Atuagagdliutit - 03.03.1998, Blaðsíða 5

Nr. 17 • 1998
5
GRØNLANDSPOSTEN
Bjarne Kreutz-
mann Akulliit
Partiianneersoq
isumaqarpoq,
kalaallit atugaat
pillugit
qallunaat
folketing-ianni
pitsaanerusumik
paasinnitsitsiso-
qartariaqartoq.
Bjarne Kreutz-
mann fra Akulliit
Partiiat mener,
at der skal
skabes bedre
forståelse for
grønlandske
forhold i det
danske folketing.
Kalaallit qallunaallu nunaat
paaseqatigiinnerusariarput
Bjarne Kreutzmann isumaqarpoq Kalaallit Nunaata
amerlanerusunik aningaasaliiffigineqarnissaanut
Fremskridtpartiet sunnersinnaallugu
Der skal skabes
forståelse for
Grønland i Danmark
Bjarne Kreutzmann mener, han kan
påvirke selv Fremskridtspartiet til at
sende flere penge til Grønland
(JB) - Akulliit Partiiat - på
dansk kaldet Centerpartiet -
prøver lykken ved folketings-
valg endnu engang. Det er
igen Bjarne Kreutzmann, der
skal tegne partiet, og han stil-
ler ikke op for sjov. Han vil
vælges, og han mener, det
kommer til at gå bedre denne
gang end for fire år siden.
- Hvorfor stiller du op til
folketingsvalget?
- Det gør jeg for at få den
ene plads i Folketinget, svarer
Bjarne Kreutzmann prompte.
- Hvis plads er det, du ger-
ne vil overtage?
- Det er ikke så afgørende,
svarer han. - Vort parti er jo
placeret i midten, og vi kan
lige så vel samarbejde med
den ene som den anden side.
- Hvad vil du så bruge
pladsen til, hvis du får den ?
- Ja, det er så det næste, for
jeg er naturligvis ikke bare
interesseret i at skifte arbejds-
plads. Det er klart, at hensig-
ten er at føre den politik, som
Akulliit Partiiat mener er den
bedste.
- Hvad er det så for en poli-
tik?
- Først og fremmest skal
der skabes et samarbejdsmil-
jø, hvor Grønland reelt kan
komme til orde og blive for-
stået, forklarer Bjarne Kreutz-
mann. - Det er det noget i ret-
ning af det, der sker i Lands-
tinget, hvor partiet ikke er
meget for at fremme en mas-
se sager, vi ikke har råd til. Vi
er jo ikke særlig højtråbende,
og vi ønsker heller ikke for alt
i verden at være de første til at
skrige op om pånyordninger
og forbrug, som vi ikke har
økonomi til. Vi mener som
udgangspunkt, at der skal
være penge til fremskridtet,
før vi indfører det.
Bedre grobund
- På samme måde i Folketin-
get. Her er der ikke særlig god
grobund for at føre grøn-
landsk politik. Og det må vi
først have bragt i orden. Der
er i Danmark - og Europa for
den sags skyld - en generel
holdning til, hvordan forhol-
dene er i Grønland. En lang
række fordomme lever i bed-
ste velgående, og jeg mener,
at et grønlandsk folketings-
medlem først og fremmest
skal arbejde på at forbedre
den viden, der er i Danmark
og på den måde bane vejen
for en mere markant grøn-
landsk politik.
- Har I en markant grøn-
landspolitik?
- Ja, det har vi da. Og det er
vi nødt til at have med de op-
gaver, der ligger forude. Alle-
rede ved valget for fire år
siden var jeg fremme med
nogle betragtninger om blok-
tilskuddet. Det stod da helt
klart for mig, at det eksiste-
rende bloktilskud ikke er nok
til at klare det øgede pres på
en lang række samfundsom-
råder som for eksempel sund-
hedsområdet, renoverings-
programmer, boliger og så
videre. Det har landsstyrefor-
manden jo selv bekræftet med
sin henvendelse til regeringen
om, at vi har brug for hjælp til
at løfte disse opgaver.
- Det er vor opfattelse, at vi
kan vende stemningen i Fol-
ketinget, selv hos partier, der
ikke er venligt stemt overfor
det eksisterende bloktilskud.
Også Fremskridtspartiet
- Tror du virkelig, at du kan få
Fremskridtpartiet til at gå ind
for øgede bevillinger til
Grønland?
- Jeg, det mener jeg virke-
lig, fortsætter Bjarne Kreutz-
mann uforknyt.
- Fremskridtpartiets hold-
ninger bygger alene på deres
mangelfulde viden om de
grønlandske forhold, og det
informative arbejde, som jeg
vil igangsætte, vil uundgåe-
ligt ændre ved deres forud-
sætninger og falde ud til
Grønlands fordel. Vi skal ha-
ve opbygget tillid og forståel-
se, så kan vi komme meget,
meget langt.
- Hvordan vil du ellers
markere Grønlands hold-
ning?
- Det aller vigtigste - og det
burde jeg være startet med -
er jo Grønlands indtjenings-
muligheder. Også her mener
jeg, jeg kan skabe forståelse
for, at Danmark går ind på at
ændre aftalen om fordelingen
af eventuelle indtægter på
råstofområdet. Det vil jo
fremme Grønlands mulighe-
der for at klare sig selv, og det
kan jeg ikke forestille mig, at
noget parti i det danske folke-
ting vil være imod.
- Et andet kardinalpunkt i
rigspolitik er forsvarsaftalen
fra 1951, fortsætter Bjarne
Kreutzmann.
- Den er jeg overbevist om,
at vi kan snakke om, og jeg
mener i øvrigt også, at det vil
være på sin plads, at Grøn-
land får en repræsentant i det
danske udenrigs- og sikker-
hedspolitiske råd. Grønlands
udenrigs- og sikkerhedspoliti-
ske udvalg, der jo ikke har
nogen kompetence, bør på en
eller anden måde placeres i et
dansk/grønlandsk samarbej-
de.
Nordatlanten
Bjarne Kreutzmann ønsker
desuden at gøre noget mere
ud af det nordatlantiske sam-
arbejde, som kunne udvikle
sig til en stærk organisation,
der kunne dæmme op for de
miljøorganisationer, der ofte
er med til at spænde ben for
minoriteterne i denne verden.
(JB) - Akulliit Partiiat folke-
tingimut qinigassanngort.it-
seqqippoq. Bjarne Kreutz-
mann sassaqqippoq, nuanna-
riinnarlugulu taamaaliunngi-
laq. Isumaqarami maanna u-
kiut sisamat matuma siomati-
gornit pitsaanerusunik angu-
saqarsinnaalluni qinigassan-
ngorteqqippoq.
- Sooq folketingimut qini-
gassanngortippit ?
- Folketingimi inissaq ataa-
seq perusullugu taamaalior-
punga, Bjarne Kreutzmann
isertuarani oqarpoq.
- Arlaata issiavia perusup-
piuk?
- Tamanna apeqqutaanngi-
laq, akivoq. - Partiitsinni qeq-
qani inissisimavugut, taa-
maammallu arlaalluunniit su-
leqatigisinnaassavagut.
- Inissaq pissarsiarissaguk-
ku sumut atussaviuk?
- Aap, tamanna tullinnguu-
tissaaq, tassami soorunami
suliffima taarsemissaa kisiat
soqutigisarinngilara. Sooru-
nami politikki Akulliit Partii-
ata pitsaanertut isigisaata i-
ngerlateqqinnissaa siunerta-
raara.
- Politikki taanna suua?
- Siullertut pingaarnertullu
Kalaallit Nunaata oqaaseqar-
sinnaanissaa paasineqarsin-
naanissaalu aqqutissiuunne-
qassaaq, Bjarne Kreutzmann
oqarpoq. - Inatsisartuni peria-
aserineqartumut assingus-
saaq, tassanilu partii akissa-
qartinngisarpassuatta siuar-
sarnissaannut peqataarusup-
pallaameq ajorpoq. Nipituuli-
ortanngilagut, pingaartumillu
aaqqissuussinerit nutaat atui-
nerillu akissaqartinngisagut
pillugit siulliulluta suaartaru-
sunneq ajorpugut. Aallaavit-
tut isumaqarfigaarput siuarsa-
gassat pinnginnerini aningaa-
sanik peqartoqartariaqartoq.
T unngavissaqar-
luamerusumik
- Taamatuttaaq Folketingimi
pisoqassaaq. Tassani kalaallit
politikkiannik saqqummiini-
artarnermi tunngavissat pit-
saavallaanngillat. Tamakku
aallaqqaammut iluarsiniaq-
qaassavagut. Danmark-imi -
taamatullu Europa-mi - Ka-
laallit Nunaata qanoq innera
pillugu aalajangersimasunik
isumaqartoqarpoq. Isorisar-
passuit suli atuupput, isuma-
qarpungalu kalaallit folke-
ting-imi ilaasortaatitaata pin-
gaarnertut suliassarigaa, Dan-
mark-imi ilisimasanik pitsaa-
nerulersitsiniarnissaq, taa-
maalillunilu kalaallit politik-
kiannik malunnarnerusumik
aqqutissiuussinissaq.
- Kalaallit Nunaanni poli-
tikkimik malunnaateqarluar-
tumik peqarassi?
- Aap, peqarpugut. Siunit-
sinnilu suliassat eqqarsaati-
galugit peqartariaqarpugut.
Ukiut sisamat matuma sioma-
tigut qinersisoqarmalli ataat-
simoortumik tapiissutaasartut
pillugit isummanik saqqum-
miussaqarpunga. Paasilluarsi-
mavarami maanna ataatsi-
moorussamik tapiissutaasar-
tut inuiaqatigiinni suliassa-
qarfinni arlalissuarni suliat
annertusiartomerinut naam-
manngilluinnartut, soorlu
peqqinnissaqarfimmut, an-
nertunerusumik iluarsaassi-
nissanut, inissianut allanullu.
Tamannalu naalakkersuisut
siulittaasuata suliassat taakku
nammassinnaajumallugit iki-
ortissarsiorluni qallunaat naa-
lakkersuisuinut saaffiginnin-
nermini uppemarsarpaa.
- Isumaqarpugut, Folke-
ting-imi isummersimaneq
mumisissinnaallugu, allaat
partiit maanna ataatsimoorus-
samik tapiissutaasartut pillu-
git isumaqataavallaanngitsut
isumaannik.
Fremskridtspartiet
ilanngullugu
- Isumaqarpit, Kalaallit Nu-
naannut aningaasaliissutaa-
sartut amerlinissaannut
Fremskridtspartiet isumaqa-
taatilersinnaallugu ?
- Aap, taama isumaqarluin-
narpunga, Bjarne Kreutz-
mann qularpasigani oqarpoq.
- Fremskridtspartiet-ip isum-
mertamerani tunngaviusutua-
avoq kalaallit atugaannik ili-
simasakippallaarneq, paasi-
sitsiniaanerlu aallartikkusu-
tara isummeriaasiannik pin-
ngitsoorani allannguisinnaa-
voq, Kalaallillu Nunaannut i-
luaqutaalersinnaalluni. Tati-
geqatigiinneq paaseqatigiin-
nerlu aqqutissiuukkutsigit a-
ngusaqangaatsiassaagut.
- Qanormi ilillutik Kalaallit
Nunaannit isummat malunni-
utinniassavigit?
- Pingaamerpaaq - taannalu
aallarniutigisimasariaqaralu-
arpara - tassaavoq Kalaallit
Nunaata aningaasarsiorsin-
naanermut periarfissai. Tassa-
nissaaq isumaqarpunga aatsi-
tassarsiomermi aningaasarsi-
ortoqalissappat agguameqar-
nissaat pillugu isumaqatigiis-
sutip allanngortinnissaanut
Danmark paasinnitsissinnaal-
lugu. Taamaaliornikkummi
Kalaallit Nunaata nammi-
neersinnaanissamut periarfis-
sai annerulissapput, isuma-
qarpungalu qallunaat folke-
ting-iani arlaannaataluunniit
tamanna akerlerisinnaanngik-
kaa.
- Naalagaaffeqatigiinnermi
pingaartittariaqartoq alla tas-
saavoq illersomissamut isu-
maqatigiissut 1951 -imeersoq,
Bjarne Kreutzmann nangip-
poq. - Qularinngilaralu taanna
oqallisigisinnaassallutigu,
aammalu isumaqarpunga ka-
laallit qallunaat nunanut alla-
nut illersomissamullu politik-
kikkut siunnersuisoqatigiiffi-
anni ilaasortaatitaqalernissaat
tulluartuussasoq. Kalaallit
Nunaata nunanut allanut il-
lersornissamullu politikkik-
kut ataatsimiititaliaat oqartus-
saatitaanngilaq, taannalu ar-
laatigulluunniit iliuuseqamik-
kut qallunaat/kalaallit sule-
qatigiinnerannut inissittaria-
qarpoq.
Atlantikoq avannarleq
Taakku saniatigut Bjarne
Kreutzmann-ip nunat atlanti-
kumi avannarlermiittut sule-
qatigiinnerat annertusarusup-
paa, isumaqarami taanna kat-
tuffinngorsinnaasoq nukit-
tooq, avatangiisinik illersuini-
aqatigiinnik unikaallatsitsi-
sinnaasoq, taakkumi akuttun-
ngitsumik nunarsuarmi ikin-
nerussuteqartunut akomusii-
sarmata.
Katersugaasivik
tunissutisisoq
QAQORTOQ - Qaqortumi
Katersugaasivik aktienik
1000-inik amerikarmiut na-
korsaasiorfiannit Merck &
Co.-meersunik tunissutisisi-
mavoq. Aktiet tunineqaq-
qainmersimapput, taamalu
800.000 koruuninik pissar-
sissutaallutik. Taamatut tu-
nissuteqarpoq Inger Friis
Califomiami najugaqartoq.
Inger Friis USA inun-
ngorlunilu alliartorsimavoq,
amerlasoorpassuami ilaqu-
tariinnikkut Danmark-imut
Kalaallit Nunaannullu at-
tuumassuteqarluni. Ataqqiia
ateqarpoq J.H. Ly tzen, Ka-
laallit Nunaannilu sivisuu-
mik sulinini aallartippaat
Qeqertarsuup Tunuani
1830-mi nakorsatut. Katip-
paa Lovise Tabita Brandt
Qeqertarsuarmi inunngor-
toq. Kingusinnerusukkut
J.H. Lytzen Qaqortumi niu-
ertup ikiortaatut nakorsatul-
lu sulilerpoq, kingornagullu
Nanortalimmi niuertunngor-
luni. Ernerata Carl Emil
Lytzen-ip angunni malillu-
gu Qaqortumi niuertuuvoq
1880-imiit 1893-imut.
Inger Friis 86-inik ukio-
qarluni siullermeerluni Qa-
qortumut tikeraarpoq, kater-
sugaasivillu aqqutigalugu
tamatuma kingoma Qaqor-
tumut atassuteqarsimalluni.
Pingaartumik nuannaaler-
poq aalajangiunneqarmat a-
naanami peroriartorfia - niu-
ertup illorsuatoqaa 1804-
meersoq katersugaasivin-
ngortinneqassasoq. Taa-
maattumik Inger Friis-ip qa-
tanngutini amaq aapparalu-
gu Inuiattut Nalliuttorsior-
tarfitsinni katersugaasivik
pisortatigoortumik atoq-
qaartinneqarpat najuunnis-
sani kissaatigisimavaa.
Inger Friis-ip aningaasat
tunissutai atorneqassapput
arnaa eqqaaniarlugu ani-
ngaasaateqarfiliornermut.
Aningaasaateqarfiup pi-
ngaaniertut suliassaasa ila-
gissavaat kalaallit eqqumiit-
suliaannik assassugaannillu
nutaanngitsunik nunanit al-
lanit pisisamissaq.
Aqqaluk Lynge
sassaqqissaaq
NUUK - Kalaallit ICC-mut
sinniisuisa ataatsimiinne-
ranni isumaqatigiissutigi-
neqarpoq, ICC-mi siulittaa-
sutut atorfik ukiuni pinga-
suni tulliuttuni Kalaallit
Nunaannit tigoqqinniame-
qassasoq. Isumaqatigiilluni
aalajangiunneqarpoq Aq-
qaluk Lynge siulittaasussa-
tut sassartinneqassasoq. Qi-
nersineq ICC-p aasamut
ataatsimeersuartitsinerani
pisussaavoq.
Aamma ilisimatitsissuti-
gineqarpoq ICC-mi Issittu-
rni Siunnersuisoqatigiit Is-
sittumi Universiteteqaler-
nissaanik suliniaqataassa-
soq. Aamma nunat inuii al-
lat suleqatigalugit Belize-
mi, Amerikami Qiterlermi,
ineriartortitsinermik inger-
latsisoqarpoq. Tassunga
tunngatillugu Danida ukiu-
ni marlunni atugassanik 2,8
millioner kroninik aningaa-
saliissuteqarpoq.