Atuagagdliutit - 26.03.1998, Blaðsíða 2

2
Nr. 24 • 1998
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Sulifleqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
atuag® greennet.gi
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulorsuisut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion

Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion |
Paornånguaq Kleist
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Moller-Reimer (ass./foto)
Hans-Hendrik Johansen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversaetter)
UtertoK Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortallk: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Taslllaq: Simon Jørgensen
Ittoqqortoormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Annoncekonsulent i Danmark:
Mediacentralen
Henriette Trant
Tlf. 87 3018 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Mariun.aviisimut: Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Uklup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Lossalgspris: kr. 15,-
Giro: 9 06 85 70
Grønlandsbanken: 150424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfla
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
jAtuagasslivik/Esjdm^ress^
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
INUUSSUIISSARSIORNEQ
INERIARTUNNGUSOQ
INUUSSUTISSARSIORNEQ ineriartomissamut
periarfissaqanngitsoq aaqqissuussinermit pitut-
toqqavoq. Nunatsinni inuussutissarsiomerup ine-
riartomera pillugu anguniakkat suleriaasissallu
pillugit Sulisap suleqatigiissitaanit nalunaarusiaq
taama isummerfigineqarsinnaavoq.
Naak nalunaarusiami eqqarsaatit ilaat isumal-
luamarpalussinnaagaluartut - soorlu nunaqarfiit
ilaanni aalisamermik sammisaqartut amerlavalla-
arlutik takornariartitsinermut aatsitassarsiomer-
mullu nuussinnaagaluartut - suleqatigiissitat ilaa-
tigut nunatsinni inuussutissarsiomermut politik-
kip kukkussutai malunnarluartut uparuarpaat.
Ilaatigut Royal Greenlandip/namminersomeru-
sut naammassinnissinnaanermut nalimmassaane-
ra ilatsiinnarfiusutut taavaat, naammassinnissin-
naasani sipporuttuni suliffiit arlallit atatiinname-
qarmata uffa inuiaqatigiit aningaasarsiomerannut
iluaqutaanngitsut. Landskarsip tapiisamerujussu-
atigut suliffissuit arlallit ingerlaannartinneqarput,
matugaanni tamanut - piffissaq qaninneq eqqar-
saatigalugu sulisut eqqaassanngikkaanni - iluaqu-
taanerusussaagaluit.
Inuussutissarsiornermi immikkoortut ilaat ata-
tiinnamerini, inuiaqatigiit aningaasarsiomerannut
artukkiiginnartut, inuussutissarsiomeq imminut
akilersinnaasunngortinniarlugu ineriartortinnis-
saraluanut akomutaasut. Suliffiit iluaqutaanngit-
sumik ingerlaannartinnerini suut tamarmik ajun-
ngillat, illoqarfikkaanilu suliniuteqartut suliassa-
nik suliffissanillu pilersitsisinnaagaluartut tunu-
arsimaannalersarput.
Oqariartaaseqarpoq ajornartoorneq sulilluar-
nissamik ilinniartitsisarpoq. Taama oqarneq sak-
kortugaluarpoq, taamaattorli: Ajornartoorneq
landskarsip tapiiffigalugu ingalassimatittuassap-
pagu, sulilluamissaq ilinniameqamavianngilaq.
TAPIISSUTEQARTUARNERUP inuussutissar-
siomeq ingerlariaqqissinnaanngitsoq kinguneriu-
assavaa. Aalisamermi tamanna ilisimavarput,
paasiuminaannerullunili.
Sulisap nalunaamsiaani ilaatigut taaneqarpoq
sinerissamut qanittumi aalisartut pingajorarteru-
taannaat aalisariutilinnut sinneqartoorfiullutik aa-
lisartut. Pingajorarterutit allat piginnittunut ami-
gartoorutaapput, inuiaqatigiilli aningaasarsiome-
rannut ilapittuutaasinnaallutik. Pingajorartemtit
sinneri tassaapput piginnittunut inuiaqatigiinnul-
lu sarfarsiataartuutaannaasut. Tamarmilli aalisar-
put. Tapiissuseeriaatsit assigiinngitsut angallam-
mik ingerlatitsipput, inuussutissarsiummillu im-
minut akilersinnaanngitsumik ingerlatitsiinnar-
nissamut periarfissiillutik.
Inuussutissarsiomemp ineriartortinnissaraluanut
ilatsiinnameq arlalinnik peqquteqarpoq, tamar-
millu tapiissutaannaanngillat. Namminersorlutik i-
nuussutissarsiortut unittooqqapput, suliassanik nu-
taanik pilersitsinissamut periarfissat pitsaannge-
qimmata. Uuaqutaasinnaasumik aningaasalersui-
sinnaaneq ajornakusoorpoq, ingerlatseqatigiiffiit
pisortanit pigineqartut ingiaaniartuarmata.
Inuussutissarsiutit namminersortunit pigine-
qartut innuttaasunik pitsaasumik kiffartuussisut
ingerlaannamissaminnik qulakkeerisinnaanngil-
lat. Nassiussaleriffiit, igariikkanik nerisassaami-
at, pisiniarfiit immikkut nioqqutillit kiffartuussi-
viillu allat suliffinnit namminersomemsunit pigi-
neqartunit angisoorsuamit unammillemeqartuar-
put. Aningaasaliisinnaanermut qulamartitsisar-
put, aningaaseriviit ikiuunnissaminnut qunuler-
sillugit, qulamaveeqqutissanik - qaqutikkut peri-
arfissaqartunik - tutsuiginartunik periarfissinne-
qanngikkunik.
Taamaattumik suliniutit nutaat atugarliortitaap-
put, tamakkulu inuussutissarsiomemp ineriartor-
nissaraluanut ingerlanerliortitsipput. Namminer-
sortut marluinnik ilungersuuteqarput: Illuani su-
liffiit namminersomemsunit tapiiffigineqartut,
illuanilu suliffeqarfemjussuit namminersomem-
sunit pigineqartut, iluanaamiapiluinnartut aappaa-
tigullu inuussutissarsiorfiit namminersortunit pi-
gineqartut iluatsitaat ingerlatilemiarsariuarlugit.
INUUSSUTISSARSIORNERUP tassaasinnaa-
voq inuussutissarsiomeq aaqqissuunnerlutaq kii-
salu aaqqissuulluaq tamatigoortorlu. Kalaallit
Nunaanni inuussutissarsiomermik aaqqissuussi-
neq aningaasaqarnikkut nutaarsiunnginnernik
tunngaveqarpoq, nutarterinissanik alliartortitsi-
nissanillu pisariaqartitanik akomutaasut.
Sammisat ilaat »naalagaaffiup« nakkutigisai
iparamsunngissanngilagut, inuussutissarsiomemp
ineriartomera nutaanerusumik isumaqarfigine-
qartoq iluatsitsinermik nassataqarsinnaassappat.
Nunatsinni inuussutissarsiomemp aaqqissuun-
neqamera innarliasuuvoq, nunanut allanut nioq-
qutigisartakkagut ikittuinnannguusut tullavigine-
ri peqqutigalugit. Maanna aaqqissuussineq aala-
jangiusimaannassagutsigu innarlianeq attatiin-
nassavarput, taamaallunilu ajortuuinnissaq qanin-
ninngussallutigu. Inuussutissarsiutini siunissami
inerisaanissatsinnut toqqammavigisagut sisamaa-
sut sisamaat - inuussutissarsiutit sinnerinit aal-
laavillit namminersortut suliniutaat toqqammavi-
ginemllugit - soqutiginamersaavoq. Pingaartu-
mik inuussutissarsiomemp ingeriartomera uut-
tuutigigutsigu. Toqqammaviusut pigeriikkagut -
aalisameq, aatsitassarsiomeq takomariartitsinerlu
- unittoorsimasutut oqaatigineqarsinnaapput, uki-
ulli arlaqanngitsut qaangiuppata aatsitassarsior-
neq iluaqutissatsitut ingerlallualersinnaagaluar-
toq, suli ilisimasaqarfiginngilarput. Qanorluun-
niit ingerlasoqaraluarpat aatsitassat nunguppata
inuuneq alla takkuttussaavoq.
Taamaattumik namminersortut suliffinnik pi-
lersitsisinnaanissaannut atugassarititaasut pitsaa-
ninngortittariaqarput, ilaatigut nakkutiginninneq
sakkukillisillugu, pisortat tapiissutigisartagaat iki-
lisarlugit kiisalu Nunatsinni inuussutissarsiome-
mp ineriartomerani atugassarititaasut tamanut as-
sigiimmik naapertuuttumillu atugassaqartillugu.
UDVIKLINGSHÆMMET ERHVERV
VI BINDER OS TIL en erhvervsstruktur uden
udviklingsmuligheder. Det kan med fantasi og
god vilje godt udledes af den rapport, som en
arbejdsgmppe under Sulisa har udarbejdet om
mål og strategier i den grønlandske erhvervsud-
vikling.
Selvom logikken i rapporten undertiden kan
virke lidt godtroende - for eksempel forventnin-
gerne til at den overdimensionerede fiskerisektor
i visse bygder kan levere arbejdskraft til turisme
og råstofsektoren - er det blandt andet lykkedes
arbejdsgruppen at sætte fingeren på nogle centra-
le fejl i den grønlandske erhvervspolitik.
Rapporten kalder for eksempel Royal Green-
lands/hjemmestyrets kapacitetstilpasning for pas-
siv, fordi den i stedet for at skaffe sig af med
overskudskapaciteten fastholder en række
arbejdspladser, som samfundsøkonomisk ikke
hænger sammen. Ved hjælp af en omfattende
støtte fra landskassen holdes der gang i en række
fabriksanlæg, som alle - bortset fra de ansatte på
kort sigt - ville være bedst tjent med, at vi lukke-
de.
Denne fastholdelse af erhvervsenheder, der
blot belaster samfundet økonomisk, hindrer en
udvikling af bæredygtige erhverv. Når aktiviteten
holdes kunstigt i live, så er alting jo godt, og de
lokale initiativer, der kunne skabe nye produkti-
ons- eller beskæftigelsesområder, udebliver.
Et gammelt ord siger, at nød lærer nøgen kvin-
de at spinde. Det er et noget dramatisk udtryk,
men alligevekSå længe landskassen holder nøden
fra livet, lærer man ikke at »spinde«.
EN FASTLÅST erhvervssituation er det uund-
gåelige resultat af de mange støtteordninger.
Inden for fiskeriet kender vi det samme forhold,
omend det er mere uoverskueligt.
Rapporten fra Sulisa nævner for eksempel, at
kun en tredjedel af det kystnære fiskeri drives
med overskud for kutterejeren. En anden tredje-
del giver underskud til ejeren, men hænger sam-
fundsøkonomisk sammen. Den sidste tredjedel er
det rene tilsætning både for ejer og samfund. Men
alle fisker. Forskellige støtteordninger holder ski-
bet i søen og muliggør en fortsættelse af en uren-
tabel erhvervsaktivitet.
Passiviteten i erhvervsudviklingen har mange
årsager, og det er ikke tilskud det hele. Det priva-
te erhvervsliv er låst fast, fordi mulighederne for
at etablere sig med nye aktiviteter er dårlige. Det
er vanskeligt at skaffe fordelagtig finansiering,
når offentligt ejede selskaber hele tiden puster de
private i nakken.
Private erhvervsnicher, der servicerer borgerne
fuldt tilfredsstillende, kan aldrig vide sig sikre.
Shippingbranchen, fastfood, specialforretninger
og det øvrige serviceområde får gang på gang
konkurrence fra de store hjemmestyreejede forta-
gender. Det skaber en usikker finansieringsbag-
grund, som skræmmer bankerne væk, med min-
dre de bliver tilbudt en sikkerhed, som sjældent
kan skaffes.
Nye initiativer har derfor vanskelige kår, og det
fører til passivitet i erhvervsudviklingen. Det pri-
vate erhvervsliv kæmper på to fronter:På den ene
front overfor hjemmestyrestøttede aktiviteter og
på den anden overfor hjemmestyreejede mammu-
tvirksomheder, der prøver at skrabe til sig og
overtage det private erhvervslivs successer.
ERHVERVSSTRUKTUR er et begreb, der kan
rumme alt fra et en elendig struktur til velstruktu-
reret og alsidigt erhvervsliv. Den grønlandske
erhvervsstruktur bygger på reaktionære planøko-
nomiske principper, der hindrer en nødvendig
fornyelse og ekspansion.
Vi skal ikke være så utilbøjelige til at give slip
på den »statslige« kontrol på områder, hvor en
mere liberal holdning til erhvervsudviklingen kan
føre til succes.
Den grønlandske erhvervsstruktur er sårbar,
fordi vi er afhængig af nogle ganske få eksport-
områder. Ved at fastholde den struktur, fastholder
vi sårbarheden og øger risikoen for, at det en dag
går galt. Af de fire søjler, vi ønsker at bygge vor
fremtid på, er den fjerde - de afledte erhverv, der
primært bygger på de private initiativer - den
mest interessante. I alt fald, når vi bruger
erhvervsudviklingen som målestok. De traditio-
nelle søjler - fiskeri, råstoffer og turisme - er groft
sagt stagnerende, og selvom råstofferne naturlig-
vis pludselig kan vise sig at blive den grønne
gren, vi kan sidde på i nogle år, så ved vi intet om
det endnu. Og under alle omstændigheder kom-
mer der en tid efter råstofferne.
Derfor skal vilkårene for et beskæftigelses-
fremmende privat erhvervsliv forbedres, blandt
andet ved at slippe kontrollen, nedtrappe subsidi-
eme og skabe retfærdige vilkår for alle i den
grønlandske erhvervsudvikling.