Atuagagdliutit - 26.03.1998, Qupperneq 16

16
Nr. 24 • 1998
GRØNLANDSPOSTEN
Illit isummat / Din mening
Amerlavallaat isumaqartarput oqaatsit tassaasut aturarfiup ilinniartitsisuiniit
ilikkarneqartussat. Taamaanngilarli, Ane Mette Olsvig Sisimiuni »Qallunaatut
oqalunnerulerit« sinnerlugit allappoq.
Altfor mange tror, a sprog er noget, man kan lære af skolens lærere. Sådan forholder det
sig ikke, skriver Anne Mette Olsvig på vegne af »Tal mere dansk«-gruppen i Sisimiut.
Hvis du vil lære at tale
dansk, må du øve dig!
Af Anne Mette Olsvig på vegne af »Tal mere dansk«-
gruppen, Sisimiut
Sprogdebatten er ikke kun en
debat om sprog. Det er vigtigt
at være aktiv og at have vilje
til at lære sig noget. Det gæl-
der i skolen og arbejdslivet
såvel i sports- og fritidsbe-
skæftigeler. Alt for mange
tror, at sprog er noget, man
kan lære af skolens lærere.
Sådan forholder det sig ikke.
Sprog skal man lære sig - man
skal møde velforberedt i sko-
len, være aktiv i timerne og
øve sig i sin fritid for at blive
bedre. Her er forældrene og
hjemmets opbakning vigtig.
Danskundervisning er igen
til debat i flere medier: under-
visningens form, indhold og
udbyttet af undervisningen.
Børnene lærer for lidt, siges
det.
Uden at ville underkende
behovet for en kritisk debat
om timetal, undervisningsma-
terialer, kvalificerende under-
visning og realistiske og præ-
cise prøvekrav, er det vigtigt
også i sprogdebatten at fast-
holde, at der i undervisningen
i folkeskolen er tre aktive par-
ter: læreren, eleven og ele-
vens forældre, ligesom det er
vigtigt at gøre sig klart, hvad
man mener med ordet under-
visning.
Hvem har indflydelse på
udbyttet af undervisningen?
Engelsksprogede skelner
mellem teach og leam - hen-
holdsvis for det læreren fore-
tager sig og for det eleven
foretager sig i under undervis-
ningssituationen.
Den professionelle lærer er
sat i en undervisningssituati-
on for at lære fra sig, og har
kun ringe indflydelse på,
hvordan undervisningen bli-
ver modtaget, hvilket udbytte
eleven har af undervisningen,
og hvilken holdning eleven
og elevens forældre har til
skolen, faget og til det at lære.
Hvad eleven foretager sig i
undervisningssituationen,
skulle gerne være en aktiv
deltagelse, én åbenhed for
faget, en parathed for at blive
undervist og en nysgerrighed
og en interesse for at lære sig
noget mere.
Uanset hvor mange timer
han/hun har i et fag, og hvor
mange og moderne hjælpe-
midler han/hun har til sin rå-
dighed, er det elevens motiva-
tion, parathed og viljen til at
lære, der er afgørende for,
hvilket udbytte eleven får af
en given undervisning. Og
grundlaget for denne motiva-
tion, parathed og vilje lægges
efter vores mening i elevens
hjem.
Det er efter vores mening
uhyre vigtigt, at forældre bak-
ker op om at øge udbyttet af
deres børns undervisning.
Børnene skal møde i skole fri-
ske og udhvilede, have en po-
sitiv holdning til skolen, lære-
ren og faget og vide, at de
selv skal gøre en meget stor
del af arbejdet for at blive
bedre i et fag.
Alle kan lære mere.
Læreren er som en
træner!
Præcis som en træner i en
sportshal skal læreren gen-
nem tilrettelagte øvelsespro-
grammer give børnene mulig-
hed for på hvert deres niveau
at øve sig og blive bedre. Men
selv den bedste træner kan
ikke træne børn, der ikke
møder op, børn, der er trætte
og uoplagte, kommer uden
sportstøj eller nægter at delta-
ge i træningen! Selv den bed-
ste træner kan ikke opbygge
et barns grundform gennem
fire timers sport om ugen.
Barnet må motionere selv -
eventuelt sammen med sine
forældre - udenfor hal-tider-
ne. Skolegangen er ikke en
træning til deltagelse i et
mesterskab, men en træning
frem mod at kunne deltage i
samfundslivet på de bedst
mulige betingelser. Hertil be-
høves øvelse i en række fær-
digheder eller sagt på en an-
den måde - øvelse i at benytte
sig af en række »redskaber«.
Dansk er ét blandt mange
af de »redskaber«, børn og
unge skal bruge i deres frem-
tidige skolegang og uddan-
nelsesforløb. Dansk er også et
af de daglige »redskaber«
man benytter sig af, når man
ønsker at læse aviser, ugebla-
de, tidsskrifter og bøger eller
se TV og film.
I Grønland må vi, som i de
fleste af verdens samfund,
benytte af os flere sprog såvel
i vores uddannelsesforløb
som i vores dagligdag. At bli-
ve bedre til at tale dansk eller
til at tale et andet fremmed-
sprog ændrer ikke ved det
faktum, at grønlandsk er lan-
dets hovedsprog. Men at kun-
ne dansk giver os yderligere
mulighed for oplevelser, in-
formationer og oplysninger,
som er nogle af forudsætnin-
gerne for vores liv som glade
og aktive borgere.
Qallunaatut
oqalunnermik
ilinniarusukkuit, taava
sungiusassaatit!
Sisimiuni »Qallunaatut oqalunnerulerit« sinnerlugit,
Anne Mette Olsvig
Oqaatsit pillugit oqallinneq
oqaatsinik oqalliseqarnerin-
naanngilaq. Nammineq tam-
aviaaruteqarnissaq ilikkaru-
sussuseqamissarlu pingaartu-
upput. Taakku sumiluunniit
atuupput, atuarfimmi, sulli-
vimmi taamatuttaarlu timer-
sortartuugaanni sunngiffim-
milu suliaqartartuugaanni.
Amerlavallaat isumaqartarput
oqaatsit tassaasut atuarfiup
ilinniartitsisuiniit ilikkarne-
qartussat. Taamaanngilarli.
Oqaatsit nammineq ilikkagas-
saapput - piareersarluarsimal-
luni atuariartortariaqarpoq, a-
tuamerup nalaani tamaviaa-
qataasariaqarpoq pitsaaneru-
lerniarlunilu sunngiffimmi
sungiusartariaqarluni.
Tusagassiuutini arlalinni
qallunaatut ilinniartitsineq
sammineqaqqilerpoq: Ilinni-
artitsinerup ilusaa, imaa pis-
sarsiaqarnassusialu. Meeqqat
ilikkagakippallaamerarneqar-
put.
Qularpasissumik nipeqar-
luni tiimit atomeqartartut a-
merlassusaat, ilinniartitsiner-
mi atortussat, atuartitsinerup
pitsaassusaa misilitsinnermi
piumasaasut piviusut eqqor-
luartullu oqallisigineqamerisa
pisariaqartinneqamerat suu-
supaginianngikkaluarlugu o-
qaatsit pillugit meeqqat atuar-
fianni oqallinnermi pingaartut
isigiuarneqartariaqartut ta-
maviaaruteqartartullu pinga-
sut ukuupput: Ilinniartitsisoq,
atuartoq atuartullu angajoq-
qaavi, taamatuttaarlu paasil-
luassallugu pingaaqaluni atu-
artitsinermik oqaraanni qanoq
isumaqarnerluni.
Atuartitsinermi
pissarsiarineqartartut
pillugit kikkut
sunniuteqartarpat?
Tuluit oqaatsit uku teach
aamma learn immikkoortit-
tarpaat, tassa ilinniartitsine-
rup ingerlanerani ilinniartit-
sisup atuartullu iliuusaattut.
Inuussutissarsiutigalugu i-
linniartitsisuusoq ilinniartitsi-
sarpoq ilinniarsimasaminik
ingerlatitseqqinniartussaallu-
ni ilinniartitsinermili qanoq
tiguneqameranut, ilinniartitsi-
nermik atuartoq qanoq pissar-
sitiginersoq, atuartup anga-
joqqaallu atuarfiup, ilinniak-
kap ilikkamiamerullu tungaa-
nut isumaasa qanoq ittuuneri-
nut sunniutikitsuararsuulluni.
Tamaviaarluni peqataaneq,
ilinniakkamut ammasuuneq,
ilinniartitaanissamut piareer-
simaneq taamalu annertune-
rusumik pissarsiaqamissami-
nut alapernaaserneq soquti-
ginninnerlu atuartup ilinniar-
titsinerup ingerlanerani pis-
susilersuutiginiagassarai.
Ilinniartitsisup tiimit atu-
gassai qanorluunniit amerlati-
gigaluarpata, atortussai qa-
norluunniit nutaaliaatigigalu-
arpata tamakku iluaqutaaval-
laarnavianngillat atuartoq
ilinniarusussuseqanngippat,
piareersimanngippat pisari-
aqartitsinermillu paasinnissi-
manngippat, taakkumi atuar-
tup ilinniartitsinermi qanoq
pissarsitiginissaanut aalaja-
ngiisuulluinnartarmata. Pisa-
riaqartitsinermik paasinnin-
nerup, piareersimanerup piu-
massuseqamerullu tunngavii
isumarput naapertorlugu atu-
artup angerlarsimaffiani sana-
neqartussaapput. Angajoq-
qaat qitomamik atuartitaaner-
minni pissarsiaqamerusamis-
saannut ikorfersuillutik ajatta-
anissaat isumarput naapertor-
lugu pingaartorujussuuvoq.
Atuartut atuarfimmut isertar-
tussaapput nutaatut illutik
qasuersimallutillu, atuarfiup,
ilinniartitsisup ilinniagassa-
millu tungaannut ilorraanut
sammisumik kiinaqarlutik
ilinniakkaminnilu pitsaane-
rusumik angusaqarniarlutik
nammineerlutillu annertoo-
rujussuarmik suleqataasari-
aqamerminnik ilisimaarinnil-
lutik.
Kikkulluunniit annertune-
rusumik ilikkarsinnaapput.
Ilinniartitsisoq
sungiusaasutut ippoq!
Ilinniartitsisup sungiusagas-
sat piareersariikkat atorlugit
meeqqat piginnaassutsitik na-
joqqutaralugit sungiusamis-
saannut pitsaanerujartuinnar-
nissaannullu periarfississavai,
soorluli sungiusaasoq timer-
sortarfimmi taamaaliortartoq.
Sungiusaasulli qanorluun-
niit pitsaatigigaluartup meeq-
qat takkunneq ajorpata, qasul-
lutik takkuttarpata, timersuu-
teqaratik takkuttarpata sungi-
usaqataajumanngippataluun-
niit iluamik sungiusarsin-
naanngilai! Sungiusaasup qa-
norluunniit pikkoritsigigalu-
artup meeraq tunngavissior-
sinnaanngilaa sapaatip akun-
neranut tiimini 4-ni. Meeraq
nammineerluni angajoqqaa-
nilluunniit pisariaqarpat ila-
galugit sungiusartariaqarpoq,
timersortarfimmiittarnermi
saniatigut.
Meeqqap atuartuunera ima-
anngilaq pissartanngunniun-
nissamut anngunniaqataaneq,
imaallunili inuiaqatigiinni pit-
saanerpaamik inooqataaler-
nissamut sungiusameq. Taa-
maalemissamut piginnaasas-
sat arlaqartut sungiunnissaat
pisariaqarpoq imaluunniit al-
latut oqaatigalugu - »sanna-
tit« arlaqartut atorsinnaaler-
nissaannut sungiusameq.
Meeqqat inuusuttuaqqallu
siunissami atuamissaminni
ilinniagaqamissaminnilu qal-
lunaat oqaasii ilaatigut »sak-
kugisussaavaat«. Kissaatigi-
gunikku aviisit, atuagassiat,
atuakkat atuamissaat ima-
luunniit TV sarsuatitaalu isi-
ginnaamiarunikkik aammat-
taaq ilaatigut qallunaat oqaa-
sii »sakkussaasa« ilagaat.
Ilinniagaqamitsinni ulluin-
namilu inuunitsinni Kalaallit
Nunaanni nunarsuarmi alla-
nisulli amerlanerpaani oqaat-
sit arlallit atortariaqartarpa-
vut. Kalaallit oqaasiisa pi-
ngaamerpaatut nunami maani
inissisimanerat qallunaat nu-
namiluunniit allamiut oqaa-
siinik oqallorinnerulemitta al-
lanngortinnavianngilaat. Mi-
sigisaqarsinnaanerput, paasis-
sutissanik pissarsisinnaanis-
sarput inuttut nuannaartutut
tamaviaaruteqartartutullu i-
nuunissatsinnut tunngavilii-
suusartut qallunaatut oqalus-
sinnaanerup annertunerusu-
mik periarfississavai.