Atuagagdliutit - 07.05.1998, Page 14

14 • TORSDAG 7. MAJ 1998
ATUAGAGDLIUTIT
- Kalaallit Nunaanni efterskolemik pilersitsiviussusatut Tasiilaq piukkunnarluinnarpoq,
inatsisartunut ilaasortaq Jakob Sivertsen oqarpoq.
- Tasiilaq vil være et meget velegnet sted at etablere en efterskole i Grønland,
siger landstingsmedlem Jakob Sivertsen.
Jakob Sivertsen slås for
en efterskole i Tasiilaq
Der er vilje, men ikke penge til efterskoler i Grønland
Tasiilami efterskoleqalemissaa
Jakob Sivertsen-ip sulissutigaa
Kalaallit Nunaanni efterskoleliortiternissaq
piumassuseqarfigineqarpoq,
aningaasassaqartinneqanngillalli
NUUK(KK) - Landstings-
medlem Jakob Sivertsen,
Atassut, er en ihærdig mand.
Han tager ikke et nej for et
nej, når det er mest fornuftigt
at sige ja.
Jakob Sivertsen slås for at
få etableret en efterskole i
Tasiilaq.
Det har han gjort i flere år,
men han er af landsstyret ble-
vet holdt hen med tomme
løfter.
På denne landstingssam-
ling har han slået endnu et
slag for en efterskole på Øst-
kysten, men igen er han kun
blevet lovet den gode vilje.
For den kan man ikke etable-
re en efterskole i Tasiilaq.
- Udviklingen har vist, at
der efterhånden er så mange
unge, der søger ind på en
højere uddannelse, at de nu-
værende uddannelsesinstitu-
tioner ikke længere har plad-
ser til at dække behovet, si-
ger Jakob Sivertsen.
- Derfor er det tvingende
nødvendigt at oprette nye
uddannelsessteder, der kan
forbedre de unges grund-
kundskaber til disse højere
uddannelser. 1 dette arbejde
vil efterskolerne være et
meget nødvendigt led.
Svært for de unge
Jakob Sivertsen peger også
på de specielle problemer på
Østkysten: - Det er beklage-
ligt, at så få unge fra yderdi-
strikteme bliver optaget på
de højere uddannelser.
Det skyldes ifølge Jakob
Sivertsen ganske enkelt, at
de unge fra yderdistrikteme
forlader folkeskolen med for
dårlige forudsætninger for at
kunne blive optaget på en af
de højere uddannelser.
- Det er yderst nødvendigt,
at de unge med viljen til at
videreuddanne sig også får
det fornødne fundament, si-
ger Jakob Sivertsen, som net-
op peger på efterskolerne
som et vigtigt led i opbygnin-
gen af dette fundament.
Jakob Sivertsen mener, at
Tasiilaq vil være et oplagt
sted at placere en efterskole.
Trafikmæssigt ligger Tasi-
ilaq centralt placeret mellem
Vestkysten og Island/Dan-
mark, og byen har i dag en
lang række tilbud om sunde
fritidsinteresser til de unge.
Støtte, men ikke
handling
Landsstyremedlem for ud-
dannelse Konrad Steenholdt,
Atassut, trøster i et skriftligt
svar Jakob Sivertsen med, at
forslaget om etableringen af
efterskoler i Grønland har
været drøftet flere gange i de
senere år.
Forslaget kan efter Konrad
Steenholdts mening stadig
vinde støtte hos samtlige par-
tier, men der er bare ingen
penge til at lade den positive
holdning blive fulgt op at
konkrete bevillinger fra
landskassen.
I 1994 lovede den davæ-
rende landsstyremedlem for
undervisning Marianne Jen-
sen, Siumut, at landsstyret i
forbindelse med finansloven
for 1995 ville fremsætte for-
slag om at afsætte penge til
1) tilskud på efterskoleop-
hold i Danmark og 2) opret-
telsen af en eller flere efter-
skoler i Grønland.
Der har været en stor søg-
ning til efterskolerne i Dan-
mark, og de grønlandske ele-
ver har haft stor gavn af et 1-
årigt ophold på en dansk
efterskole, inden de starter på
en uddannelse. Elevernes
kundskaber i dansk og frem-
medsprog har en vigtig rolle
i de unges videre uddannel-
sesforløb, og de har lært
sproget blandt jævnaldrende
på danske efterskoler.
Landsstyret har imidlertid
ikke kunnet finde de nødven-
dige midler i landskassen til
at etablere efterskoler i
Grønland. Finansudvalgets
indstilling i midten af
1990’eme var derfor, at tan-
kerne om oprettelsen af
efterskoler i Grønland skulle
gennemføres, når det blev
økonomisk muligt for lands-
kassen at løfte denne opgave.
- Såvel landsstyret som
Landstinget tilsluttede sig
denne tanke, siger Konrad
Steenholdt.
Gemt, men ikke glemt
- Planerne om at etablere
efterskoler i Grønland er
således ikke skrinlagt, forsik-
rer Konrad Steenholdt, men
folkeskolen står stadig med
opgaver, der efter landssty-
rets mening må prioriteres
højere end efterskolerne i
Grønland.
Konrad Steenholdt siger,
at han især tænker på anlægs-
opgaver samt renoveringen
og vedligeholdelsen af skole-
og kollegiebygninger.
- Før vi kan begynde at
udvide vores aktiviteter på
folkeskoleområdet, må vi
bruge alle vore midler på at
sikre tilfredsstillende ram-
mer for folkeskolens grund-
læggende virke, for eksem-
pel at bringe folkeskolens
bygninger op på et tidssva-
rende og rimeligt niveau.
Står stadig ved magt
Konrad Steenholdt siger til
Jakob Sivertsen, at han deler
bekymringerne for de unges
manglende uddannelsesmu-
ligheder i yderdistrikteme:
- Det er i den kommende
revision af indeholdet i fol-
keskolen nødvendigt at foku-
sere på denne manglende
mulighed for de unge i yder-
distrikteme.
- Jeg er dog usikker på, om
etableringen af en efterskole
i Tasiilaq alene vil kunne for-
bedre de unges optagelse i
uddannelsessystemet. Det vil
være overordentligt svært at
opbygge et net af efterskoler
i Grønland, som tilgodeser
alle de forskellige behov,
som elever på forskellige
niveauer måtte have.
- Beslutningen om at op-
rette efterskoler i Grønland
står stadig ved magt, forsik-
rer Konrad Steenholdt, men
på grund af landets økonomi-
ske situation vil etableringen
først kunne gennemføres, når
landskassen kan magte opga-
ven.
NUUK (KK) - Inatsisartunut
ilaasortaq Jakob Sivertsen
Atassummeersoq ilungersor-
nertuujuvoq. Naagga naag-
gatut paasiumaneq ajorpaa,
isumatusaamerugaangat aap-
peemissaq.
Jakob Sivertsen-ip Tasiila-
mi efterskoleqalernissaq su-
lissutigaa.
Tamanna ukiuni arlalinni
sulissutigisimavaa, mannali
tikillugu naalakkersuisunit
neriorsulussinnarneqartarsi-
malluni.
Inatsisartut maannakkut
ataatsimiinneranni Tunumi
efterskoleliortoqarnissaa
aamma piumasarisimavaa,
piumassuseqartoqarneranilli
taamaallaat neriorsomeqarsi-
malluni. Neriorsuutilli ator-
lugit Tasiilami efterskoleli-
ortoqarsinnaanngilaq.
- Ineriartornerup takutissi-
mavaa nunatsinni inuusuttut
qaffasinnerusumik ilinnia-
gaqarusullutik qinnuteqar-
tartut ima amerlatigilersima-
sut, ullumikkut ilinniarfiit
nunatsinni pioreersut naam-
makkunnaarsimallutik, Ja-
kob Sivertsen oqarpoq.
- Taamaattumik pisaria-
qarluinnarpoq inuusuttut i-
linniarfinnut qaffasinnerusu-
nut ingerlaqqinnissaminnut
piumasaqaatinik naammas-
sinnissimanngitsut pikkoris-
sarfigisinnaasaannik nunat-
sinni pilersitsinissaq. Tama-
tumanilu efterskole pinngit-
soomeqarsinnaanngilaq.
Ajomakusoortoq
Jakob Sivertsen-illu Tunumi
ajornartorsiutit immikkut it-
tut aamma eqqaavai: - Ajuu-
saarnarpoq inuusuttut isorli-
unerusuni najugallit taama
ikitsigisut ilinniarfinni qaffa-
sinnerusuni tiguneqartarma-
ta.
Jakob Sivertsen-ip isumaa
malillugu inuusuttut isorliu-
nerusuni najugallit meeqqat
atuarfianni atuarunnaaraa-
ngamik ilinniarfinni qaffa-
sinnerusuni ilinnialernissa-
minni piginnaasaat naam-
manneq ajormata.
- Taamaattumik pisaria-
qarluinnarpoq inuusuttut piu-
massuseqartut angusaqarnis-
saat tikillugu ilinniartilluar-
neqamissaat, Jakob Sivertsen
oqarpoq, isumaqarluinnarlu-
ni tamatumani efterskole aq-
qutissat pingaamersarigaat.
Jakob Sivertsen isumaqar-
poq, Tasiilami efterskolep i-
nissinnissaa pissusissami-
suussasoq. Angallannikkut
Tasiilaq inissisimalluarpoq,
Kitaata aamma Island-ip
Danmark-illu akomanni, ul-
lumikkullu Tasiilami sun-
ngiffimmi sammisassat arla-
lissuit inuusuttunut neqeroo-
rutaasinnaapput.
Tapersiineq
iliuuseqamermik
kinguneqanngitsoq
Ilinniartitaanermut naalaker-
suisup Konrad Steenholdt-ip
Atassummeersup Jakob Si-
vertsen-imut allakkatigut a-
kissuteqarnermini tuppaller-
saavoq, nunatsinni eftersko-
lenik pilersitsinissamik siun-
nersuut ukiuni kingullerni
arlaleriarluni oqallisigine-
qartarsimasoq.
Konrad Steenholdt-ip isu-
maa malillugu siunnersuut
partiinit tamanit suli taper-
semeqarsinnaavoq, kisiannili
akuersaartumik isummemeq
landskarsimit aningaasaliiffi-
gineqarsinnaanngilaq.
1994-imi ilinniartitaaner-
mut naalakkersuisup Marian-
ne Jensen-ip Siumumeersup
neriorsuutigaa, Inatsisartut
1995-imut aningaasanut inat-
sisissattut siunnersuummut
atatilugu naalakkersuisut si-
unnersuutigissagaat Dan-
mark-imi efterskolemiititsi-
sarnissamut tapiissutissanik
aammalu nunatsinni efter-
skolemik ataatsimik arlalin-
nilluunniit pilersitsinissamut
aningaasanik immikkoortit-
sisoqassasoq.
Danmark-imi efterskoler-
nissamut amerlasuut qinnu-
teqartarsimapput, kalaallillu
atuartut ilinniagassanik aal-
lartitsinnginnerminni ukiumi
ataatsimi Danmark-imi efter-
skolemiittarnertik iluaqutis-
sarsiffigisarpaat. Atuartut
qallunaat allamiullu oqaasii-
nut piginnaasaqarnerat inuu-
suttutut ingerlaqqiffiusumik
ilinniagaqarnissaannut pi-
ngaarutilerujussuuvoq, oqaa-
tsinillu ilinniarnissaminnut
periarfissinneqartarput dan-
skit efterskolianni ilutimin-
nik atuaqateqarnermikkut.
Kisiannili Kalaallit Nu-
naanni efterskolemik piler-
sitsinissamut naalakkersuisut
landskarsimi aningaasanik
pisariaqartinneqartunik pis-
sarsisinnaasimanngillat. Ani-
ngaasaqamermut Ataatsimii-
titaliap inassuteqaataa tas-
saavoq, efterskolemik piler-
sitsinissamik isummat naam-
massiniarneqassasut tamatu-
ma piviusunngortinnissaa
landskarsimit aningaasaqar-
nikkut periarfissaqartinneqa-
lerpat.
- Tamannalu naalakkersui-
sut inatsisartullu akuersaar-
paat, Konrad Steenholdt o-
qarpoq.
Toqqugaq
puigomeqanngilaq
- Nunatsinni efterskolemik
pilersitsinissamik pilersaaru-
tit taamaativinneqarsiman-
ngillat, Konrad Steenholdt
erseqqissaavoq, kisianni
meeqqat atuarfiat suli sulias-
saqarpoq naalakkersuisut
isumaat malillugu Kalaallit
Nunaanni efterskolenik pi-
lersitsinissamut naleqqiullu-
gu salliutinneqartariaqartu-
nik.
Konrad Steenholdt-ip ta-
matumani pingaartumik eq-
qarsaatiginerarpai sanaartu-
gassatigut suliassat, kiisalu
atuarfinnik atuartullu najuga-
qarfiinik iluarsaassinissat
aserfallatsaaliinissallu.
- Meeqqat atuarfianni i-
ngerlatatsinnik annertusaa-
linnginnitsinni- meeqqat atu-
arfianni tunngavissat pi-
ngaarnerit naammaginartu-
mik isumannaarneqarnis-
saannut aningaasat atorsin-
naasat atortariaqarpavut, as-
sersuutigalugu atuarfeqarfi-
up illuutaasa naleqqusarnis-
saannut naammaginartumillu
pitsaassuseqalersinneqarnis-
saannut.
Suli aalajangiusimavaat
Isorliunerusuni inuusuttut i-
linniaqqinnissamut periarfis-
saqartitaarpiannginnerat pil-
lugu Jakob Sivertsen-ip er-
numassuteqarnera Konrad
Steenholdt-ip isumaqatigi-
nerarpaa:
- Pisariaqartilluinnarpara
isorliunerusuni inuusuttut
periarfissaqarpiannginnerata
sammineqarnissaa meeqqat
atuarfiat pillugu peqqussutip
imarisaasa iluarsaassivigine-
qamissaanni.
- Taamaattorli Tasiilami
efterskolemik pilersitsinerin-
naq inuusuttut ilinniartitaa-
nerni tiguneqartarnerannut
iluaqutaasinnaassanersoq na-
lominartoqartippara. Nunat-
sinni efterskolenik atuartut
assigiinngitsunik piginnaa-
sallit pisariaqartitaannik assi-
giinngitsunik tamakkiisumik
naammassinniffiusussat pi-
lersiortomeqamissaat ajoma-
kusoortoruj ussuusussaammat.
- Nunatsinni efterskolenik
pilersitsiortornissamik aala-
jangerneq suli atuuppoq, nu-
natsinnili aningaasaqarniar-
neq pissutigalugu tamanna
aatsaat piviusunngortinne-
qarsinnaavoq landskarsi ani-
ngaasassaqalerpat.
Inuusuttut isorliunerusuni
najugallit ilinniarfinnut
qaffasinnerusunut
iserniartarnerata
ajornartorsiutaanera
Inatsisartunut ilaasortap
Jakob Sivertsen-ip
emumanartoqartippaa.
Landstingsmedlem Jakob
Sivertsen er bekymret for
de unge i yderdistrikteme,
som har svært ved at
klare sig i det videre
uddannelsessystem.
fiiSSJ FOTO: VMR