Atuagagdliutit - 23.03.1999, Page 2

2 • TIRSDAG 23. MARTS 1999
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Polltikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngomeq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 38
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertoK Nielsen, lokal 35
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Persuttaaneq akuerinngisaannartigu
QUPPERNEQ 4-mi Holger Simonsen
oqaluttuarpoq oqaluttuamik emumatsan-
nartu-mik qiiaamminartumillu, qanoq ilil-
luni toqunneqamissaminik naviasaar-
neqarsimanerminik, saassunneqamermi-
nik immaqalu annaanneqamerminik, pis-
sutaaginnarluni pinerlunnermut isiginnit-
tut amerlavallaamerat. Oqaluttuaq Sermit-
siami saqqummiunneqareerpoq, Holger
Simonsen-ip allaaserisaa ilanngunneqar-
mat. Naallu ilisimaneqareeraluartoq
aaqqissuisoqarfimmi maani isumaqarpu-
gut oqaluttuaq itisilerneqartariaqartoq.
Holger Simonsen oqaloqatigisimavarput,
innuttaasunullu saaffiginnissutaa taper-
sersorumavarput. Saqqummiunnianngilaa
»persuttaaneq unitsilli pillugu oqariar-
tuut«. Tamatumani persuttaasarnermut
isummemeq pineqarmat. Persuttaasameq
akuerineqanngisaannassaaq, qanorluun-
niit pisoqaraluarpat, taama oqarpoq.
Holger Simonsen-imik persuttaaneq
qupperneq 4-mi atuarsinnaavat. Paa-
sineqamissaalu pillugu oqaatigineqassaaq
persuttaanerup nalaani Holger Simonsen
ikinngutiminit ikittuinnamit ikiomeqar-
mat. Imemiartarfimmi aaqqiagiinnginne-
rup aallartiffiani barimiittup persuttaaneq
nammineq pisuussuteqamertut isumaqar-
figaa (naak taamaattoqanngilluinnaralu-
artoq!), politiinillu aggersaajumanani.
Holger Simonsen-ilu imemiartarfimmit
angerlartilluni saassunneqarmat sakkor-
tuumillu persuttameqarluni, pisoq politiit
ima soqutiginngitsigaat, allaat politiit aku-
liunnerata kingoma persuttaaneq na-
ngeqqinneqarsinnaalluni. Persuttaanerup
kinguneraa qaratsamik sajuppillatsitsineq,
assaata saamisa ilaata napinera nuannin-
ngitsumillu misigisaqameq sivisoorsuar-
mik qaangemiartariaqartoq.
Taamatut pisoqamerata ilimanarsisip-
paa persuttaasameq ulluinnami pisartutut
akuersaameqartussatut isumaqarfigineqa-
lereersoq.
Ullumikkut pissutsit imaapput, persut-
tameqartoq niuertarfimmi pisiniarfigisa-
mini pisiniartisisumut (maani barimiittu-
mut) ikioqqulluni qinnuteqarsinnaammat,
kisiannili ildorumaneqarani. Imaassinnaa-
voq barimiittup persuttaaneq akuersaar-
magu, imaluunniit persuttaaneq isumaqar-
figilersimagatsigu imerniartarfinni nali-
nginnaasumik pisussatut.
MANNALI OQALUTTUAQ imemiar-
tarfinni kisimi pineq ajorpoq. Silataanni
inuit omigaqartarput amerlasoorpassuar-
nik. Ilaat imemiartarfiliartut imaluunniit
imerniartarfmnit angerl al ersut, allalli
aamma allamik sumunnarfeqarlutik. Uki-
ut arlallit matuma sioma amaq utoqqa-
saaq Nuummi ataatsimoorlutik persuttaa-
sartunit saassunneqarpoq persuttameqar-
lunilu, persuttaaniamerinnaq pillugu saas-
sussisunit. Aningaasaataanik arsaaraluar-
paat, kisiannili pisumi pineqartumi assigi-
saannilu ujajaaniameq pingaamerunngi-
laq. Persuttaaneq pingaarnerummat.
Utoqqaat sussuseqanngitsut »saami nal-
lorlugit« persuttartariaqanngillat aningaa-
saataannik arsaammallugit. Soorlumi per-
suttaasamermi persuttaaneq kisimi piu-
massuseqalersitsisartoq.
Persuttarneqarnissamik navianartorsi-
ortut allat tassaapput inuit aalakoorlutik
imemiartarfinnit angerlartut, nukillaanga-
reersut nukissaqarpianngitsullu.
KISIANNILI IMERNIARTARFINNI
sulisut kisimiinngillat imerniartarfinni
pisussatut persuttaasarnermik immaqa
akuersaartartut. Tamattami pineqarunar-
pugut, taamaattumik Holger Simonsen-ip
saaffiginnissutaa eqqarsaatigeqqissaassal-
lugu pisariaqarpoq.
»Akuliunnak!«, ulluinnami persuttaaso-
qartillugu isiginnaartut oqartarput. Saagut
tunuinut toqqorluta persuttaasunik igin-
naartarpavut, akuliutissanatalu. Aqqusi-
nermi qaangiinnartarpavut saassussinerit,
paanerit, inuillu ilisimanngitsut aputaan-
narmi nalasut. Akuliunneq ajorpugut.
Immaqa ersivugut, annilaangalluta ima-
luunniit soqutigittaatsunngorsimalluta.
Kia tamanna ilisimavaa? Nassuiaatissat
amerlaqimmata. Kisianni akuliuttariaqar-
pugut.
Aamma politiit.
Holger Simonsen-ip oqaluttuaani erser-
poq Holger Simonsen-ip angerlamut apu-
unnissaata tungaanut politiit persuttaasut
uninngatikkumagaat(?!) Tamanna immini
tupinnareerpoq, persuttameqartorlu nassi-
aammat minutsit arlaqanngitsut qaangiut-
tut persuttaasunit persuttameqaqqilerluni,
taava pissutsit ajorluinnarsimassapput.
Innuttaasut paasilluarsinnaassavaat un-
nukkut unnuakkullu imemiartarfiit matu-
tillugit inuppassuit angerlakaalersillugit
politiit ulapinnermik pisunut iluamik
malinnaasinnaasannginnerat. Holger Si-
monsen-ili eqqarsaatigalugu unnuaq taan-
na taamatut pisoqarsimanngilaq.
Tamatumani pineqarmat piaaraluni per-
suttaaniameq, inunnit inummik sussuse-
qanngitsumik kamaatilersimasaminnik
kamaasserujussualemerannikkinguneqar-
toq. Nammineerluni qularutiginngilaa
inuunini navianartorsiortinneqartoq, taa-
maallaallu annassimalluni kingullermik
saassunneqarami isiginnaartut amerlaval-
laamerat pissutaasoq, taakkulu persuttar-
neqamera naammagittaalliutigimmassuk.
Misigisami kingoma Holger Simonsen
ima oqarpoq: - Paasillugu qiiaamminaan-
narpoq inuppassuit persuttaanerup inuu-
nennut ilaaneranik akuersaarmata, aam-
malu persuttameqartartut. Naak sakkor-
tuumik pineqartaraluarlutik amerlasoor-
passuupput politiinut unnerluutiginnin-
neq ajortut.
- Tamanna unitsittariaqarparput, Hol-
ger Simonsen oqarpoq. - Innuttaasut kik-
kulluunniit persuttameqartamerat akuer-
saanngisaannassavarput.
Tamanna tunngavigalugu Holger Si-
monsen oqaluttuarpoq. Naak aamma er-
sissutigigaluarlugu persuttaasunit maler-
soqqinneqamissani.
Vi må aldrig acceptere vold
PÅ SIDE 4 i dagens avis fortæller Holger
Simonsen en fortvivlende og hårrejsende
beretning om, hvordan han blev truet på
livet, overfaldet og formodentligt kun red-
det af, at der var for mange vidner til for-
brydelsen. Historien er allerede kendt fra
ugeavisen Sermitsiaq, der bragte et læser-
brev fra Holger Simonsen. Men selvom
den er kendt, finder vi her på redaktionen
anledning til at uddybe beretningen. Vi
har talt med Holger Simonsen, og vi
ønsker at støtte hans appel til borgerne.
Det er ikke et »stop-vold-budskab«, han
vil frem med. Det handler om holdningen
til vold. Aldrig, aldrig nogensinde accep-
terer volden, ikke under nogen form, siger
han.
Selve voldshandlingen mod Holger
Simonsen kan I læse om ved at blade om
på side fire. Alligevel er det for forståel-
sens skyld værd at nævne, at Holger
Simonsen under hele voldsforløbet kun
fik hjælp fra nogle få venner. På værtshu-
set, hvor balladen begyndte opfattede bar-
tenderen volden som selvforskyldt (det
var under ingen omstændigheder tilfæl-
det!), og han nægtede at ringe til politiet.
Og da Holger Simonsen blev overfaldet
og udsat for grov vold på vej hjem fra
værtshuset, tog politiet så let på sagen, at
voldshandlingen kunne fortsætte selv
efter politiets indblanding. Resultatet blev
hjernerystelse, en brækket håndrods-
knogle og en rystende oplevelse, som det
tager lang tid at forvinde.
Disse begivenheder kunne godt tyde på,
at volden allerede er blevet en accepteret
del af dagligdagen.
Situationen er i dag sådan, at en volds-
ramt kan trygle om hjælp mod overfald i
den forretning, han handler, mens ekspe-
dienterne (her bartenderen) vender ham
ryggen. Enten er det, fordi bartenderen
accepterer vold, eller også fordi vi i almin-
delighed regner vold for en del af værts-
husmiljøet.
MEN DEN HER HISTORIE strækker sig
langt bort fra værtshusets rækkevidde.
Udenfor er mennesker på vej alle steder
hen. Nogle går til og fra værtshus, men
andre har andre ærinder. For nogle år
siden blev en ældre kvinde i Nuuk over-
faldet og tævet af en voldsbande, for hvem
volden var det primære. Ganske vist stjal
de ved samme lejlighed hendes penge,
men det var ikke berigelsen, der var det
væsentlige i denne og andre tilsvarende
forbrydelser. Det var volden. Ældre
sagensløse mennesker behøver man ikke
slå til »pindebrænde« for at tage deres
penge. Det virker, som om volden i sig
selv er en del af drivkraften for voldsfor-
bryderne.
Andre udsatte grupper er fulde folk på
vej hjem fra værtshus, mennesker i åben-
lyst dårlig form, svage individer i det hele
taget.
MEN DET ER IKKE KUN værtshusper-
sonalet, der tilsyneladende accepterer vol-
den som en del af miljøet. Det gælder vel
os alle, og derfor er det nødvendigt at
stoppe op og tænke grundigt over Holger
Simonsens appel.
»Lad være at blande dig!«, siger tilsku-
erne til dagligdagens voldshandlinger.
Skjult bag gardiner og persienner betrag-
ter vi volden uden at engagere os. På
gaden går vi forbi overfald, slagsmål,
bevidstløse mennesker, der ligger i sneen.
Vi blander os ikke. Måske er vi bange,
skræmte eller forråede. Hvem ved? Der er
forklaringer nok. Men vi skal engagere os.
Og det skal politiet også.
Af Holger Simonsens beretning frem-
går det, at politiet ville holde på voldsban-
den, indtil Holger Simonsen var sluppet
hjem i sikkerhed!?!). Det i sig selv lyder
meget besynderligt, og når offeret dernæst
forklarer, at banden få minutter efter var
over ham igen, forekommer der at være
noget helt riv-ruskende galt.
Borgerne har næppe svært ved at forstå,
at politiet travle aftener og nætter kan
have svært ved at bevare overblikket over
den horde, der slippes ud fra beværtnin-
gerne ved lukketid, men det var ikke situ-
ationen omkring Holger Simonsen den
pågældende nat.
Her var der tale om rendyrket, forsætlig
vold, udført af en gruppe mennesker, der
uhyggeligt hadefuldt havde set sig gal på
en sagesløs person. Selv var han overbe-
vist om, at han var i livsfare, og at han kun
blev reddet af den omstændighed, at der
ved det sidste overfald var for mange vid-
ner, som desuden havde givet udtryk for
deres mishag.
Holger Simonsen siger efter sin oplevel-
se: - Det er uhyggeligt at konstatere, at så
mange mennesker accepterer volden som
en del aflivet også de personer, det går ud
over. Selvom de har været udsat for en
grov omgang, er der mange, der vælger
ikke at melde det til politiet.
- Dette må vi have standset, siger Hol-
ger Simonsen. - Vi må aldrig acceptere, at
nogen som helst i samfundet udsættes for
vold.
På den baggrund fortæller Holger
Simonsen sin historie. Også selvom han
frygter, at voldsbanden vil forfølge ham
igen.