Atuagagdliutit - 12.03.1998, Blaðsíða 2

2
Nr. 20 ■ 1998
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik immlnut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet,gl
Siulersuisut
BeStyrelSe
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Ægaasa, ■—j
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Vivi Møller-Reimer (ass./foto)
Hans-Hendrik Johansen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
UtertoK Nielsen (nutsVoversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqortoormllt: Jonas Brønlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Annoncekonsulent i Danmark:
Mediacentralen
Henriette Trant
Tlf. 87 3018 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro: 9 06 85 70
Grønlandsbanken: 150424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
AtuagaesilvikÆskimo
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47
Annoncet
Annoncer

Aaqqissuisoqarfik
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Poullne Møller

GRØNLANDSPOSTEN
IMIGASSAMIK MATUSINEQ
AQQUTISSAANNGILAQ
PILATTAANEQ ILUATSIPPOQ, pilanneqar-
torli toquvoq. Nunami maani taamatut pisoqara-
juppoq katsorsaaneq aatsaat aallartinneqartarmat
nappaateqartoqalereersoq, nappaammik paasisa-
qamermiit katsorsaanerup aallartinneqameranut
taarsiullugu.
Tasiilamilu innuttaasut ilumoorput, innuttaasut
ataatsimiitinneqareersut kommunalbestyrelsimut
oqaatigigamikku, kommunemi imigassap matu-
neqamissaa kialuunniit iluaqutiginavianngikkaa.
Tunngaviusumik ajomartorsiutit qanoq iliuuse-
qarfigineqanngippata imigassap matuneqamissaa
siunissaqanngilaq. Soorlu Ammassallup Kom-
muneani borgmesteri Vittus Mikaelsen ima oqar-
toq: »Imigassaq nammineerluni piumassuseqan-
ngilaq. Inuup nammineerluni aalajangertarpaa
qanoq iliussanerluni«.
Eqqartorneqartoq ullumikkut Ammassallup
Kommuneani pingaartuuvoq, tassami atuarfeqar-
fimmi, peqqinnissaqarfimmi meeqqallu angerlar-
simaffianni sulisut kommunalbestyrelsi qinnui-
gisimammassuk isumageqqullugu kommunemi
imigassap matuneqamissaa. Tamanna pivoq pif-
fissami kingullermi Ammassallup Kommuneani
alianartunik pisoqartarsimammat, ukiup aallartin-
nerani meeqqat marluk toqutaammata, angut i-
nuusuttoq savimmik kapineqarluni toqutaam-
maat, amarlu utoqqaq illumi ikuallatsinneqame-
ratigut ikuallagussaalluni ajunaarmat.
Ajomartorsiutit Ammassallup Kommuneani
ilungersunartutut isumaqarfigineqarput, ukiunilu
kingullemi inunnik isumaginninnemp tungaati-
gut sulineq kommunemi annertusineqarujussuar-
simavoq.
SULISUT QANOQ ILIUUSEQ ARNER AT paa-
silluameqarsinnaavoq. Siunissarli ungasinneru-
soq eqqarsaatigalugu imigassap matuneqarallar-
nissaa aaqqiissutissaanngilaq. Siomagummi ta-
kusareersimavarput imigassamik matusinerup
killilersuinerullu ajomartorsiutit kingusinnerusu-
mut kinguartiinnartarai. Imigassarlu ammaqqin-
neqaraangat inuit emguttorsuanngortartut. Imi-
gassamik atomerluinermut pissutaasut qanoq ili-
uuseqarfiginissaat pisariaqarluinnarpoq, inuit
ajunngitsumik pissusilersorunnaarlutik Kalaallit
Nunaanni tamarmi alianartuliortamerata pinngin-
nerani pinaveersaartitsisoqaqqullugu.
Inatsisartut aalajangiuttariaqarpaat kommunet
tamarmik ukiut tamaasa aningaasanik amerlasuu-
nik aningaasaliiffigineqartamissaat, inunnik isu-
maginninnermut atugassanik. Kommunet amer-
lanersaasa assomullutik aningaasat naammattu-
saamiartarpaat. Kommunenilu inunnik isumagin-
ninnermi assomulluni sulisoqaraluartoq, kommu-
neni assigiinngitsuni isumaginninnermut inger-
latsiviit amerlanemsunik sulisoqalemissaat pisa-
riaqarpoq.
Tamanna takuneqartuartarpoq. Kommuneni
isumaginninnermut allaffinnut saaffiginnissutit
ilungersunartut qatangiinnartarput, sulisut sulias-
saqarpallaamerat pissutigalugu, pissutsit aaqqit-
tariaqartut ilungersunamerit siulliunneqartarma-
ta, inuttut ajomartorsiutit ersemerlunnerit tunulli-
unneqartarlutik. Aaqqiipalaarnermiit aaqqiipa-
laamermut isumaginnittoqartarpoq, tamatumalu
kingunerisa saqqummiunnissaat kanngugineqar-
tarpoq.
TUPIGUSUUTIGINEQARSINNAAVOQ kom-
muneni isumaginninnermi suleqataasut naamma-
gittaalliortut tusameqartannginnerat.
Inunnik isumaginninnermik suliaqartut sulias-
sersomeqartuarput, sulisussanilli allanik atorfinit-
sitsisameq tunuarsimaarfigineqartarluni. Tamatu-
munnga atatillugu innuttaasut piumasaqaataat
amerligaluttuinnarput. Imminomissamik navia-
nartorsiortut saaffiginnittarfissaminnik kissaate-
qarput, angutit ajomartorsiutillit omittagassamin-
nik amigaateqarput, kinguaassiuutitigut atomer-
lunneqarsimasut siunnersomeqamissaq amigaa-
tigaat allarpassuillu. Naallu kattuffiit amerligalut-
tuinnartut saqqummertamerat nersortariaqaralu-
artoq, taamaattoq isumaqamarpoq inuiaqatigiit
ima amerlatigisunik ajomartorsiuteqartut iluamik
isumagineqameq ajortunik.
Isumaginninnemp iluarsartuuteqqinnissaanut
Ataatsimiititaliarsuup inassuterpassuisa piviusun-
ngortinnissaat Inatsisartut utaqqisariaaruppaat. In-
nuttaasut naammagiinnartariaamppaat politikerit
sutigut arlaatigut aallartitsemsunnginnerat.
Inunnik isumaginninnermi pissutsit pillugit na-
lunaamsiaq kusanartoq innuttaasut naammagiin-
narsinnaanngilaat. Nalunaamsiaq erseqqissumik
takutitsisoq najugaqarfmni assigiinngitsuni ajor-
nartorsiutit ima ilungersunartigisut, allaat maan-
nakkut qanoq iliuuseqartoqartariaqarluni. Inatsi-
sartunut ilaasortat tamarmiullutik isumaqatigiip-
put inunnik isumaginninnemp tungaatigut qanoq
iliuuseqartoqassasoq, sioma Isumaginninnemp
iluarsartuuteqqinnissaanut Ataatsimiititaliarsuup
isumaliutissiissutini saqqummiummagu. Innut-
taasut neriullualersinneqarput ungasinngitsukkut
sunik pisoqarumaameranik. Sulilu innuttaasut
utaqqipput Inatsisartut isummiussaminnik anni-
kitsumilluunniit piviusunngortitsinissaannik.
Utoqqatsissutit amerlavallaat pereersimavavut.
Maannakkut qanoq iliuuseqartoqartariaqalerpoq.
INATSISARTUNUT KOMMUNALBESTY-
RELSINULLU ilaasortat annertoomjussuarmik
akisussaaffeqarput, maannakkut tunuinnartaria-
amssaminnik. Qaammatit tamaasa kinguarsaatil-
lugit inuit amerligaluttuinnartut annaajuassava-
vut. Amerligaluttuinnartut nakkaakkaluttuinnar-
put, siunnersuisussallu amigaataapput. Pissutsit
ajorluinnamerat meeqqanut sunniuttarpoq, pis-
sutsit qanoq innerat iluamik ilisimanngimmas-
suk. Akisussaaffik tamanna politikerit ullut ta-
maasa eqqaamasariaqarpaat. Qanoq iliuuseqarfi-
ginissaat eqqarsaatigiinnartamerlugu? Innuttaa-
sut neriorsortuassanerlugit qanittukkut qanoq pi-
soqammaartoq?
LUKNING AF SPIRITUS ER IKKE
LØSNINGEN
OPERATIONEN LYKKEDES, men patienten
døde. Sådan kan det gå, når man, som man ofte
ser det her i landet, først begynder behandling,
når sygdommen er bmdt ud frem for at sætte ind,
når symptomerne viser sig.
Befolkningen i Tasiilaq har nemlig ret, når den
efter et borgermøde i stor enighed har meddelt
kommunalbestyrelsen, at ingen vil få noget godt
ud af at lukke for spiritussen i kommunen. Hvis
ikke der gøres noget ved de gmndlæggende pro-
blemer, har det ikke i sig selv mening at lukke for
spiritussen. Som borgmester i Ammassallip
Kommunea, Vittus Mikaelsen, siger:»Spiritus i
sig selv har ingen vilje. Alene mennesket kan
beslutte, hvad det vil foretage sig«.
Emnet er i disse dage aktuelt i Ammassallip
Kommunea, hvor medarbejdere inden for folke-
skolen, sundhedsvæsenet og børnehjemmet har
bedt kommunalbestyrelsen sørge for, at der bliver
lukket for salg af alkohol i kommunen. Det sker
på baggrund af den senere tids tragiske hændelser
i Ammassallip Kommunea, hvor to børn i begyn-
delsen af året blev dræbt, en ung mand blev stuk-
ket ihjel og en ældre kvinde indebrændte i sit hus
efter en påsat brand.
Problemerne tages alvorligt i Ammassallip
Kommunea, og igennem de senere år er det soci-
ale arbejde udvidet betydeligt i kommunen.
DEN UMIDDELBARE reaktion fra medarbej-
derne er forståelig. Men tænker man mere lang-
sigtet, er en midlertidig lukning ikke løsningen.
Vi har tidligere set, hvordan lukning og ratione-
ring af spiritus absolut ikke gør andet end at
udskyde problemerne til senere. Og når spiritus
igen gives frit, går mennesker amok. Det er nød-
vendigt at gøre noget ved symptomerne, før men-
nesker kommer så langt ud, at tragiske hændelser,
som ses overalt i landet, bliver ført ud i livet.
Landstinget bør træffe beslutning om, at hver
kommune hvert år får en pose penge med et
betragteligt beløb, der specielt er afsat socialt
arbejde. De allerfleste kommuner kæmper en
brav kamp for at få pengene til at slå til. Og selv-
om der bruges mange kræfter inden for det soci-
ale område i kommunerne, er det nødvendigt med
mere personale til socialforvaltningerne rundt
omkring i landet.
Man ser det gang på gang. Alvorlige henven-
delser til kommunernes socialkontorer løber ud i
sandet, fordi medarbejderne har så meget om
ørerne, at de må prioritere de mest grelle tilfælde
frem for de, hvor de sociale problemer virker
mere diffuse. Dermed bliver det lapperi på lappe-
ri og mønstret, der kommer ud af det, er ikke altid
værd at vise frem.
DET KAN UNDRE, at man ikke hører mere til
de frustrerede sociale medarbejdere, der er ansat
rundt omkring.
Der bliver hele tiden læsset nye opgaver på
skuldrene af medarbejderne indenfor socialvæse-
net, mens der bliver holdt igen med ansættelser-
ne. Samtidig kommer der hele tiden nye krav fra
befolkningen. Selvmordstruede ønsker et sted at
kunne henvende sig, mænd med problemer
mangler et samlingssted, incestofre mangler
rådgivning og så videre. Og selvom det er al ære
værd, at flere og flere frivillige organisationer
opstår, efterlader det indtrykket af, at samfundet
som sådan har mange problemer, der ikke bliver
gjort noget overordnet ved.
Landstinget kan ikke længere vente med at føre
mange af Socialreformkommissionens anbefalin-
ger ud i livet. Befolkningen kan ikke længere fin-
de sig i, at politikerne ikke kan få sig taget sam-
men til at begynde et sted.
Befolkningen kan ikke leve med at blive spist
af med en flot rapport om de sociale forhold. En
rapport, som tydeligt viser, at problemerne rundt
omkring er så store, at der skal gøres noget ved
dem nu. Landstingsmedlemmerne var alle enige
om, at der skulle gøres noget ved det sociale
område, da Socialreformkommissionen kom med
sin betænkning i sidste år. Befolkningen er siden
blevet fyldt med håb om, at nu skal der snart ske
noget. Og endnu venter befolkningen på bare en
ganske lille antydning af, at Landstinget mener
det alvorligt. Undskyldninger har vi fået nok af.
Nu må der handling til.
MEDLEMMERNE AF landstinget og kommu-
nerne har et stort ansvar, som de ikke længere kan
løbe fra. For hver måned de lader stå til, jo flere
mennesker mister vi. Flere og flere mister grebet
om livet, og der er ingen til at vise vej. Den onde
cirkel går videre til bøm, som ikke ved bedre. Det
er et ansvar, som vore politikere hver dag må se i
øjnene. Mon de vil gøre andet end at tænke på at
gøre noget ved det? Mon de vil gøre andet end at
love befolkningen, at der snart sker noget?