Atuagagdliutit - 25.06.1998, Blaðsíða 8

8 • TIRSDAG 25. JUNI 1998____
Atomlossepladsen
er stendød
Jonathan Motzfeldt nedsætter sin egen tænketank,
men med et helt andet mandat end forgængeren,
Lars Emil Johansens tænketank
ATUAGAGDLIUTIT
- Mestersvig-imi aqerlussarsiorfiusimasumi qaartartunut atomitalinnut
parnaarussiveqalemissamik isuma taamaatinneqarluinnarpoq, naalakkersuisut
siulittaasuat Joanthan Motzfeldt oqarpoq.
- Atomlossepladsen i den gamle mine i Mestersvig er stendød,
siger landsstyreformand Jonathan Motzfeldt.
NUUK(KK) - Landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt,
Siumut, er i fuld gang med at
sammensætte en tænketank,
som hen ad vejen skal hjælpe
ham med at afklare aktuelle,
komplicerede problemstillin-
ger.
Men det bliver en tænket-
ank, der i sin form og sine
arbejdsopgaver bliver helt
anderledes end den kontro-
versielle tænketank, som for-
gængeren, Lars Emil Johan-
sen brugte i sit politiske ar-
bejde.
- Vi har i længere tid arbej-
det på at nedsætte en gruppe,
som du godt kan kalde for en
tænketank, siger Jonathan1
Motzfeldt til AG.
- Vi vil så samle denne
gruppe efter behov for at få
belyst nogle konkrete pro-
blemstillinger. Ved løsnin-
gen af specielle økonomiske
opgaver i Grønland kan det
være en rigtig god idé at
samle folk med en specialvi-
den for at få kastet klarhe-
dens lys over en kompliceret
sag.
- Vi regner med, når beho-
vet opstår, at stille tænketan-
ken nogle konkrete spørgs-
mål, og så skal de folkevalg-
te politikere med svarene i
baglommen nok selv udstik-
ke de politiske retningslinier
i Grønland.
- Der bliver altså ikke tale
om en permanent gruppe,
som i tide og utide skal udta-
le sig om alt mellem himmel
og jord omkring de generelle
politiske problemer i Grøn-
land, understreger Jonathan
Motzfeldt.
Hjælp udefra
AG: - Hvornår kan en sådan
tænketank blive nedsat?
Jonathan Motzfeldt: - Det
kan godt tage lidt tid, for det-
te arbejde skal også ses i
lyset af den generelle forenk-
ling i hjemmestyrets admini-
stration, som Grønlands
Landsting har bedt mig om at
undersøge.
- Et element i denne analy-
se af en forenklet administra-
tion er netop mulighederne
for at købe os ekspertise ved
konkrete arbejdsopgaver i
stedet for konstant at holde
en række specialkontorer
bemandet med fuld styrke.
Da Jonathan Motzfeldt
vendte tilbage til landsstyre-
formandens kontor sidste
efterår, blev han overrasket
over antallet af medarbejde-
re.
Da han i foråret 1991 måt-
te afgive posten som lands-
styreformand til Lars Emil
Johansen, var der ikke en-
gang ansat en snes medarbej-
dere hos landsstyreforman-
den.
6 1/2 år senere var dette tal
svulmet op til 80 medarbej-
dere. Selv om hjemmestyret i
mellemtiden har overtaget en
række ansvarsområder, se-
nest Råstofforvaltningen den
1. juli, er der alligevel tale
om en voldsom administrativ
forøgelse.
- Derfor er mine planer om
at etablere en tænketank til
belysning af konkrete pro-
blemstillinger og hjemme-
styrets planer om at købe sig
til ekspertise ved løsningen
af konkrete arbejdsopgaver
tæt forbudne, siger Jonathan
Motzfeldt.
Stendød
For præcis et år siden blev
Grønland sat på den anden
ende, da Lars Emil Johan-
sens tænketank på et møde i
Tasiilaq barslede med en idé
om at omdanne Grønland til
en atomlosseplads.
Mange havde i deres iver
efter at tækkes Lars Emil Jo-
hansen svært ved at finde
deres egne ben, men i dag er
krudtrøgen drevet væk.
Lars Emil Johansen kaste-
de et par måneder efter Tasii-
laq-mødet håndklædet i rin-
gen, og i dag i landsstyret er
tanken om at omdanne Grøn-
land til en atomlosseplads
stendød.
- Nej, tanken om deponere
stormagternes atomspræng-
hoveder i den gamle mine i
Mestersvig bliver ikke en af
den nye tænketanks opgaver,
understreger Jonathan Motz-
feldt overfor AG.
Lars Emil Johansens pla-
ner kom bag på alle i Grøn-
land, inklusiv landsstyrepar-
tieme Siumut og Atassut.
Som et kompromis fore-
slog landsstyret at nedsætte
en international ekspertgrup-
pe, der skulle vurdere de sik-
kerheds- og miljømæssige
konsekvenser af et atom-
fængsel i Grønland.
Hverken USA eller Rus-
land reagerede på dette for-
slag. I dag siger Jonathan
Motzfeldt til AG, at der i
hans tid som landsstyrefor-
mand siden september sidste
år ikke er kommet nye ting
frem om atomfængslet.
AG: - Og Du har altså
ingen planer om at hive et
atomfængsel op at hatten?
Jonathan Motzfeldt: - Nej!
Tunge drenge
Da Jonathan Motzfeldt sidste
sensommer overtog posten
som landsstyreformand efter
Lars Emil Johansen, fulgte
den tænketank eller strate-
gigruppe, som Lars Emil Jo-
hansen tidligere havde ned-
sat, ikke med.
Jonathan Motzfeldt har på
intet tidspunkt indkaldt Lars
Emil Johansens tænketank til
møder, og det arbejde, som
denne tænketank udførte,
blandt andet på det famøse
møde i Tasiilaq i juni 1997,
blæser i dag i vinden.
I Lars Emil Johansens tæn-
ketank, der udenom al parla-
mentarisk kontrol støbte en
del af kuglerne til grøn-
landspolitikken, sad der er
række fremtrædende danske
erhvervsfolk og tidligere
politikere.
Folk som blev betegnet
som sværværgterne indenfor
dansk erhvervsliv, og det var
i denne kreds, at Lars Emil
Johansen befandt sig som
fisken i vandet.
Det var blandt andet den
tidligere konservative indu-
striminister Nils Wilhjelm,
direktøren for Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond Flemming
Skov Jensen, den forhen-
værende bestyrelsesformand
for Dansk Olie og Naturgas
Holger Lavesen, direktøren
for Århus Flydedok Arne Pe-
tersen og koncerndirektør
Henning Kruse Petersen fra
Nykredit.
Det undrede for øvrigt
mange i Grønland, at Lars
Emil Johansen skulle have så
mange danskere til at tænke
for sig...
Jonathan Motzfeldt ønsker
i dag ikke at røbe sammen-
sætningen af den nye tænke-
tank, fordi han endnu mang-
ler at kontakte en række af de
personer, som han gerne vil
have med i gruppen.
Den endelige sammensæt-
ning vil nok først falde på
plads efter sommerferien.
Jonathan Motzfeldt under-
streger også, at den tænket-
ank, som for nyligt blev ned-
sat på det arbejdsmarkedspo-
litiske seminar i Qaqortoq, er
landsstyremedlemmet for ar-
bejdsmarkedet, Mikael Pe-
tersens egen tænketank, som
intet har med Jonathan Motz-
feldt tænketank at gøre.
TITARTAASARFIK, QULLERSAQARFIK, NUUK
Teknisk assistent
i
Suliassaqarfiit
Nukissiorfiit qullersaqarfianni titar-
taasarfik illoqarfikkuutaartuni im-
mikkoortoqarfitsinnut sullissisuu-
voq teknikkikkullu atortutta nalu-
naarsorneranni ilitsersuusiorneran-
nilu suliaqarlutittaaq. Titartaasarfim-
miit qitiusumik najoqqutassat aala-
jangersarneqartarput titartaanermi-
lu siunnersuisarlutillu ikuuttarlutik.
Titartaasarfik teknisk assistentinik
marlunnik ulluinnarnilu aqutsisumik
sulisoqarpoq.
Titartakkanik nalunaarsuinermi
teknisk assistenti suliarinnittassaaq,
nutarteraluni nalunaarsuillunilu Nu-
kissiorfiit innaallagissamik, imermik
kiassarnermillu pilersuiffiani inger-
latsinermi atortussanik. Suliassat
tupinnanngitsumik allanngorartuup-
put, nukissiorfiillu ataasiakkaat na-
lunaarsuinermik sullinnerini angala-
soqartarsinnaavoq.
Piginnaasaqarfiit
Qinnuteqartut teknisk assistentitut
assigisaatulluunniit ilinniarsimanis-
saat pisariaqarpoq. AutoCad atuler-
tussaagatsigu suleriaatsip tamatu-
ma ilisimasaqarfiginissaa pingaaru-
teqarpoq. Taamatuttaaq iluaqutaal-
luassaaq marluinnik oqaaseqartuu-
guit (kalaallisut/qallunaatut).
Atorfininnermi atugassarititaasut
Atugassarititaasut Naalakkersuisut
kiisalu Teknisk Landsforbundip a-
kornanni Kalaallit Nunaanni tekni-
kerit pillugit isumaqatigiissutaat ma-
lillugu aalajangerneqassapput.
Inissaqartitsineq
Inoqutigiit amerlassusaat naaper-
torlugu inissaqartitsisoqassaaq;
ineqarnermut akiliut siumullu qular-
naveeqqut malittarisassat atuuttut
malillugit sulisumit akilerneqassap-
put. Nuummi inissaqarniarneq maan-
na ilungersunartuummat piffissami
sivisulaami (sivikinnerpaamik qaam-
matit tallimat) tulluuttumik pequser-
soriikkamilu inissaqartitsigallarto-
qassaaq.
Nuunneq
Atroifinikkiartornermi soraarnermilu
kiisalu pequttat assartornerinut isu-
maqatigiissut atuuttoq naapertorlu-
gu akiliussisoqassaaq.
Paasissutissat erseqqinnerusut
Immikkoortortaqarfimmi pisortaq
Carl Høgstedt sianerfigineqarsin-
naavoq (32 88 00 / 32 88 53) ima-
luunniit sulisoqarnermut immikkoor-
tortami pisortaq Lise Egede, tlf. 32
88 00, atorfik atorfininnermilu atu-
gassarititaasut erseqqinnerusumik
paasisaqarfigerusukkaanni.
Qinnuteqarneq
liisarnaaserneqassaaq »Teknisk as-
sistent« sulisoqarnermullu immik-
koortortamit tiguneqareersimassal-
luni kingusinnerpaamik talliman-
ngorneq ulloq 17. juli 1998. Fax 32
77 90-imut aamma nassiussisoqar-
sinnaavoq.
Nukissiorfiit
Grønlands Energiforsyning
Personaleafdelingen
Postbox 6002
3905 Nuussuaq
NUKISSIORFIIT suliffeqarfiuvoq Namminersornerullutik Oqartussanit piglneqartoq imminut
aquttoq, Kalaallit Nunaanni (illoqarfiit 17-it nunaqarfiillu 57-it) innaallagissamik, imermik kiassar-
nermillu tunisassiomissat pilersuinissallu akisussaaffigalugit. 1997-imi kaaviiaartitat 550 mio. kr.
missaanniipput. Suliaqarfiit katillugit 525-nik sulisoqartut tamarmik Kalaallit Nunaanniipput,
Nuummi qullersaqarfeqarluni illoqarfinnilu tamani nukissiorfinnik kiffartuussiveqarluni.
TITARTAASARFIK, QULLERSAQARFIK, NUUK
ASS./ FOTO: AG-ARKIV