Atuagagdliutit - 25.06.1998, Blaðsíða 10

10 • TIRSDAG 25. JUNI 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Kommunet: - Siunissarput
nammineq pilersissavarput
Eqqarsaatersoqatigiit siunnersuutigaat kommunet 18-
iusut eqiterneqarnissaat nunap immikkoortuini sisamani
kommunenngorlugit
Qeqertarsuup Tunuani kommunet tallimaasut imminnut qanittunnguugaluarlutik tamarmik
immikkut allaffitsigut ingerlatsipput, borgmestereqarlutik kommunaldirektøreqarlutillu.
- Suleqatigiinnikkut aningaasanik sipaartoqarsinnaavoq, sulisoqameq pillugu
seminareqamermi eqqarsartartoqatgiiit pilersinneqartut isumaqarput.
De fem kommuner i Diskobugten har på trods af deres nære geografiske beliggenhed
opbygget hver deres kommunale administration med en borgmester og kommunaldirektør i
spidsen. - Der må være penge at spare ved et samarbejde, siger det arbejdsmarkedspolitiske
seminars tænketank.
NUUK (KK) - Suleqatigiin-
neq, kattunnerunngitsoq.
Taama aalajangerput Ka-
laallit Nunaanni kommunet
18-it, taamaalillutillu borg-
mesterit 18-it inussiamersu-
mik aalajaatsumilli piuman-
ngilaat kommunet siunissami
aaqqissuunneqarnissaannut
suliassaqartinneqarnissaan-
nullu akuliunnissaq.
Kommunet 18-iusut ilaasa
eqiterneqarnissaat pillugu a-
peqqut mianersuuttariaqar-
toq kommunet ukiorpassuar-
ni oqallisigisarsimavaat. Ul-
lumikkut kommunet allaffit-
sigut ingerlatsineq isumagi-
saraat, siuttoralugit borgme-
steri kommunaldirektørilu.
Manna tikillugu kommu-
net annertuumik nutaamik
aaqqissuussinissaq tunuarsi-
maarfigisimavaat, pinngit-
soorani kommunalbestyrelsit
ataasiakkaat oqartussaane-
rannut sunniuteqartussaq.
Akerlianilli kommunet ila-
qarput ersissuteqanngitsunik
akornutit qaangerniarnis-
saannut, oqaaserlu manna
oqaatigiumaneqanngitsoq o-
qaatigalugu: »Kommunet
kattunnissaat«.
Isornartorsiortut tikkuar-
paat Qeqertarsuup Tunuani
akileraartartut aningaasaa-
taannik asuli atuinerusoq
kommuneingeniørinik talli-
manik atorfeqartitsineq, ima-
luunniit Kujataani aningaa-
sanik asuli atuinerusoq kom-
munaldirektørinik tallimanik
atorfeqartitsineq.
- Kommunet allaffitsigut i-
ngerlatsineri ikinnerusut an-
nerusumilli suliaqarfiusin-
naasut killiliissanngillat, ki-
siannili kommunet nammi-
neersinnaanerannik nukittor-
saassallutik, taama oqamiar-
toqarpoq.
Sisamat
Ungasinngitsukkut Qaqortu-
mi Sulisoqameq pillugu se-
minareqarnermi kommunet
maluginiarneqaqqilerput, se-
minareqamermi eqqarsaater-
soqatigiit pilersinneqartut ili-
masaarimmata kommunet
18-iusut eqitemeqassasut nu-
nap immikkoortuinut sisa-
manut Kujataanut, Qeqqa-
nut, Qeqertarsuup Tunuanut
aamma Avannaanut Tunu-
mullu.
Eqqarsaatersoqatigiit isu-
maat malillugu eqiterinermi
iluaqutaassaaq Kalaallit Nu-
naanni namminersortuni su-
lisut imminnut ingerlanneru-
lemissaat. Annertuumik eqi-
terinikkut namminersorne-
mllutik oqartussani kommu-
nenilu ingerlatsivinni sulisut
pisortaat nuussinnaalissapput
namminersorlutik inuussutis-
sarsiortunut.
Kommuneni 18-ini inger-
latsiviit nunap immikkoortu-
ini sisamani ingerlatsivin-
ngortinnerisigut pisortat a-
ningaasaliissuterpassui aam-
ma sipaarneqarsinnaapput.
Tamanna naammassanngip-
pat eqqarsaatersoqatigiit tik-
kuarpaat kommunet aaqqis-
suunneqarnissaannut ani-
ngaasaliissutaasinnaassasut
akissarsiaqarnerpaat akile-
raarutaasa qaffanneqamerat.
Eqqarsaatersoqatigiit se-
minareqamermi pilersinne-
qartut aamma soqutiginaati-
gaat oqaaseqartartutut ilaa-
sortaq tassaammat Mercuri
Urval-imi siunnersuisartoq
Hans Erik Fischer.
Ungasinngitsoq tikillugu
Hans Erik Fischer kommu-
neqarfiit kattuffianni KA-
NUKOKA-mi pisortaavoq,
taamaattumik nalussanngilaa
pissutsit qanoq innerat.
Nammineersinnaaneq
Kommuneqarfiit kattuffianni
siulittaasoq Edvard Møller
oqarpoq, kommunet eqiter-
neqamissaat kommunet uki-
orpassuarni oqallisigisarsi-
magaat, mannali tikillugu
kommunet ataasiakkaat pi-
naasertarsimasut oqaatsimiit
qanoq iliuuseqamissaq.
- Isumaqarpungali maan-
nakkut qanoq iliuuseqamis-
samut piffissanngortoq, Ed-
vard Møller AG-mut oqar-
poq. Qanoq iliuuseqanngin-
nermut taartaasinnaavoq
kommunet eqiterunnissamik
naalakkerneqamerat, soorlu
namminersornemllutik oqar-
tussanit. Tamanna naamma-
ginanngilluinnassaaq kom-
munet inatsisit tunngaviusut
naapertorlugit nammineer-
sinnaanerannut qulamaarne-
qarsimasumut, aammalu in-
nuttaasut kommunellu qani-
mut ataqatigiinnerannut.
Qaqortumi Sulisoqameq
pillugu seminareqamermi
naalakkersuisut siulittaasuat
Jonathan Motzfeldt oqarpoq,
Kalaallit Nunaanni qaangiin-
narneqarsinnaanngitsoq i-
ngerlatsiviit assigiinngitsut
eqiterneqarnissaat, innuttaa-
sunut kiffartuussinermut su-
liffissanillu nutaanik pilersi-
tsinissamut iluaqutaasussa-
mik.
- Kommunet killeqarfiisa
allanngortinneqamissaat isu-
maginiarneqalerpoq, taa-
maattumik kommunet ineri-
artorneq malinnaaffigisari-
aqarpaat, kommunellu siu-
nissaat pingaaruteqarluin-
nartoq pillugu nammineerlu-
tik oqallisissanik saqqummi-
ussisariaqarlutik, Edvard
Møller oqarpoq.
Kalaallit Nunaannilu kom-
munet qanoq amerlatiginis-
saannik apeqqut aamma
borgmesterit kommunaldi-
rektørillu septemberimi Nar-
sarsuarmi ataatsimiinnissaa-
ni oqallisigineqassaaq.
Nangaasut
- Kommunelli isumaqarput
eqiterinissamut suli piffis-
sanngunngitsoq, Edvard
Møller ullumikkut nassuer-
poq.
Kommunelli 18-iusut a-
nguniamiarpaat suleqatigiin-
nerup nukittorsarneqarnis-
saa, kommuneni maannakkut
isumalluutit pigineqareersut
pitsaanerusumik atorluarne-
qarsinnaaqqullugit. Taama-
tut Kujataani suleqatigiit-
toqareerpoq, tamannalu aam-
ma Qeqertarsuup Tunuani
iluaqutiginiameqarsinnaavoq.
Aallartitatut katersuuttar-
tut kommuneqarfiit kattuffi-
annut suliassanngortippaat
kommunenut ikiuunnissaq
ingerlatsiveqarfinni ataasiak-
kaani suleqatigiinnemp pia-
reersamissaanut, pingaartu-
mik kommunenut imminnut
qanittunut. Tamatumanilu pi-
neqarput Kujataa aamma Qe-
qertarsuup Tunua.
Kommuneqarfiit kattuffiat
aamma suliassinneqarsima-
voq maannakkut kommune-
qarfiit aaqqissuunneqamera-
ta misissuiffigineqarnissaa-
nik, tamatumani aallaaviga-
lugit kommunet innuttaasu-
nut kiffartuussinissaat, ilaati-
gut tamatumani pineqarlutik
kommunet namminersorne-
rullutillu oqartussat akoman-
ni nammaqatigiinneq sulias-
sanillu agguaassisameq.
Kiffartuussineq
- Ingerlatsiveqarfikkuutaani
ataasiakkaani suleqatigiin-
nerit qanoq aaqqissuun-
neqamissaat piareersarneqa-
lereerpoq, soorlu akileraar-
tamermi teknikikkullu inger-
latsinermi, Edvard Møller
oqarpoq.
Taamatut suleqatigiinne-
rup kingunerisariaqarpaa
kommunet aningaasartuuti-
kinnerulemerat sulisullu
atorluarneqarnerulernerat.
Tamatumunnga ilanngullugu
kommunet ataasiakkaat ajor-
nartorsiutigimmassuk atorfiit
arlallit inuttalerneqartarnis-
saat, ilaatigut teknikimut a-
vatangiisinullu ingerlatsivin-
ni aamma aningaasatigut
ingerlatsinermi, soorlu aki-
leraartarnermut ingerlatsi-
vinni.
- Taamaattumik ataatsimut
eqiterinissaq pineqanngilaq,
kisiannili qanimut suleqatigi-
ilernissaq kommunet ullu-
mikkut pingaarnerutippaat.
Kisianni imaanngilaq kingu-
sinnerusukkut oqallittoqar-
sinnaassanngitsoq siumut al-
loriarnissaq anguniarlugu,
kommunet killeqarfii avaq-
qullugit suleqatigiinnermi
misilittakkat annerulernis-
saasa tungaannut.
- Kommunet nalunngilaat
ataqatigiissaarinikkut suleqa-
tigiinnissaq pinngitsoorne-
qarsinnaanngitsoq, tamanna-
li pissanngilaq kommunet
innuttaminnut kiffartuussi-
nissaminnut pisussaaffiat
akigalugu, Edvard Møller
oqarpoq.
Kommunerne: - Vi vil selv skabe vor fremtid
Tænketank foreslår de 18 kommuner lagt sammen til fire regionskommuner
NUUK(KK) - Samarbejde,
ikke sammenlægning.
Det er dagsordenen for de
18 grønlandske kommuner,
og dermed frabeder de 18
borgmestre sig venligst, men
bestemt enhver indblanding i
debatten omkring kommu-
nernes fremtidige struktur og
arbejdsopgaver.
Kommunerne har i mange
år drøftet det delikate spørgs-
mål om en sammenlægning
af nogle af de 18 kommuner,
der i dag opretholder hver
deres kommunale admini-
stration med en borgmestre
og en kommunaldirektør i
spidsen.
Kommunerne har hidtil
veget tilbage for gennemgri-
bende reformer, der uvæger-
ligt vil gå ud over den enkel-
te kommunalbestyrelses
kompetence.
Til gengæld er der andre,
som ikke er bange for at gri-
be fat om nældens rod og sige
det usigelige ord: »Kommu-
nesammenlægninger«.
Kritikere peger på, at det i
Diskobugten er fråds med
skatteydernes penge at have
ansat fem forskellige lpm-
muneingeniører, eller af det i
Sydgrønland er fråds at have
ansat fem forskellige kom-
munaldirektører.
- Færre, men mere slag-
kraftige kommunale admini-
strationer vil ikke begrænse,
men styrke det kommunale
selvstyre, lyder et argument.
Fire regionskommuner
På det arbejdsmarkedspoliti-
ske seminar i Qaqortoq forle-
den kom kommunerne atter i
focus, da seminarets egen
tænketank barslede med tan-
ken om at slå de 18 kommu-
ner sammen til fire regions-
kommuner i Sydgrønland,
Midtgrønland, Diskobugten
og Nord- og Østgrønland.
Fordelen ved denne sam-
menlægning er ifølge tænke-
tanken at styrke Grønlands
vej til et levedygtigt privat
arbejdsmarked. Ved en radi-
kale sammenlægning vil der
blive frigjort ledere fra hjem-
mestyrets og de kommunale
forvaltninger til det private
erhvervsliv.
At reducere 18 kommunale
forvaltninger til fire regions-
forvaltninger vil også spare
mange offentlige midler. Hvis
det ikke er nok, peger tænket-
anken på en skatteforhøjelse
til de højestlønnede som en
mulighed for at finansiere
denne kommunalreform.
Det interessante ved denne
tænketank, som blev nedsat
på seminaret, er også, at det
ordførende medlem er kon-
sulent i Mercuri Urval Hans
Erik Fischer.
Hans Erik Fischer var ind-
til for kort tid siden direktør i
de grønlandske kommuners
landsforening KANUKO-
KA, så han må jo vide, hvor
skoen trykker.
Kommunalt selvstyre
Formanden for de grønland-
ske kommuners landsforening
Edvard Møller medgiver, at
en kommunal sammenlæg-
ning har været på kommuner-
nes dagsorden i mange år,
men at de enkelte kommuner
hidtil har vægret sig mod at gå
fra ord til handling.
- Jeg tror imidlertid, at
tiden er inde til at handle,
siger Edvard Møller til AG.
Alternativet til blot at lade
stå til kan nemt være, at
kommunerne får presset en
sammenlægning ned over
hovedet, for eksempel fra
hjemmestyret. Det vil være
meget ulykkeligt for det
grundlovsikrede kommunale
selvstyre og for den tætte
kontakt mellem borger og
kommune.
På det arbedsmarkedspoli-
tiske seminar i Qaqortoq sag-
de landsstyreformand Jona-
than Motzfeldt, at Grønland
ikke kan komme udenom en
regionalisering af forskellige
forvaltninger, som vil med-
føre fordele omkring service-
ringen af befolkningen og
skabelsen af nye arbejds-
pladser.
- Der er altså noget i gære
omkring de kommunale
grænser, og derfor gælder det
for kommunerne at være på
forkant med udviklingen og
selv sætte dagsordenen for
denne meget afgørende debat
om kommunerne fremtid,
siger Edvard Møller.
Spørgsmålet omkring an-
tallet af kommuner i Grøn-
land bliver også sat på dags-
ordenen for borgmestrenes
og kommunaldirektørernes
møde i Narsarsuaq til sep-
tember.
Tøven
- Kommunerne finder dog
ikke tiden moden til sam-
menlægninger, erkender Ed-
vard Møller i dag.
De 18 kommuner vil i ste-
det satse på et styrket samar-
bejde for at sikre en bedre
udnyttelse af de eksisterende
kommunale ressourcer. Et
samarbejde som allerede
foregår i Sydgrønland, og
som for eksempel Diskobug-
ten også med fordel vil kun-
ne udnytte.
Delegeretforsamlingen har
givet landsforeningen til op-
gave at være kommunerne
behjælpelig med at forberede
et samarbejde omkring en-
kelte forvaltninger på tværs
af især de kommunerne, som
geografisk ligger nært på
hinanden. Det vil med et blik
på landkortet især sige Syd-
grønland og Diskobugten.
Landsforeningen er også
blevet bedt om at analysere
den eksisterende kommune-
struktur i Grønland i lyset af
de opgaver, som kommuner-
ne i dag er pålagt at løse for
borgerne, blandt andet i byr-
de- og opgavefordelingen
mellem kommunerne og
hjemmestyret.
Service
- Vi er i gang med at forbere-
de samarbejdsformer for en-
kelte kommunale forvalt-
ningsområdet som for ek-
sempel skatteområdet og det
tekniske område, siger Ed-
vard Møller.
Dette samarbejde skulle
gerne medføre mindre udgif-
ter for kommunerne og en
bedre udnyttelse af persona-
let. Dertil kommer så, at det
for den enkelte kommune
ofte er vanskeligt at besætte
en række stillinger, blandt
andet inden for teknik og
miljø og indenfor det økono-
miske område som skattefor-
valtningen.
- Det er altså ikke en sam-
menlægning, men et tættere
samarbejde, som i dag står
øverst på kommunernes
dagsorden. Det udelukker
dog ikke, at vi på et senere
tidspunkt kan diskutere at gå
et skridt videre, når vi har
indhøstet erfaringer fra en
praktisk afprøvning af et
samarbejde på tværs af kom-
munegrænserne.
- Kommunerne er op-
mærksomme på, at et koordi-
neret samarbejde er nødven-
digt, men at det ikke skal ske
på bekostning af den service,
som kommunerne er forplig-
tiget til at give deres borgere,
siger Edvard Møller.
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN