Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 07.05.1998, Side 14

Atuagagdliutit - 07.05.1998, Side 14
14 • TORSDAG 7. MAJ 1998 ATUAGAGDLIUTIT Tasiilami efterskoleqalernissaa Jakob Sivertsen-ip sulissutigaa Kalaallit Nunaanni efterskoleliortiternissaq piumassuseqarfigineqarpoq, aningaasassaqartinneqanngillalli - Kalaallit Nunaanni efterskolemik pilersitsiviussusatut Tasiilaq piukkunnarluinnarpoq, inatsisartunut ilaasortaq Jakob Sivertsen oqarpoq. - Tasiilaq vil være et meget velegnet sted at etablere en efterskole i Grønland, siger landstingsmedlem Jakob Sivertsen. Jakob Sivertsen slås for en efterskole i Tasiilaq Der er vilje, men ikke penge til efterskoler i Grønland NUUK(KK) - Landstings- medlem Jakob Sivertsen, Atassut, er en ihærdig mand. Han tager ikke et nej for et nej, når det er mest fornuftigt at sige ja. Jakob Sivertsen slås for at få etableret en efterskole i Tasiilaq. Det har han gjort i flere år, men han er af landsstyret ble- vet holdt hen med tomme løfter. På denne landstingssam- ling har han slået endnu et slag for en efterskole på Øst- kysten, men igen er han kun blevet lovet den gode vilje. For den kan man ikke etable- re en efterskole i Tasiilaq. - Udviklingen har vist, at der efterhånden er så mange unge, der søger ind på en højere uddannelse, at de nu- værende uddannelsesinstitu- tioner ikke længere har plad- ser til at dække behovet, si- ger Jakob Sivertsen. - Derfor er det tvingende nødvendigt at oprette nye uddannelsessteder, der kan forbedre de unges grund- kundskaber til disse højere uddannelser. I dette arbejde vil efterskolerne være et meget nødvendigt led. Svært for de unge Jakob Sivertsen peger også på de specielle problemer på Østkysten: - Det er beklage- ligt, at så få unge fra yderdi- strikterne bliver optaget på de højere uddannelser. Det skyldes ifølge Jakob Sivertsen ganske enkelt, at de unge fra yderdistrikterne forlader folkeskolen med for dårlige forudsætninger for at kunne blive optaget på en af de højere uddannelser. - Det er yderst nødvendigt, at de unge med viljen til at videreuddanne sig også får det fornødne fundament, si- ger Jakob Sivertsen, som net- op peger på efterskolerne som et vigtigt led i opbygnin- gen af dette fundament. Jakob Sivertsen mener, at Tasiilaq vil være et oplagt sted at placere en efterskole. Trafikmæssigt ligger Tasi- ilaq centralt placeret mellem Vestkysten og Island/Dan- mark, og byen har i dag en lang række tilbud om sunde fritidsinteresser til de unge. Støtte, men ikke handling Landsstyremedlem for ud- dannelse Konrad Steenholdt, Atassut, trøster i et skriftligt svar Jakob Sivertsen med, at forslaget om etableringen af efterskoler i Grønland har været drøftet flere gange i de senere år. Forslaget kan efter Konrad Steenholdts mening stadig vinde støtte hos samtlige par- tier, men der er bare ingen penge til at lade den positive holdning blive fulgt op at konkrete bevillinger fra landskassen. I 1994 lovede den davæ- rende landsstyremedlem for undervisning Marianne Jen- sen, Siumut, at landsstyret i forbindelse med finansloven for 1995 ville fremsætte for- slag om at afsætte penge til 1) tilskud på efterskoleop- hold i Danmark og 2) opret- telsen af en eller flere efter- skoler i Grønland. Der har været en stor søg- ning til efterskolerne i Dan- mark, og de grønlandske ele- ver har haft stor gavn af et 1- årigt ophold på en dansk efterskole, inden de starter på en uddannelse. Elevernes kundskaber i dansk og frem- medsprog har en vigtig rolle i de unges videre uddannel- sesforløb, og de har lært sproget blandt jævnaldrende på danske efterskoler. Landsstyret har imidlertid ikke kunnet finde de nødven- dige midler i landskassen til at etablere efterskoler i Grønland. Finansudvalgets indstilling i midten af 1990'erne var derfor, at tan- kerne om oprettelsen af efterskoler i Grønland skulle gennemføres, når det blev økonomisk muligt for lands- kassen at løfte denne opgave. - Såvel landsstyret som Landstinget tilsluttede sig denne tanke, siger Konrad Steenholdt. Gemt, men ikke glemt - Planerne om at etablere efterskoler i Grønland er således ikke skrinlagt, forsik- rer Konrad Steenholdt, men folkeskolen står stadig med opgaver, der efter landssty- rets mening må prioriteres højere end efterskolerne i Grønland. Konrad Steenholdt siger, at han især tænker på anlægs- opgaver samt renoveringen og vedligeholdelsen af skole- og kollegiebygninger. - Før vi kan begynde at udvide vores aktiviteter på folkeskoleområdet, må vi bruge alle vore midler på at sikre tilfredsstillende ram- mer for folkeskolens grund- læggende virke, for eksem- pel at bringe folkeskolens bygninger op på et tidssva- rende og rimeligt niveau. Står stadig ved magt Konrad Steenholdt siger til Jakob Sivertsen, at han deler bekymringerne for de unges manglende uddannelsesmu- ligheder i yderdistrikterne: - Det er i den kommende revision af indeholdet i fol- keskolen nødvendigt at foku- sere på denne manglende mulighed for de unge i yder- distrikterne. - Jeg er dog usikker på, om etableringen af en efterskole i Tasiilaq alene vil kunne for- bedre de unges optagelse i uddannelsessystemet. Det vil være overordentligt svært at opbygge et net af efterskoler i Grønland, som tilgodeser alle de forskellige behov, som elever på forskellige niveauer måtte have. - Beslutningen om at op- rette efterskoler i Grønland står stadig ved magt, forsik- rer Konrad Steenholdt, men på grund af landets økonomi- ske situation vil etableringen først kunne gennemføres, når landskassen kan magte opga- ven. NUUK (KK) - Inatsisartunut ilaasortaq Jakob Sivertsen Atassummeersoq ilungersor- nertuujuvoq. Naagga naag- gatut paasiumaneq ajorpaa, isumatusaarnerugaangat aap- peernissaq. Jakob Sivertsen-ip Tasiila- mi efterskoleqalernissaq su- lissutigaa. Tamanna ukiuni arlalinni sulissutigisimavaa, mannali tikillugu naalakkersuisunit neriorsulussinnarneqartarsi- malluni. Inatsisartut maannakkut ataatsimiinneranni Tunumi efterskoleliortoqarnissaa aamma piumasarisimavaa, piumassuseqartoqarneranilli taamaallaat neriorsorneqarsi- malluni. Neriorsuutilli ator- lugit Tasiilami efterskoleli- ortoqarsinnaanngilaq. - Ineriartornerup takutissi- mavaa nunatsinni inuusuttut qaffasinnerusumik ilinnia- gaqarusullutik qinnuteqar- tartut ima amerlatigilersima- sut, ullumikkut ilinniarfiit nunatsinni pioreersut naam- makkunnaarsimallutik, Ja- kob Sivertsen oqarpoq. - Taamaattumik pisaria- qarluinnarpoq inuusuttut i- linniarfinnut qaffasinnerusu- nut ingerlaqqinnissaminnut piumasaqaatinik naammas- sinnissimanngitsut pikkoris- sarfigisinnaasaannik nunat- sinni pilersitsinissaq. Tama- tumanilu efterskole pinngit- soorneqarsinnaanngilaq. A j ornakusoortoq Jakob Sivertsen-illu Tunumi ajornartorsiutit immikkut it- tut aamma eqqaavai: - Ajuu- saarnarpoq inuusuttut isorli- unerusuni najugallit taama ikitsigisut ilinniarfinni qaffa- sinnerusuni tiguneqartarma- ta. Jakob Sivertsen-ip isumaa malillugu inuusuttut isorliu- nerusuni najugallit meeqqat atuarfianni atuarunnaaraa- ngamik ilinniarfinni qaffa- sinnerusuni ilinnialernissa- minni piginnaasaat naam- manneq ajormata. - Taamaattumik pisaria- qarluinnarpoq inuusuttut piu- massuseqartut angusaqarnis- saat tikillugu ilinniartilluar- neqarnissaat, Jakob Sivertsen oqarpoq, isumaqarluinnarlu- ni tamatumani efterskole aq- qutissat pingaarnersarigaat. Jakob Sivertsen isumaqar- poq, Tasiilami efterskolep i- nissinnissaa pissusissami- suussasoq. Angallannikkut Tasiilaq inissisimalluarpoq, Kitaata aamma Island-ip Danmark-illu akornanni, ul- lumikkullu Tasiilami sun- ngiffimmi sammisassat arla- lissuit inuusuttunut neqeroo- rutaasinnaapput. Tapersiineq iliuuseqarnermik kinguneqanngitsoq Ilinniartitaanermut naalaker- suisup Konrad Steenholdt-ip Atassummeersup Jakob Si- vertsen-imut allakkatigut a- kissuteqarnermini tuppaller- saavoq, nunatsinni eftersko- lenik pilersitsinissamik siun- nersuut ukiuni kingullerni arlaleriarluni oqallisigine- qartarsimasoq. Konrad Steenholdt-ip isu- maa malillugu siunnersuut partiinit tamanit suli taper- serneqarsinnaavoq, kisiannili akuersaartumik isummerneq landskarsimit aningaasaliiffi- gineqarsinnaanngilaq. 1994-imi ilinniartitaaner- mut naalakkersuisup Marian- ne Jensen-ip Siumumeersup neriorsuutigaa, Inatsisartut 1995-imut aningaasanut inat- sisissattut siunnersuummut atatilugu naalakkersuisut si- unnersuutigissagaat Dan- mark-imi efterskolemiititsi- sarnissamut tapiissutissanik aammalu nunatsinni efter- skolemik ataatsimik arlalin- nilluunniit pilersitsinissamut aningaasanik immikkoortit- sisoqassasoq. Danmark-imi efterskoler- nissamut amerlasuut qinnu- teqartarsimapput, kalaallillu atuartut ilinniagassanik aal- lartitsinnginnerminni ukiumi ataatsimi Danmark-imi efter- skolemiittarnertik iluaqutis- sarsiffigisarpaat. Atuartut qallunaat allamiullu oqaasii- nut piginnaasaqarnerat inuu- suttutut ingerlaqqiffiusumik ilinniagaqarnissaannut pi- ngaarutilerujussuuvoq, oqaa- tsinillu ilinniarnissaminnut periarfissinneqartarput dan- skit efterskolianni ilutimin- nik atuaqateqarnermikkut. Kisiannili Kalaallit Nu- naanni efterskolemik piler- sitsinissamut naalakkersuisut landskarsimi aningaasanik pisariaqartinneqartunik pis- sarsisinnaasimanngillat. Ani- ngaasaqarnermut Ataatsimii- titaliap inassuteqaataa tas- saavoq, efterskolemik piler- sitsinissamik isummat naam- massiniarneqassasut tamatu- ma piviusunngortinnissaa landskarsimit aningaasaqar- nikkut periarfissaqartinneqa- lerpat. - Tamannalu naalakkersui- sut inatsisartullu akuersaar- paat, Konrad Steenholdt o- qarpoq. Toqqugaq puigorneqanngilaq - Nunatsinni efterskolemik pilersitsinissamik pilersaaru- tit taamaativinneqarsiman- ngillat, Konrad Steenholdt erseqqissaavoq, kisianni meeqqat atuarfiat suli sulias- saqarpoq naalakkersuisut isumaat malillugu Kalaallit Nunaanni efterskolenik pi- lersitsinissamut naleqqiullu- gu salliutinneqartariaqartu- nik. Konrad Steenholdt-ip ta- matumani pingaartumik eq- qarsaatiginerarpai sanaartu- gassatigut suliassat, kiisalu atuarfinnik atuartullu najuga- qarfiinik iluarsaassinissat aserfallatsaaliinissallu. - Meeqqat atuarfianni i- ngerlatatsinnik annertusaa- linnginnitsinni- meeqqat atu- arfianni tunngavissat pi- ngaarnerit naammaginartu- mik isumannaarneqarnis- saannut aningaasat atorsin- naasat atortariaqarpavut, as- sersuutigalugu atuarfeqarfi- up illuutaasa naleqqusarnis- saannut naammaginartumillu pitsaassuseqalersinneqarnis- saannut. Suli aalajangiusimavaat Isorliunerusuni inuusuttut i- linniaqqinnissamut periarfis- saqartitaarpiannginnerat pil- lugu Jakob Sivertsen-ip er- numassuteqarnera Konrad Steenholdt-ip isumaqatigi- nerarpaa: - Pisariaqartilluinnarpara isorliunerusuni inuusuttut periarfissaqarpiannginnerata sammineqarnissaa meeqqat atuarfiat pillugu peqqussutip imarisaasa iluarsaassivigine- qarnissaanni. - Taamaattorli Tasiilami efterskolemik pilersitsinerin- naq inuusuttut ilinniartitaa- nerni tiguneqartarnerannut iluaqutaasinnaassanersoq na- lorninartoqartippara. Nunat- sinni efterskolenik atuartut assigiinngitsunik piginnaa- sallit pisariaqartitaannik assi- giinngitsunik tamakkiisumik naammassinniffiusussat pi- lersiortorneqarnissaat ajorna- kusoortorujussuusussaammat. - Nunatsinni efterskolenik pilersitsiortornissamik aala- jangerneq suli atuuppoq, nu- natsinnili aningaasaqarniar- neq pissutigalugu tamanna aatsaat piviusunngortinne- qarsinnaavoq landskarsi ani- ngaasassaqalerpat. Inuusuttut isorliunerusuni najugallit ilinniarfinnut qaffasinnerusunut iserniartarnerata ajornartorsiutaanera Inatsisartunut ilaasortap Jakob Sivertsen-ip ernumanartoqartippaa. Landstingsmedlem Jakob Sivertsen er bekymret for de unge i yderdistrikterne, som har svært ved at klare sig i det videre uddannelsessystem.

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.