Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 12.03.1998, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 12.03.1998, Blaðsíða 5
Nr. 20 • 1998 5 £a ajpajpc/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN lsukasiani (assimi) savi- minissaq annertoorujus- suuvoq, annertuumik piiarneqassaguni mal- unnartumik ikilissutigi- naviarnagu, kisiannili Akiliani k\>arsit anni- kitsuinnaavoq tikikkum i - naalluinnartumiilluni. Taamaattumik allan- ngutsaaliugaalissaaq. Forekomsten af jern- malm ved Isukasia (bil- ledet) er meget stor og kan sagtens tåle en end- da meget stor brydning, men kvarsit’en på Akilia er både lille og meget let tilgængelig. Derfor skal den nu totalfredes. Inuunerup aallartiffia pisoqaanerpaaq naalakkeisuisut allanngutsaaliulerpaat Qeqertaq Akilia Nuummit 27 km-inik kujasinnerusoq ujaqqanik tammajuitsussanik katersisartartunut illersorneqalissaaq NUUK (KK) - Immaqa inuu- neq aallarteqqaarpoq qeqer- tami Akiliani Nuummit 27 km-inik kujasinnerusumi. Qeqertarmi ujaqqat qalerii- aamerinik allanit allaanerul- luinnartunik peqarpoq uuma- soqarsimaneranut takussutis- saasunik, ukiut 3.860 millio- nit matuma sioma pinngorsi- masunik. Taamaattumik naa- lakkersuisut ungasinngitsuk- kut aalajangiutissavaat Akili- ata allanngutsaaliomeqamis- saanik siunnersuut. Isummanik tusamiaanermi Nuup Kommuneata aamma Kalaallit Nunaanni Kommu- neqarfiit Kattuffiata KANU- KOKA-p qeqertap allanngut- saaliorneqarnissaa inassuti- gisimavaat. Qeqertap allanngutsaalior- neqarnera kinguneqassan- ngilaq pissanganartumik nas- saarfimmut inuit tikitseqqu- saajunnaarnerannik. Imma- qalu Akilia takornarissanut soqutiginnittunut takornariar- fiusalissaaq, inuunerup aal- lartiffianik takunnikkusuttu- nut. Allanngutsaaliuinerulli kin- gunerissavaa ujaqqanik tam- majuitsussanik katersisartut ujaqqat qaleriiaamerinik 5 x 20 meterisut angitigisumiittu- nik tilligartarnissaata pina- veersaartinneqamissaa. Taamatut tilligartarnerit nunani allani pisareersimap- put, allanngutsaaliuinikkulli Kalaallit Nunaata nunanut al- lanut paasitinniarpaa qeqertap allanit allaanerussuteqarluin- nartup akisussaassuseqartu- mik pigiinnameqamissaa. Ujarassiooq Vie McGregor Atammimmeersoq 1960-ik- kut naalernerannili ujarassiu- unut soqutiginarluinnartumik Akilianiittumik nassaarpoq. Tamatuma kingorna Vie McGregor-ip Namminersor- nerullutik Oqartussanut siun- nersuutigaa qeqertap allann- gutsaalineqalemissaa, nunar- suarmi uumassusillit pisoqaa- nersaata nassaarfiunera pi- giinnarumallugu. Siunnersuullu maannakkut piviusunngortinneqangajaler- poq, allanngutsaaliuinissarlu pillugu peqqussut ilimagine- qarpoq qaammammi matu- mani Avatangiisinut Ilisima- tusamermullu Pisortaqarfim- mit naammassineqassasoq. Qummuattaasat Nunarsuarmi ujaqqat piso- qaanersaat, Acasta-gnejs-inik taagorneqartut, Canadami Nortwest Territories-imi Yel- lowknife-p avannaani nassaa- rineqarsimapput, ukiut 3.900 millionit sinnerlugit pisoqaas- suseqarlutik. - Oqaluttuunneqarpunga Acasta-gnejs qaartiterlugu piiarneqartarsimasoq, ilaati- gullu Japanimut tuniniame- qartarsimasoq, tassani toqusut ikuallagaasut puussaannik qummuattaasanik sanasoqar- tarluni, Vie McGregor oqalut- tuarpoq. - Uagut Akiliani kvartsit- imik nassaarsimasugut misis- suisimasugullu ersissutigaar- put nunarsuarmi inuunerup aallartiffianit pisoqaanerpaa- neersumik qaarsumik piaaso- qalemissaa. - lsukasiani saviminissaq annertoorujussuuvoq, anner- tuumillu piiaaffigineqamissa- ni annikillissutiginaviamagu, kisiannili Akiliani kvartsit annikitsuinnaavoq tikikkumi- naatsumiillunilu. - Nassaarfik manna tikillu- gu suli naammaginartumik misissuiffigineqarsimanngi- laq. Akiliani laboratoriamilu peqqissaartumik misissuine- rup qulamanngitsumik erser- sikkumaarpaa nunarsuup oqa- luttuarisaanerata uumassusil- lillu pinngomerata qanoq pi- simanerata annerusumik paa- sineqamissaa. - Qulamanngitsumik ukiu- ni aggersuni ilisimatuut Akili- anut tikittarumaarput nassaar- fimmik takuniaallutik, Ka- laallit Nunaatalu nunani allani tusaamaneqameranut iluaqu- taanavianngilaq nassaarfik aserorteriffigineqarsimappat, soorlu Canadami Acasta- gnejs taamatut aserorteriffi- gineqarsimasoq, Vie McGre- gor oqarpoq. Misissuinerit amerlanerit Stephen Mojzsis University of California San Diego- meersoq kulstof-imik poome- qarsimasumik aatsitassamit aparit-imeersumik misissuisi- mavoq, 1988-imi Allen Nut- mann-imit Australian Natio- nal University-mi Canberra- meersumit aamma Clark Fri- end-imit Oxford Brookes University-mi Tuluit Nunaan- neersumit Nuup eqqaani su- miiffmnit marlunnit katersor- neqarsimasunik: lsukasiani Nuup Kangerluata qinnguanit 40 km-inik kangerpasinne- msumiittumit aamma qeqer- tamit Akilianit Nuummit 27 km-inik kujasinnerusumiittu- mit. lsukasiani Akilianilu ujaq- qat misissugassat tiguneqarsi- masut aatsitassaapput qalerii- aarsimasut immap naqqani imaluunniit tatsip naqqani. lsukasiani misiligutissaq ti- gusaq ukiunik 3.800 millioni- nik pisoqaassuseqarpoq, A- kilianilu tigusaq minnerpaa- mik ukiunik 3.860 millioninik pisoqaassuseqarluni. Aparit-imi kulstof nassaa- rineqartoq isotop-imik akuu- gaavoq, aparit-imik paasisa- qamermut atasumik tassaallu- ni fosfatmineral, taamalu paa- sinarsilluni kulstofi uumas- susilinnit pisuusoq. Taamaalilluni Akiliani kul- stofi nassaarineqartoq nassui- ameqarpoq nunarsuarmi uu- massusillit pisoqaanersaattut; manna tikillugu Australiami nassaarineqartumit ukiunik 300 millioninik pisoqaanerul- luni. Akiliani nassaat pisuupput Nunarsuup Qaammatillu ullo- rissat anaannit angisoorsuar- nit nakkaavigineqamerata na- laanit. Kulstofi ujaqqaniittoq Isu- kasiani Akilianilu nassaarine- qartoq taamaallaat oqalut- tuussipput ilimanaateqartoq ukiut 3.800 millioniniit 3.900 millioninut matuma sioma nunarsuarmi uumassuseqarto- qartoq; tassalu Nunarsuup pinngorneranit ukiut 600 aamma 700 millionit qaangi- unnerisigut. Oqaatigineqarsinnaanngi- laq uumasuaqqat suunersut taamani Nuup kujataani uu- masuusimanersut. Paasine- qassappata misissuinerit suli amerlanerit ingerlanneqartari- aqarput, qeqertallu allanngut- saaliomeqameratigut ilisima- tuut nakkutigisaasumik misis- suinissaminnut periarfissin- neqassapput. Landsstyret vil frede spor af det ældste liv på Jorden Øen Akilia 27 kilometer syd for Nuuk skal beskyttes mod geologiske souvenirjægere NUUK(KK) - Måske stod livets vugge på øen Akilia 30 kilometer syd fra Nuuk. I hvert fald rammer øen en hel unikt geologisk formation med tegn på liv, skabt for 3.860 millioner år siden. Der- for skal landsstyret om kort tid tage stilling til et forslag om en totalfredning af Akilia. I en høringsrunde har Nuup Kommunia og de grønland- ske kommuners landsfore- ning KANUKOKA allerede anbefalet fredningen af øen. En fredning af øen vil ikke betyde, at folk får forment adgang til det spændende fund. Ja, måske vil Akilia med tiden kunne blive et turi- stmål for interesserede turi- ster, der vil se det sted, hvor livets vugge stod. Fredningen vil imidlertid betyde, at geologiske souven- irjægere ikke får lov til at piydre øen for de interessante geologiske lag, som på over- fladen kun er 5 x 20 meter. Sådanne plyndringer er sket andre steder, men med en totalfredning udsender Grøn- land et klart signal til omver- denen om en ansvarsbevist bevaring af et helt unikt område. Det er geologen Vie McGregor fra Atammik, som allerede i slutningen af 1960’eme fandt frem til den geologisk meget interessante Akilia. Vie McGregor har senere foreslået Grønlands Hjemme- styre, at der blev iværksat en fredning af øen for at bevare sporene fra det ældste liv i verden. Forslaget er nu tæt ved at blive realiseret, og en bekendtgørelse om frednin- gen kan sandsynligvis være klar fra Direktoratet for Miljø og Forskning i denne måned. Brugt til urner De ældste sten på Jorden, det såkaldte Acasta-gnejs, er fun- det nord for Yellowknife i Northwest Territories i Cana- da og er mere end 3.900 mil- lioner år gamle. - Jeg har fået fortalt, at fore- komsten af Acasta-gnejs er blevet sprængt i stykker, som sælges blandt andet til Japan, hvor de forarbejdes til urner, fortæller Vie MacGregor. - Vi, der har fundet og undersøgt kvartsit’en på Akil- ia, er bange for, at andre ger- ne vil gøre det samme med bjergarten med det ældste spor af liv på Jorden. - Forekomsten af jernmalm ved Isukasia er meget stor og kan sagtens tåle en endda meget stor brydning, men kvarsit’en på Akilia er både lille og meget let tilgængelig. - Fundet er endnu ikke undersøgt blot nogenlunde tilfredsstillende. Mere dybgående undersøgelser i felten og i laboratoriet kan sandsynligvis bidrage med flere oplysninger om Jordens tidlige historie og livets oprindelse. - Der kommer sikkert en hel del videnskabsfolk i de kommende år for at se på forekomsten på Akilia, og det vil ikke gavne Grønlands omdømme, hvis den bliver ødelagt, som tilfældet vist har været med Acasta-gnejsen i Canada, siger Vie McGregor. Flere undersøgelser Stephen Mojzsis fra Universi- ty of California San Diego har undersøgt indeslutninger af kulstof i korn af mineralet aparit i stenprøver, som i 1988 blev samlet af Allen Nutmann fra Australian Nati- onal University i Canberra og Clark Friend fra Oxford Bro- okes University i England på to lokaliteter omkring Nuuk:Fra Isukasia ved Ind- landsisen 40 kilometer nord for bunden af Godthåb-ijor- den og fra øen Akilia 27 kilo- meter syd for Nuuk. Stenprøverne fra såvel Isu- kasia og Akilia er båndet jern- malm af sedimentær oprin- delse, det vil sige aflejret under vand på bunden af havet eller store søer. Prøven fra Ikukasia er omkring 3.800 millioner år gammel, mens prøven fra Akilia er mindst 3.860 millioner år gammel. Kulstoffet i aparit-komene har en isotop-sammensæt- ning, der sammen med lokali- seringen i aparit, et fosfatmi- neral, sandsynliggør, at kuls- toffet er af biologisk oprindel- se. Kulstoffet fra Akilia er således fortolket som det æld- ste spor af liv på jorden; 300 millioner år ældre en det æld- ste liv, som hidtil har været kendt fra Australien. Sporene fra Akilia stammer fra tiden, hvor Jorden og Månen stadigvæk blev bom- barderet af mange store meteoritter. Kulstoffet i stenprøveme fra Isukasia og Akilia fortæl- ler kun, at det er sandsynligt, at der var liv på Jorden allere- de for 3.800 til 3.900 millio- ner år siden; altså 600 til 700 millioner år efter Jordens til- blivelse. Det siger ikke noget om, hvad det var for nogle orga- nismer, der levede dengang syd for Nuuk. Dertil kræves endnu flere undersøgelser, og med en fredning får forskere mulighed for en kontrolleret undersøgelse af området. ASSJ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.