Atuagagdliutit - 03.11.1998, Qupperneq 2

2 • TIRSDAG 3. NOVEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngomeq, sisamanngomeq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 23
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
Utertox Nielsen, lokal 35
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SUL1ARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Inuulluaritsi qujanarlu
TALLIMANNGORNERMI UNNUKKUT
30. oktober inatsisartut siulittaasuat Anders
Andreassen, Siumut, inatsisartut qinersi-
vimmi matumani naggammik ataatsimiin-
nerat nalunaarpaa.
Paatsiveqanngitsumik naggataartoqa-
reerpoq, partiit apeqqutaatinnagit taasinerit
isumaqatigiinniamerillu arlallit ilungersu-
nartut anigomiarlugit ilaarunnartumik il-
lartoqartamera pisariaqartarluni.
Naggataamerup takutippaa Inatsisartut
suleriaasiat arlaatigut paatsiveqanngilluin-
nartoq, naak illamerit inunnut pitsaasumik
kiinnerfiuniaraluartut.
Sapaatip akunnerini arfinilinni kater-
suuttoqarpoq, ataatsimiinnerullu aallar-
tinnerani oqallinnerit sukumertut kigaatsi-
mik ingerlanneqartut naggataagut ulap-
punnermik taarserneqarput, taasinernilu
eqqartomeqartut illamartumik ingerlanne-
qartut kiisalu taasinerni inemerit qularnar-
tut inatsisartut ataatsimiittarfiata avataani
isumakulunnarunaraluartut.
Inunerput inatsisartunut ilaasortat eqqar-
torpaat, inuunerpullu imaalersimavoq illa-
ruaatissaajunnaarsimalluni. Nunatta siunis-
saa allanngorartumik aningaasaqamikkut
tunngavilik, peqqinnissaqarfik napparsima-
soq kiisalu atuarfiit inissiallu iluarsaannis-
saat qungujunnissamik kaammattuinngillat.
SAPAATIP AKUNNERA KINGULLEQ
inatsisartut naliliipput.
Piffissaalatsineq peqqutaalluni oqaluuse-
risassat arlallit upemaamut kinguartinne-
qarput, aappassaaniigassat qulit missaan-
niittut pingajussaaniigassallu 30-t sinnerut-
tut ullunut pingasunut sammisassangortin-
neqarput. Torersumik isumannaatsumillu
suliarineqassappata suliassat amerlaqaat.
Oqaluuserisassat marluk aningaasaqar-
nikkut pingaartorujussuupput: Aappaani
ukioq mannamut ilassutitut inatsit aap-
paagumullu aningaasaqamikkut inatsit.
Marluullutik allannguutissanik siunnersuu-
titaqarluarput, kingunissaat amerlasuunit
paatsiveqartinneqanngitsut; aamma inatsi-
sartut ataatsimiittarfianni.
Aningaasaqamikkut siumut kingumullu
allanngorartitsinerpassuit ilaatigut siuner-
taqarput qinersisartunut uppertitsiniutaal-
lutik landskarsi pitsaasumik ingerlasoq
naalakkersuisullu aqulluaraat. Taamaattor-
li innuttaasut paasiartulerpaat nunatta ani-
ngaasaqamiamera arlaatigut ajorluinnar-
toq, isertuussassanillu ulikkaarluni - qiner-
sinemp tulliata kingomanut...
Inatsisartut siulittaasua Anders Andreas-
sen qulamaariniapallappoq, oqaluuserisas-
sarpassuit Inatsisartut torersumik sammi-
sinnaagaat. Aammali paasititsivoq, qiner-
sinemp kingoma Inatsisartut nutaat pitsaa-
Farvel og tak
SENT FREDAG DEN 30. oktober ringede
landstingsformand Anders Andreassen,
Siumut, den sidste landstingssamling i den-
ne valgperiode af.
Forud var endnu engang forløbet en kao-
tisk afslutning, hvor en smittende latter var
nødvendigt for at løse op for flere forkram-
pede afstemninger på tværs af partier og
studehandler.
Afslutningen viser, at der er et eller andet
riv-rav-ruskende galt med Landstingets
arbejdsform, selv om latteren er med til at
give folk et smukt ansigt.
Samlingen varede seks uger, og det ads-
tadige tempo med grundige debatter i
begyndelsen af samlingen blev til sidst
afløst af et hæsblæsende tempo, som på
trods af de lettere komiske begivenheder
omkring afstemningens tema og de usikre
stemmetal må vække bekymring udenfor
landstingssalen.
Det er jo vor hverdag, som landstings-
medlemmerne har sat på dagsordenen, og i
den hverdag er der efterhåndende ikke
meget at grine af. Et vigende økonomisk
grundlag for Grønlands fremtid, det sygeli-
ge sundhedsvæsen og en renoveringsmo-
den folkeskole og boligmasse kalder ikke
just på smilet ude på kysten.
MIDT I SIDSTE UGE gjorde Landstinget
status.
Selv om en række punkter i erkendelse af
tidsnøden blev udskudt til forårssamlingen,
var der stadig en halv snes 2.behandlinger
og 30 3.behandlinger tilbage til de tre sid-
ste arbejdsdage. Det er mange sager at
behandle, hvis det skal foregå på en bet-
ryggende måde.
Blandt disse punkter var endda de to
meget tunge økonomiske områder: Den
anden tillægsbevillingslov for i år og
finansloven for næste år. Begge er det
sager med et hav af ændringsforslag, hvis
konsekvenser var uoverskuelige for man-
ge; også i landstingssalen.
Denne lange rokade af økonomiske
frem- og tilbage skrivninger har blandt
andet til formål at overbevise vælgerne om,
at landskassen har det trygt og godt i hæn-
derne på landsstyret. Der er imidlertid en
snigende fornemmelse i befolkningen af, at
der er et eller andet helt galt med den grøn-
landske økonomi, som for alt i verden skal
fejes ind under gulvtæppet - i hvert fald til
efter næste valg...
Landstingsformanden Anders Andreas-
sen skyndte sig at forsikre, at Landstinget
var i stand til at behandle de mange punk-
ter på fuld betryggende måde. Men han lod
også skinne igennem, at det nye Landsting
efter valget nok vil finde en bedre (og mere
ansvarlig) arbejdsform.
Det må vi krydse fingre for, når vi sætter
kryds i begyndelsen af det nye år.
DET BURDE I et sundt demokrati være
Landstinget, som sætter dagsordenen for
landsstyret, men som tilhører i landstings-
salen får man ofte en fæl fornemmelse af,
at det forholder sig præcist omvendt.
Det er for nemt for landsstyret at trække
Langstinget rundt i mangenen. Det kan
skyldes mange forhold.
nerusumik (akisussaaffeqarnerusumillu)
suleriaasitaarsinnaasut.
Ukiortaaq aallartitsiarpat qinersilerutta
neriussaagut taamaattoqassasoq.
PITSAASUMIK demokratiimi tassaasaria-
qarput Inatsisartut naalakkersuisunik aqu-
tsisussat, inatsisartulli ataatsimiittarfiani
tusamaartuulluni pasillemarpoq killormor-
luinnaq ingerlasoqartoq.
Naalakkersui sunut aj ornaappallaaqaaq
Inatsisartunik uukapaatitsinerit. Pissutsit
arlallit pisuusinnaapput.
Inatsisartut ukioq naallugu sulipput,
Inatsisartut nuna tamakkerlugu aggerfillit
upemaakkut ukiakkullu Nuummi marlo-
riarlutik sivikitsumik ataatsimiittarput.
Naalakkersuisut pisortaqarfeqarput sulias-
saminnik sulisitsisartunik, Inatsisartut aat-
saat ukiuni makkunani immikkut aqutsi-
soqarfittaariartorput. Naalakkersuisut aker-
leriissuteqaraluarlutik ajorisassaanngitsu-
mik suleqatigiilluarput, Inatsisartut inuup-
put ataasiakkaatut assigiinngissuteqaqisut,
qinersivimmik angissusiannit sunnemeqar-
feqaqisut.
TAAMAATTUMIK soqutiginassaaq ta-
kussallugu Nunatsinni qinersinermut inat-
sit nutaaq, qinersivik ataasiinnanngortillu-
gu, Inatsisartut tullissaat qanoq isikkoqas-
Landstinget er på banen året rundt,
Landstinget samles fra hele Grønland til to
forholdsvis korte samlinger i Nuuk forår
og efterår. Landsstyret har sine direktorater
til at levere skytset, Landstinget er først i
disse år i gang med at opbygge en selvs-
tændig forvaltning. Landsstyret er på trods
af sine modsætningen et rimeligt sam-
menspillet hold, Landstinget er en broget
flok af individualister præget af deres val-
gkreds størrelse.
DERFOR BLIVER det uhyre interessant at
se, hvad den nye valglov med Grønland
som een stor valgkreds vil betyde for sam-
mensætningen af det kommende Lands-
ting. Et fromt juleønske ville være, at vi får
et mere handlekraftigt og markant Lands-
ting, som vil være i stand til at hamle op
med landsstyret - og sætte det på plads om
nødvendigt.
Det repræsentative demokrati har som sit
varemærke, at de 31 medlemmer af Lands-
tinget skal afspejle den samlede befolkning
på godt og ondt. En fuldstændig afspejling
med hensyn til alder, køn, beskæftigelse og
geografisk placering er imidlertid ikke
muligt. Dertil er vi heldigvis for forskellige
i Grønland.
Derfor vil de 31 nye landstingsmedlem-
mer blive pålagt et større moralsk ansvar
end de 31 nuværende medlemmer, valgt i
de enkelte valgkredse langs kysten. Det
nye Landsting vil ikke være bundet af
lokalpatriotiske hensyn, men skal varetage
det samlede Grønlands interesser.
Det kan det nye Landsting også gøre ved
sanersut. Juullimut kissaatigineqartaria-
qarpoq Inatsisartut oqaasissaqarnerusut
malunnarnerusullu ilaasortanngussasut,
naalakkersuisunut unammillersinnaasut -
pisariaqassappallu naalakkiisinnaasut.
Oqartussaaqatigiinnermi sinniisut ili-
samaatigaat, Inatsisartunut ilaasortat 31-
usut innuttaasut ataatsimut isigalugit pitsa-
asutigut ajortutigullu siinniisuusut. Taa-
maattorli qanoq ukioqameq, suiaassuseq,
suliffeqameq sumilu najugaqameq apeq-
qutaatillugu tamakkisumik sinniisoqameq
piviusunngorsinnaanngilaq. Tamatumun-
nga peqqutaavoq Kalaallit Nunaanni qu-
janartumik assigiinngissuserput.
Taamaattumik inatsisartunut ilaasortan-
ngortut 31-t piumaffigineqassapput maan-
namut ilaasortaasunit 31-nit ileqqorissut-
sikkut akisussaaffeqamerunissaannik. Inat-
sisartut nutaat sumi aggemeq aallaavigalu-
gu pituttorsimajunnaassapput, Nunattali
ataatsimoorluni soqutigisaannik isumagin-
nittussaallutik.
Inatsisartut nutaat taamaaliorsinnaalluar-
put naalakkersuisut nammineerumatuut
nakkutigilluamerisigut. Sakkugineqarsin-
naavoq inatsisartut atatsimiittameri ullu-
mikkumut naleqqiullugit sukumemerusu-
mik toremerusumillu ingerlattaleraanni.
at holde et egenrådigt landsstyre i ørene.
Redskabet kan være at gennemføre lands-
tingssamlingeme på en mere grundigt og
betryggende måde end i dag.
Februarimi qinersinissaq
Naalakkersuisunut siulittaasoq Jonathan
Motzfeldt tallimanngormat inatsisartut a-
taatsimiinnerat naggataarlugu oqaaseqa-
rami qinersinissamik nalunaaruteqanngilaq.
Aningaasanut inatsisissap oqaluuseri-
neqamerani unillatsiarnerit ilaanni tusagas-
siortunut oqarpoq, juullisiomissaq eqqissi-
simaarfiussasoq.
- Ukioq manna qinersisoqassanngilaq.
Kisianni aamma martsip sisamaani qiner-
sisoqarnissaa ilimaginngilara, Jonathan
Motzfeldt isumaliuuteqarpasilluni oqarpoq.
Inatsisartut ataatsimiinnermik nalaani
Kalaallit Nunaat tamaat qinersivimmut a-
taatsimut kattutitippaat. Qineqqusaartussat
nuna tamakkerlugu qineqqusaassapput.
Valg i februar
Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt
udskrev ikke valg, da han sluttede landstin-
gets samling i fredags.
Under en pause i behandlingen af finans-
loven sagde han til pressen, at der skal være
julefred.
- Der bliver ikke valg i år. Men jeg tror
heller ikke, at valget finder sted så sent som
den 4. marts, sagde Jonathan Motzfeldt,
med et glimt i øjet.
Landstinget har i denne samling gjort
hele Grønland til en valgkreds. Kandidater-
ne skal lave valgkamp i hele landet.