Atuagagdliutit - 14.01.1999, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 14. JANUAR 1999
ATU AGAG DLI UTIT
oqallinnormut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngomeq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 38
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 36
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertoK Nielsen, lokal 35
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
IA-p politikkito qqani kusassaraa
INUIT ATAQATIGIIT PISSARSIOR-
POQ qinersisartunik nutaanik. Ataasin-
ngomerup ualiani IA tusagassiortunik
katersuutsitsinermi qineqqusaarutissat
saqqummiuppai, qinersinemut kinguller-
nut arlalinnut naleqqiullugit saamimmut
sangunerulersimasut. Inuit Ataqatigiit
allanik suleqateqarnissamik siunnius-
saqanngikkallarpoq. Isummalli maanna
pingaamerupput. Qinersineq maanna aju-
gaaffissanngorpoq partiip isumatoqai tun-
ngavigalugit, IA-p anguniagai tunngavi-
galugit.
Inuit Ataqatigiit siulittaasua Josef Tuusi
Motzfeldt tusagassiortunik katersuutsitsi-
nermi oqarpoq, Siumut qasulersoq Atas-
sullu tatiginanngilluinnartoq. Politikkik-
kullu anguniakkat sakkugalugit, soorlu
pigissaartut immikkut akileraartittalemis-
saat, Danmarkimit avissaameq kiisalu
inuiaqatigiinni atugarliomerusut anner-
tuumik nukissaqarfiusumik aningaasar-
tuutaasumillu ilungersuutigalugu ikiomi-
arlugit pilersaamermigut partii partiinut
allanut qanillattunngivippoq. IA-llu poli-
tikkitoqaata utemerani kusassameranilu
immini naalakkersuisut partiiannik qiner-
sisartut IA-mut nuutsitsisinnaanngillat.
QINERSISARTUT NUTAAT tassaasin-
naapput qinerserlaat imaluunniit qinersi-
artunngisaannartut, imaluunniit partiinit
allanit pissarsiaasinnaapput.
Sapaatip akunnerata aallartinnerani ar-
lallit isummerput IA-p malunnartumik
saamimmut sangoriaqqinnerani Siumumi
saamerliuniamerit pissarsiariniameqartut.
Paasiuminaapporli. Partii taama siuner-
taqarsimaguni akerlianik talerpimmut
sangoriarsimassagaluarpoq, imaluunniit
sallaannerumaamik saqqummerluni. Siu-
mumit ungasinnerulemermigut IA-p su-
Ieqatitoqqani tunussavaa, Atassullu Siu-
mumumit qallattorteqqillugu.
Takorlooruminaappoq partii qeqqani
inissisimasoq Siumutut ittoq Inuit Ataqa-
tigiit nuannaartorinninnermik eqqar-
saqqilersoq aammalu siunertaqarvilluni
socialistiskimik aallusseqqinnialersoq
naalakkersuisooqatigilersinnaassagaa.
Taamaassappat qinersisoqareerpat Siu-
mut angusaqamerlorujuttariaqassaaq.
Inuit Ataqatigiilliuku suna anguniaraat.
Kikkut qinersisartoraat, qinersisoqareer-
pallu partii qanoq sunniuteqamiassava?
Inuit Ataqatigiit qularnanngitsumik
ajugaarsuamissaq siunertaraat, nammin-
nerlu piumasatik tunngavigalugit naalak-
kersuisooqatigiinnermik qulakkeeriniar-
saralutik - suleqat qinersisoqareerpat pit-
saanerpaamik IA-mik periarfisseerusut-
toq.
Apeqqutaaginnalerpoq iluatsissaner-
soq.
ATUGARLIORNERIT AKORNANNI
qinersisartoqarpoq qinersiartunngisaan-
nartunik. Qallunaat oqariartaasiat malil-
lugu tassaapput nalaasaarfimmut innaan-
narlutik qinersiartorsimanatik malinnaa-
ginnartut - tupinnassanngilarli arlallit
nalaasaarfimmik pigisaqarsimassanngip-
pata. Inuiaqatigiit ineriartornerannik
soqutiginninngikkarluarput, sorusussu-
seerussimappulli. Soormi aamma qinersi-
artomeq piffissaajaatigissavaat. Pigisa-
qanngikkaanni qanittukkullu pigisaqaler-
nissaq ilimananngippat, soqutaanngilaq
kikkut naalakkersuisuugaluarpata.
Inuit Ataqatigiilli qineqqusaarummik
saqqummiussipput pigissaamerit qaavati-
gut akileraartalemissaannik neriorsuiner-
talimmik, atugarliomerit pitsaanerusumik
atugaqalemissaannik kinguneqartussaq.
Tusagassiortunik katersuutsitsinermi
Josef Motzfeldtip eqqaasitsissutigaa, atu-
garliornerit qanoq inissisimanerat tunn-
gavigalugu inuiaqatigiit uuttomeqartar-
tut. Erseqqissarpaalu Inuit Ataqatigiit atu-
garliomerit tamatigut eqqumaffiginerpaa-
simagaat.
Atugarliomerit tassaapput Nunatsinni
qinersisartut amerlaqisut nipaatsuusut,
taakkulu qinersisartut 30 procenteraat,
qinersisartut 11,500-t missaanniittut, Nu-
natsinni politikkimik mumisitsivissinnaa-
sut.
QINERSIARTUNNGISAANNARTU-
NILU nutaanik qinersisartortaarfissat i-
laannaraat. Allat tassaapput qinerser-
ngaartut, amerlanerit kalaaliullutik inuu-
suttut, imaassinnaasoq Danmarkimit
avissaameq isumaqarfigigaat anguniagaq
pitsaasuusoq eqqortuusorlu. Taakku ilaat
Inuit Ataqatigiit pissarsiarissallugit naat-
sorsuutigaat, qinersisartulli siuariaatissa-
tut ilimanamerpaapput qinersisartut ukiu-
ni kingullemi Siumup Atassutillu sulia-
ri simasaannik naammaginninngitsut.
Naammaginninnginneq tupinnaateqan-
ngilaq. Nunatsinni inuiaqatigiinni pingaa-
rutillit taaginnarlugit naalakkersuisooqa-
tigiinnermi tupinnaannartumik isorisas-
saapput - tassaasut peqqinnissaqarfik,
meeqqat atuarfiat, inissaqarniameq ilaa-
sariaqarunarporlu ilinniartitaaneq.
Iluarinanngitsut amerlaqaat, iluarinnin-
nginnerlu tamanna qinersisartut kattus-
seqatigiinnut Inuit Ataqatigiinnullu nus-
somissaannik kinguneqassaaq. Taakku
marluullutik neriuutaattut pisoqassappat,
periarfissaqarluarpoq marluullutik naa-
lakkersuisooqatigiilemissaat.
Taamalli pisoqarsinnaanera qulakkeer-
neqarsinnaanngilluinnarpoq. Taasisame-
rit amerlaqisut nuunnissaat pisariaqarpoq,
qinersisartullu nutaat amerlasuut pissarsi-
arisariaqarput, naallu Inuit Ataqatigiit po-
litikkitoqartik kusassarlugu inuiaqatigiit
ilaasa akomanni isumaqatigineqarsin-
naagaluartoq, qulamanngilluinnarpoq ili-
manarluarlunilu aamma akerlerineqarlu-
assasoq.
Akerliusullu isumaqamnanngillat soci-
alistiskiusumik nutarterilluni saqqummi-
usseqqinneq Nunatta ukiuni makkunani
atorfissaqartikkaa.
Tamannali qinersisartut 16. februar
aalajangissavaat.
Gammel IA-politik støvet af
INUIT ATAQATIGIIT SØGER nye væl-
gere. På pressemødet mandag eftermid-
dag præsenterede IA et valgprogram, der
trækker partiet længere til venstre end ved
de sidste mange valg. Inuit Ataqatigiit
lægger ikke op til noget samarbejde med
andre. Det er ideerne, der tæller denne
gang. Nu skal valget vindes på partiets
gamle tanker, på IA’s egne præmisser.
Formanden for Inuit Ataqatigiit Josef
Tuusi Motzfeldt sagde på pressemødet, at
Siumut er træt og Atassut håbløst utro-
værdig. Og med politiske slagtilbud om
rigmandsskat, løsrivelse fra Danmark og
et massivt og ressourcekrævende hjælpe-
program for de dårligst stillede i samfun-
det har partiet ikke nærmet sig de øvrige
partier. Den afstøvede og nypolerede IA-
politik kan ikke i sig selv flytte vælgere
fra landsstyrepartieme til IA.
NYE VÆLGERE kan være førstegangs-
vælgere eller sofavælgere, eller de kan
ranes fra andre partier.
I begyndelsen af ugen var der flere, der
mente, at IA med sin tydelige venstre-
markering er ude efter Siumuts venstre-
fløj. Men det er ikke logisk. Hvis det er
det, partiet er ude på, ville det tvært imod
være flyttet mod højre eller i det mindste
have markeret sig lidt blødere. Ved at fjer-
ne sig yderligere fra Siumut, vender IA
sin gamle samarbejdspartner ryggen og
kaster Atassut i armene på Siumut igen.
Det er svært at forestille sig, at et bor-
gerligt midterparti som Siumut skulle gå i
landsstyre med et ideologisk genopstået
og meget motiveret, socialistisk Inuit
Ataqatigiit. Så skal det i hvert fald stå
sløjt til i Siumut efter valget.
Men hvad går de så efter i Inuit Ataqa-
tigiit. Hvem er deres vælgere, og hvordan
skal partiet få indflydelse efter valget?
Inuit Ataqatigiit går formentlig efter en
jordskredssejr, som skal sikre partiet et
landsstyresamarbejde på dets egne betin-
gelse - og med en partner, der efter valget
er indstillet på at skabe de bedst mulige
rammer for IA.
Spørgsmålet er så, om det vil lykkes.
BLANDT DE DÅRLIGST STILLEDE
vælgere er der en masse, der aldrig stem-
mer. Det er dem, vi kalder sofavælgere -
men det skulle ikke undre, om mange af
dem aldrig har ejet en sofa. De er måske
ikke ligeglade med samfundsudviklingen,
men afmægtige. De har det så elendigt, at
det kan være lige meget, hvem man stem-
mer på. Og hvorfor så ulejlige sig til
stemmeurnerne. Hvis man ingenting har
og ikke har udsigt til at få noget, så er det
hip som hap, hvem der sidder ved mag-
ten.
Men så kommer Inuit Ataqatigiit med
et program, der lover indførelse af en rig-
mandsskat, der skal skabe bedre forhold
til de dårligst stillede. Josef Motzfeldt
mindede på pressemødet om, at man
måler et samfund på, hvordan de dårligst
stillede har det. Og han fremhævede, at
netop de dårligst stillede altid har haft
Inuit Ataqatigiits aller største bevågen-
hed.
De dårligst stillede i Grønland udgør en
meget væsentlig del af de tavse vælgere,
og dem er der 30 procent af, cirka 11.500
vælgere, som kan vende op og ned på
politikken i Grønland.
SOFAVÆLGERE er kun én af de grup-
per, man kan få nye vælgere fra. En anden
er førstegangsvælgerne, som for de fle-
stes vedkommende er unge grønlændere,
der muligvis ser et godt og rigtigt mål i en
frigørelse fra Danmark. Dem regner Inuit
Ataqatigiit også med at få en del af, mens
den størst opnåelige fremgang vil bygge
på vælgere, der er utilfredse med det ar-
bejde, der gennem de senere år har været
udført af Siumut og Atassut i fællesskab.
Den utilfredshed er der ikke noget at sige
til. Bare det at nævne de væsentligste sam-
fundsområder i Grønland er en hovedry-
stende kritik af landsstyresamarbejdet -
sundhedsvæsenet, folkeskolen, boligsitua-
tionen og vel også uddannelserne.
Der er nok at være utilfreds med, og
den utilfredshed giver stemmeflugt til
kandidatforbundet og Inuit Ataqatigiit.
Går det, som disse to grupper håber, er det
ikke umuligt, at vi får netop dem at se i et
landsstyresamarbejde.
Det er bare langt fra sikkert, at det kom-
mer til at gå sådan. Mange stemmer skal
flyttes, og mange nye skal til, og selvom
Inuit Ataqatigiits nypolerede gamle poli-
tik måske giver medvind i nogle kredse,
så er det sikkert og vist, at den også giver
modvind.
Og modvindsfløjen mener næppe, at en
rendyrket socialistisk ideologi er, hvad
Grønland har brug for i disse år.
Men det vil vælgerne afgøre 16. februar.