Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 02.03.1999, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 02.03.1999, Blaðsíða 6
6 • TIRSDAG 2. MARTS 1999 ATUAGAGDLIUTIT Større overskud trods faldende omsætning Grønlandsbanken A/S har i 1998 været i stand til at reducere omkostningerne væsentligt, og selvom indtægterne også faldt, er det resultaterne ar sammenlægningen i 1997, der nu viser sig Aktiaatillit 2.212-it qilanaarutissaqarput. Siulersuisuut siunnersuuteqarput kaaviiaartitat aammalu erniatigut akiliutitigullu isertitat ikiligaluartut pissarsiassat amerlissasut. Tamatuma saniatigut aningaaseriviup aningaasartuutini ikilisingaatsiarsinnaasimavai. De 2.212 aktionærer kan glæde sig. Bestyrelsen foreslår øget udbytte trods faldende omsætning og færre indtægter fra renter og gebyrer. Samtidig har banken dog været i stand til at reducere sine omkostninger væsentligt. SulifFeqarfissuup Vejlemi pujoorivini tunivaa NUUK(LB) - Royal Greenlandip marsip aal- laqqaataani atuutilersumik pujoorivini Vejlemiittoq Danforelip pisortaaneranut Jens Larsenimut tunivaa, taamatut tunisineq Royal Greenland Seafood A/S- imut ukiuni aggersuni naatsorsuutaanut ajunngit- sumik sunniuteqarumaar- poq, suliffeqarfissuarmi pisortaanerup tullia Lars Emil Johansen oqarpoq. Ilanngullugu tunisinermut isumaqatigiissummut ilaa- tinneqartoq tassaavoq, siu- nissami Royal Greenland- ip eqalunnik nioqqutissia- nik Danforelimeersunik nioqquteqartuaannarnis- saa. Suliffeqarfiup Danforelip eqaluit kissartunik pujuuk- kat pisiniarfinnut aammalu neriniartarfinnut assigisa- annullu nioqqutissiarisar- pai. Suliffik taanna suliffe- qarfissuarmut Royal Greenlandimut ilaalerpoq 1991-imi Priess & Co.-p pisiarineqarneranut atatil- lugu. Pujoorivik siorna 40 million koruuninik kaavii- aartitaqarpoq maannalu 50-it missannik suliso- qartoq aaqqissuussaaner- misut ingerlaannassasoq oqaatigineqarpoq. Pujoorivimmik tunisi- nerup kingunerissavaa Royal Greenland Danmar- kimi eqalunnik nioqqutis- siornermik ingerlatarun- naarallarneranik siornami eqalunnik tukertitsiviit tu- nineqareersimapput, taama tusagassiutinut nalunaa- rummi allaqqasoqarpoq. Roval Greenland sælger sit røgeri i Vejle NUUK(LB)- Med virk- ning fra den 1. marts sæl- ger Royal Greenland Sea- food A/S i Glyngøre røge- ri-virksomheden Danforel A/S i Vejle til direktør Jens Larsen. - Salget af Danforel vil få en positiv indflydelse på regnskabet for Royal Gre- enland Seafood A/S i de kommende år, siger vice- koncernchef Lars Emil Jo- hansen. Som en del af salgsafta- len har Royal Greenland også ret til at markedsføre og sælge ørredprodukter fra Danforel. Danforel producerer varmtrøget ørredfilet til detail og catering. Virk- somheden kom ind under Royal Greenland-koncer- nen i forbindelse med købet af Priess & Co. i 1991. Den omsatte sidste år for omkring 40 millio- ner kroner og beskæftiger omkring 50 medarbejdere, og efter salget videreføres Danforel i sin nuværende form. Ved afhændelsen af dambrugerne sidste år og med salget af Danforel trækker Royal Greenland sig nu helt ud af ørredpro- duktionen i Danmark og , vil fremover koncentrere in NUUK (TK) - Overskuddet i Grønlandsbanken A/S blev i 1998 på knapt 52 millioner kroner. Det er 6,5 millioner kroner mere end i 1997 - et resultat banken selv betegner som “acceptabelt”. Overskuddet blev hentet hjem selvom bankens ind- tægter fra den egentlige bankdrift er faldet med 7.6 millioner kroner - fra 138,2 millioner kroner til 130,8 millioner kroner. Banken har nemlig samtidig været i stand til at reducere omkost- ningerne til medarbejdere og administration væsentligt. Færre medarbejdere Hvor bankens omkostninger til personale og administrati- on i 1997 var på 89,8 millio- ner kroner, er dette resultat i 1998 reduceret til 72 millio- ner kroner - et mindre for- NUUK(TK) - Grønlandsban- ken-ip 1998-imi sinneqartoo- rutai 52 millioner koruuni- ngajaapput. 1997-imut na- leqqiullugit 6,5 millioner ko- ruuninik amerleriarput - a- ngusaq aningaaserivimmit »naammaginartutut« taane- qartoq. Aningaaseriviup isertitai 7,6 millioner koruuninik iki- ligaluartut, sinneqartoorutit i- ngerlatsinermit pissarsiarine- qarput - tassalu 138,2 milli- oner koruuniniit 130,8 milli- oner koruuninut appartinne- qarmata. Aningaaseriviummi tamatumunnga peqatigitil- lugu sulisunut allafftssomer- mullu aningaasartuutit ikili- singaatsiarsinnaasimavai. Sulisut ikinnerulerput Aningaaseriviup 1997-imi sulisunut allaffissomermullu aningaasartuutai 89,8 millio- ner koruuniusimapput, 1998- imilu 72 millioner koruuni- nut appartissinnaasimallugit brug på ikke mindre end 17,2 millioner kroner. Dette kan også aflæses i antallet af medarbejdere, der fra 1997 til 1998 er reduceret fra 105 medarbejdere til 93. Siden 1994 har banken været i stand til at rationali- sere driften, så der i dag er 36 færre medarbejdere ansat i banken. Foreslår udbyttet til aktionærer hævet Samtidig kan de 2.212 aktio- nærer glæde sig. Bestyrelsen for Grønlandsbanken A/S foreslår nemlig generalfor- samlingen, der holdes den 8. april, at aktionærerne skal have udbetalt 20 kroner for hver aktie på 100 kroner - fem kroner mere end i 1997. Foruden en lang række pri- vate aktionærer er det Den Danske Bank, BG Bank, - atuinikinneruneq 17,2 mil- lioner koruuninit annikinne- runngitsoq. Aammattaaq tamanna suli- sut ikinnerulernerinik peqqu- teqarpoq, 1997-imi 105-iusi- mallutik 1998-imi 93-iusi- masut. Aningaaseriviup 1994- imili ingerlatsinermi pisariil- lisaaneq ingerlassinnaasima- vaa, ullumikkullu aningaase- rivimmi sulisut 36-inik ikili- sinnaasimallutik. Aktiaatillit pisassaanik amerleriaaqqusivoq Tamannalu aktiaatillit 2.212- it aamma iluaqutigissavaat. Grønlandsbanken A/S-imi siulersuisut aprilip arfineq pingajuani ataatsimeersuar- nissamut siunnersuuteqami- arput aktiamut 100 koruuni- nik nalilimmut ataatsimut 20 koruunit pissarsiassaritinne- qassasoq - 1997-imut naleq- qiullugu 5 koruuninik amer- lanerusunik. Danmarks Nationalbank, Nuna Fonden, Unibank og Lønmodtagernes Dyrtids- fond, der alle har meddelt, at de hver især besidder mere end fem procent af aktiekapi- talen. Udbetalingen til aktio- nærerne er beregnet til 6.2 millioner kroner. Stadig stor forskel på ind- og udlån Der er stadig stor forskel på indlån og udlån. Indlånet var i 1998 2,1 mil- liarder - et fald fra 1997 på knapt 500 millioner kroner. Udlånet steg til gengæld lidt, fra knapt 716 til 783,5 millio- ner kroner, men ligger stadig væsentligt under indlånet. Inuinnaat aktiaatillit arla- lissuit saniatigut Den Danske Bank, BG Bank, Danmarks Nationalbank, Nuna Fonden, Unibank aamma Lønmodta- gernes Dyrtidsfond aningaa- serivimmi aktiaateqartut, ta- marmik immikkut nalunaa- ruteqarsimapput aktiatigut a- ningaasaatit 5 procentii sin- nerlugit piginnittuullutik. Aktiaatilinnut tunniunne- qartussat 6,2 millioner ko- ruuniunissaannik naatsorsor- neqarput. Suli assigiinngeqaat Suli taarsigassarsianut akil- ersuutit taarsigassarsiaritin- neqartullu assigiinngissutaat annertoorsuupput. 1998-imi 2,1 milliarder koruunit taarsigassarsianut a- kiliutigineqarsimapput 1997-imut naleqqiullutik 500 millioner koruuningajannik ikilillutik. Taarsigassarsiari- titalli amerlilaarput, 716- ingajanniit 783,5 millioner Grønlandsbanken har der- for masser af penge at låne ud - en situation banken be- klager, og den efterlyser sta- dig gode erhvervsprojekter i Grønland, men vil også for- søge at lån penge ud til pri- vate, der for eksempel vil investere i bolig eller båd. Imens er banken stadig nødt til at ‘parkere’ de penge, der ikke umiddelbart kan lånes ud, i højt forrentede obligationer. Fremtiden Banken forventer ikke nogen væsentlig udvikling i økono- mien i Grønland. - Den forholdsvis høje vækst, der har kendetegnet ø- konomien hos Grønlands koruuninut, kisiannili suli a- kilersuutinit ikinnerujussuul- lutik. Taamaammat Grønlands- banken taarsigassarsiaritis- sinnaasaminik suli aningaas- saaterpassuaqarpoq - ani- ngaaserivimmit ajoraluartu- tut oqaatigineqarluni - Ka- laallillu Nunaanni inuussu- tissarsiutitigut suliniutinik pitsaasunik suli ujartuivoq, kisiannili aamma inuinnarnut taarsigassarsisitsiniarusullu- ni, soorlu inissianut umiatsi- anullu atugassanik. Aningaaseriviup aningaa- sat taarsigassarsiaritinneqar- sinnaanngitsut taakku unin- ngatiinnartariaqarallarpai, pappaqqanut nalilinnut emi- aqarluartunut atorlugit. Siunissaq Kalaallit Nunaanni aningaa- saqarnikkut annertuumik i- neriartortoqamissaa aningaa- serivimmit naatsorsuutigine- qanngilaq. samhandelspartnere, forven- tes ikke at få nævneværdig afsmittende effekt på den grønlandske økonomi. Den vil fortsat befinde sig på et nogenlunde uændret niveau, skriver banken i årsberetnin- gen. Derfor forventer banken en fortsat faldende indtjening på nettorenter og gebyrind- tægter: - Samtidig vil banken fort- sætte den stramme styring af omkostningerne. Uanset der ikke forventes et yderligere fald i antallet af medarbejde- re i årets løb vil den fylde effekt af de senere års ratio- nalisering først vise sig i 1999. - Kalaallit Nunaata niueqa- teqarnerani aningaasaqarner- mut tunngasutigut ineriartor- nera annertooq, suli Kalaallit Nunanni aningaasaqarner- mut annertuumik sunniute- qarsinnaanera ilimagineqan- ngilaq. Suli tamanna allan- ngungaarani inissisimagal- lassaaq, aningaaserivik ukiu- moortumik nalunaarummini taama allappoq. Taamaammat aningaaseri- vimmit naatsorsuutigineqar- poq erniat ilanngaasereerlu- git akiliutillu isertitaasartut i- kiliartuinnassasut. - Tamatumunnga peqatigi- tillugu aningaasartuutinik su- kannersumik ingerlatsineq a- ningaaseriviup ingerlatiin- nassavaa. Ukiup ingerlanera- ni sulisut ikileqqinnissaat ili- manngikkaluaq, ukiuni ki- ngullerni pisariillisaanerup sunniutai aatsaat 1999-imi sunniuttussaapput. Kaaviiaartitat ikiligaluartut sinneqartoorutit amerlipput Grønlandsbanken A/S-ip aningaasartuutini 1998-imi annikillisingaatsiarsinnaasimavai, naallu isertitat ikilisimagaluit naatsorsuutit katinnerini 1997-imi angusat erserput ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-REIMER

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.