Atuagagdliutit - 16.04.1998, Side 9

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 16. APRIL 1998-9
Akissarsillutik piniariat
Qaanaami piniartut 15-inik umimmanniarsinnaanerannut Avatangiisinut
Pisortaqarfiup 100.000 kroningajaat akissarsiassatut akilertariaqarpaat
QAANAAQ(LM) - Nunat-
sinni ukiumoortumik umim-
maat 850-it missaat Tunumi,
Ivittuuni Kangerlussuarmilu
piniameqarsinnaanerini ataa-
tsimik marlunnilluunniit pi-
saqarsinnaalluni makitsisar-
nerni pilernguttoqartaqaaq.
Qaanaami taamaanngilaq.
Pinngortitamut Avatangiisi-
nullu Pisortaqarfiup piniartut
15-inik umimmassinnaaneri-
nut akileqqaartariaqarpaat.
Qaanaami umimmaat eq-
qissisimatitaagaluarput, u-
mimmaalli ilaat Pituffiup eq-
qaani Kap Atholl-imiittut
nerisatik peqqutigalugit kuk-
kiffammikkut iloqianngorsi-
mammata aalajangiunneqar-
poq 15-it pisarineqarsinnaa-
sut - naalliunnissaat pinngit-
soorniarlugu.
Pisortaqarfimmiut isuma-
qarsimagaluarput Qaanaami
piniartut umimmanniarnis-
sartik periarfissatsialattut i-
sumaqarfigissagaat, neqaam-
mi akornuteqanngillat, su-
naaffali taamaattoqanngit-
soq, pisortaqarfiup pisortaa
Søren Hald Møller oqaluttu-
arpoq:
Pisoq immikkoortoq
- Piniartut akissarsiaqarnis-
saat akerlerigaluarparput, pi-
niartulli piumasaqaataannut
tunniutiinnarpugut, Maniit-
sumit Sisimiunillu piniamer-
mik nakkutilliisut Pituffiliar-
tereeratsigit, umimmanniar-
nermi aqutsisuusussaasut.
- Kommunimit ilisimatin-
neqarpugut piniartut umim-
manniarnissamut soqutigin-
ninngitsut nannulliarusunne-
rugamik, umimmaallu toqo-
rarneqassappata akissarsissu-
tigeqqaarusukkaat. Taman-
nalu kingulleqqitassaanngit-
sumik akueriinnarparput,
kommunimulli erseqqissaati-
gaarput maanna pisoq im-
mikkoorluinnarmat kingoma
taama pisoqassanngimmat.
- Piniartut akissarsiaqaati-
ginissaannut - neqaata sania-
tigut - isumaqarnerannut
peqqutaavoq piniagassinne-
qamikkut piniamertut isigin-
nginnamikku, aallaasassatik
namminneq toqqarsinnaana-
git, Qaanaami kommunaldi-
rektør Steffen Petrussen oqa-
luttuarpoq. - Piniartut pinia-
riamertut isiginngilaat, kisi-
annili pisortaqarfik sinnerlu-
gu toqoraajartomertut isiga-
lugu.
Piniartut 24-t soqutiginnil-
lutik nalunaarput.
Piniartut kommunilu isum-
aqatigiissusiorput neqaasa 75
procentiat piniartut nammin-
neq pissagaat, 25 procent
kommunip suliffeqarfiutaa-
nut (angerlarsimaffiit) tunni-
unneqassasoq. Umimmaap
ataatsip neqaa agguaqatigiis-
u sillugu 10.000 kronit mis-
| saanni naleqarnerartarpaat.
pc
H
3 Isumannaallisaaneq
Pisortaqarfiup piniartunut a-
kiliutigisariaqagai 100.000
kroningajaat tassaapput pini-
artut sulinerannut kiisalu
qimussersanut aammalu pi-
niartunut toqoraasussanut.
Piniartut arfinillit tamarmik
5.500 kroninnassapput, u-
mimmannik 2,5-inik toqutsi-
nerminni neqaasa 75 procen-
tiat. Piniartullu sisamat qi-
mussersatut sulitinneqassap-
put piniarnermik nakkutil-
liisunik marlunnik Pituffim-
mit Kap Atholl-iliaassillutik.
Angutit marluk qimussiun-
nerini qimussit sisamat ator-
neqarnissaannut nassataqar-
pallaarnerat peqqutaanngi-
laq. Taavanili KNAPK-mik
ilassutitut isumaqatigiissum-
mi piumasaqaataavoq qimus-
siussat isumannaannissaat
eqqarsaatigalugu piniarner-
mik nakkutilliisut tamarmik
immikkut saniatigut qimussi-
mik allamik ingiaqaserne-
qassasut - naak qimussit qu-
liullutik ingiaqatigiikkaluar-
tut.
Taama isumannaatsumik
qimussiussinissaq Pisorta-
qarfiup 60.000 kroninik aki-
lerpaa. Umimmannik toqo-
raajartorneq sapaatip akun-
neranik ataatsimik sivisus-
suseqassangatinneqarpoq.
T ammaj uitsussatut
Piniartut akilersillutik Pisor-
taqarfik sinnerlugu umim-
manniarneranni, allanik i-
nuppassuaqarpoq akiliillutik
umimmanniarusukkaluartu-
nik, Jan Trysøe oqaluttuar-
poq, aallaaniartunut angala-
titsivimmik BlOS-imik pi-
ginneqataasoq, Kangerlussu-
armi aallaaniartitsiartut:
- Umimmaat tammajuit-
sussatut aallaaniartissinnaal-
luaraluarpagut. Avanersuaq
Umimmaat Kap Atholl-imiittut kukijfaat iloqiaalluinnartut
qanimut.
Nærbillede af de groteske klove på moskusokserne ved Kap
Atholl.
Løn for at gå på jagt
Natur og miljødirektorat må betale knap 100.000 kroner i
honorar til fangerne i Qaanaaq for at få nedlagt 15 moskusokser
QAANAAQ(LM) - Når
Grønlands årlige kvote på ca.
850 moskusokser udbydes til
jagt i Østgrønland, Ivittuut
og Kangerlussuaq, er der rift
om at være med i lodtræknin-
gen for at vinde et dyr eller
to. Ikke i Qaanaaq. Her har
Diretoratet for Natur- og
Miljø været nødt til at betale
fangerne for at nedlægge 15
moskusokser.
Egentlig er alle moskusok-
ser i Qaanaaq fredet, men
fordi en del af en udsat
bestand ved Kap Atholl nær
Pituffik har udviklet misdan-
nede klove på grund af den
lokale ernæring, er det blevet
besluttet at nedlægge 15 dyr -
af dyreværnsmæssige hen-
syn.
Som udgangspunkt troede
Direktoratet, at fangerne i
Qaanaaq ville opfatte det
som et godt tilbud at få lov at
skyde moskusokserne, fordi
kødet ikke fejler noget, men
sådan blev det ikke betragtet,
fortæller direktoratets direk-
tør Søren Hald Møller:
En særlig situation
- Vi var imod at betale fan-
gerne for den ydelse, men
valgte at bøje os og gå ind på
fangernes betingelser, fordi
vi allerede havde sendt to
jagtbetjente fra Maniitsoq og
Sisimiut til Pituffik for at
lede nedskydningen af dyre-
ne.
- Vi fik af vide af kommu-
nen, at fangerne ikke var
interesseret i denne jagt, at
de hellere ville på isbjømej-
agt, så hvis dyrene skulle
aflives, måtte det blive mod
betaling. Det har vi så accep-
teret i dette ene tilfælde, men
har understrget overfor kom-
munen, at vi betragter dette
som en helt speciel sag, som
ikke skal danne præcedens.
- Når fangene mener, at de
skal lønnes - udover kødet -
for deres indsat, er det fordi
der ikke er tale om en almin-
delig kvotajagt, hvor man
kan skyde det dyr, som man
selv vælger, fortæller kom-
munaldirektør Steffen
Petrussen fra Qaanaaq. -
Fangerne betragter det ikke
som en jagt, men som en
aflivningsopgave for direkto-
ratet.
Der var 24 fangere, som
meldte sig som interesserede
i opgaven.
Fangerne og kommunen
har lavet en aftale om, at fan-
gerne selv kan beholde 75
procent af kødet, og at 25
procent skal gå til kommu-
nens institutioner. Alminde-
ligvis siges kødet på en mos-
kusokse at have en værdi på
ca. 10.000 kr.
Vægter sikkerheden
De knap 100.000 kroner,
som Direktoratet har måttet
betale til fangerne for deres
indsats går dels til slæde-
kuske og dels til moskusok-
seaflivere. 6 fangere får hver
5.500 kroner plus 75 procent
af kødet fra 2,5 moskusokse
for deres indsats med at afli-
ve dyrene. Fire fangere er
desuden ansat som slæde-
kuske for at transportere de
to jagtbetjente fra Pituffik til
Kap Atholl.
Når der skal fire slæder til
at transportere de to mand er
det ikke på grund af usæd-
vanlig overvægt eller usæd-
vanlig meget bagage. Men en
lokal tillægsaftale til KNA-
PK-overenskomsten kræver,
at der af hensyn til deltager-
nes sikkerhed skal en ekstra
slæde med pr. jagtbetjent -
selvom alle ti slæder følges
ad.
Denne sikre slædetrans-
port står Direktoratet i
60.000 kroner. Hele afliv-
ningsopgaven forventes at
kunne gøres på en uge.
Trofæjagt
Mens fangerne gør Direkto-
ratet den tjeneste - mod beta-
ling - at tage ud at skyde
dyrene, er der masser af
mennesker, der ville betale
for at få lov at gøre det, for-
tæller Jan Trysøe, som er
medejer af jagtrejsebureauet
BIOS, der normalt driver
jagtrejser i Kangerlussuaq:
- Vi kunne sagtens have
fået skudt dyrene som tro-
fæjagt. Thule er jo et ekso-
tisk rejsemål, og der er
mulighed for kombinati-
onsjagt, så jagtturisten både
kunne skyde moskuksokse
og sæl. Det er meget popu-
lært. På sådanne ture hyrer vi
fangerne som slædekuske til
at transportere turisterne. De
får som regel også det meste
af kødet for deres indsats, og
Hjemmestyret får 2000 kro-
ner i afgift pr. trofæ.
Pituffiup eqqaani Kap Atholl-imi umimmaat ilaat. Nunap
aqinnera peqqutigalugu kukiffaat pissusissamissut nungul-
lartanngillat. Kukiffaaniaraluartut qummut samisut assimi
takuneqarsinnaapput.
Et par af moskusokserne ved Kap Atholl nær Pituffik. På
grund af det bløde terræn bliver klovene ikke slidt, som de
skal. De groteske »negle«, der vender opad, ses tydeligt på
billedet.
takomariarfissaavoq immik-
kuullarissoq, ataatsikkut
marluinnik aallaaniartoqar-
sinnaalluni, aallaaniaatigalu-
ni takornariaq umimmanni-
arlunilu uuttorniarsinnaallu-
ni. Nuannarineqarluarpoq.
Taama angalatitsigaangatta
piniartut takomarissanik qi-
mussersaralugit attartortar-
pagut. Qimussiussigaanga-
mik neqaasa annersaat pis-
' sarsiarikkajuppaat, tammaju-
itsorsiamullu ataatsimut
2000 kroner akileraarutitut
Namminersornerusunut aki-
lemeqartarpoq.
TAMANUT SULIARINNIT-
TUSSARSIUUSSINEQ
Sanaartortitsisut sinnerlugit, Ilulissat Kommuniat,
matumuuna tamanut ammasumik suliarinnittussarsiu-
unneqarpoq »Ilulissani Utoqqaat Illuata ilanera, 1.
etape« suliarineqamissaa.
Suliap annertussusia:
Angissusia katillugu 820 m~
Inissiat ataatsimik sinittarfillit uffarfittallillu 16-it
Sungiusarfik, angerlarsimaffimmi ikiorteqarfik,
peqqissaasoqarfik, nakorsiartarfik il.il.
Ataatsimoorussamik kiassaateqarfik
Suliap ilusissaa:
Illuliortaasitoqqatut iigai qisunnik sanaassapput, qalia
quassuttuulerlugu.
Naqqa beton-imik sanaassaaq
ligaa silarleq qisunnik qallersugaassaaq, qalia tagpap-
imik qalissialersorlugu
Illu quleriiussaaq ataatsimik, ilaatigut naqqa iluaquti-
gineqarsinnaassalluni
Illu suliassanut makkununnga agguarneqarluni
suliarinnittussarsiuunneqarpoq:
Entreprise 1: Assaaneq, qaartiterineq nunamillu
sanaartorfissaliorneq
Entreprise 2: Beton-imik suliassat
Entreprise 3: Qarmaasup suliassai
Entreprise 4: Sanasut, pequsiortut qalissialerisullu
suliassaat
Entreprise 5: Natilersuinerit
Entreprise 6: Qalipaasut suliassaat
Entreprise 7: Ruujorilerisut suliassaat
Entreprise 8: Innaallagisserisut suliassaat
Sanaartomeq aalartissaaq juni 1998, naammassin-
eqassalluni augut 1999.
Najoqqutassat uunga pininiarneqarsinnaapput:
Ilulissat Kommune
Teknisk Forvaltning
3952 Ilulissat
ulloq 7. maj 1998 tikillugu
najoqqutassat ataatsit tammarnaveeqqutissaannik
akiliinikkut kr. 2.000, check crosse-rsimasoq akiliu-
tigalugu, Ilulissat Kommuniannut qaatiguuliorlugu.
Najoqqutassat allakkerivikkut nassiunneqarnissaat
kissaatigineqarpat tamanna nalunaarutigineqassaaq
najugaq tamakkiisoq ilanngullugu.
Najoqqutassat tunniunneqamissamut piariissangatin-
neqarput ulloq 15. maj 1998.
Suliarinnittussarsiuussisoqassaaq ulloq 8. juni 1988
Ilulissani. Piffissaq sumiiffissarlu najoqqutassanut
ilanngullugu nalunaarutigineqassaaq.
tage nielsens tegnestue a/s
Skt. Peders Stræde 36
1453 København K
ASSVFOTOiJAN TRYSØE