Atuagagdliutit - 25.06.1998, Blaðsíða 24

Kissaateqameq naammanngilaq
788880
00
00
17

10 40 80 95
Der skal slides i det
Ilinniakkamik naammassinninniaraanni tamaviaartariaqarpoq
QAQORTOQ (PM) - Ukioq
manna Kujataata Ilinniarner-
tuunngomiarfiani Qaqortumiit-
tumi ilinniagaqartut 27-t ilin-
niagaqarnerminnik nammas-
sinnipput 18. juni. Rektor Bru-
no Hansen-ip oqalugiamermini
erseqqissaatigaa ilinniamertu-
unngomiaraanni naamman-
ngitsoq kissaateqameq. Angu-
saqarumagaanni tamaviaarta-
riaqarpoq.
- Pingaamerpaavoq qanoq
piginnaaneqartiginersusi qa-
norlu iliomersusi.
- Kissaateqartameq inuiaqa-
tigiinni atomeqartorujussuu-
voq! Nalinginnaasorujussuu-
voq anguniagaq suli angunagu
anguneqamissaata naatsorsuu-
tigineqareertamera.
Tamatuma kingoma rektor-
ip ukiut ingerlaneranni kissaa-
teqartamermut assersuutit saq-
qummiunneqartarsimasut ar-
lallit saqqummiuppai. »Takor-
nariarpassuit tikeralissapput,
nunat issittut imartaanni uu-
masut miluumasut nakorsaa-
tinngortissinnaavavut pitsas-
suit, ujaqqanik qammasissiuli-
orsinnaavugut, sallilikkanit
qammasissianillu nalinginnar-
nit pitsaanerusunik, Kalaallit
Nunaanni najugallit tamarmik
kalaallisut oqalulemissaat kis-
saatigaarput, atorfinnilu tama-
ni kalaallit ilinniarsimasut su-
lisorineqalissapput«.
Ingerlaqqinngilaq
Oqaatsit pillugit oqallinneq
qangali ingerlanneqartoq pil-
lugu Bruno Hansen isumaqar-
poq ingerlariaqqittoqarsiman-
ngitsoq.
- Kalaallit Nunaanni naju-
gallit tamarmik kalaallisut o-
qaluttarnissaat kissaatiginar-
poq, tamannali pissusiviusu-
nut naleqquppa? Aap, taa-
maappoq, kisiannili aatsaat
assersuutitut taaneqartoq ki-
ngulleq naammassineqarsi-
mappat, tassalu kalaallit ilin-
niagaqarsimasut atorfinnut ta-
manut atorfinitsinneqarsimap-
pata, tamannalu aamma kis-
saatiginarpoq - immaqalu ajor-
namaviarani!
- Tamannalu qanoq pissa-
va? Tamanna akissallugu ajor-
nanngilluinnarpoq, tassallu
kikkut tamarmik ilinniagaqar-
simalerpata.
Tamatuma kingoma rektor-
ip erseqqissaatigaa ilinniaga-
qassagaanni kalaallisuinnaq
oqalussinnaaneq naamman-
ngitsoq.
- Ullumikkut tamanna naam-
manngilaq. Nunat allamiut o-
qaasiinik tamatta ilinniartaria-
qarpugut. Ilinniagaqassagaan-
nilu qallunaat oqaasiinik aam-
ma ilinniartariaqarpoq - naam-
maannanngitsumik - qallunaat
oqaasii ajunngitsumik paasisin-
naalerlugit, oqalussinnaalerlu-
ni, atuarsinnaalerluni allassin-
naalerlunilu!
Tuluit oqaasii
- Tamannali aamma naam-
manngilaq. Pisariaqarluinnar-
poq aamma tuluit oqaasiinik
sapinngisaqamissaq, oqalutta-
riarsomikkut allattariarsomik-
kullu. Nunarsuarmi minneru-
lersimavoq, Intemet-imik atui-
lersimavugut, nunanut allanut
angalasalersimavugut imma-
qaluunniit nunani allani ilin-
niagaqartalersimalluta, tama-
tumanilu tuluit oqaasii pisaria-
qartinneqarput.
- Ilinniagaqamiaraanni o-
Ønsketænkning ikke nok
for at få en uddannelse
qaatsinik sapinngisaqameq pi-
sariaqarluinnarpoq, taamatullu
pisariaqartitsineq annertusiar-
torpoq annikilliartorani, tassa-
mi ilinniagaqarneq nunanut
assigiinngitsunut sammilera-
luttuinnarani, aammali atua-
garsomeq pingaamerutillugu i-
ngerlanneqaleraluttuinnarmat.
Bruno Hansen-ip erseqqis-
saatigaa Kalaallit Nunaanni
ilinniagaqamiaraanni kalaallit,
qallunaat tuluillu oqaasiinik
ilisimasaqamissaq pisariaqar-
toq, sapinngisamillu amerla-
nerpaat ilinniagaqassappata
piumasaqaatit allat aamma
naammassineqarsimassapput.
Atuarfeqarpoq pitsassuarnik
pikkorissunik ilinniartitsisulin-
nik, taakkulu anguniarpaat ilin-
niagaqartut ikiussallugit pitsa-
asumik soraarummeemissaan-
nut. Aningaasaqamermullu
tunngasut aaqqiivigineqarsi-
massapput, taamaalilluni ilin-
niagaqartut pikkorissamissar-
tik kisiat aallutissammassuk.
QAQORTOQ (PM) -1 år var
det 27 elever fra Kujataani
Ilinniarnertuunngorniarfik i
Qaqortoq, der dimitterede
den 18. juni. Rektor Bruno
Hansen lagde vægt på i sin
tale, at det ikke er nok at
ønske at få en studenter-
eksamen eller en uddannelse.
Der skal arbejdes for at opnå
resultater.
- Det, det i virkeligheden
kommer an på, er, hvad I rent
faktisk kan, og hvad I gør.
- Samfundet er gennem-
syret af ønsketænkning! Det
er helt almindeligt at sælge
skindet, før isbjørnen er
skudt.
Herefter nævner rektor en
lang række eksempler på
ønsketænkning, som i tidens
løb er blevet fremsagt. »Vi
får masser af turister, vi kan
forvandle de arktiske havdyr
til undergørende medicin, vi
kan af det grønlandske fjeld
fremstille mursten, der er
bedre end både træ og almin-
delige mursten, vi vil have at
alle i Grønland taler grøn-
landsk, og vi vil have uddan-
nede grønlændere i alle stil-
linger«.
3. Q, assilisissimasut tulleriiaanngikkaluarlugit / 3. Q i vilkårlig rækkefølge:
Sabina Andreassen, Nuka Chemnitz, Pilo Dahl, Kiistaaraq Damgaard, Hanne Frederiksen,
Emeeraq Guldager, Paomdnguaq Hansen, Lilja Holm, Duuda Jakobsen, Siilarsi Lorenzen,
Laila Lyberth, Nanna Mortensen, Amajaaq Nielsen Lynge aamma/og May-Britt Pedersen.
Ikke ét skridt videre
Bruno Hansen mener ikke, at
man er kommet ét skridt
videre i sprogdiskussionen,
der ikke er af nyere dato.
- Det er ønskværdigt, at
alle i Grønland taler grøn-
landsk - men er det reali-
stisk? Ja, det er det, men kun
hvis det sidste eksempel også
er det, nemlig at der er . ud-
dannede grønlændere i alle
stillinger, og dette er også
ønskværdigt - og måske
ovenikøbet muligt!
- Og hvordan sker så det?
Det er selvfølgelig let nok at
svare på, for det sker selvføl-
gelig ved at alle tager en
uddannelse.
Rektor understreger her-
efter, at det ikke er nok, at
kunne tale grønlandsk for at
tage en uddannelse.
- Det er ikke nok i dag. Vi
skal alle lære fremmede
sprog. Og vil man have en
uddannelse, så må man også
lære dansk - og ikke kun til
husbehov - men sådan at man
både kan forstå, tale, læse og
skrive det godt!
Nødvendigt med engelsk
— Og ikke nok med det. Det er
også nødvendigt at kunne
engelsk, også både mundligt
og skriftligt. For verden er
blevet mindre, vi er kommet
på Internettet, og vi tager ud at
rejse til fremmede lande eller
måske ovenikøbet på uddan-
nelse i fremmede lande, og så
går det ikke uden engelsk.
- Sproget er en helt nød-
vendig forudsætning for ud-
dannelse, og denne forudsæt-
ning er voksende og ikke fal-
dende, idet uddannelserne
ikke bare bliver mere inter-
nationale, de bliver også
mere teoretiske.
Bruno Hansen slår fast, at
både grønlandsk, dansk og
engelsk er nødvendige forud-
sætninger i Grønland for at
tage sig en uddannelse, men
også andre betingelser skal
være opfyldt, for at give de
nødvendige rammer for, at så
mange som muligt uddanner
sig. Det er gode skoler med
lærere, hvis formål er at hjæl-
pe eleverne så godt som
muligt, så de kan tage sig en
ordentlig eksamen. De økono-
miske forhold skal også være i
orden, så at eleverne ikke
behøver at tænke på andet end
at dygtiggøre sig.
Kujataani Ilinniamertuunngomiaifimrni 3.P, assilisissimasut tulleriiaanngikkaluarlugit /
3. P Kujataani Ilinniamertuwmgomiarfik i vilkårlig rækkefølge: Anders Benjaminsen,
Guluk Chemnitz, Ivaaq Chemnitz Poulsen, Tukummeq Egede-Martinsen, Mika Eliassen,
Francis Hansen, John-Kristian Isbosethsen, Stina Josefsen, Jakob Kristiansen, Laila Lange,
Miki Lynge, Aputsiaq Olsen Davidsen aamma/og Merry Stephensen.
KONTAKT
SECURITAS
FØR TYVEN
KONTAKTER
mm

ecuritas
I LANDSDÆKKENDE ALARMSTATION TLF. 32 14 21, BOX 474, 3900 NUUK