Atuagagdliutit - 15.10.1998, Blaðsíða 16
16 -TORSDAG 15. OKTOBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Som aktør i turistbranchen
har jeg med interesse fulgt
AG’s synspunkter om turis-
mens udvikling og vikår i
Grønland. Lad mig med det
samme sige, at jeg er helt
uenig med redaktørens nega-
tive udlægning af udviklin-
gen i og fremtiden for turis-
men, som en økonomisk
bærende søjle i den grøn-
landske samfundsøkonomi.
Landsstyremedlem Peter
Grønvold Samuelsen har
som politisk ansvarlig for
turismens udvikling virkelig
med visioner og dristighed
været en igangsætter, der
med langsigtede planer og
investeringer har skabt
grundlaget for og troen på et
bæredygtigt turisterhverv.
AG’s jonglering med gam-
le statistiker og egne bereg-
ninger og avisens domme-
dagsforudsigelser, rokker
Takornariartitsinermi sam-
misaqartutut Kalaallit Nu-
naanni takomariartitsinerup
ineriartornera atugarisallu
pillugit AG-p isumai soquti-
galugit malinnaaffigaakka.
Oqariissaanga AG-p aaqqis-
suisuata takomariartitsinerup
ineriartornera siunissaalu pil-
lugit isumai isumalluarnan-
ngitsut isumaqatiginnginnak-
kit, tassa Kalaallit Nunaanni
inuiaqatigiit aningaasarsior-
neranni aningaasaqarnikkut
tunngavissat ilaattut.
Naalakkersuisunut ilaasor-
taq Peter Grønvold Samuel-
sen takornariaqamerup ineri-
artomerani politikkikkut a-
kisussaasutut takorluuilluar-
luni sapiiserlunilu aallami-
saasuusimavoq, piffissaq si-
visunerusoq eqqarsaatigalu-
gu pilersaarusiomikkut ani-
ngaasaliissuteqamikkullu ta-
kornariartitsinermik inuussu-
tissarsiomeq imminut napa-
tissinnaasoq tunngassissi-
mallugu upperinarsilerlugu-
lu.
AG-p kisitsisitoqqanik
pinnguarluni namminerlu
naatsorsuilluni kiisalu aviisip
qularsaalluni siulittuutai, pi-
viusunik allanngortitsinavi-
anngilaq, tassa ukioq manna
sutigut tamatigut ineriartor-
neq pitsaasumik ingerlalersi-
manera kiisalu Kalaallit Nu-
naanni takomarsissat aamma
amerlasimaneri. Siumut i-
ngerlasoqarpoq, taamallu i-
ngerlalemeq soorunami ataa-
vartinneqassaaq.
AG-p naatsorsuinerani ta-
komarissat ataasiakkaat inui-
aqatigiinnut qanoq akeqarti-
gineri piumasaarsomeruvoq,
apeqqutinut assersuunneqar-
sinnaasoq, Rundetårn ima-
luunniit oquutaq arlaat te-
qeqqoqamerunersoq.
Namminersortut pisortallu
ukiuni makkunani aningaa-
saliissutigisartagaat takoma-
rissanuinnaq iluaqutaanngil-
lat, aammattaarli inuiaqatigi-
innut iluaqutaallutillu nuan-
naamtaassapput. Takomaris-
sallu toqqaannanngikkalua-
mik nunami innuttaasut atu-
gaannik pitsanngorsaapput,
aammalu qanorluunniit isu-
maqaraluaraanni nunat allat
aningaasaannik nunamut eq-
ikke ved den kendsgerning,
at der virkelig i år har været
en positiv udvikling på alle
områder også i antallet af
turister i Grønland. Det går
fremad og den tendens skal
naturligvis fastholdes.
AG’s beregninger af, hvad
hver turist koster det grøn-
landske samfund er en gang
vrøvl, der kan sidestilles med
spørgsmål om, hvad der er
mest firkantet, Rundetårn
eller en fladfisk.
De investeringer, der i disse
år foretages i såvel privat som
offentlig regi er ikke alene til
gavn for turisterne, men i høj
grad til gavn og glæde for alle
i det grønlandske samfund.
Turisterne er dermed indirek-
te med til at forbedre vilkåre-
ne for landets indbyggere
samtidig med, at de altså
under alle omstændigheder
tilfører landet valuta.
qussuillutik.
Isorinninneq kinaassuser-
siomertut ilalemanngitsutul-
lu isumaqamarpoq, nammin-
eq isumaga malillugu takor-
nariartitsinermik naalakker-
suisunullu ilaasortamik aki-
sussaasumik nikanarsaaner-
mik siunertalik.
Inuussutissarsiomermik i-
neriartortitsineq akisuvoq, a-
ningaasallu takornariartitsi-
nerup ineriartortinneqarnera-
nut atomeqartut ukiut arlallit,
ukiut amerlasuut, aatsaat
qaangiuppata utertinneqas-
sapput. Siunissamut ungasin-
nerusumut aningaasaliissu-
taapput, ilaat annaaneqareer-
put ilaallu annaaneqassallu-
tik, allat ima iluaqataatigis-
sapput suliffinnik pilersitsis-
sallutik. Inuussutissarsior-
nerni qularnartuni pissutsit
taamaapput, pingaartumillu
takornariartitsinermi atugas-
sarititaasut taamaapput.
AG isumaqatigisinnaava-
ra, ineriartomeq naatsorsuu-
tigisatut pilertortigisumik i-
ngerlasimanngimmat, peq-
quterpassuilli pissutaasin-
naapput. Nunani allani ani-
ngaasarsiornerup allanngo-
rarneranit pisinnaapput,
soorlu suliumajunnaarnerit
mattussinerillu, soorlu 1997-
imi Danmarkimi, imaassin-
naavorli takomariartitsisartut
angallassisartullu suleqatigi-
issinnaannginnerannit peq-
quteqartoq, niuemikkut siu-
arsaanerit pilersaarusiorne-
rillu. Aningaasalliornermik
tamakku aamma peqquteqar-
sinnaapput.
Imaassinnaavorlu kingu-
mut qiviarluta takusinnaale-
ripput suliagut allatut inger-
lassinnaasimagaluarigut,
soorlu GT-p tamakkuninnga
sammisallit suleqatigiissis-
sinnanngimmagit, suliniutini
pissusissamisoortumik siam-
martissinnaasimanagit, ua-
gullu »taasakulunnguit«, ta-
komariartitsinermik ingerlat-
sivissut, tusamiamiamissat-
sinnut piumassuseqarsima-
nani.
Oqallinnerli tamanna ta-
komariartitsinermik inuussu-
tissarsiortuusugut akomat-
sinni ingerlattarparput, - taa-
maattorli politikkikkut takor-
Kritikken har et personligt
og urimeligt præg, der som
jeg opfatter det kun har til
formål at miskreditere turi-
sterhvervet og det ansvarlige
landsstyremedlem.
Erhvervsudvikling koster,
og de penge, der anvendes til
udvikling af turisterhvervet
kommer først hjem om nogle
år, om mange år. Det er lang-
sigtede investeringer, og
nogle er og nogle vil blive
tabt undervejs, mens andre
vil forrente sig godt og skabe
arbejdspladser. Sådan er vil-
kårene i det risikofyldte
erhvervsliv, og sådan er vil-
kårene især for turisterhver-
vet.
Jeg kan være enig med AG
i, at udviklingen ikke er gået
så hurtigt som forventet, men
det kan der være mange
grunde til. Det kan være ude-
fra kommende økonomiske
konjunkturændringer, det
kan være strejker og lockou-
ter, som i 1997 i Danmark,
men det kan også være turist-
branchens og transportsel-
skabernes manglende evner
til at samarbejde, markeds-
luukkat aammalu naalakker-
suisut anguniakkatut siunni-
ussaat kukkunerunatillu pivi-
usorpalaanngitsuunngillat.
Uniuilaassappatalu, - so-
qutaava, - inuussutissarsium-
mik nutaamik ukiunut arla-
linnut ineriartortitsineq pine-
qarpoq, pisortallu tapiissute-
qameri aallaavigalugit ilua-
qutaanerani nalingi, kiisalu
namminersortut pisortallu
aningaasaliissutaat, aammalu
tamatumani suliffissaqartitsi-
nermut sunniutai nallersuul-
luameqarsinnaavoq, nunami
maani suliffissaqartitsiniar-
nemi suliniutit pisortat ani-
ngaasalersugaasa siunertari-
sartagaanut naleqqiullugit
naammaginarluinnartumik
sunniuteqarput.
Uanga allarpassuillu takor-
nariartitsinermik sammisallit
naalakkersuisunut ilaasortap
Peter Grønvold Samuelsenip
inuussutissarsiomermut naa-
lakkersuisoqarfimmik aqut-
sisinnaalluni piginnaasai suli
tatigaagut, - upperaarpullu
piumassuseqarlutalu, inuia-
qatigiit aningaasaliissutaat
tamallu atorsinnaasaannik
annertusaanerit ilutigalugit,
namminersortutut qularnar-
tunik aningaasaliissuteqar-
nissatsinnut piareersimavu-
gut, takornariartitsinermuin-
naq iluaqutaasussaanatik,
aammali inuiaqatigiinnut ta-
manut.
Soorunami piffissap inger-
lanerani anguniakkat piler-
saarutillu iluarsartuunneqar-
tassapput, soorunami aamma
kukkusoqartarpoq, - ilaler-
nanngilarli inuussutissarsiut
nutaaq, pikkunartumik ineri-
artortoq isumalluarfiusorlu,
AG-p maannangaaq atorsin-
naajunnaartussatut nalile-
reermagu. Ilalemanngilaq a-
viisip inuussutissarsiummik
sammisallit mitaatigimmagit
kiisalu takornariartitsinermi
aningaasaliissuterpassuit ta-
piissutigineqartartullu inger-
laannarnissaannut siunertat
iluaqutissatullu nalingata pi-
sariaqamera apeqquserlugu.
Jørgen Mylliin Lings
Hotel Sisimiut
føre og planlægge. Det kan
igen skyldes manglende øko-
nomi.
Det kan også godt være, at
vi i bagklogskabens lys har
en mening om, at ting kunne
have været gjort anderledes,
at GT for eksempel ikke har
evnet at binde aktørerne
sammen, ikke har fået sine
budskaber formidlet rigtigt
og ikke har evnet at lytte til
os på gulvet, turismens fod-
folk.
Den diskussion tager vi
imidlertid internt i turister-
hvervet, - men derfor er de
politiske visioner og de mål-
sætninger landsstyret har
afstukket hverken forkerte
eller urealistiske.
Og skulle de skyde lidt
over målet, - hvad så, - der er
På baggrund af den behand-
ling som Turismeredegørel-
sen fra Direktoratet for Tu-
risme, Trafik, Handel og
Kommunikation i disse dage
udsættes for fra Atuagagdliu-
tit, finder jeg som formand
for den analysegruppe,
Landsstyremedlemmet ned-
satte omkring turismen, det
nødvendigt for den saglige
oplysnings skyld, at fremsen-
de vedlagte dokumentation.
Som det ses, har analyse-
gruppen ikke alene været
vidende om det arbejde, der
er foretaget i Sulisas regi -
gruppen har indarbejdet dette
arbejde i sine egne analyser,
men derudover beregnet ud
fra et nyere materiale, der
alene har beskæftiget sig
med turistvirksomheder. I
gruppens materiale indgik
naturligvis også den under-
søgelse af 25 turistvirksom-
heder og deres beskæftigel-
sesmønster, som kan læses i
den tidligere redegørelse til
landstinget herom.
jo tale om en udvikling af et
nyt erhverv over en lang
årrække, og nytteværdien af
den offentlige støtte, de pri-
vate og offentlige investerin-
ger, og beskæftigelseseffek-
ten heraf står i et endog rime-
ligt forhold til, hvad der
ellers, her i landet, anvendes
af offentlige midler til
beskæftigelsesfremmende
formål.
Jeg og mange andre i turi-
sterhvervet har fortsat tillid
til landsstyremedlem Peter
Grønvold Samuelsens evner
til at lede erhvervets lands-
styreområde, - og vi har tro-
en og viljen til, i takt med
samfundets investeringer og
udbygning af infrastrukturen,
at foretage private risikovilli-
ge investeringer, der ikke
Gruppen har været klar
over, at der på det forelig-
gende statistiske grundlag
har måttet kalkuleres med en
vis usikkerhed. Det fremgår
af materialet. Der er således
konsekvent arbejdet med den
forsigtigste statistik - men
samtidig henvist til at andre
beregningsformer ville give
langt mere positive tal.
Det kan således oplyses at
for eksempel de udenlandske
cruise-skibe, som AG via bil-
ledsiden blandt andet bruger,
netop ikke indgår i beregnin-
gerne - hvilket de bør gøre
fremover, da de uden nogen
form for udgifter bringer
valuta til landet.
Analysegruppen har derfor
stærkt anbefalet at, der etab-
leres et klart bedre dokumen-
tationsgrundlag - herunder
specielt statistisk - end det nu
foreliggende.
Opmærksomheden henle-
des venligst også på, at ana-
lysegruppen i sin anbefalin-
ger ikke længere arbejder
alene er til gavn for turismen,
men for hele samfundet.
Der skal naturligvis korri-
geres i målsætninger og
planlægningen under vejs, og
selvfølgelig er der begået
fejl, - men det er helt urime-
ligt, at AG allerede nu døds-
dømmer et nyt erhverv, der
er spirende livskraftigt og
fyldt med optimisme. Og det
er urimeligt, at bladet latter-
liggør erhvervets aktører og
stiller spørgsmålstegn ved
nødvendigheden af, formålet
med og nytteværdien i fort-
satte store investeringer og
tilskud til turisterhvervet.
Jørgen Mylliin Lings
Hotel Sisimiut
med en målgruppe på 61.000
som påstået af AG - netop
fordi gruppen mente måltal-
let var for usikkert - og øde-
læggende for en konstruktiv
debat, hvilket AG nu synes at
have bevist.
Herudover henledes op-
mærksomheden på at AG
fejlagtigt arbejder med at
målet skulle være en valuta-
indtjening på 500 millioner
kroner. Såvel analysegrup-
pen som redegørelsen opere-
rer med en meromsætning i
branchen på 500 millioner
kroner. Der er rigtignok fore-
slået et mål om en stigning i
valutaindtjeningen men helt
bevist uden rammetal - og
samtidig foreslået en målsæt-
ning for omsætningsniveau-
et i 2008 i rejse- og turist-
branchen. Dette fremgår af
såvel analysegruppens rap-
port side 45 som redegørel-
sen side 20.
Med venlig hilsen
Hans Jakob Helms
Data mekaniker/tekniker
eller Elektronik tekniker
søges af
Portusooq Elektronik ApS
Hovedopgaver:
■ Vedligeholdelse/support af netværk
■ Rådgivning vedr. EDB-løsninger
■ Rådgivning af butiksleder vedr. indkøb
■ Forefaldende værkstedsopgaver
■ Vedligeholdelse af kopimaskiner
■ Evt. oplæring af en elev
Kvalifikationer:
■ Kendskab til NT, OS/2, Windows 98 /-95
samt MS-Office, NetBUIE, NetBIOS, TCP/
IP.
■ Du kan evt. være MCE (Microsoft Certified
Engineer)
■ Evne til at lære nye teknologier
■ Evt. viden vedr. skibselektronik vil være en
fordel, men ikke påkrævet.
Ansættelsesvilkår:
■ Løn efter kvalifikationer
■ Møbleret bolig kan stilles til rådighed
■ Rejse- & flytteomkostninger betales af os
■ Ansættelse snarest eller efter aftale
Portusooq Elektronik ApS er et selskab med en
bred vifte af kundetyper og behov. Derfor har vi
brug for en person der kan håndtere mange for-
skellige opgaver og have lysten til et arbejde der
er meget afvekslende. Jobbet kan til tider kræve
at der arbejdes under forskellige vilkår.
Portusooq Elektronik er med i et team på ca. 125
ansatte indenfor fiskeri, handel og service. Der
er et værksted i havneområdet og elektronikbutik
(P.E.Data) midt i byen sammen med sports-
butikken (Rita Sport).
Ansøgning, vedlagt uddannelsespapirer og evt.
udtalelser af tidligere ansættelser m.v. sendes til:
Portusooq Elektronik ApS
Postboks 154
3912 Maniitsoq
E-mail: portusoq@greennet.gl eller
admini@greennet.gl
©
Nærmere oplysninger kan indhentes hos Torben Holmelund tlf. 576096 eller Ludvig Lyberth tlf. 560163.
For den saglige oplysnings skyld