Atuagagdliutit - 25.06.1998, Blaðsíða 11

PROVOEN DER ELEV
FOLKETINGSPOLITIKER
J_hU
j"_r
Hans-Pavia Rosing er netop fyldt 50 år
Af: Christian Schultz-Lorentzen
Rensdyrkøllen er fra Sibirien.
Den lufttørrede skinke fra
Barcelona. Laksen og den
sorte kaviar fra Rusland. Pøl-
sen fra Litauen. Den røgede ål
fra Letland. Silden fra Est-
land. Og så er der naturligvis
alle de gode grønlandske mad-
varer som edderfugl, hvalkød,
stenbidderrogn og andet
mundgodt, der pirrer foto-
grafen og journalistens næse-
bor, da døren går op til Hans-
Pavia Rosing og hustruen
Esthers lejlighed i Paamat i
Nuuk.
Det gastronomiske over-
flødighedshorn er naturligvis
ikke tilfældigt. Det er folke-
tingsmedlem Hans-Pavia Ro-
sings 50 års fødselsdag, og
alle de udenlandske delikates-
ser er samlet sammen på fød-
selaren mange rejser. Om en
time er der reception i lejlig-
heden og ingen tvivl om, at
gæsterne vil blive trakteret på
bedste vis.
Lækkerierne er ikke blot en
høflighedsgestus, men helt i
Hans-Pavias dybtliggende
ånd.
- Jeg elsker at lave mad,
siger Siumut-politikeren, der i
kraft af sit arbejde lever en
pendlertilværelse mellem
Østerbrolejligheden i Køben-
havn og udsigten til Godt-
håbfjorden, men som måske
føler sig allerbedst hjemme
med syslerne i et køkken.
Rensdyrjagt
I dag, hvor solen skinner og
hvalerne boltrer sig i fjorden,
ligner han heller ikke en
mand, der med begejstring ser
frem til den danske stenørken,
der venter i morgen, fordi
Folketinget skal sætte punk-
tum for forårssamlingen. Og
da talen falder på rensdyrjagt,
som man netop i disse dage
skal søge jagtlicens til, lyser
de mørke øjne under den
skinnende grå manke med en
særlig glød.
- Jeg har gået på rensdyr-
jagt i 20 år, og det er simpelt-
hen det bedste jeg ved, siger
Hans-Pavia, der ikke når at
uddybe emnet nærmere før
Esther bryder ind.
- Han plejer at sige, at han
vil leve af at skyde og fiske,
hvis han ikke længere skulle
være medlem af Folketinget.
Men så ville vi dø af sult, gri-
ner hun og kaster et kærligt
blik på Hans-Pavia, som hun
blev gift med i 1980 og har
børnene Rasmus (16) og Ma-
lik (11) med. Herudover har
Hans-Pavia sønnen Jakob
(25) fra sit første ægteskab.
II år i Danmark
Hans-Pavia blev født på det
gamle, gule Sygehus i Nuuk
lidt før klokken 19.00 den 22.
juni for 50 år siden, som den
sidste i en søskendeflok på en
pige og fem drenge.
De første 10 år levede han
med grønlandsk jord under
sine bamefødder. Skolekund-
skaberne tilegnede han sig i
den den gang eneste folke-
skole i Nuuk
I 1958 blev der imidlertid
tid til opbrud. Kursen blev sat
sydover til Danmark, hvor
hans seminarieuddannede far
skulle i lære som højskole-
forstander på Grundtvighøj-
skolen. En forudsætning for,
at han kunne påtage sig hver-
vet som forstander på den
nyopførte Knud Rasmussen
Højskole. Opholdet var be-
regnet til et år, men da fade-
ren, der var 1. suppleant til
Folketinget for Augo Lynge,
pludselig måtte indtræde i
Folketinget efter Hans Hed-
toft forlis, blev opholdet i
Danmark forlænget i adskil-
lige år.
Familien fik domicil i Vi-
rum, lidt nord for København,
og det var ingen let overgang
for den ellers i dag så vel-
talende Hans-Pavia.
- Det var hårdt. Jeg kunne
næsten ikke tale dansk og
blev mobbet hele tiden,
husker Hans-Pavia, der først
11 år senere genså Grønland
igen.
Smidt ud af gymnasiet
Men tiden læger ikke blot alle
sår. Den udvikler også. I hvert
fald fik Hans-Pavia sin real-
eksamen. Værre stod det til
med fremtidsplanerne. Men
gymnasiet lokkede. Mange af
Hans-Pavias kammerater gik
på Virum Gymnasium, og her
blev der også plads til den
unge grønlænder.
Det var en herlig tid. Det
var i de tidlige 60’ere. Der lå
rockmusik på grammofonen,
og tiden var til flip. Måske
lidt for meget. Både gymna-
siefesteme og anden festivitas
gik Hans-Pavia i blodet, og
efter 1. G blev han høfligst
bedt om at forlade skolen.
Herefter tilmeldte han sig
et aftenkursus som translatør,
mens han om dagen tjente til
livets ophold i et forsikrings-
selskab. Kun en af de tolv
studerende bestod eksamen -
og det var ikke Hans-Pavia.
Men egentlig gjorde det ikke
så meget. Jeg lærte nemlig en
hel masse, siger fødselaren,
der stadig er præget af et fest-
ligt sind. Han har øje for hu-
moren. Både i det lille og det
store perspektiv. Og bemærk-
ningerne falder rapt og be-
stemt.
International politik
Han har også i mange år haft
øje for politik og har i dag
været medlem af Folketinget i
11 år for Siumut. Hans politi-
ske interesse for Grønland
blev vakt, da Grønland i 1972
stemte mod optagelse i det
daværende EF. Især de inter-
nationale relationer optog den
unge Hans-Pavia. Nøjagtigt
som det gør i dag.
Han var med til at etablere
Verdensrådet for oprindelige
Folk og såmænd også Grøn-
lændernes Hus i København.
I førstnævnte organisation re-
præsenterede han fra 1977 til
1980 både Grønland og sa-
mernes interesser. De senere
år har han også været meget
aktiv i ICC.
- Hvorfor jeg arbejdede og
arbejder internationalt? Som
grønlænder i Danmark så jeg
tingene fra en anden vinkel.
Jeg synes, det var vigtigt, at
Grønland åbnede sig mod
verdenen. At vi fik et interna-
tionalt kontaktnet, fortæller
Hans-Pavia, der i 1977 be-
sluttede sig til at rejse hjem til
Grønland. Det var her hans
hjerte lå.
Han blev ansat som kon-
sulent for Grønlands Oplys-
nings Forbund, men hans
politiske interesse var fortsat
usvækket. I 1983 blev han
valgt til Landstinget for Siu-
mut, men røg ud ved det
ekstraordinære valg året efter.
Minister og
folketingsmedlem
Et par år efter ringede telefon-
en i hjemmet. Det var Jo-
nathan Motzfeldt. Du skal
være finansminister, sagde
Jonathan. Og sådan blev det
de næste to år.
I 1987 blev Hans-Pavia
valgt til Folketinget første
gang og her har han siden
udfoldet sig politisk. Selv om
han således i dag må siges at
være en dreven politiker, er
det som om rensdyijagten sta-
dig spøger i baghovedet, da
han skal svare på, hvordan
han vil sammenfatte arbejdet i
den politiske hverdag.
- Det er som så meget
andet. Nogen gange er man
træt af det. Andre gange er
man glad. Det var især svært i
starten, hvor man skal lære
alle de skrevne og uskrevne
regler.
- Jeg prøvede at etablere et
samarbejde med Otto Steen-
holdt, men det lykkedes al-
drig. Selv om jeg har haft
uenigheder med Ellen Kri-
stensen, håber jeg, at det vil
lykkes at få et samarbejde i
stand med hende i stedet. Det
er vigtigt, at vi grønlændere
står sammen, og vi er jo unge
endnu, så det skulle nok kun-
ne lade sig gøre, siger Hans-
Pavia, der afviser alle rygter
om, at han skulle have forsøgt
at lokke det nyvalgte folke-
tingsmedlem fra Atassut over
i Siumut og dermed i den
socialdemokratiske lejr.
- Jeg har forsøgt at få en
dialog med Ellen. Jeg ønsker
blot at give hende den støtte,
jeg aldrig selv fik som ny-
valgt folketingsmedlem, siger
Hans Pavia, der i dag er så
meget inde i varmen i den
socialdemokratiske topledel-
se, at han er medlem af fi-
nansminister Mogens Lyk-
ketofts vinklub med måned-
lige møder, ligesom der på
bordet i stuen står blomster
fra statsminister Poul Nyrup
Rasmussen. Jo, der er sket et
eller andet, siden Hans-Pavia
blev smidt ud af Virum Gym-
nasium. Men der skulle gerne
ske mere endnu.
Selvstændighed
- Jeg arbejder efter en målsæt-
ning, der siger, at Grønland
skal have selvstændighed på
alle områder. Men jeg vil ikke
sætte nogen tidsfrist på. Man
må ikke glemme, at 60 pro-
cent af det grønlandske »hus-
holdningsbudget« stammer
fra Danmark. Vi har også så
mange personlige bånd til
Danmark, at vi ikke uden
videre bør kappe snoren. Vi
skal derimod arbejde på at få
udbygget samarbejdet med
Danmark på en sådan måde,
at det kan blive løftestangen
til vores egen selvstændighed,
siger Hans-Pavia, som mener,
at også grønlænderne bør tage
sig sammen.
- Materielt er der sket me-
get i Grønland, men psyken
halter bagefter. Vi har endnu
ikke lært at forvalte friheden.
Der er for meget ligegyldig-
hed. Alt for mange mangler
selvdiciplin efter devisen,
hvad vi kan nå i morgen,
HANS-PAVIA ROSING
behøver vi ikke at gøre i dag.
- Det tager naturligvis tid at
finde vores egen rytme, og
den tid skal vi tage, siger
Hans-Pavia.
Interviewet er ved at være
forbi. Som den første gæst til
receptionen kommer Hans-
Pavias mor Maria. Børnene
summer rundt omkring. Der
oser både af mad og familie-
samhørighed. Journalistens
interesse for rensdyrkøllen er
ikke gået upåagtet hen. Hans-
Pavia tilbyder generøst, at jeg
kan få et stykke med, men jeg
afslår høfligst. Til gengæld
smagte kryddersnapsen fra
Moldavien himmelsk.
Hans Pavia Rosing Folketingip oqaluttarfiani,
Socialdemokrat-it suleqatigai.
Hans Pavia Rosing på talerstolen i Folketinget,
hvor han samarbejder med Socialdemokratiet.
Inuusuttuuneq fiisterfiuvoq rockimillu nipilersornermik tusarnaarfiulluni, taamaattumik ilinniarnertuunngunngilaq
translatøritullu angusinngitsoorluni.
I ungdomsårene stod den på fest og rock-musik, så det blev hverken til studenter- eller translatøreksamen.
GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 25. JUNI 1998 • 11