Atuagagdliutit - 05.11.1998, Síða 3

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 5. NOVEMBER • 3
Uansvarlige forhold på Dronning Ingrids Hospital
Plejepersonalet på kirurgisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk frygter dødsfald på grund af kaotiske
fornold på afdelingen
NUUK(LRH) - Plejeperso-
nalet på kirurgisk afdeling på
Dronning Ingrids Hospital i
Nuuk mener, at forholdene
på afdelingen efterhånden er
så kaotiske, at de ofte er uan-
svarlige både i forhold til pa-
tientplejen og personalets
tarv. Personalet frygter, at
konsekvensen af kaosset kan
medføre dødsfald.
Plejepersonalet, som er alle
medarbejdere udenfor ledel-
sen - »folk på gulvet«, som de
selv forklarer - har på bag-
grund af det alarmerende
opråb haft møde med ledelsen.
- Det er min opfattelse, at
plejepersonalet var tilfreds
med udfaldet af mødet, siger
hospitalsinspektør Jørgen
Spøer til AG.
Jørgen Spøer understreger,
at det ikke er hospitalsledel-
sens opfattelse, at forholdene
■er så kaotiske, som plejeper-
sonalet har lagt op til.
- Vi kan stadig forsvare at
tage akut-patienter på afde-
lingen. Men vi må indrøm-
me, at ventelisten på om-
kring 3.000 patienter må stil-
les i bero, siger han.
Plejepersonalet
AG har haft kontakt til pleje-
personalet, som er en stor
gruppe af sygeplejersker,
sundhedsmedhjælpere og
andre, der til daglig tager sig
af patienterne på kirurgisk
sengeafdeling. De ønsker
dog ikke at udtale sig, før de
sammen har holdt møde tirs-
dag i næste uge.
Forelagt hospitalsinspek-
tør Jørgens Spøers udsagn
om, at plejepersonalet var til-
freds med udfaldet af mødet,
siger en af de adspurgte dog:
- Det er jeg helt sikker på,
at vi vil kommentere. Men vi
må vente til vi har set artik-
len. Vi vil nemlig gerne udta-
le os som gruppe.
Plejepersonalet havde da
også holdt møder igennem
nogle uger, før de gik til of-
fentligheden med deres fru-
strationer.
Frustrationerne begyndte
for alvor, da sygeplejeledel-
sen sidst i september beslut-
tede at sammenlægge to kir-
urgiske sengeafdelinger med
vidt forskellige specialer
som knoglekirurgi og mave-
tarm kirurgi.
- Sammenlægningen skete
uden særlig varsling, prak-
tisk taget fra dag til dag, og
uden at personalet blev hørt i
sagen. Dette skridt blev be-
klaget af hospitals- og syge-
plejeledelsen, som lovede, at
noget sådant ikke vil gentage
sig. Samtidig blev det beslut-
tet at planlægge undervis-
ning i de forskellige specia-
ler, da mange sygeplejersker
udtrykte usikkerhed over at
skulle have ansvar for pati-
enter med sygdomme inden
for et fremmed speciale.
Denne undervisning har end-
nu ikke fundet sted, udtaler
plejepersonalet.
Undervisning
- Det er rigtigt, at der endnu
ikke har været den lovede
undervisning, indrømmer
Jørgen .Spøer. - Det var også
oppe at vende på mødet mel-
lem ledelse og plejepersona-
le. På mødet talte vi om tin-
gene, og synspunkter blev
vendt, og enkelte frustratio-
ner blev afklaret. På mødet
aftalte vi blandt andet, at vi
nu skal igang med lidt mere
undervisning. Samtidig skal
vi samarbejde mere på tværs
af fagområderne og tale
noget mere sammen.
Baggrunden for sammen-
lægningen af de to kirurgiske
sengeafdelinger skyldes per-
sonalemangel. Afdeling Kl/
K2 er i øjeblikket nednorme-
ret til 16 sengepladser mod
Dronning Ingrid-ip
Napparsimaviani pisortaq
Jørgen Spøer.
Hospitalsinspektør på
Dronning Ingrids Hospital,
Jørgen Spøer.
normalt 36.
- Vi har dog ofte op til 50
procents overbelægning,
hvoraf mange er alvorligt
syge og meget plejekræven-
de patienter. Ydermere be-
virker personalemangelen
generelt på Dronning Ingrids
Hospital, at patienter, der
kræver intensiv pleje og be-
handling, ofte indlægges på
almindelig sengeafdeling. Vi
frygter, at konsekvensen af
dette kan medføre dødsfald,
udtaler plejepersonalet.
- Vi er alle klar over de
vanskelige vilkår i sundheds-
væsenet. Der er store rekrut-
terings- og fastholdelsespro-
blemer inden for de fleste
faggrupper. Disse forhold
gør ikke problemerne mindre
- tværtimod. Hvordan kan
man forvente at rekruttere og
fastholde personale under
disse vilkår. Og er befolknin-
gen og den politiske ledelse
villige til at acceptere denne
udvikling, spørger plejeper-
sonalet.
Lille negativ spiral
Jørgen Spøer forklarer, at det
har været nødvendigt at sam-
menlægge de to kirurgiske
sengeafdelinger på grund af
personalemangel.
-1 hele den kirurgiske afde-
ling er der 44 normerede stil-
linger, og 20 af dem er ledige,
siger hospitalsinspektøren.
- Det er klart, at man på
den baggrund ikke kan holde
dampen oppe på 100 procent.
Derfor må vi lukke senge-
pladser ned. Vi er i øjeblik-
ket inde i en lille negativ spi-
ral på grund af manglende
personale, og den må vi ud
SANA-mi pissutsit ajorluinnarput
Dronning Ingrid-ip Napparsimaviani sulisut immikkoortortami pissutsit paatsiveqannginnerat
pissutigalugu toqusoortarnissartik annilaangassutigaat
NUUK(LRH) - Dronning
Ingrid-ip Napparsimaviani
pilatsissimasunut immik-
koortortami sulisut isuma-
qarput, immikkoortortami
pissutsit ima paatsiveerussi-
matigisut, allaat napparsima-
sunik passussineq sulisullu
atugaat ajorsilluinnarsimal-
lutik. Sulisut aarleqqutigaat
tamatuma kingunerisaanik
toqusoortoqarsinnaammat.
Passussisartutut sulisut, a-
qutsisuusut saniatigut suli-
suusut tamarmik - nammin-
neq oqarnerattut »inuit nater-
miittut« - oqariartuut aarleri-
saarutaasoq tunuliaqutaralu-
gu aqutsisunik ataatsimeeqa-
teqarput.
- Paasisakka malillugit a-
taatsimiinnermi angusat suli-
sunit naammagisimaameqar-
put, napparsimavissuup pi-
sortaa Jørgen Spøer AG-mut
oqarpoq.
Jørgen Spøer erseqqissaa-
voq, napparsimavissuarmi
aqutsisut paasisaat malillugu
sulisut oqarnerattut pissutsit
ajortiginngitsut.
- Suli pilertortumik suliari-
sariallit immikkoortortami
isumagisinnaavagut. Nassue-
rutigissavarpulli inuit 3.000-
it utaqqisut allattorsimaffian-
niittut unitsikkallartariaqa-
ratsigit, oqarpoq.
Sulisut
AG-p passussisartutut sulisu-
nik attaveqarfeqarpoq, taak-
kulu sulisorpassuupput, tas-
saappullu peqqissaasut,
sundhedsmedhjælpere allal-
lu, ulluinnami pilatsissima-
sunut immikkoortortami u-
ninngasunik isumagisaqar-
tut. Taakkuli sapaatip akun-
nerata tulliani ataatsimeeqa-
tigiinnissartik sioqqullugu
oqaaseqarusunngillat.
Taamaakkaluartoq nappar-
simavissuup pisortaata Jør-
gen Spøer-ip ataatsimiinne-
rup inemera sulisunit naam-
magineqameraanera pillugu
saqqummiussiffigineqartut i-
laat ima oqarpoq:
- Tamanna oqaaseqarfigiu-
maaripput qularinngilluin-
narpara. Kisianni allaaseri-
sap takunissaanut tamanna
utaqqittariaqarparput. Ataat-
simoorlutami oqaaseqaru-
suppugut.
Sapaatit akunnerpaaluisa
ingerlanerini sulisut ataatsi-
miittareerlutik aatsaat atuk-
katik kipiluttunarsisut pillu-
git tamanut saqqummiussisi-
mapput.
Pissutsit kipiluttunarsine-
rat aallartilluarpoq septem-
berip qaammataata naanerani
peqqissaasuni aqutsisut pilat-
sissimasunut immikkoortor-
tanik marlunnik immikkoor-
luinnartunik, tassa saanerti-
gut pilatsissimasunik aamma
akussamikkut-inalussamik-
kut pilatsissimasunik ataatsi-
moortitsimmata.
- Kattussineq siumut im-
mikkut nalunaaruteqartoqa-
rani pivoq, ullormiit ullormut
pilluni, aammalu sulisut ta-
manna pillugu tusamiaaffigi-
neqaqqaaratik. Tamanna
napparsimavissuarmi peqqis-
saasunullu pisortanut maa-
laarutigineqarpoq, neriorsuu-
tigineqarporlu taamaatto-
qaqqissanngitsoq. Tamatuma
saniatigut immikkut suliallit
assigiinngitsut ilinniartitaa-
nissaannik pilersaarusiomis-
saq aalajangerneqarpoq, peq-
qissaasunit amerlasuunit su-
liami immikkut allarluinnar-
mi napparsimasunut akisus-
saaffeqalernissaminnut na-
lomissuteqameq ersersinne-
qarmat. Ilinniartitaanissaq
taanna suli piviusunngunngi-
laq, sulisut oqarput.
Ilinniartitaaneq
- Ilinniartitsinissaq nerior-
suutigineqartoq suli piviu-
sunngunngimmat ilumoor-
poq, Jørgen Spøer oqarpoq. -
Tamannattaaq aamma aqut-
sisut sulisullu ataatsimiinne-
ranni oqallisigineqarpoq.
Ataatsimiinnermi pissutsit
pillugit oqaloqatigiippugut,
isummallu oqallisigilluame-
qarput, aammalu pissutsit ki-
piluttunartut ataasiakkaat
aaqqiivigineqarput. Ataatsi-
miinnermi ilaatigut isuma-
qatigiippugut ilinniartitsine-
rulernissamik aallartitsiniar-
luta. Tamatuma saniatigut
suliaqarfinni assigiinngitsuni
suleqatigiilissaagut oqaloqa-
tigiinnerulissallutalu.
Pilatsissimasunut immik-
koortortat marluk kattunne-
qamerinut sulisussaaleqineq
peqqutaavoq. Immikkoortor-
tani Kl-mi K2-milu siniffiit
nalinginnaasumik 36-iusara-
luit 16-iinnanngortinneqar-
put.
- Taamaakkaluartoq sulia-
gut marloriaataapput, nap-
parsimasut ilaat peruluttuul-
lutik passuttarialerujussuul-
lutillu. Aamma Dronning
Ingrid-ip Napparsimaviani
tamarmi sulisussaaleqineq
pissutigalugu napparsimasu-
nik annertuumik passuttaria-
qarlutillu nakorsartarialinnik
uninngaffissanut nalingin-
naasunik unitsitsisoqartar-
poq. Tamatumalu kinguneri-
saanik toqusoortoqariaan-
naanera aarleqqutigaarput.
Peqqinnissaqarfimmi
atukkat artomartuusut tamatta
nalunngilarput. Suliassaqar-
finni amerlanerusuni sulisus-
saqarniarneq sulisooreersu-
nillu uninngatitsiinnamiameq
annertuumik ajomartorsiuti-
gaarput. Pissutsit atukkagut
ajomartorsiutinik minneruler-
sitsinngillat - naamerluinnaq.
Pissutsit taamaatsillugit qa-
noq ililluni sulisussarsisiin-
naanissaq sulisooreersunillu
uninngatitsisinnaanissaq a-
nguneqarsinnaava? Aammalu
innuttaasut politikkikkullu a-
qutsisut taamatut ineriartor-
neq akuererusunnerpaat, suli-
sut aperipput.
Atukkat
qaangeruminaatsut
Jørgen Spøer nassuiaavoq,
sulisussaaleqineq peqquti-
galugu immikkoortortat mar-
luk kattunnissaat pisariaqa-
lersimasoq.
- Platsissimasunut immik-
koortortami atorfiit inuttaler-
neqartussat 44-uupput, taak-
kunanngalu 20-it inuttaqan-
ngillat, napparsimavissuup
pisortaa oqarpoq.
- Tamannalu tunngaviga-
lugu tamakkiisumik naam-
massisaqarsinnaannginner-
put tupinnanngilaq. Taa-
maammat siniffiit ilaannik
atorunnaarsitsisariaqalersi-
mavugut. Maannarpiaq su-
lisussaaleqineq peqqutigalu-
gu atukkagut pitsaanngitsut
kaaviiaartuarput, tamannalu
aaqqinniartariaqarparput. I-
sumaqarpungalu qaangersin-
naallutigu, toqusoortoqamis-
saanik innuttaasut annilaa-
ngasariaarullugit, Jørgen
Spøer oqarpoq, paasisinnaa-
nerarpaalu sulisut ulapippal-
laartarnertik kipiluttunariler-
simammassuk.
- Siullermik tamanna sior-
natigut misilereersimagat-
sigu siunissaq isumalluarfi-
gaarput. Aappassaanik piffis-
sami kingullermi peqqissaa-
sorpaalunnit tamaani atorfi-
nikkusuttunit attaveqarfigi-
neqarsimagatta, aammalu
1999-ip ingerlanerani isit
siutillu nakorsaanik Dan-
mark-imit ikioriartorneqar-
tussaagatta. Tassami aaqqiis-
sutissanik allanik ujarlemis-
saq pisariaqarpoq. Uangali
isumaga malillugu aaqqiigal-
larnerinnaapput, pitsaanerpa-
assagaluarmammi immikkut
suliaqarfinni assigiinngitsuni
aalajangersimasunik suliso-
qamissaq, Jørgen Spøer o-
qarpoq.
- Aammalu maanna atuk-
katta pitsaanngitsut kaaviia-
artuartut ilorraap tungaanut
saannissaat qularinngilara.
Siunissaq isumalluarfigaara,
Jørgen Spøer oqarpoq, isu-
maqarnerarporlu atorfinit-
sitsiniapiloomermik ajomar-
torsiuteqameq akissarsiaqar-
titsinermut atassuteqartoq.
af. Og det mener vi også, at
vi kan, uden at befolkningen
skal være bange for at det
medfører dødsfald, siger Jør-
gen Spøer.
Hospitalsinpektøren kan
godt forstå, at plejepersona-
let kan være frustreret over
en hektisk dagligdag.
- Vi ser for det første posi-
tivt på fremtiden, fordi vi har
prøvet det før. For det andet
fordi vi på det sidste har fået
respons fra nogle sygeplejer-
sker, der vil ansættes her og
nu. 1 løbet af 1999 kommer
der hjælp til øjen- og øreom-
rådet fra Danmark hertil. Det
er nemlig nødvendigt i denne
situation at finde alternative
løsninger.
- Men det er efter min me-
ning nødløsninger, for det bed-
ste er selvfølgelig at have fast
personale til de forskellige
specialer, siger Jørgen Spøer.
- Og jeg er sikker på, at
den lidt onde spiral, vi er
inde i, nok skal vende. Jeg
tror på fremtiden, siger Jør-
gen Spøer, som mener, at
problemet med at rekruttere
personale hænger sammen
med den løn, der gives.
Naqqiut
Marlunngormat saqqum-
mersumi Kangerlussuaq
pillugu allaaserisatsinni
ilaatigut niuertarfik KNI
Pisiffimmit ingerlanne-
qartoq allappugut. Taman-
na eqqunngilaq, niuertarfik
taanna Kalaallit Nunaanni
Mittarfeqarfinnit ingerlas-
saavoq. Kukkunerput utoq-
qatsissutigaarput.
Rettelse
1 sidste nummer af AG
skrev vi i artiklen om Kan-
gerlussuaq, at KNI Pisiffik
driver forretningen i luft-
havnsbyen. Det er ikke
sandt, for det er Grønlands
Lufthavnsvæsen der står for
den daglige drift. Vi bekla-
ger fejltagelsen.
HASTRUPS
BILLIGSTE
BILUDLEJNING
F.eks. tilbud 2 uger
kr. 3.500,-
/24 timers
lufthavns-bus-afhentning
/Kun 5 minutter
fra lufthavnen
/Altid nye biler
fra VW group
ftga;rjaw.*ira
Englandsvej 380 ■ 2770 Kastrup
Tlf.: 009 45 32 51 15 00
Fax: 009 45 32 51 10 89
E-mail: rafco@vip.cybercity.dk
Internet: www.rafco.dk