Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 05.11.1998, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 05.11.1998, Blaðsíða 3
GRØNLANDSPOSTEN SISAMANNGORNEQ 5. NOVEMBER • 3 Uansvarlige forhold på Dronning Ingrids Hospital Plejepersonalet på kirurgisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk frygter dødsfald på grund af kaotiske fornold på afdelingen NUUK(LRH) - Plejeperso- nalet på kirurgisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk mener, at forholdene på afdelingen efterhånden er så kaotiske, at de ofte er uan- svarlige både i forhold til pa- tientplejen og personalets tarv. Personalet frygter, at konsekvensen af kaosset kan medføre dødsfald. Plejepersonalet, som er alle medarbejdere udenfor ledel- sen - »folk på gulvet«, som de selv forklarer - har på bag- grund af det alarmerende opråb haft møde med ledelsen. - Det er min opfattelse, at plejepersonalet var tilfreds med udfaldet af mødet, siger hospitalsinspektør Jørgen Spøer til AG. Jørgen Spøer understreger, at det ikke er hospitalsledel- sens opfattelse, at forholdene ■er så kaotiske, som plejeper- sonalet har lagt op til. - Vi kan stadig forsvare at tage akut-patienter på afde- lingen. Men vi må indrøm- me, at ventelisten på om- kring 3.000 patienter må stil- les i bero, siger han. Plejepersonalet AG har haft kontakt til pleje- personalet, som er en stor gruppe af sygeplejersker, sundhedsmedhjælpere og andre, der til daglig tager sig af patienterne på kirurgisk sengeafdeling. De ønsker dog ikke at udtale sig, før de sammen har holdt møde tirs- dag i næste uge. Forelagt hospitalsinspek- tør Jørgens Spøers udsagn om, at plejepersonalet var til- freds med udfaldet af mødet, siger en af de adspurgte dog: - Det er jeg helt sikker på, at vi vil kommentere. Men vi må vente til vi har set artik- len. Vi vil nemlig gerne udta- le os som gruppe. Plejepersonalet havde da også holdt møder igennem nogle uger, før de gik til of- fentligheden med deres fru- strationer. Frustrationerne begyndte for alvor, da sygeplejeledel- sen sidst i september beslut- tede at sammenlægge to kir- urgiske sengeafdelinger med vidt forskellige specialer som knoglekirurgi og mave- tarm kirurgi. - Sammenlægningen skete uden særlig varsling, prak- tisk taget fra dag til dag, og uden at personalet blev hørt i sagen. Dette skridt blev be- klaget af hospitals- og syge- plejeledelsen, som lovede, at noget sådant ikke vil gentage sig. Samtidig blev det beslut- tet at planlægge undervis- ning i de forskellige specia- ler, da mange sygeplejersker udtrykte usikkerhed over at skulle have ansvar for pati- enter med sygdomme inden for et fremmed speciale. Denne undervisning har end- nu ikke fundet sted, udtaler plejepersonalet. Undervisning - Det er rigtigt, at der endnu ikke har været den lovede undervisning, indrømmer Jørgen .Spøer. - Det var også oppe at vende på mødet mel- lem ledelse og plejepersona- le. På mødet talte vi om tin- gene, og synspunkter blev vendt, og enkelte frustratio- ner blev afklaret. På mødet aftalte vi blandt andet, at vi nu skal igang med lidt mere undervisning. Samtidig skal vi samarbejde mere på tværs af fagområderne og tale noget mere sammen. Baggrunden for sammen- lægningen af de to kirurgiske sengeafdelinger skyldes per- sonalemangel. Afdeling Kl/ K2 er i øjeblikket nednorme- ret til 16 sengepladser mod Dronning Ingrid-ip Napparsimaviani pisortaq Jørgen Spøer. Hospitalsinspektør på Dronning Ingrids Hospital, Jørgen Spøer. normalt 36. - Vi har dog ofte op til 50 procents overbelægning, hvoraf mange er alvorligt syge og meget plejekræven- de patienter. Ydermere be- virker personalemangelen generelt på Dronning Ingrids Hospital, at patienter, der kræver intensiv pleje og be- handling, ofte indlægges på almindelig sengeafdeling. Vi frygter, at konsekvensen af dette kan medføre dødsfald, udtaler plejepersonalet. - Vi er alle klar over de vanskelige vilkår i sundheds- væsenet. Der er store rekrut- terings- og fastholdelsespro- blemer inden for de fleste faggrupper. Disse forhold gør ikke problemerne mindre - tværtimod. Hvordan kan man forvente at rekruttere og fastholde personale under disse vilkår. Og er befolknin- gen og den politiske ledelse villige til at acceptere denne udvikling, spørger plejeper- sonalet. Lille negativ spiral Jørgen Spøer forklarer, at det har været nødvendigt at sam- menlægge de to kirurgiske sengeafdelinger på grund af personalemangel. -1 hele den kirurgiske afde- ling er der 44 normerede stil- linger, og 20 af dem er ledige, siger hospitalsinspektøren. - Det er klart, at man på den baggrund ikke kan holde dampen oppe på 100 procent. Derfor må vi lukke senge- pladser ned. Vi er i øjeblik- ket inde i en lille negativ spi- ral på grund af manglende personale, og den må vi ud SANA-mi pissutsit ajorluinnarput Dronning Ingrid-ip Napparsimaviani sulisut immikkoortortami pissutsit paatsiveqannginnerat pissutigalugu toqusoortarnissartik annilaangassutigaat NUUK(LRH) - Dronning Ingrid-ip Napparsimaviani pilatsissimasunut immik- koortortami sulisut isuma- qarput, immikkoortortami pissutsit ima paatsiveerussi- matigisut, allaat napparsima- sunik passussineq sulisullu atugaat ajorsilluinnarsimal- lutik. Sulisut aarleqqutigaat tamatuma kingunerisaanik toqusoortoqarsinnaammat. Passussisartutut sulisut, a- qutsisuusut saniatigut suli- suusut tamarmik - nammin- neq oqarnerattut »inuit nater- miittut« - oqariartuut aarleri- saarutaasoq tunuliaqutaralu- gu aqutsisunik ataatsimeeqa- teqarput. - Paasisakka malillugit a- taatsimiinnermi angusat suli- sunit naammagisimaameqar- put, napparsimavissuup pi- sortaa Jørgen Spøer AG-mut oqarpoq. Jørgen Spøer erseqqissaa- voq, napparsimavissuarmi aqutsisut paasisaat malillugu sulisut oqarnerattut pissutsit ajortiginngitsut. - Suli pilertortumik suliari- sariallit immikkoortortami isumagisinnaavagut. Nassue- rutigissavarpulli inuit 3.000- it utaqqisut allattorsimaffian- niittut unitsikkallartariaqa- ratsigit, oqarpoq. Sulisut AG-p passussisartutut sulisu- nik attaveqarfeqarpoq, taak- kulu sulisorpassuupput, tas- saappullu peqqissaasut, sundhedsmedhjælpere allal- lu, ulluinnami pilatsissima- sunut immikkoortortami u- ninngasunik isumagisaqar- tut. Taakkuli sapaatip akun- nerata tulliani ataatsimeeqa- tigiinnissartik sioqqullugu oqaaseqarusunngillat. Taamaakkaluartoq nappar- simavissuup pisortaata Jør- gen Spøer-ip ataatsimiinne- rup inemera sulisunit naam- magineqameraanera pillugu saqqummiussiffigineqartut i- laat ima oqarpoq: - Tamanna oqaaseqarfigiu- maaripput qularinngilluin- narpara. Kisianni allaaseri- sap takunissaanut tamanna utaqqittariaqarparput. Ataat- simoorlutami oqaaseqaru- suppugut. Sapaatit akunnerpaaluisa ingerlanerini sulisut ataatsi- miittareerlutik aatsaat atuk- katik kipiluttunarsisut pillu- git tamanut saqqummiussisi- mapput. Pissutsit kipiluttunarsine- rat aallartilluarpoq septem- berip qaammataata naanerani peqqissaasuni aqutsisut pilat- sissimasunut immikkoortor- tanik marlunnik immikkoor- luinnartunik, tassa saanerti- gut pilatsissimasunik aamma akussamikkut-inalussamik- kut pilatsissimasunik ataatsi- moortitsimmata. - Kattussineq siumut im- mikkut nalunaaruteqartoqa- rani pivoq, ullormiit ullormut pilluni, aammalu sulisut ta- manna pillugu tusamiaaffigi- neqaqqaaratik. Tamanna napparsimavissuarmi peqqis- saasunullu pisortanut maa- laarutigineqarpoq, neriorsuu- tigineqarporlu taamaatto- qaqqissanngitsoq. Tamatuma saniatigut immikkut suliallit assigiinngitsut ilinniartitaa- nissaannik pilersaarusiomis- saq aalajangerneqarpoq, peq- qissaasunit amerlasuunit su- liami immikkut allarluinnar- mi napparsimasunut akisus- saaffeqalernissaminnut na- lomissuteqameq ersersinne- qarmat. Ilinniartitaanissaq taanna suli piviusunngunngi- laq, sulisut oqarput. Ilinniartitaaneq - Ilinniartitsinissaq nerior- suutigineqartoq suli piviu- sunngunngimmat ilumoor- poq, Jørgen Spøer oqarpoq. - Tamannattaaq aamma aqut- sisut sulisullu ataatsimiinne- ranni oqallisigineqarpoq. Ataatsimiinnermi pissutsit pillugit oqaloqatigiippugut, isummallu oqallisigilluame- qarput, aammalu pissutsit ki- piluttunartut ataasiakkaat aaqqiivigineqarput. Ataatsi- miinnermi ilaatigut isuma- qatigiippugut ilinniartitsine- rulernissamik aallartitsiniar- luta. Tamatuma saniatigut suliaqarfinni assigiinngitsuni suleqatigiilissaagut oqaloqa- tigiinnerulissallutalu. Pilatsissimasunut immik- koortortat marluk kattunne- qamerinut sulisussaaleqineq peqqutaavoq. Immikkoortor- tani Kl-mi K2-milu siniffiit nalinginnaasumik 36-iusara- luit 16-iinnanngortinneqar- put. - Taamaakkaluartoq sulia- gut marloriaataapput, nap- parsimasut ilaat peruluttuul- lutik passuttarialerujussuul- lutillu. Aamma Dronning Ingrid-ip Napparsimaviani tamarmi sulisussaaleqineq pissutigalugu napparsimasu- nik annertuumik passuttaria- qarlutillu nakorsartarialinnik uninngaffissanut nalingin- naasunik unitsitsisoqartar- poq. Tamatumalu kinguneri- saanik toqusoortoqariaan- naanera aarleqqutigaarput. Peqqinnissaqarfimmi atukkat artomartuusut tamatta nalunngilarput. Suliassaqar- finni amerlanerusuni sulisus- saqarniarneq sulisooreersu- nillu uninngatitsiinnamiameq annertuumik ajomartorsiuti- gaarput. Pissutsit atukkagut ajomartorsiutinik minneruler- sitsinngillat - naamerluinnaq. Pissutsit taamaatsillugit qa- noq ililluni sulisussarsisiin- naanissaq sulisooreersunillu uninngatitsisinnaanissaq a- nguneqarsinnaava? Aammalu innuttaasut politikkikkullu a- qutsisut taamatut ineriartor- neq akuererusunnerpaat, suli- sut aperipput. Atukkat qaangeruminaatsut Jørgen Spøer nassuiaavoq, sulisussaaleqineq peqquti- galugu immikkoortortat mar- luk kattunnissaat pisariaqa- lersimasoq. - Platsissimasunut immik- koortortami atorfiit inuttaler- neqartussat 44-uupput, taak- kunanngalu 20-it inuttaqan- ngillat, napparsimavissuup pisortaa oqarpoq. - Tamannalu tunngaviga- lugu tamakkiisumik naam- massisaqarsinnaannginner- put tupinnanngilaq. Taa- maammat siniffiit ilaannik atorunnaarsitsisariaqalersi- mavugut. Maannarpiaq su- lisussaaleqineq peqqutigalu- gu atukkagut pitsaanngitsut kaaviiaartuarput, tamannalu aaqqinniartariaqarparput. I- sumaqarpungalu qaangersin- naallutigu, toqusoortoqamis- saanik innuttaasut annilaa- ngasariaarullugit, Jørgen Spøer oqarpoq, paasisinnaa- nerarpaalu sulisut ulapippal- laartarnertik kipiluttunariler- simammassuk. - Siullermik tamanna sior- natigut misilereersimagat- sigu siunissaq isumalluarfi- gaarput. Aappassaanik piffis- sami kingullermi peqqissaa- sorpaalunnit tamaani atorfi- nikkusuttunit attaveqarfigi- neqarsimagatta, aammalu 1999-ip ingerlanerani isit siutillu nakorsaanik Dan- mark-imit ikioriartorneqar- tussaagatta. Tassami aaqqiis- sutissanik allanik ujarlemis- saq pisariaqarpoq. Uangali isumaga malillugu aaqqiigal- larnerinnaapput, pitsaanerpa- assagaluarmammi immikkut suliaqarfinni assigiinngitsuni aalajangersimasunik suliso- qamissaq, Jørgen Spøer o- qarpoq. - Aammalu maanna atuk- katta pitsaanngitsut kaaviia- artuartut ilorraap tungaanut saannissaat qularinngilara. Siunissaq isumalluarfigaara, Jørgen Spøer oqarpoq, isu- maqarnerarporlu atorfinit- sitsiniapiloomermik ajomar- torsiuteqameq akissarsiaqar- titsinermut atassuteqartoq. af. Og det mener vi også, at vi kan, uden at befolkningen skal være bange for at det medfører dødsfald, siger Jør- gen Spøer. Hospitalsinpektøren kan godt forstå, at plejepersona- let kan være frustreret over en hektisk dagligdag. - Vi ser for det første posi- tivt på fremtiden, fordi vi har prøvet det før. For det andet fordi vi på det sidste har fået respons fra nogle sygeplejer- sker, der vil ansættes her og nu. 1 løbet af 1999 kommer der hjælp til øjen- og øreom- rådet fra Danmark hertil. Det er nemlig nødvendigt i denne situation at finde alternative løsninger. - Men det er efter min me- ning nødløsninger, for det bed- ste er selvfølgelig at have fast personale til de forskellige specialer, siger Jørgen Spøer. - Og jeg er sikker på, at den lidt onde spiral, vi er inde i, nok skal vende. Jeg tror på fremtiden, siger Jør- gen Spøer, som mener, at problemet med at rekruttere personale hænger sammen med den løn, der gives. Naqqiut Marlunngormat saqqum- mersumi Kangerlussuaq pillugu allaaserisatsinni ilaatigut niuertarfik KNI Pisiffimmit ingerlanne- qartoq allappugut. Taman- na eqqunngilaq, niuertarfik taanna Kalaallit Nunaanni Mittarfeqarfinnit ingerlas- saavoq. Kukkunerput utoq- qatsissutigaarput. Rettelse 1 sidste nummer af AG skrev vi i artiklen om Kan- gerlussuaq, at KNI Pisiffik driver forretningen i luft- havnsbyen. Det er ikke sandt, for det er Grønlands Lufthavnsvæsen der står for den daglige drift. Vi bekla- ger fejltagelsen. HASTRUPS BILLIGSTE BILUDLEJNING F.eks. tilbud 2 uger kr. 3.500,- /24 timers lufthavns-bus-afhentning /Kun 5 minutter fra lufthavnen /Altid nye biler fra VW group ftga;rjaw.*ira Englandsvej 380 ■ 2770 Kastrup Tlf.: 009 45 32 51 15 00 Fax: 009 45 32 51 10 89 E-mail: rafco@vip.cybercity.dk Internet: www.rafco.dk

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.