitsinissamik
illersuisoq kajumissaarsima-
vara, sulisitsisut peqatigiiffi-
Nuummi Sulisitsisut Peqatigiiffianni siulittaasoq Ujarak Kreutzmann (qiterleq)
isumaqarpoq, Sulisitsisut Peqatigiiffiat avammut saqqumilaanerusariaqartoq.
Formanden for Grønlands Arbejdsgiverforening i Nuuk Ujarak Kreutzmann (i midten),
mener, at arbejdsgiverforeningen skal være mere udadvendt.
annut pilersinneqareersumut
ilaasortanngoqqullugu, taa-
malu isumaqatimilu isumaat
taanna aqqutigalugu sulissu-
tigalugit.
Ilumuunngilaq
- Oqaatigineqarsimavoq Fre-
derik Lange neqeroorfigisima-
git Sulisitsisut Peqatigiiffianni
siulersuisunut ilaasortanngor-
sinnaaneranik. Taamaalior-
simavit peqatigiiffimmik nam-
mineerluni aallartitsinissaa
pinngitsoortinniarlugu ?
- Sulisitsisut Peqatigiiffian-
ni siulersuisunut ilaasortan-
ngorsinnaanera neqerooruti-
gisimanngisaannarmara. Siul-
lermik peqatigiiffimmut ilaa-
sortaanngilaq, isomartorsiui-
neralu Sulisitsisut Peqatigiif-
fiannut tunngatinneqanngi-
laq, pisortanulli tunngatinne-
qarluni. Ilumoorporli kaju-
missaarsimagakku Sulisitsi-
sut Peqatigiiffiannut ilaasor-
tanngoqqullugu, taannalu aq-
qutigalugu isummaminik saq-
qummiussuisarluni.
- Isumaqarpunga Sulisitsi-
sut Peqatigiiffiat avammut
saqqummilaarnerusariaqar-
toq. Taamaaliomikkut ilaa-
sortat pitsaanerusumik atas-
suteqarfigisinnaavavut sulilu
ilaasortaanngitsut atassute-
qarfigisinnaallugit, qularuti-
ginngilaralu taamaaliornitsi-
gut kalaallit sulisitsisut peqa-
tigiiffiannik pilersitsiniamer-
mi pisariaqartinneqartut aku-
ersaarsinnaassallugit.
Kammalaatigiinniarneq
Sulisitsisut Peqatigiiffiannut
ilaasortat »kammalaatigiinni-
artamerat« pillugu Ujarak
Kreutzmann oqarpoq, ilu-
moomerameqarsinnaasoq Ka-
laallit Nunaanni illoqarfht i-
laanni suleqatigiinnermi isu-
maqatigiipiluttameq naam-
mattoorneqarsinnaasoq. Isu-
maqarlunili tamatumani a-peq-
qutaaginnarunartoq mesterit
suleqatigerusuttarmatigik si-
omagut ajunngitsumik misilit-
tagaqarfigisimasatik.
Qanimut ataqatigiinnerup
iluaqutiginiarneqartarnerata
imaaliallaannaq atorunnaar-
sinnissaa piumasarissallugu
ajomaatsuinnaanngilaq. Qa-
nimut suleqatigiinnikkut im-
minut ilisarisimalemeq pitsa-
asoq pilersarpoq, suleqatigee-
riaatsimilu misilinneqareersu-
mi iluaqutissat erseqqilluin-
narput, peqataasut tamarmik
naammagisimaarsinnaasaat.
- Tamannali allanik akor-
nusiiniamerunngilaq, Ujarak
Kreutzmann nassuiaavoq, i-
sumaqarluni namminersortut
ataasiakkaat anguniartariaqa-
raat tusaamaneqamemlemiss-
aq, ilisimaneqalerlunilu »su-
liamik ilisimasaqarluartoq«
aalajaatsoq pikkorissorlu.
- Klag til pressenævnet, siger arbejdsgiverne i Nuuk
Qanorooq's ensidige journalistik var til drøftelse på generalforsamlingen i Grønlands Arbejdsgiverforening i Nuuk
NUUK(JB) - Grønlands Ar-
bejdsgiverforening i Nuuk
har fået ny formand. Det blev
Ujarak Kreutzmann i stedet
for Mogens 0. Larsen, der
ikke ønskede at fortsætte som
formand. Foruden ham består
bestyrelsen nu af John Ras-
mussen, Lars Peter Petersen,
Peter Mathæussen, Mogens
O. Larsen, Poul Krarup og J.
P. Knudsen.
Generalforsamlingen disku-
terede den senere tids omtale i
Qanorooq, hvor kritikken af
arbejdsgiverforeningen har
været behandlet særdeles en-
sidigt. Direktøren for Grøn-
lands Arbejdsgiverforeningen
redegjorde for sagen, og for-
klarede blandt andet, at Qano-
rooq har afvist at bruge ar-
bejdsgiverforeningens doku-
mentation, der tilbageviste den
fremførte kritik af foreningen.
Den efterfølgende diskussi-
on mundede ud i en opfor-
dring til landsorganisationen
om at klage til Grønlands
Pressenævn.
I beretningen efterlyste den
afgående formand Mogens 0.
Larsen holdningen til, at lo-
kalforeningen etablerer bran-
cheafdelinger, som det er
kendt fra landsorganisatio-
nen. Der blev ikke truffet
beslutninger herom, men den
nye formand, Ujarak Kreutz-
mann fortæller AG, at der
næppe er grundlag for bran-
cheorganisationer i de lokale
foreninger. I Nuuk kunne
man muligvis forestille sig, at
malerne, der har 15 af de 120
medlemmer, kunne have for-
del af det, men tanken havde
ikke større tilslutning på
generalforsamlingen.
Der er sprogproblemer
AG har efter generalforsam-
lingen spurgt med den nye
formand, om der reelt ikke er
problemer for grønlandsk-
sprogede erhvervsdrivende.
- Jo, det er der da, forklarer
Ujarak Kreutzmann. - Det er
klart, at erhvervsdrivende, der
har vanskeligheder med det
danske, har svært ved at klare
sig på lige fod i det meget
dansk-dominerede erhvervs-
miljø. Denne sprogdominans
er imidlertid ikke et arbejds-
giverfænomen alene. Også
det offentlige arbejder stort
set kun på dansk indenfor er-
hvervslivet, og det skaber sik-
kert problemer for nogle.
- Men det er et problem,
som jeg mener, netop arbejds-
giverforeningen kan være
med til at løse, fortsætter Uja-
rak Kreutzmann. - Vi kan
være med til at skabe forståel-
se for, at for eksempel
udbudsmaterialet bliver frem-
stillet dobbeltsproget.
- Du mener ikke, der er
brug for en grønlandskspro-
get arbejdsgiverforening?
- Det er jeg måske ikke den
rette til at udtale mig om. Men
det er min private mening, at
det er bedst at stå sammen i én
stærk forening fremfor at dan-
ne flere foreninger. Det er også
derfor, jeg har opfordret Frede-
rik Lange, der jo er fortaler for
en grønlandsksproget forening,
til i stedet at gå ind i den etab-
lerede arbejdsgiverforening og
her arbejde for de synspunkter,
han og hans meningsfæller
ønsker fremmet.
Passer ikke
- Det har været fremme, at du
har tilbudt Frederik Lange en
bestyrelsespost i arbejdsgi-
verforeningen. Var det for at
hindre, at han skulle danne
sin egen forening?
- Jeg har aldrig tilbudt ham
en bestyrelsespost i arbejdsgi-
verforeningen. For det første
er han ikke medlem, og hans
kritik er da heller ikke rettet
imod arbejdsgiverforeningen,
men mod myndighederne.
Men det er rigtigt, at jeg har
opfordret ham til at melde sig
ind i Grønlands Arbejdsgiver-
foreningen for her at slå et
slag for sine synspunkter.
- Jeg mener, at arbejdsgi-
verforeningen skal være mere
udadvendt. På den måde får
vi en bedre kontakt med med-
lemmerne og med dem, der
endnu ikke er organiseret, og
jeg er sikker på, at vi på den
måde er i stand til at imøde-
komme nogle af de behov,
der i øjeblikket synes at være
for en decideret grønlandsk-
sproget forening.
Kammerateri
Om »kammerateriet« indenfor
arbejdsgiverforeningen si-ger
Ujarak Kreutzmann, at det nok
ikke kan afvises, at der rundt
om i landet kan være en lidt
sammenspist samarbejdsform.
Men han mener dog, det mere
er et spørgsmål om, at mestrene
helst samarbejder med de folk,
de har gode erfaringer med.
Det er heller ikke let at for-
lange, at man ikke skal drage
fordel af personlige kontak-
ter. Man lærer hinanden godt
at kende gennem nært samar-
bejde, og der er indlysende
fordele forbundet med en
gennemprøvet samarbejds-
form, som alle implicerede
har været tilfredse med.
- Men det er jo ikke vendt
imod andre, forklarer Ujarak
Kreutzmann, der mener, at
det for den enkelte gælder om
at gøre sig mere kendt og ska-
be sig et image som en stabil
og dygtig »fagmand«.
ASS7 FOTO: VMR