Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 15.10.1998, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 15.10.1998, Blaðsíða 16
16 -TORSDAG 15. OKTOBER 1998 ATUAGAGDLIUTIT Som aktør i turistbranchen har jeg med interesse fulgt AG’s synspunkter om turis- mens udvikling og vikår i Grønland. Lad mig med det samme sige, at jeg er helt uenig med redaktørens nega- tive udlægning af udviklin- gen i og fremtiden for turis- men, som en økonomisk bærende søjle i den grøn- landske samfundsøkonomi. Landsstyremedlem Peter Grønvold Samuelsen har som politisk ansvarlig for turismens udvikling virkelig med visioner og dristighed været en igangsætter, der med langsigtede planer og investeringer har skabt grundlaget for og troen på et bæredygtigt turisterhverv. AG’s jonglering med gam- le statistiker og egne bereg- ninger og avisens domme- dagsforudsigelser, rokker Takornariartitsinermi sam- misaqartutut Kalaallit Nu- naanni takomariartitsinerup ineriartornera atugarisallu pillugit AG-p isumai soquti- galugit malinnaaffigaakka. Oqariissaanga AG-p aaqqis- suisuata takomariartitsinerup ineriartornera siunissaalu pil- lugit isumai isumalluarnan- ngitsut isumaqatiginnginnak- kit, tassa Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit aningaasarsior- neranni aningaasaqarnikkut tunngavissat ilaattut. Naalakkersuisunut ilaasor- taq Peter Grønvold Samuel- sen takornariaqamerup ineri- artomerani politikkikkut a- kisussaasutut takorluuilluar- luni sapiiserlunilu aallami- saasuusimavoq, piffissaq si- visunerusoq eqqarsaatigalu- gu pilersaarusiomikkut ani- ngaasaliissuteqamikkullu ta- kornariartitsinermik inuussu- tissarsiomeq imminut napa- tissinnaasoq tunngassissi- mallugu upperinarsilerlugu- lu. AG-p kisitsisitoqqanik pinnguarluni namminerlu naatsorsuilluni kiisalu aviisip qularsaalluni siulittuutai, pi- viusunik allanngortitsinavi- anngilaq, tassa ukioq manna sutigut tamatigut ineriartor- neq pitsaasumik ingerlalersi- manera kiisalu Kalaallit Nu- naanni takomarsissat aamma amerlasimaneri. Siumut i- ngerlasoqarpoq, taamallu i- ngerlalemeq soorunami ataa- vartinneqassaaq. AG-p naatsorsuinerani ta- komarissat ataasiakkaat inui- aqatigiinnut qanoq akeqarti- gineri piumasaarsomeruvoq, apeqqutinut assersuunneqar- sinnaasoq, Rundetårn ima- luunniit oquutaq arlaat te- qeqqoqamerunersoq. Namminersortut pisortallu ukiuni makkunani aningaa- saliissutigisartagaat takoma- rissanuinnaq iluaqutaanngil- lat, aammattaarli inuiaqatigi- innut iluaqutaallutillu nuan- naamtaassapput. Takomaris- sallu toqqaannanngikkalua- mik nunami innuttaasut atu- gaannik pitsanngorsaapput, aammalu qanorluunniit isu- maqaraluaraanni nunat allat aningaasaannik nunamut eq- ikke ved den kendsgerning, at der virkelig i år har været en positiv udvikling på alle områder også i antallet af turister i Grønland. Det går fremad og den tendens skal naturligvis fastholdes. AG’s beregninger af, hvad hver turist koster det grøn- landske samfund er en gang vrøvl, der kan sidestilles med spørgsmål om, hvad der er mest firkantet, Rundetårn eller en fladfisk. De investeringer, der i disse år foretages i såvel privat som offentlig regi er ikke alene til gavn for turisterne, men i høj grad til gavn og glæde for alle i det grønlandske samfund. Turisterne er dermed indirek- te med til at forbedre vilkåre- ne for landets indbyggere samtidig med, at de altså under alle omstændigheder tilfører landet valuta. qussuillutik. Isorinninneq kinaassuser- siomertut ilalemanngitsutul- lu isumaqamarpoq, nammin- eq isumaga malillugu takor- nariartitsinermik naalakker- suisunullu ilaasortamik aki- sussaasumik nikanarsaaner- mik siunertalik. Inuussutissarsiomermik i- neriartortitsineq akisuvoq, a- ningaasallu takornariartitsi- nerup ineriartortinneqarnera- nut atomeqartut ukiut arlallit, ukiut amerlasuut, aatsaat qaangiuppata utertinneqas- sapput. Siunissamut ungasin- nerusumut aningaasaliissu- taapput, ilaat annaaneqareer- put ilaallu annaaneqassallu- tik, allat ima iluaqataatigis- sapput suliffinnik pilersitsis- sallutik. Inuussutissarsior- nerni qularnartuni pissutsit taamaapput, pingaartumillu takornariartitsinermi atugas- sarititaasut taamaapput. AG isumaqatigisinnaava- ra, ineriartomeq naatsorsuu- tigisatut pilertortigisumik i- ngerlasimanngimmat, peq- quterpassuilli pissutaasin- naapput. Nunani allani ani- ngaasarsiornerup allanngo- rarneranit pisinnaapput, soorlu suliumajunnaarnerit mattussinerillu, soorlu 1997- imi Danmarkimi, imaassin- naavorli takomariartitsisartut angallassisartullu suleqatigi- issinnaannginnerannit peq- quteqartoq, niuemikkut siu- arsaanerit pilersaarusiorne- rillu. Aningaasalliornermik tamakku aamma peqquteqar- sinnaapput. Imaassinnaavorlu kingu- mut qiviarluta takusinnaale- ripput suliagut allatut inger- lassinnaasimagaluarigut, soorlu GT-p tamakkuninnga sammisallit suleqatigiissis- sinnanngimmagit, suliniutini pissusissamisoortumik siam- martissinnaasimanagit, ua- gullu »taasakulunnguit«, ta- komariartitsinermik ingerlat- sivissut, tusamiamiamissat- sinnut piumassuseqarsima- nani. Oqallinnerli tamanna ta- komariartitsinermik inuussu- tissarsiortuusugut akomat- sinni ingerlattarparput, - taa- maattorli politikkikkut takor- Kritikken har et personligt og urimeligt præg, der som jeg opfatter det kun har til formål at miskreditere turi- sterhvervet og det ansvarlige landsstyremedlem. Erhvervsudvikling koster, og de penge, der anvendes til udvikling af turisterhvervet kommer først hjem om nogle år, om mange år. Det er lang- sigtede investeringer, og nogle er og nogle vil blive tabt undervejs, mens andre vil forrente sig godt og skabe arbejdspladser. Sådan er vil- kårene i det risikofyldte erhvervsliv, og sådan er vil- kårene især for turisterhver- vet. Jeg kan være enig med AG i, at udviklingen ikke er gået så hurtigt som forventet, men det kan der være mange grunde til. Det kan være ude- fra kommende økonomiske konjunkturændringer, det kan være strejker og lockou- ter, som i 1997 i Danmark, men det kan også være turist- branchens og transportsel- skabernes manglende evner til at samarbejde, markeds- luukkat aammalu naalakker- suisut anguniakkatut siunni- ussaat kukkunerunatillu pivi- usorpalaanngitsuunngillat. Uniuilaassappatalu, - so- qutaava, - inuussutissarsium- mik nutaamik ukiunut arla- linnut ineriartortitsineq pine- qarpoq, pisortallu tapiissute- qameri aallaavigalugit ilua- qutaanerani nalingi, kiisalu namminersortut pisortallu aningaasaliissutaat, aammalu tamatumani suliffissaqartitsi- nermut sunniutai nallersuul- luameqarsinnaavoq, nunami maani suliffissaqartitsiniar- nemi suliniutit pisortat ani- ngaasalersugaasa siunertari- sartagaanut naleqqiullugit naammaginarluinnartumik sunniuteqarput. Uanga allarpassuillu takor- nariartitsinermik sammisallit naalakkersuisunut ilaasortap Peter Grønvold Samuelsenip inuussutissarsiomermut naa- lakkersuisoqarfimmik aqut- sisinnaalluni piginnaasai suli tatigaagut, - upperaarpullu piumassuseqarlutalu, inuia- qatigiit aningaasaliissutaat tamallu atorsinnaasaannik annertusaanerit ilutigalugit, namminersortutut qularnar- tunik aningaasaliissuteqar- nissatsinnut piareersimavu- gut, takornariartitsinermuin- naq iluaqutaasussaanatik, aammali inuiaqatigiinnut ta- manut. Soorunami piffissap inger- lanerani anguniakkat piler- saarutillu iluarsartuunneqar- tassapput, soorunami aamma kukkusoqartarpoq, - ilaler- nanngilarli inuussutissarsiut nutaaq, pikkunartumik ineri- artortoq isumalluarfiusorlu, AG-p maannangaaq atorsin- naajunnaartussatut nalile- reermagu. Ilalemanngilaq a- viisip inuussutissarsiummik sammisallit mitaatigimmagit kiisalu takornariartitsinermi aningaasaliissuterpassuit ta- piissutigineqartartullu inger- laannarnissaannut siunertat iluaqutissatullu nalingata pi- sariaqamera apeqquserlugu. Jørgen Mylliin Lings Hotel Sisimiut føre og planlægge. Det kan igen skyldes manglende øko- nomi. Det kan også godt være, at vi i bagklogskabens lys har en mening om, at ting kunne have været gjort anderledes, at GT for eksempel ikke har evnet at binde aktørerne sammen, ikke har fået sine budskaber formidlet rigtigt og ikke har evnet at lytte til os på gulvet, turismens fod- folk. Den diskussion tager vi imidlertid internt i turister- hvervet, - men derfor er de politiske visioner og de mål- sætninger landsstyret har afstukket hverken forkerte eller urealistiske. Og skulle de skyde lidt over målet, - hvad så, - der er På baggrund af den behand- ling som Turismeredegørel- sen fra Direktoratet for Tu- risme, Trafik, Handel og Kommunikation i disse dage udsættes for fra Atuagagdliu- tit, finder jeg som formand for den analysegruppe, Landsstyremedlemmet ned- satte omkring turismen, det nødvendigt for den saglige oplysnings skyld, at fremsen- de vedlagte dokumentation. Som det ses, har analyse- gruppen ikke alene været vidende om det arbejde, der er foretaget i Sulisas regi - gruppen har indarbejdet dette arbejde i sine egne analyser, men derudover beregnet ud fra et nyere materiale, der alene har beskæftiget sig med turistvirksomheder. I gruppens materiale indgik naturligvis også den under- søgelse af 25 turistvirksom- heder og deres beskæftigel- sesmønster, som kan læses i den tidligere redegørelse til landstinget herom. jo tale om en udvikling af et nyt erhverv over en lang årrække, og nytteværdien af den offentlige støtte, de pri- vate og offentlige investerin- ger, og beskæftigelseseffek- ten heraf står i et endog rime- ligt forhold til, hvad der ellers, her i landet, anvendes af offentlige midler til beskæftigelsesfremmende formål. Jeg og mange andre i turi- sterhvervet har fortsat tillid til landsstyremedlem Peter Grønvold Samuelsens evner til at lede erhvervets lands- styreområde, - og vi har tro- en og viljen til, i takt med samfundets investeringer og udbygning af infrastrukturen, at foretage private risikovilli- ge investeringer, der ikke Gruppen har været klar over, at der på det forelig- gende statistiske grundlag har måttet kalkuleres med en vis usikkerhed. Det fremgår af materialet. Der er således konsekvent arbejdet med den forsigtigste statistik - men samtidig henvist til at andre beregningsformer ville give langt mere positive tal. Det kan således oplyses at for eksempel de udenlandske cruise-skibe, som AG via bil- ledsiden blandt andet bruger, netop ikke indgår i beregnin- gerne - hvilket de bør gøre fremover, da de uden nogen form for udgifter bringer valuta til landet. Analysegruppen har derfor stærkt anbefalet at, der etab- leres et klart bedre dokumen- tationsgrundlag - herunder specielt statistisk - end det nu foreliggende. Opmærksomheden henle- des venligst også på, at ana- lysegruppen i sin anbefalin- ger ikke længere arbejder alene er til gavn for turismen, men for hele samfundet. Der skal naturligvis korri- geres i målsætninger og planlægningen under vejs, og selvfølgelig er der begået fejl, - men det er helt urime- ligt, at AG allerede nu døds- dømmer et nyt erhverv, der er spirende livskraftigt og fyldt med optimisme. Og det er urimeligt, at bladet latter- liggør erhvervets aktører og stiller spørgsmålstegn ved nødvendigheden af, formålet med og nytteværdien i fort- satte store investeringer og tilskud til turisterhvervet. Jørgen Mylliin Lings Hotel Sisimiut med en målgruppe på 61.000 som påstået af AG - netop fordi gruppen mente måltal- let var for usikkert - og øde- læggende for en konstruktiv debat, hvilket AG nu synes at have bevist. Herudover henledes op- mærksomheden på at AG fejlagtigt arbejder med at målet skulle være en valuta- indtjening på 500 millioner kroner. Såvel analysegrup- pen som redegørelsen opere- rer med en meromsætning i branchen på 500 millioner kroner. Der er rigtignok fore- slået et mål om en stigning i valutaindtjeningen men helt bevist uden rammetal - og samtidig foreslået en målsæt- ning for omsætningsniveau- et i 2008 i rejse- og turist- branchen. Dette fremgår af såvel analysegruppens rap- port side 45 som redegørel- sen side 20. Med venlig hilsen Hans Jakob Helms Data mekaniker/tekniker eller Elektronik tekniker søges af Portusooq Elektronik ApS Hovedopgaver: ■ Vedligeholdelse/support af netværk ■ Rådgivning vedr. EDB-løsninger ■ Rådgivning af butiksleder vedr. indkøb ■ Forefaldende værkstedsopgaver ■ Vedligeholdelse af kopimaskiner ■ Evt. oplæring af en elev Kvalifikationer: ■ Kendskab til NT, OS/2, Windows 98 /-95 samt MS-Office, NetBUIE, NetBIOS, TCP/ IP. ■ Du kan evt. være MCE (Microsoft Certified Engineer) ■ Evne til at lære nye teknologier ■ Evt. viden vedr. skibselektronik vil være en fordel, men ikke påkrævet. Ansættelsesvilkår: ■ Løn efter kvalifikationer ■ Møbleret bolig kan stilles til rådighed ■ Rejse- & flytteomkostninger betales af os ■ Ansættelse snarest eller efter aftale Portusooq Elektronik ApS er et selskab med en bred vifte af kundetyper og behov. Derfor har vi brug for en person der kan håndtere mange for- skellige opgaver og have lysten til et arbejde der er meget afvekslende. Jobbet kan til tider kræve at der arbejdes under forskellige vilkår. Portusooq Elektronik er med i et team på ca. 125 ansatte indenfor fiskeri, handel og service. Der er et værksted i havneområdet og elektronikbutik (P.E.Data) midt i byen sammen med sports- butikken (Rita Sport). Ansøgning, vedlagt uddannelsespapirer og evt. udtalelser af tidligere ansættelser m.v. sendes til: Portusooq Elektronik ApS Postboks 154 3912 Maniitsoq E-mail: portusoq@greennet.gl eller admini@greennet.gl © Nærmere oplysninger kan indhentes hos Torben Holmelund tlf. 576096 eller Ludvig Lyberth tlf. 560163. For den saglige oplysnings skyld

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.