Atuagagdliutit - 12.11.1998, Side 9

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 12. NOVEMBER • 9
Nunarsuup imiata
akulerutsinneqameramit
nunarput ilanngussivoq
Sverige-mi meeqqat pisinnaatitaaffiinik
qaammarsaanermut suliniuteqarfik Future Vessel,
nunatsinniit peqataaffigineqarpoq
(LMK) - Future Vessel 1998
kalaallisuunngorlugu “Siu-
nissami umiarsuaq” tassaa-
voq nunarsuarmi meeqqat pi-
sinnaatitaaffiinik qaammar-
saanermut suliniuteqarfik.
Ukiut pingasut allortarlugit
Future Vessel nunarsuarmit
tamanit peqataaffigineqartu-
mik ataatsimeersuartitsisar-
p°q.
Ukiormanna nunatsinniit
Qunaaq Amossen, 21-nik
ukiulik, taavalu Paamanngu-
aq Andersen, 15-nik ukiulik,
ataatsimeersuamermi Stock-
holmimi Globe Arena-mi
ingerlanneqartumi peqataap-
put. Ataatsimeersuarneq FN-
ip ullua malunnartinniarlugu
oktoberip 22- niit 24-nut
ingerl anneqarpoq.
Future Vessel arnamit
svenskimit aallamemeqarsi-
mavoq. Qunaaq oqaluttuar-
poq amaq aallamiisoq ullut
ilaanni niviarsiaqqamik arfi-
neq pingasunik ukiulimmik
naapitsisimasoq. Niviarsiaq-
qap arnaq aperisimavaa pis-
sutsit taamaatsillugit nam-
mineq siunissaqarnerluni.
Niviarsiaqqap apeqqutaa ar-
naq eqqarsalersissimavaa,
meeqqallu siunissaasa pit-
sanngorsarnissaat iliuuseqar-
figiniarlugu arnap svenskip
Future vessel pilersissima-
vaa.
Ullumikkut nunarsuup i-
nuisa affaat meeraapput, pi-
sinnaatitaaffimminnillu ilisi-
masaqamerulernissaat angu-
niarlugu meeqqat pisinnaati-
taaffii pillugit FN-ip aalaja-
ngersagaa taavalu Agenda
21, Future Vessel-imi qaam-
marsaaviginiarneqarput. A-
genda 21 tassaavoq nunat as-
sigiinngitsut 2000-mut ikaar-
saarnermi tunngaveqarluar-
tumik ineriartornissaq siu-
nertaralugu anguniagassaat.
Nuimasorpassuit ilaapput
Qunaaq Amossen Paaman-
nguaq Andersen-ilu oqalut-
tuarput siornatigut Future
Vessel tusarnikuunngisaan-
narsimallugu. Tamarmik qal-
lunaatut tuluttullu oqalussin-
naammata siornatigut Future
vessel-imut ilaasarsimasumit
aperineqaramik ingerlaannaq
akuersipput.
Ataatsimeersuamermi inu-
it nuimasut assigiinngitsut
nunanit tamaneersut peqa-
taapput, ilaatigut FN-ip ge-
neralsekretæriata Kofi An-
nan-ip nulia Nane Annan,
astronautit kosmonautillu ka-
tillugit qulit, indianer-høv-
dingi allapparsuillu oqalugi-
ariartorlutik peqataapput,
taavalu Tibetimit satellittit
aqqutigalugit skærmersuak-
kut Dalai Lama oqalugiaqa-
taavoq.
Future Vessel 1998 ukior-
manna nunanit 150-nit peqa-
taaffigineqarpoq aallartitallu
meeqqat, inuusuttut inersi-
masullu katillugit 20.000
peqataallutik.
Nunarsuup Imia
Qunaaq Paamannguarlu nu-
natsinniit aallannginnermin-
ni imermik nassassasut oqar-
figineqarput. Sodavandip
puukua imermik imalik
Stockholmimut nassarpaat,
aammattaaq ataatsimeersuar-
nermut ilaasussat tamarmik
nunaminniit imermik nas-
sartinneqarput. Taamatut i-
mermik nassamissamut siu-
nertarineqarpoq nalliuttorsi-
ualaamermi imeq nunarsuar-
mit tamaneersoq ataatsimut
akulerutsinneqassasoq, taa-
maalilluni nunarsuup imia
ataatsimoortinneqassalluni.
Paamannguaq oqaluttuar-
poq nunarsuup imiata akule-
rutsinneqamissaa sioqqullu-
gu peqataasorpassuit grup-
pikkaarlutik imermik kuisi-
artomissaminnik sungiusar-
tinneqaqqaartut. Nalliuttorsi-
ualaameq nallermat Paaman-
nguaq kalaallisoorluni Ka-
laallit Nunaanninngaanneer-
sumik imermik kuisiartor-
poq. Nalliuttorsiornermi nu-
narpassuarnit peqataasut ta-
marmik imermik nassataa-
minnik kuisipput, astronautit
qaammammiit imeq nassa-
tartik aamma kuivaat.
“Nunarsuup Imia” akule-
runneqareermat Nane An-
nan-imut tunniunneqarpoq,
taassumallu FN-ip qullersa-
qarfianut New York- imiittu-
mut ingerlateqqissavaa, tas-
sanilu toqqorneqassalluni.
Future vessel eqqaaniarlugu
FN-ip ulluani oktoberip 24-
ani, orpik Stockholm Con-
cert Hall-ip silataanut ikkun-
neqarpoq, nunarsuullu imiata
ilaanik imerterneqarluni.
Paninnguaq oqaluttuarpoq
nammineq kalaallisuuni pe-
qataasunit alutorsaatigineqa-
qisoq, namminerlu Kalaallit
Nunaat sinnerlugu taamatut
tapeeqataasinnaanini usorssi-
maamtigaa.
Siunissami Umiarsuaq
Nalliuttorsiualaameq naam-
massimmat suliassaat tulleq
tassaavoq “Siunissami Umi-
arsuup” sananissaa. Qunaaq
Paamannguarlu allarpassuit
peqatigalugit, unnuup sinne-
ra unnuaq ilanngullugu si-
ninngiivillutik “Siunissami
Umiarsuaq” sanavaat. Peqa-
taasut tamarmik nunaminniit
ilisarnaatit assigiinngitsut
nassataatik sananerminnut
atorpaat.
Qunaaq Paamannguarlu
innerfimmut kalaallit ilisar-
naataannik assigiinngitsunik
ikkussuipput, ilaatigut Tunu-
miut nuilarmiui, isersimmatit
ammmit, qalipakkat kalaaler-
paluttut, titartakkallu upper-
nermik, neriunnermik asan-
ninnermillu oqariartuuteqar-
tut.
Nunarpassuamit ilaasut sa-
naavi assigiinngitsut naam-
massimmata, Globen-imi
saqqummersinneqarput.
Ataatsimeersuamerup sin-
nera oqalugiarnernik assi-
giinngitsunik imaqarpoq.
Paamannguaq Qunaarlu oqa-
luttuarput oqalugiarnerit a-
merlanerit svenskisut inger-
lammata namminneq paasiu-
minaatsittarsimallugu.
Nunatsinni assiganik
iliorsinnaavugut
Ataatsimeersuamermi peqa-
taasut nunaminnut angerlar-
lutik pissarsiaminnik siam-
marsaanissaat meeqqallu a-
tugaannik pitsanngorsaaffiu-
sinnaasunik suliniuteqarnis-
saat siunertaavoq. Paaman-
nguaq nunatsinni meeqqat a-
tugaannik pitsanngorsaaffiu-
sinnaasunik suliniuteqarusul-
luni oqaluttuarpoq. - Nunar-
suaq tamakkerlugu meeqqat
taamatut naapisimaartinne-
qartarnerat issuarlugu aam-
mattaaq nunatsinni meeqqat
illoqarfinnit tamaneersut uki-
umut naapisimaartinneqar-
sinnaapput.
- Assersuutigalugu Inatsi-
sartut ukiumut arlaleriarlutik
naapittarput meeqqallu atu-
gaannik suliaqartarlutik.
Meeqqat misigissusaat allaa-
nemgamik namminneq suut
pisariaqartinnerlugit nalun-
nginnemaat.
Taamatut ukiumut naapisi-
maartinneqartalerunik aam-
mattaaq aserorterisarnernut
allanullu pinaveersaartitsi-
nernut meeqqat namminneq
suliniutaannik ingerlatsiso-
qalersinnaasoq Paamanngu-
aq isumaqarpoq.
Ataatsimut oqaatigalugu
Future Vessel-imut peqataa-
nertik Paarnannguup Qu-
naallu tamarmik pissarsia-
qarnamerarpaat, nunanit al-
laninngaanneersunik inuu-
suttuaraqatiminnik assigiin-
ngitsunik ikinngutitaartorput
peqataanertillu inuttut assut
pissarsiaqaatigalugu.
Ukiut pingasut qaangiu-
teqqippata Future vessel taa-
matut aamma ataatsimeersu-
artitseqqissaaq.
Meeqqat pisinnaatitaaffiisa
qaammarsameqarnissaat
anguniarlugu suliniaqatigiif-
fik »Future Vessel« ukior-
manna nunarput sinnerlugu
Paamannguaq Andersen-ip
peqataaffigaa.
På Konferencen »Future
Vessel« for at forbedre
børns vilkår, deltog
Paamannguaq Andersen på
Grønlands vegne.
Qunaaq
Amossen,
Kalaallit
Nunaat sin-
nerlugu peqa-
taasup aap-
paa, »Future
Vessel«-imi
peqataanini
inuttut pis-
sarsiaqarnar-
nerarpaa.
Qunaaq
Amossen, den
anden delege-
rede fra
Grønland, har
personligt fået
et godt udbyt-
te af at delta-
ge i »Future
Vessel«.
Grønlandsk vand blandet
med alverdens vande
Der var deltagelse fra Grønland ved Future Vessel i
Sverige, et oplysningsforum om børns rettigheder
(LMK) - Future Vessel 1998,
på dansk »Fremtidens skib«
er et forum, der arbejder med
oplysning om børns rettighe-
der over hele verden. Future
Vessel holder konference
hvert tredje år med deltagel-
se fra hele verden.
Den grønlandske delegati-
on i år var den 21-årige Qu-
naaq Amossen og den 15-åri-
ge Paamannguaq Andersen,
og konferencen foregik i
Globe Arena i Stockholm i
dagene 22.-24. oktober for ••
blandt andet at markere FN-
dagen.
Future Vessel blev stiftet
af en svensk kvinde. Qunaaq
fortæller, at stifteren en dag
havde mødt en 8-årig pige.
Pigen spurgte kvinden, om
hun overhovedet havde no-
gen fremtid, sådan som for-
holdene var. Kvinden grun-
dede over pigens spørgsmål,
og hun bestemte sig for at
forbedre børns fremtid, og
derfor startede hun Future
Vessel.
I dag er halvdelen af jor-
dens befolkning børn, og for
at de kan kende deres rettig-
heder, bruger Future Vessel
FN’s resolution om børns
rettigheder og Agenda 21
som oplysningsmateriel.
Agenda 21 er en artikel, der
har til opgave at sikre, at
overgangen til år 2000 skal
have grundlag i en målrettet
fremtid for alle lande.
Mange prominente
deltagere
Qunaaq Amossen og Paar-
nannguaq Andersen fortæl-
ler, at de aldrig havde hørt
om Future Vessel. De taler
begge både dansk og engelsk
og sagde uden betænkning ja
til at deltage, da de blev op-
fordret af en tidligere delta-
ger.
Ved konferencen deltog
mange prominente gæster fra
hele verden, blandt de delta-
gende, der kom for at holde
tale var blandt andet FN’s
generalsekretær Kofi Anna-
n’s kone Nane Annan, i alt ti
astronauter og kosmonauter
og mange indianerhøvdinge.
Og Dalai Lama fra Tibet
holdt en tale via satellit, så
man kunne se ham på en
storskærm.
Future Vessel havde i år
deltagere fra 150 lande, og
de delegerede, der talte børn,
unge og voksne var på
20.000.
Verdens vand
Inden Qunaaq og Paaman-
nguaq tog afsted hjemmefra
fik de besked på at tage vand
med. De medbragte vand i en
sodavandsflaske til Stock-
holm, og alle de andre dele-
gerede fra hele verden havde
vand med hjemmefra. For-
målet med at medbringe
vand er, at man ved en højti-
delighed blander alverdens
vand sammen.
Paamannguaq fortæller, at
man forinden vandet blev
blandet, blev instrueret i
gmpper. Da højtideligheden
indtraf var det Paamanngu-
aq, der klædt i nationaldragt
gik hen og hældte det grøn-
landske vand sammen med
de andre landes vand. Da
vand fra hele verden var
hældt i, kom astronauterne
med »vand fra månen«.
Da »Jordens Vand« var
blandet sammen, blev det
overrakt til Nane Annan, og
hun skal videregive det til
FN’s Hovedkvarter i New
York, som så skal opbevare
det. For at mindes Future
Vessel, plantede man et træ
uden for Stockholm Concert
Hall på FN-dagen den 24.
oktober, og det blev vandet
med jordens vand.
Paamannguaq fortæller, at
de andre delegerede var me-
get imponerede af hendes na-
tionaldragt, og hun var såle-
des meget stolt over, at kun-
ne bidrage med noget på
Grønlands vegne.
Fremtidens Skib
Da højtideligheden var over-
stået, var den næste opgave
at bygge »Fremtidens Skib«.
Qunaaq og Paamannguaq
knoklede sammen med alle
de andre hele natten uden
søvn med at bygge »Fremti-
dens Skib«. Samtlige delta-
gere medbragte ting, der
kunne kendetegnet landet, og
bidrog således med bygge-
materiellet til skibet.
Qunaaq og Paamannguaq
medbragte en tørreramme til
skind, hvorpå de placerede
ting, der har relation til
Grønland, blandt andet perle-
krave fra Østgrønland, hjem-
mesko af sælskind, malerier
med grønlandske motiver
samt tegninger med påteg-
ning af symboler på tro, håb
og kærlighed.
Da de forskellige lande
havde færdiggjort deres bi-
drag, blev de udstillet i Glo-
ben.
Resten af konferencen
blev brugt til forskellige
taler. Paamannguaq og Qu-
naaq fortæller, at de havde
svært ved at forstå de fleste
taler, da de foregik på
svensk.
Grønland kan arrangere
noget lignende
Det er formålet, at de delege-
rede i deres hjemland skal
udbrede deres udbytte fra
konferensen og skal arbejde
for, at børns vilkår bliver
bedre. Paamannguaq fortæl-
ler, at hun har mod på at
arbejde for, at bøm i Grøn-
land får bedre vilkår.
- Man kunne forestille sig,
at man samlede repræsentan-
ter fra alle byer i Grønland,
for eksempel en gang om
året, i lighed med at samle
børn fra hele verden.
- For eksempel mødes
Landstinget flere gange om
året og arbejder med børns
vilkår. Bøm har en anden
form for følelser, og kan selv
bedre overfor Landstinget
forklare, hvad de har behov
for.
- Hvis børnene mødtes en
gang om året kunne forebyg-
gelse af hærværk og andre
former for forebyggelses-
kampagner blive kørt på bør-
nenes præmisser og initiati-
ver, mener Paamannguaq.
Paamannguaq og Qunaaq
har generelt fået et godt ud-
bytte af deres deltagelse ved
Future Vessel, hvor de blandt
andet har fået venner fra
mange andre lande, og de har
personligt fået meget ud af
deltagelsen.
Om tre år bliver der endnu
en konference under Future
Vessel.
ASSV FOTO: NAMM. ASSVPF ' '»tfoTO