Atuagagdliutit - 01.12.1998, Síða 8

8 • TIRSDAG 1. DECEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Sisimiuni
mittarfiup
avataa
imaan-
naammat
silap
sermemar-
sinera
ajomartor-
siutaasar-
poq.
Lufthavnen i
Sisimiut er
omkranset
af vand,
derfor er
der
isproblemer.
Sisimiut timmisartoqartamerat nalominartoq
Timmisartunik sermiiaammik amigaateqarneq Grønlandsfly-mut saniatigut aningaasartuuteqarfiussaaq
(EE) - Mittarfeqarfiit Sisimi-
uni 400 millioner koruuner-
pianik nalilimmik mittarfili-
ortitsivoq, sillimanissamut a-
tortuni atorfissaaqarnerpaa-
mik amigaatilimmik, taan-
nalu annerpaamik millioni-
nik marlussunnik akeqarpoq.
Mittarfeqarfiinni direktøri
Jesper Juhl oqarpoq, Sisimiut
Aasiaalluunniit sermiiaatinik
pissarsinissaq aatsaat ukiup
tulliani naatsorsuutigisinnaa-
gaat.
- Grønlandsfly-mut isuma-
qatigiissuteqarpugut, pisaria-
qartitsineq iluamik paasiniaq-
qaarlugu atortunik pisiumaar-
luta, Jesper Juhl oqarpoq.
Grønlandsfly-mi timmisar-
tomermut pisortaq Kristen
Grødem Mittarfeqarfinnut isu-
maqatigiissuteqartoqarsima-
neranik ilisimasaqanngilaq.
- Piaamerpaamik sermii-
aammik pissarsinissarput
kissaatigaarput. Nunatsinni
silaannaq taamaatillugu mit-
tarfinni tamani sillimanissa-
mut atortuuvoq pingaarute-
qarluinnartoq, oqarpoq.
Atortut nalinginnaasut
Kalaallit Nunaanni mittarfiit
tamarmik, tassa Nerierit I-
naanniit Ilulissanut sermiiaa-
tinik peqarput, Sisimiuni Aa-
siannilu mittarfiit nutaat
marluk kisimik pinnatik.
Ilimanarluinnarpoq Nuum-
miit ilaasussat takusarsimas-
sagaat, biilimit tankitalimmit
timmisartoq aallanngitsiar-
nermini sermiiarneqarluni
qerinaveersaamik imerpala-
sumik, 80 gradinut kissata-
mik seqqitsameqartoq. Taan-
na apummik imermillu tim-
misartumut qerrutsitsina-
veersaataavoq.
Ukiualunnguit matuma
siornatigut SAS-ip timmi-
sartuisa ilaat Stockholm-ip
eqqaani nakkarpoq, sermeq
akimut ersittoq piiarneqarsi-
manngimmat. Ilaasut tama-
ngajammik timmisartup a-
quttuanit eqeersimaartumit
annaanneqarput.
Timmisartornermut pisor-
taq oqarpoq, sermiiaammik
atuisameq sumiiffimmiit su-
miiffimmut allanngorartar-
toq. Ilulissat Qeqertarsuup
Tunuaniippoq, Qeqertarsuar-
mit illersugaalluartumiilluni,
ukiukullu sikusarpoq, qaquti-
guinnaq sermernarsisarluni.
Nuummi Grønlandsfly-p
timmisartut Dash-seven-it
sapaaatip akunneranut mar-
lussoriarluni sermiiartaria-
qartarpai. Tamatumunngalu
peqqutaanerpaavoq, Nuuk u-
kioq kaajallallugu sikuneq a-
jormat.
Sisimiut
eqqugaanerpaapput
Sisimiut aamma sikuneq a-
jortumiipput. Aammalu mit-
tarfik immap eqqaani sana-
neqarsimavoq.
- Qaammatip kingulliup i-
ngerlanerani timmisartup Si-
simiunit aallamissai tallimat
taamaatillugilluunniit kingu-
artereerpagut, sermiiaammik
peqannginnatta, Kristen Grø-
dem oqarpoq.
Taamaakkaluartoq Aasiaat
Sisimiutulli eqquaatiginngil-
lat. Kisianni timmisartomer-
mut pisortap qularinngilluin-
narpaa piffissap ingerlanera-
ni sermiiaat pisariaqartinne-
qalerumaartoq, illoqarfik i-
maanut ammasumiimat,
aammalu Ilulissatulli illersu-
gaatigisumiinnani, naak uki-
ukkut sikup sila unerisima-
tissinnaasaraluaraa.
Misissuineq
Mittarfeqarfiit pisortaata Jes-
per Juhl-ip nassuerutigaa,
mittarfinnut nutaanut pisaria-
qartitanik atortulersuinissaq
Mittarfeqarfiit akisussaaffi-
gimmassuk.
- Taamaakkaluartoq isu-
maqanngilanga sermiiaatit
mittarfiit atortuinut nalingin-
naasunut ilaasussaasut. Na-
lunngilaralu Ilulissani ser-
miiaat ukiumut marlussori-a-
annarluni atorneqartartoq.
Taamaammat 3 millioninik
akilinnik pisinnginnitsinni
pisariaqartitsinerup misissu-
iffiginissaa pisariaqarpoq.
Aammattaaq mittarfinni
nutaani biilit qerinaveersaati-
nut tankillit inissaqartinne-
qanngillat, Mittarfeqarfiit i-
sumaat malillugu mittarfinni
tamani atortunik angisuunik
taamaattunik peqarnissaq pi-
sariaqanngimmat. Sumiiffiit
ilaanni immaqa assaannar-
mik seqqitsaatit kisimik ator-
fissaqartinneqarput, lastbii-
lersuarnut taarsiullugu, ta-
mannalu misissuiffigissavar-
put, oqarpoq.
Timmisartornermulli pi-
sortaq taama isumaqanngi-
laq. Assaannarmik seqqit-
saatit timmisartunut mikisu-
nut naleqquttuupput, Dash-
seven-itut ittunut pinnatik.
Taakkununnga mikivallaar-
put.
Ulorianaateqanngilaq
Grønlandsfly-mit erseqqis-
sarneqarpoq sermiiaatinik
peqannginneq ilaasunut silli-
manissamut eqquinavianngi-
tsoq.
- Assersuutigalugu Sisimi-
uni silaannaq isugutatsillugu
apitilluguluunniit Sisimiunut
timmisartortitsinissaq taa-
maatinneqartassaaq. Ilaasut
timmisartutsinnut ilaaner-
minni ulorianartorsiussan-
ngillat. Tamannali akuttoqa-
tigiinnik timmisartortarner-
mut eqquisussaavoq, Kristen
Grødem oqarpoq.
Sisimiuni aalisarneq pillu-
gu isumasioqatigiinneq nag-
gataagut eqqorneqangaatsi-
arpoq, Grønlandsfly-p tim-
misartuussinissaq ataaseq
taamaatittariaqalermagu. Ta-
matuma ilaatigut nassatari-
saanik peqataasut arlallit
timmisartup aallamissaa u-
taqqiniarunnaarpaat.
Sermiiaammik peqanngin-
neq ilaasunut eqquinnartan-
ngilaq, tassami Grønlandsfly
timmisartomissanik taamaa-
titsinermini kinguartitsiner-
miniluunniit aningaasaliisar-
poq.
Ustabil flytrafik i Sisimiut
Manglende udstyr til afisning af fly giver ekstra udgifter i Grønlandsfly
Silaannarput peqqutaalluni mittarfinni tamani sermiiaatit
atortunut nalinginnaasunut ilaasariaqarput.
Afisningsanlæg er standardudstyr i alle lufthavne i det
klima, vi lever i.
(EE) - Mittarfeqarfiit, Grøn-
lands Lufthavnsvæsen har
etableret en lufthavn i Sisi-
miut og Aasiaat til godt 300
millioner kroner, der mang-
ler det mest indlysende sik-
kerhedsudstyr, til højst et par
millioner kroner.
Direktør for Mittarfeqar-
fiit, Jesper Juhl siger, at hver-
ken Sisimiut eller Aasiaat
kan forvente at få afisnings-
udstyr før til næste år.
- Vi har aftalt med Grøn-
landsfly, at vente med at an-
skaffe udstyr, til vi har klarlagt
et behov, siger Jesper Juhl.
Flyvechef i Grønlandsfly,
Kristen Grødem kender ikke
til nogen aftale med Mittar-
feqarfiit.
- Vi ønsker at få afisnings-
udstyr så hurtigt så muligt.
Det er et helt nødvendigt sik-
kerhedsudstyr til alle luft-
havne her i landet, med det
klima vi har, siger hari.
Standardudstyr
Der er afisningsustyr i alle
lufthavne i Grønland, fra
Constable Point til Ilulissat,
undtagen i de to nye i Sisi-
miut og Aasiaat. Passagerer
i Nuuk har højst sandsynligt
overværet en afisning fra
sådan en bil med tank, hvor
flyvemaskinen lige før af-
gang bliver oversprøjtet med
rygende flydende frostvæ-
ske, der er opvarmet til 80
grader. Det skal hindre sne
og vand i at fryse til.
For nogle år siden forulyk-
kede et SAS-fly ved Stock-
holm på grund af mangelfuld
afisning af gennemsigtig is.
Stort set alle passagerer blev
reddet af en vågen pilot.
Flychefen siger, at brugen
af afisningsudstyr svinger fra
sted til sted. Ilulissat, der lig-
ger i Diskobugten, godt be-
skyttet af Diskoøen og med
fastis om vinteren, har sjæl-
dent isproblemer.
I Nuuk bliver Grønlands-
fly nødt til at afise Dash-
seven flyene et par gange om
ugen. Det er først og frem-
mest, fordi Nuuk ligger ud
mod det åbne hav året rundt.
Sisimiut hårdest ramt
Sisimiut er netop også en
åbenvandsby. Desuden er
lufthavnen etableret ved
havet.
- Vi har allerede i løbet af
den sidste måned aflyst eller
udsat fem afgange til Sisi-
miut, fordi der mangler afis-
ningsudstyr, siger Kristen
Grødem.
Lufthavnen i Aasiaat er
dog ikke så udsat som Sisi-
miut. Men flyvechefen er
overbevist om, at behovet for
afisning vil være der med
tiden, fordi byen ligger ud
mod havet, og ikke er så be-
skyttet som Ilulissat, selvom
fastisen om vinteren kan sta-
bilisere vejret.
Undersøgelse
Chefen for Mittarfeqarfiit
Jesper Juhl erkender, at det
er lufthavnsvæsenets ansvar
at levere det nødvendige ud-
styr til de nye lufthavne.
- Jeg mener dog ikke, at
afisningsbiler er standardud-
styr i lufthavne. Jeg ved, at
udstyret i Ilulissat kun kom-
mer i brug et par gange om
året. Derfor er det nødven-
digt at undersøge behovet,
før vi anskaffer os udstyr til
tre millioner kroner stykket,
siger han.
Der er iøvrigt ikke plads til
biler med tanke af frostvæ-
ske i de nye lufthavne, fordi
lufthavnsvæsenet ikke me-
ner, at der er behov for det
store udstyr i alle lufthavne.
- Visse steder er der måske
kun brug for en håndsprøjte,
i stedet for en stor lastbil, det
skal vi have undersøgt, siger
han.
Det mener flyvechefen
ikke. Håndsprøjter er bereg-
net til små fly, og ikke til for
eksempel Dash-seven flyene.
Dertil er de for små.
Ingen fare
Grønlandsfly understreger, at
det ikke går ud over passa-
gerernes sikkerhed, at der
mangler afisningsudstyr.
- Vi undlader at flyve til for
eksempel Sisimiut, hvis der
er fugt eller sne i luften. Pas-
sagererne risikerer ikke noget
ved at flyve med os. Men det
vil jo gå udover regulariteten.
Det betyder, at beflyvningen
ikke vil være så stabil, siger
Kristen Grødem.
En fiskerimesse i Sisimiut
blev sidst forstyrret en del,
fordi Grønlandsfly måtte af-
lyse en afgang. Det betød
blandt andet, at flere deltage-
re opgav at vente på flyaf-
gangen.
Manglen på afisning generer
ikke bare passagererne, Grøn-
landsfly sætter penge til ved
aflysninger og udsættelser.
ASS7 FOTO: LOUISE-INGER KORDON ASS./ FOTO: HHJ