Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 15.10.1998, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 15.10.1998, Blaðsíða 2
2 • TORSDAG 15. OKTOBER 1998 ATUAGAGDLIUTIT oqallinnormut akuliuttoq blander sig i debatten ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN 1861-imi tunngavilerneqartoq Politikkikkut partiilersuunnermut aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq. AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngomeq. ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN Grundlagt 1861 Fri af partipolitiske og økonomiske interesser. AG udkommer hver tirsdag og torsdag. NAQITERISITSISOQ / UDGIVER Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Gronlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 32 10 83 Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.) e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: kl. 8-16 AAQQISSUISUUNEQ ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jens Brønden, lokal 30 ALLAFFISSORNEQ ADMINISTRATION Jan H. Nielsen, lokal 28 Inge Nielsen, lokal 20 ANNONCET ANNONCER Laila Bagge Flansen, lokal 25 AAQQISSUISOQARFIK REDAKTION Laila Ramlau-Hansen, lokal 23 Elna Egede, lokal 33 Kurt Kristensen, lokal 33 Pouline Møller, lokal 37 John Jakobsen, lokal 31 Louise M. Kleemann, lokal 23 Flans-Hendrik Johansen, lokal 32 Aleqa Kleinschmidt, lokal 35 Aage Lennert, lokal 34 UtertOK Nielsen, lokal 35 DAN MARKS-REDAKTION Christian Schultz-Lorentzen Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77 e-mail: ag.avis@teliamail.dk SULIARINNITTUT / PRODUKTION David Petersen, lokal 26 Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26 Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39 NAQITERNEQARFIA / TRYK Nunatta Naqiterivia Takomariaqameq aalassatsitsivoq TAKORNARIAQARNERUP INERIAR- TORTINNERA sunaaffa erlinnaartuutitaq a- kuliuffigisassarinngisarput. Takornariaqar- nermut nassuiaat Peter Grønvold Samuelsen- ip Inatsisartunut saqqummiussassaa AG-p normuni marlunni eqqartorpaa, aaqqissuisullu nersualaarinissamut pissutissaqartitsinngillat. Nassuiaat paatsiveqanngilaq, takomariartitsi- nermillu suliaqartut namminneq ilisimalluar- paat. Takomariartitsinermut pi-sortaq Kim Folmann Jørgensen ullumi AG-mut ilanngus- saminut oqarpoq, nassuiaammi sukumeme- qanngitsoq, suut maanna pisuunersut, suullu pisimasuusimanersut, aammattaarlu takoma- riartitsinerup annertussusiata pitsaasumik na- lunaarsomeqamera amigaatigigaa. Takuammi. Tamatuma saniatigut AG saassunneqarlu- arpoq. Peter Grønvold Samuelsen ima kamat- sigaaq, allaat AG-p siulersuisuinut ammasu- nik allagaqarluni (qupp. 14-15) assilineralu Tusagassiuisamerit pillugit Aalajangersaa- sarfimmut nassiullugu. Qanorpiarmitaavaana takorluuisimasoq? Sooq-una taamarsuaq kissaammertigisoq? Paasissutissiiffiit arlallit AG-p imaqarnili- orfigai, ilaatigut takomariaqameq pillugu nassuiaat, nassuiaammilu sammisat ilaat is- suarlugit oqaaseqarfigalugillu. Ilumoorpoq, soorlu Peter Grønvold-ip allakkamini eqqaa- gaa, aaqqissuisoqarfmp nalunaarusiap ilar- ujussuani isummat paasiuminaatsissimagai, isumarpullu malillugu tamatumunnga peqqu- taaginnarpoq nassuiaatip amigaateqamera - saamasumik oqaatigalugu - aqqissuisut pi- suussutiginngisaat. NAALAKKERSUISUNUT ILAASORTAQ oqarpoq AG allaaserisamini sallusoq, nassui- aat isumaqarnarsisitsisoq takomariaqameq suliffmnik 1.500-nik pilersitsisoq. Nalunaa- msialli uppemarsarpaa AG eqqortumik issu- aasoq. Allaavoq maanna Peter Grønvold Samuel- sen oqarmat, taama isumaqarsimanani. Soo- mnami tamanna ajuusaamarpoq, AG-lli pi- suussutiginngilaa. Paarlattuanik sapaatip akunnerani kingul- lermi pingaarnerutitaminik allaaserisamini ajuusaarnartumik AG kukkussuteqarmat. Al- lappugut Peter Grønvold Samuelsen-ip eq- qartortuarmagu ukiualunnguit qaangiuppata nunat allamiut aningaasaannik milliartip affaanik aningaasarsiortoqartalissasoq ukior- lu kaajallallugu suliffinni 3.500-nik pilersitsi- soqassasoq: Nunat allamiut aningaasaannik aningaa- sarsiutigilernissaat pillugu isumaqarluinnar- pugut, nunat allamiut aningaasaannik 500 millioner kroninik aningaasarsiornissaq suli anguniameqartoq. Isumaqamitsinni peqqutit siulleraat ukiut ingerlanerini Greenland Tou- rism-ip aamma naalakkersuisunut ilaasortap anguniassallugit aalajangiusimajuarmatigit, aappaatigullu 1999-imut aningaasanut inatsi- sissamut siunnersuummi qupperneq 231-mi allassimavoq naalakkersuisut erseqqissumik anguniarpaat nunat allamiut aningaasaannik ukiumut 500r millioner kroninik isertitaqar- tamissaq. Aatsaalli takomariaqameq pillugu nassuia- atip naalernerani oqaaseq kaaviiaartitat taa- neqarpoq nunat allamiut aningaasaannik ani- ngaasarsiornermut taarsiullugu. Isumaqarlu- innaraluarpugut kukkulluni allanneqarsima- soq, taamaassagaluarpammi nassuiaat immik- kut immikkoortoqarsimassagaluarpoq, erseq- qilluinnartumik oqaatigineqarluni, maanna- mut anguniakkatut siunniussat annertuumik millisimasut, inuussutissarsiummullu naat- sorsuutigisat aamma millisimallutik. AG isumaqarpoq anguniagassatut oqaatigi- saq nutaaq kaaviaartitaqameruneq uiarteril- luni malunnaatsumik ilanngunniameqartoq. Ukiualunnguit ingerlanerani naalakkersui- sunut ilaasortap takorluuinera ukioq kaajal- lallugu suliffiit 3.500-t pilersinnissaannik o- qamermut peqqutaavoq, aviisimi kisitsisit paasigatsigit tassaasut timmisartumut ilaasut siumut utemissaallu ilanngullugu kisitsisaa- sut. Taamaattumik kisitsisit affaannanngortin- neqassapput. Ilumoorluta ajuusaarutigaarput. PETER GRØNVOLD SAMUELSENIP qu- laraa nunat allamiut aningaasaannik isertita- qamerup aamma kaaviiaartitat assigiinngis- sutaat AG-p takusinnaagaa. Ilumuunngilaq. Ilisimasorilluinnarparput oqaaseq kaaviiaar- titat, maanna takomariartitsinermut pisorta- qarfiup oqaatsitut najoqqutariligaa soqutaan- ngilluinnartoq. Kaaviiaartitat amigartoomer- nik akiitsunillu »pilersitsisinnaapput«. Ta- manna ukiut qulit matuma sioma aviisimi peqqarniitsumik paasillugu ilikkarparput. Takornarissat amerlassusaat 16.000, 18.000 imaluunniit 25.000-iussanersut AG-p qularinninnerminut peqqutaanut ilaavoq tim- misartunut ilaasut naatsorsomeqamerat, taa- neqarmat timmisartunut ilaasut 13 procen- tiinnaasa bilitsitik namminneq akilertaraat. Tassa ilaasut 6.175-iinnaat angalanertik nam- minneq akilertarpaat. Kisitsisini Nunatsinni angalasut aamma ilanngunneqaraluarput, pis- sutissaqanngilarli isumaqamissamut, Nunat- sinni angalasut amerlanerit bilitsitik nammin- neq akilertanngikkaat. Arlaatigut malunnar- tumik ajortoqarpoq. Aviisip saqqummiussinera »piaaraluni uanniaasoqarsimasoq«, Peter Grønvold-ip mamiatsaatigisarujussua, quiasaarniarnerin- naavoq, peqqutigalugu nalunaarusiap atuar- nerata nalaani taamanikkut tusagassiortup nalunaarusiaq ilumoortutut isigisinnaajun- naaramiuk. Peter Grønvoldittaaq maalaamtigaa nam- mineq immikkullu ilisimasaliutini sallusutut peqquserluttutullu AG-p pasilermatsik. Ilu- muunngilaq, Peter Grønvold. Sapinngisarput tamaat ilungersorluta taamaattunik pasiller- naveersaarpugut. Taamaaliunnginnissarput ilungersuuttorujussuuvarput, iluatsitsivugulli. Takomariartitsinermillu suliaqartut misis- sueqqissaartitatit pisuutinngilagut imminnut iluaqusemiarlutik kisitsisit atukkatik toqqar- simagaat. Taamaattumik mamarliiniartutut pasinninnerit piumasarsomemvoq. Taamaali- unnginnissarput ilungersuupparput. Allaat toqqaannartumik allappugut taamaattoqarsin- naanera upperinagu. Taamallu isumaqamer- put tunngavilersorparput. ALLAKKAVIT NAGGATAATUNGAANI uggoralugu allapputit, siunissamut neriuuti- gisatit issuarsimannginnatsigit. Isumaqaralu- aratta nalunaamsiaq allakkakku eqqarsanier- lussimassasutit, allakkavit aningaasarsiorfis- satut ilimagalugu, kisitsisit maannamut saq- qummiunneqartartunit amerlanerujussuan- ngorsinnaasut. Uagulli ajorinngilarput: Takomariaqameq pillugu nalunaarusiap quppemerisa 19-iani paasissutissiissutitit issuarsinnaavagut, mi- sissueqqissaartitavit uppernarsarsimagaat, periarfissaqartoq, naatsorsuutigeriikkanit takornarissat 60.000-it sinningaatsiarlugit. Maannalu illit suliassarilerpat taama isuma- qaminni Inatsisartut qularunnaartissallugit. AG-P AALAJANGIUSIMAVAA, takomari- aqarneq pillugu nassuiaatigisat paasinamin- ngortitsinani paatsiveerussaaginnartoq. Naak maani aviisimi - allaaserisat arlallit kingoma, pineqartorlu pillugu pappiararpassuit pis- sarsiarisareerlugit - paasiartuleraluarlutigu suna isumaginerit, paasinarsigaluttuinnarpoq nassuiaasiat paatsiveqanngilluinnartoq, tassa- nilu paasissutissiissutit isummernerillu naammattunik ilisimasaqannginnermit aal- laaveqartut. Maannalu unikaallattoqamermi suliamillu eqqarsaatiginnittoqaqqinermi arlaannik pi- suutitsisoqassappat, AG-p ilaanik pisuutinne- qamissaminut qilanaarluni piareersimavoq. Akisussaaffilli anneq ilinniippoq, nassuiaate- qamerit peqqutaalluni nalominermik pilersit- sisoqarmat. AG-p akisussaaffia killeqarpoq imaalilluni, qulameq aviisip atuartartuminut paasissutissiissutigalugu ingerlateqqimmagu. Der er krudt i turismedebatten TURISMEUDVIKLINGEN er åbenbart en hellig ko, vi ikke må pille ved. AG har over et par numre omtalt turismeredegørelsen, som landsstyremedlem Peter Grønvold Sa- muelsen skal fremlægge for Landstinget, og redaktionen så sig ikke i stand til at uddele så meget som én af »fem mulige souvenirs«. Redegørelsen er en gang roderi, og det er folk i turistbranchen selv klar over. Turistdirektør Kim Folmann Jørgensen siger i et indlæg i AG i dag, at redegørelsen ikke præciserer, hvad der er nutid, og hvad der er fremtid, ligesom den savner kvalificerede registrerin- ger af turismens omfang. Det er da noget. Men ellers blev der rigtignok lagt i kakkel- ovnen til AG. Peter Grønvold Samuelsen blev så vred, at han skrev et åbent brev (side 14-15) til AG’s bestyrelse med kopi til pressenævnet. Hvad mon han egentlig forestiller sig? Og hvad har fået ham til at fare sådan op? AG har refereret i række kilder, blandt andet turismeredegørelsen, og har fremhævet og kommenteret nogle forhold, som redegø- relsen beskæftiger sig med. Det er rigtigt, som Peter Grønvold kommer ind på i sit ind- læg, at redaktionen havde usædvanlig svært ved at forstå meningen med store dele af rap- porten, men det skyldes efter vor opfattelse redegøreisens begrænsninger - for at sige det mildt - og ikke redaktionens. LANDSTYREMEDLEMMET hævder, at det er usandt, når AG skriver, at redegørelsen giver udtryk for, at turismen skaber 1.500 årsværk. Rap- porten dokumenterer imidlertid, at AG har ret Noget andet er, at Peter Grønvold Samuel- sen nu hævder, at det ikke var det, han men- te. Det er naturligvis beklageligt, men det er ikke AG’s skyld. Til gengæld har AG gjort sig skyldig i en beklagelig fejl i lederen for en uge siden. Vi skrev, at Peter Grønvold Samuelsen stadig taler om en valutaindtjening på en halv milli- ard og 3.500 helårs arbejdspladser indenfor en overskuelig årrække: Hvad angår valutaindtjeningen, så var vi overbevist om, at målet stadig var netop en valutaindtjening på 500 millioner kroner. For det første har det hele tiden været Greenland Tourism’s og landstyremedlemmets erklære- de mål gennem årene, og for det andet står der i finanslovsforslaget for 1999 på side 231, at landsstyrets klare mål er 500 millio- ner kroner i årlig valutaindtjening. Først hen mod slutningen af turismeredegø- relsen nævnes begrebet omsætning i stedet for valutaindtjening. Det troede vi ærlig talt var en skrivefejl, for ellers ville redegørelsen vel have haft et selvstændigt afsnit, der klart og redeligt gjorde opmærksom på, at de hidtidige mål er reduceret væsentligt, og at forventningerne til erhvervet er blevet mindre. For AG ser det ud til, at det nye mål-begreb meromsætning søges smuglet ubemærket ind ad bagdøren. Påstanden om, at landsstyremedlemmet drømmer om 3.500 helårs beskæftigede in- denfor en overskuelig årrække skyldes, at vi her på avisen læste tallet for flyrejsende som returtal. Tallet skal derfor halveres. Vi bekla- ger oprigtigt. PETER GRØNVOLD SAMUELSEN tvivler på, om AG kan se forskel på valutaindtjening og omsætning. Det er ikke rigtigt, hvilket fremgår af ovenstående. Vi mener endog at vide, at begrebet omsætning, som nu er turis- medirektoratets nye kodeord, ikke er det stykke papir værd, det er skrevet på. Omsæt- ning kan både »generere« underskud og gæld. Det lærte vi her på avisen for en halv snes år siden på den hårde måde. AG’s tvivl på, om antallet af turister er 16.000, 18.000 eller 25.000 bygger blandt andet på flypassagerstatistikken, der siger, at kun 13 procent af de flyrejsende selv betaler deres billet. Altså kun 6.175 af de rejsende betaler deres egen billet. Statistikken gælder ganske vist også de rejsende internt i Grøn- land, men der er næppe grund til at antage, at det fortrinsvis er rejsende internt i Grønland, der ikke selv betaler deres billetter. Et eller andet er med al tydelighed galt. Avisens udlægning af »den smarte fidus«, som Peter Grønvold er så forarget over, var et forsøg på at være morsom, fordi journalisten på dette tidspunkt i læsningen ikke mere kun- ne tage rapporten alvorlig. Peter Grønvold anker desuden over, at AG beskylder ham og hans eksperter for bedrage- re. Det er jo ikke rigtig, Peter Grønvold. Vi har tvært imod af al magt forsøgt at undgå den slags beskyldninger. Det holdt hårdt, men det lykkedes. Vi har heller ikke beskyldt turismefolkene i din analysegruppe for primært at have valgt tal- lene ud fra mulig egen vinding. Og din påstand om ærekrænkelse er derfor helt hen i vejret. Vi har netop gjort os umage for at undgå det. Vi har endda rent ud skrevet, at vi ikke kan tro det. Og det synspunkt har vi argumenteret for. HEN MOD SLUTNINGEN af dit indlæg giver du udtryk for ærgrelse over, at vi ikke har citeret dig for dine forhåbninger til frem- tiden. Egentlig troede vi, du havde tænkt dig dårligt om, da du i rapporten skrev, at du tror på et potentielt marked, der langt overskrider de tal, der hidtil har været fremme. Men for vor skyld ingen alarm: Fra side 19 i turismerapporten vil vi gerne citere dig for oplysningen om, at din analysegruppe har do- kumenteret, at der er et potentiale, der langt overstiger de 60.000 turister, man tidligere regnede med. Det er nu din opgave at sælge den påstand til Landstinget. AG FASTHOLDER, at din turismeredegø- relse skaber mere forvirring end klarhed. Selv- om vi her på avisen - efter en række indlæg og tilsendelse af store bunker papir om emnet - så småt begynder at forstå, hvor det er, du vil hen, så fremgår det stadig med overbevisende tydelighed, at din redegørelse er noget slemt roderi, og at dens informationer og konklusio- ner bygger på utilstrækkelig viden. Så hvis nogen er skyld i, at der nu stoppes op og rekapituleres, så påtager AG sig gerne og fortrøstningsfuldt en del af skylden. Men det største ansvar er dit, fordi fordi du med din redegørelse har skabt usikkerhed. AG’s ansvar begrænser sig til den omstændighed, at avisen har formidlet usikkerheden til læserne.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.