Atuagagdliutit - 15.10.1998, Page 2

2 • TORSDAG 15. OKTOBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnormut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngomeq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Flansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 23
Flans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertOK Nielsen, lokal 35
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Takomariaqameq aalassatsitsivoq
TAKORNARIAQARNERUP INERIAR-
TORTINNERA sunaaffa erlinnaartuutitaq a-
kuliuffigisassarinngisarput. Takornariaqar-
nermut nassuiaat Peter Grønvold Samuelsen-
ip Inatsisartunut saqqummiussassaa AG-p
normuni marlunni eqqartorpaa, aaqqissuisullu
nersualaarinissamut pissutissaqartitsinngillat.
Nassuiaat paatsiveqanngilaq, takomariartitsi-
nermillu suliaqartut namminneq ilisimalluar-
paat. Takomariartitsinermut pi-sortaq Kim
Folmann Jørgensen ullumi AG-mut ilanngus-
saminut oqarpoq, nassuiaammi sukumeme-
qanngitsoq, suut maanna pisuunersut, suullu
pisimasuusimanersut, aammattaarlu takoma-
riartitsinerup annertussusiata pitsaasumik na-
lunaarsomeqamera amigaatigigaa.
Takuammi.
Tamatuma saniatigut AG saassunneqarlu-
arpoq. Peter Grønvold Samuelsen ima kamat-
sigaaq, allaat AG-p siulersuisuinut ammasu-
nik allagaqarluni (qupp. 14-15) assilineralu
Tusagassiuisamerit pillugit Aalajangersaa-
sarfimmut nassiullugu.
Qanorpiarmitaavaana takorluuisimasoq?
Sooq-una taamarsuaq kissaammertigisoq?
Paasissutissiiffiit arlallit AG-p imaqarnili-
orfigai, ilaatigut takomariaqameq pillugu
nassuiaat, nassuiaammilu sammisat ilaat is-
suarlugit oqaaseqarfigalugillu. Ilumoorpoq,
soorlu Peter Grønvold-ip allakkamini eqqaa-
gaa, aaqqissuisoqarfmp nalunaarusiap ilar-
ujussuani isummat paasiuminaatsissimagai,
isumarpullu malillugu tamatumunnga peqqu-
taaginnarpoq nassuiaatip amigaateqamera -
saamasumik oqaatigalugu - aqqissuisut pi-
suussutiginngisaat.
NAALAKKERSUISUNUT ILAASORTAQ
oqarpoq AG allaaserisamini sallusoq, nassui-
aat isumaqarnarsisitsisoq takomariaqameq
suliffmnik 1.500-nik pilersitsisoq. Nalunaa-
msialli uppemarsarpaa AG eqqortumik issu-
aasoq.
Allaavoq maanna Peter Grønvold Samuel-
sen oqarmat, taama isumaqarsimanani. Soo-
mnami tamanna ajuusaamarpoq, AG-lli pi-
suussutiginngilaa.
Paarlattuanik sapaatip akunnerani kingul-
lermi pingaarnerutitaminik allaaserisamini
ajuusaarnartumik AG kukkussuteqarmat. Al-
lappugut Peter Grønvold Samuelsen-ip eq-
qartortuarmagu ukiualunnguit qaangiuppata
nunat allamiut aningaasaannik milliartip
affaanik aningaasarsiortoqartalissasoq ukior-
lu kaajallallugu suliffinni 3.500-nik pilersitsi-
soqassasoq:
Nunat allamiut aningaasaannik aningaa-
sarsiutigilernissaat pillugu isumaqarluinnar-
pugut, nunat allamiut aningaasaannik 500
millioner kroninik aningaasarsiornissaq suli
anguniameqartoq. Isumaqamitsinni peqqutit
siulleraat ukiut ingerlanerini Greenland Tou-
rism-ip aamma naalakkersuisunut ilaasortap
anguniassallugit aalajangiusimajuarmatigit,
aappaatigullu 1999-imut aningaasanut inatsi-
sissamut siunnersuummi qupperneq 231-mi
allassimavoq naalakkersuisut erseqqissumik
anguniarpaat nunat allamiut aningaasaannik
ukiumut 500r millioner kroninik isertitaqar-
tamissaq.
Aatsaalli takomariaqameq pillugu nassuia-
atip naalernerani oqaaseq kaaviiaartitat taa-
neqarpoq nunat allamiut aningaasaannik ani-
ngaasarsiornermut taarsiullugu. Isumaqarlu-
innaraluarpugut kukkulluni allanneqarsima-
soq, taamaassagaluarpammi nassuiaat immik-
kut immikkoortoqarsimassagaluarpoq, erseq-
qilluinnartumik oqaatigineqarluni, maanna-
mut anguniakkatut siunniussat annertuumik
millisimasut, inuussutissarsiummullu naat-
sorsuutigisat aamma millisimallutik.
AG isumaqarpoq anguniagassatut oqaatigi-
saq nutaaq kaaviaartitaqameruneq uiarteril-
luni malunnaatsumik ilanngunniameqartoq.
Ukiualunnguit ingerlanerani naalakkersui-
sunut ilaasortap takorluuinera ukioq kaajal-
lallugu suliffiit 3.500-t pilersinnissaannik o-
qamermut peqqutaavoq, aviisimi kisitsisit
paasigatsigit tassaasut timmisartumut ilaasut
siumut utemissaallu ilanngullugu kisitsisaa-
sut. Taamaattumik kisitsisit affaannanngortin-
neqassapput. Ilumoorluta ajuusaarutigaarput.
PETER GRØNVOLD SAMUELSENIP qu-
laraa nunat allamiut aningaasaannik isertita-
qamerup aamma kaaviiaartitat assigiinngis-
sutaat AG-p takusinnaagaa. Ilumuunngilaq.
Ilisimasorilluinnarparput oqaaseq kaaviiaar-
titat, maanna takomariartitsinermut pisorta-
qarfiup oqaatsitut najoqqutariligaa soqutaan-
ngilluinnartoq. Kaaviiaartitat amigartoomer-
nik akiitsunillu »pilersitsisinnaapput«. Ta-
manna ukiut qulit matuma sioma aviisimi
peqqarniitsumik paasillugu ilikkarparput.
Takornarissat amerlassusaat 16.000,
18.000 imaluunniit 25.000-iussanersut AG-p
qularinninnerminut peqqutaanut ilaavoq tim-
misartunut ilaasut naatsorsomeqamerat, taa-
neqarmat timmisartunut ilaasut 13 procen-
tiinnaasa bilitsitik namminneq akilertaraat.
Tassa ilaasut 6.175-iinnaat angalanertik nam-
minneq akilertarpaat. Kisitsisini Nunatsinni
angalasut aamma ilanngunneqaraluarput, pis-
sutissaqanngilarli isumaqamissamut, Nunat-
sinni angalasut amerlanerit bilitsitik nammin-
neq akilertanngikkaat. Arlaatigut malunnar-
tumik ajortoqarpoq.
Aviisip saqqummiussinera »piaaraluni
uanniaasoqarsimasoq«, Peter Grønvold-ip
mamiatsaatigisarujussua, quiasaarniarnerin-
naavoq, peqqutigalugu nalunaarusiap atuar-
nerata nalaani taamanikkut tusagassiortup
nalunaarusiaq ilumoortutut isigisinnaajun-
naaramiuk.
Peter Grønvoldittaaq maalaamtigaa nam-
mineq immikkullu ilisimasaliutini sallusutut
peqquserluttutullu AG-p pasilermatsik. Ilu-
muunngilaq, Peter Grønvold. Sapinngisarput
tamaat ilungersorluta taamaattunik pasiller-
naveersaarpugut. Taamaaliunnginnissarput
ilungersuuttorujussuuvarput, iluatsitsivugulli.
Takomariartitsinermillu suliaqartut misis-
sueqqissaartitatit pisuutinngilagut imminnut
iluaqusemiarlutik kisitsisit atukkatik toqqar-
simagaat. Taamaattumik mamarliiniartutut
pasinninnerit piumasarsomemvoq. Taamaali-
unnginnissarput ilungersuupparput. Allaat
toqqaannartumik allappugut taamaattoqarsin-
naanera upperinagu. Taamallu isumaqamer-
put tunngavilersorparput.
ALLAKKAVIT NAGGATAATUNGAANI
uggoralugu allapputit, siunissamut neriuuti-
gisatit issuarsimannginnatsigit. Isumaqaralu-
aratta nalunaamsiaq allakkakku eqqarsanier-
lussimassasutit, allakkavit aningaasarsiorfis-
satut ilimagalugu, kisitsisit maannamut saq-
qummiunneqartartunit amerlanerujussuan-
ngorsinnaasut.
Uagulli ajorinngilarput: Takomariaqameq
pillugu nalunaarusiap quppemerisa 19-iani
paasissutissiissutitit issuarsinnaavagut, mi-
sissueqqissaartitavit uppernarsarsimagaat,
periarfissaqartoq, naatsorsuutigeriikkanit
takornarissat 60.000-it sinningaatsiarlugit.
Maannalu illit suliassarilerpat taama isuma-
qaminni Inatsisartut qularunnaartissallugit.
AG-P AALAJANGIUSIMAVAA, takomari-
aqarneq pillugu nassuiaatigisat paasinamin-
ngortitsinani paatsiveerussaaginnartoq. Naak
maani aviisimi - allaaserisat arlallit kingoma,
pineqartorlu pillugu pappiararpassuit pis-
sarsiarisareerlugit - paasiartuleraluarlutigu
suna isumaginerit, paasinarsigaluttuinnarpoq
nassuiaasiat paatsiveqanngilluinnartoq, tassa-
nilu paasissutissiissutit isummernerillu
naammattunik ilisimasaqannginnermit aal-
laaveqartut.
Maannalu unikaallattoqamermi suliamillu
eqqarsaatiginnittoqaqqinermi arlaannik pi-
suutitsisoqassappat, AG-p ilaanik pisuutinne-
qamissaminut qilanaarluni piareersimavoq.
Akisussaaffilli anneq ilinniippoq, nassuiaate-
qamerit peqqutaalluni nalominermik pilersit-
sisoqarmat. AG-p akisussaaffia killeqarpoq
imaalilluni, qulameq aviisip atuartartuminut
paasissutissiissutigalugu ingerlateqqimmagu.
Der er krudt i turismedebatten
TURISMEUDVIKLINGEN er åbenbart en
hellig ko, vi ikke må pille ved. AG har over
et par numre omtalt turismeredegørelsen,
som landsstyremedlem Peter Grønvold Sa-
muelsen skal fremlægge for Landstinget, og
redaktionen så sig ikke i stand til at uddele så
meget som én af »fem mulige souvenirs«.
Redegørelsen er en gang roderi, og det er folk
i turistbranchen selv klar over. Turistdirektør
Kim Folmann Jørgensen siger i et indlæg i
AG i dag, at redegørelsen ikke præciserer,
hvad der er nutid, og hvad der er fremtid,
ligesom den savner kvalificerede registrerin-
ger af turismens omfang.
Det er da noget.
Men ellers blev der rigtignok lagt i kakkel-
ovnen til AG. Peter Grønvold Samuelsen blev
så vred, at han skrev et åbent brev (side 14-15)
til AG’s bestyrelse med kopi til pressenævnet.
Hvad mon han egentlig forestiller sig?
Og hvad har fået ham til at fare sådan op?
AG har refereret i række kilder, blandt
andet turismeredegørelsen, og har fremhævet
og kommenteret nogle forhold, som redegø-
relsen beskæftiger sig med. Det er rigtigt,
som Peter Grønvold kommer ind på i sit ind-
læg, at redaktionen havde usædvanlig svært
ved at forstå meningen med store dele af rap-
porten, men det skyldes efter vor opfattelse
redegøreisens begrænsninger - for at sige det
mildt - og ikke redaktionens.
LANDSTYREMEDLEMMET hævder, at det er
usandt, når AG skriver, at redegørelsen giver
udtryk for, at turismen skaber 1.500 årsværk. Rap-
porten dokumenterer imidlertid, at AG har ret
Noget andet er, at Peter Grønvold Samuel-
sen nu hævder, at det ikke var det, han men-
te. Det er naturligvis beklageligt, men det er
ikke AG’s skyld.
Til gengæld har AG gjort sig skyldig i en
beklagelig fejl i lederen for en uge siden. Vi
skrev, at Peter Grønvold Samuelsen stadig
taler om en valutaindtjening på en halv milli-
ard og 3.500 helårs arbejdspladser indenfor
en overskuelig årrække:
Hvad angår valutaindtjeningen, så var vi
overbevist om, at målet stadig var netop en
valutaindtjening på 500 millioner kroner. For
det første har det hele tiden været Greenland
Tourism’s og landstyremedlemmets erklære-
de mål gennem årene, og for det andet står
der i finanslovsforslaget for 1999 på side
231, at landsstyrets klare mål er 500 millio-
ner kroner i årlig valutaindtjening.
Først hen mod slutningen af turismeredegø-
relsen nævnes begrebet omsætning i stedet for
valutaindtjening. Det troede vi ærlig talt var en
skrivefejl, for ellers ville redegørelsen vel have
haft et selvstændigt afsnit, der klart og redeligt
gjorde opmærksom på, at de hidtidige mål er
reduceret væsentligt, og at forventningerne til
erhvervet er blevet mindre. For AG ser det ud
til, at det nye mål-begreb meromsætning søges
smuglet ubemærket ind ad bagdøren.
Påstanden om, at landsstyremedlemmet
drømmer om 3.500 helårs beskæftigede in-
denfor en overskuelig årrække skyldes, at vi
her på avisen læste tallet for flyrejsende som
returtal. Tallet skal derfor halveres. Vi bekla-
ger oprigtigt.
PETER GRØNVOLD SAMUELSEN tvivler
på, om AG kan se forskel på valutaindtjening
og omsætning. Det er ikke rigtigt, hvilket
fremgår af ovenstående. Vi mener endog at
vide, at begrebet omsætning, som nu er turis-
medirektoratets nye kodeord, ikke er det
stykke papir værd, det er skrevet på. Omsæt-
ning kan både »generere« underskud og
gæld. Det lærte vi her på avisen for en halv
snes år siden på den hårde måde.
AG’s tvivl på, om antallet af turister er
16.000, 18.000 eller 25.000 bygger blandt
andet på flypassagerstatistikken, der siger, at
kun 13 procent af de flyrejsende selv betaler
deres billet. Altså kun 6.175 af de rejsende
betaler deres egen billet. Statistikken gælder
ganske vist også de rejsende internt i Grøn-
land, men der er næppe grund til at antage, at
det fortrinsvis er rejsende internt i Grønland,
der ikke selv betaler deres billetter. Et eller
andet er med al tydelighed galt.
Avisens udlægning af »den smarte fidus«,
som Peter Grønvold er så forarget over, var et
forsøg på at være morsom, fordi journalisten
på dette tidspunkt i læsningen ikke mere kun-
ne tage rapporten alvorlig.
Peter Grønvold anker desuden over, at AG
beskylder ham og hans eksperter for bedrage-
re. Det er jo ikke rigtig, Peter Grønvold. Vi
har tvært imod af al magt forsøgt at undgå
den slags beskyldninger. Det holdt hårdt,
men det lykkedes.
Vi har heller ikke beskyldt turismefolkene i
din analysegruppe for primært at have valgt tal-
lene ud fra mulig egen vinding. Og din påstand
om ærekrænkelse er derfor helt hen i vejret. Vi
har netop gjort os umage for at undgå det. Vi
har endda rent ud skrevet, at vi ikke kan tro det.
Og det synspunkt har vi argumenteret for.
HEN MOD SLUTNINGEN af dit indlæg
giver du udtryk for ærgrelse over, at vi ikke
har citeret dig for dine forhåbninger til frem-
tiden. Egentlig troede vi, du havde tænkt dig
dårligt om, da du i rapporten skrev, at du tror
på et potentielt marked, der langt overskrider
de tal, der hidtil har været fremme.
Men for vor skyld ingen alarm: Fra side 19
i turismerapporten vil vi gerne citere dig for
oplysningen om, at din analysegruppe har do-
kumenteret, at der er et potentiale, der langt
overstiger de 60.000 turister, man tidligere
regnede med.
Det er nu din opgave at sælge den påstand
til Landstinget.
AG FASTHOLDER, at din turismeredegø-
relse skaber mere forvirring end klarhed. Selv-
om vi her på avisen - efter en række indlæg og
tilsendelse af store bunker papir om emnet - så
småt begynder at forstå, hvor det er, du vil
hen, så fremgår det stadig med overbevisende
tydelighed, at din redegørelse er noget slemt
roderi, og at dens informationer og konklusio-
ner bygger på utilstrækkelig viden.
Så hvis nogen er skyld i, at der nu stoppes
op og rekapituleres, så påtager AG sig gerne
og fortrøstningsfuldt en del af skylden. Men
det største ansvar er dit, fordi fordi du med din
redegørelse har skabt usikkerhed. AG’s
ansvar begrænser sig til den omstændighed, at
avisen har formidlet usikkerheden til læserne.